Sidste års partiflop var uden tvivl Ny Alliance/Liberal Alliance, men her i 2009 er der allerede en ny kandidat til titlen.
Ved middagstid tirsdag vil “den borgerlige fritænker” Simon Emil Ammitzbøll med sit nye parti 'Borgerligt Centrum' FORMENTLIG gå sin tidligere partifælle Naser Khader i bedene ved selv at lancere et nyt borgerligt midterparti med appel til de vælgere, som ikke mener, at de er socialister, men på samme tid forsager Pia Kjærsgaard og alt hendes væsen.
Det er jo altid dejligt, at der findes mennesker øjensynligt med så megen energi, at de har mod på den Kæmpe-opgave at løbe et helt nyt parti i gang. Det er en mission som på forhånd næsten er dømt til at mislykkes. Nye partier har det i øvrigt ikke med at være levedygtige i længden selv med undtagelser som SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti.
Den formodentligt kommende partiformand er absolut et sympatisk og velmenende menneske, men jeg kan ikke '“ selv med mit bedste skøn se – at Simon Emil indeholder de nødvendige kvaliteter, der gør, at små 100.000 mennesker på næste valgdag vil sætte kryds hos ham og hans parti.
For Simon Emil er for det første ingen folkeforfører a la Erhard Jacobsen '“ selvom at Borgerligt Centrums navn smager af det hedengangne Centrumdemokraterne. For det andet så skræmmer sporene, sådan at forstå, at de vælgere, som umiddelbart har sympati for et borgerligt parti i opposition til Dansk Folkeparti nok ikke skal nyde noget. For de endte med ikke at kunne lide 'etteren', så hvorfor i alverden så nu gå ombord i 'toeren'?
Men man kan i det mindste '“ sådan af ren høflighed – ønske Simon Emil og hans sekretær alt held og lykke med projektet. 🙂
Niels Krause-Kjær foreslår, at den talentløse tidligere FC Zulu-fodboldspiller Simon Emil graver huller i jorden for bagefter at fylde dem op igen, som et alternativ beskæftigelsesprojekt til at stifte et helt nyt parti. Han har en pointe. For det er stort set lige udsigtsløse foretagener.
STØT JARLS BLOG her.
8 kommentarer til “Dette års parti-flop”
Du har helt ret – Simon Emil sælger bare ikke billetter. Slet ikke som Naser Khader – hvis Naser ikke kan, så er der ingen, der kan.
Sikke en start på det nye år.
Det må næsten være for let (/herligt) at være politisk kommentator eller journalist 🙂
Man skulle næsten tro at nogle af disse politikere bliver betalt for at bidrage med denne særlige form for comedy….
Ohhh, det er ikke nemt at undlade en smagløs og dybt plat bemærkning om Simon Emil, og så det at prøve “toeren”…
3. Haha. Det var nu mere – som de fleste læsere forhåbentlig har opfattet det – en film-allegori jeg tilstræbte 🙂
Hvornår lærer håbefulde partistiftere at et nyt parti skal udfylde et vælgermæssigt tomrum, hvis man skal have bare en rimelig chance for at klare cuttet?
Ny Alliance, Borgerligt Centrum, CD, Kristendemokraterne osv. osv. har alle forsøgt at appellere til vælgersegmenter der i forvejen har utallige mulighder for at få deres holdninger serviceret. Mærkværdigt……..og hjernedødt!!!
Nej nej nej det er jo en joke – kunne de bare have en mærkesag, det eneste man har hørt fra Simon Emil er jo at han ikke har tillid til Margrethe Vestager, og det tror jeg også han kunne finde i andre partier.
@Hugin
CD og KD var da i Folketinget i 30 år og nåede begge at have ministerposter, så at nævne dem som fiaskoer på linje med Ny Alliance og Borgerligt Centrum synes jeg ikke er retfærdigt.
@Rasmus Kristensen
Du har selvfølgelig ret i at de to partier i mange år var med på banen – om de så var nøglespillere er vel mere tvivlsomt. Jeg mener nu heller ikke at jeg udskriger dem som fiaskoer på linje med NA, Minoritetspartiet osv. Når jeg nævner dem så er det vel fordi de to partier under deres lange deroute og dødskamp politisk søgte mod at være identiske med socialdemokratiet, radikale et al i stedet for at søge det politske tomrum.
Erhard Jacobsen var helt sikkert god til at udsøge sig det politiske tomrum – helt på linje med sin samtidige; Mogens Glistrup – men Erhard’s datter burde nok have meldt sig ind hos Sosserne fra dag 1 i stedet for at køre CD ud på et blindspor.
@Hugin
Ja på den måde er jeg enig med dig, de sidste år var partierne lidt latterlige og det var kun nedtur. Men de var jo vant til at være på tinge, så hvis de pludselig gav op ville det nok give skuffelse i partiet. Politikere er fightertyper der kæmper til den bitre ende.