Kategorier

Berlingske endnu tættere på at få uret

Nu støtter også USA op om Anders Fogh Rasmussens Nato-generalsekretærjob. Det har den amerikanske regering først ladet sive til Washington Post, og nu bekræfter Nato-kilder det samme. Oppositionen herhjemme er frække nok til at lykønske Fogh med jobbet.

Hvornår Fogh officielt erklærer sig som kandidat aner ingen. Svend Auken gætter på onsdag, hvor Fogh pludselig har fået et besøg i stand til Finland. Men i realiteten ved ingen nogetsomhelst.

Men under alle omstændigheder, så har Berlingske Tidende aldrig været tættere på at have taget fejl i deres hysterisk-kategoriske afvisning af, at Fogh overhovdet havde nogle Nato-ambitioner. Han ville blive hjemme og stå i spidsen for klima-topmødet. Alt andet var kætteri eller ren spekulation havde man overbevist sig selv om nede hos redaktionen i Pilestræde. Den ser nu ud til at have taget fejl, hvor stort set alle andre så i stedet fik ret. Nu burde Berlingske Tidendes chefredaktør Lisbeth Knudsen og resten af avisen vel så snart gå til bekendelse herom.

Ekstra Bladets Hans Engell ser derfor ud til at få ret i sine forudsigelser, mens Ekstra Bladets uduelige chefredaktør Poul Madsen formentlig så tager fejl i sin hovedtese om at kommentatorerne er noget fanden har skabt. Nu får de alle – minus Thomas Larsen – formentlig ret om Foghs Nato-job. Får vi en kommentar eller forklaring af Poul Madsen? Næppe.

Aviserne er meget hurtige til at hænge andre ud for deres fejlagtige forudsigelser. Nu har Berlingske tabt troværdighed. Får det konsekvenser? Næh. Kan de så mene, hvad som helst i fremtiden og STADIGVÆK blive taget alvorligt af andre medier. SAGTENS. Sådan er det i Mediedanmark. Hvis man er chefredaktør på et af de store dagblade, så har man licens til at tage fejl i en uendelighed og mene alt muligt fjollet og uden at det får nogen konsekvenser. I sidste ende er det kun en sag, mellem Lisbeth Knudsen og avisens ejer David Montgomery. Og han er sgu nok ligeglad, hvad Fanden Fru Knudsen mener om Fogh. Bliver Knudsen udelukket for at kommentere politik? Næh. Enten har hun været ens arbejdsgiver, er ens arbejdsgiver eller også blive hun ens arbejdsgiver, tænker man på landets mediearbejdspladser.

Danske medier er mere indspiste end tilfældet er i nogen bananstat.

Dem, der ikke gider læse om Thomas Larsen. Stop her!

Jeg kan jo ikke skuffe de trofaste læsere på dette punkt: Ugebrevet A4 havde i mandags et noget surrealistisk interview med Thomas Larsen, hvor man foreholdt Berlingskes kommentator, at han pludselig havde ændret mening mht om Fogh gik efter Nato-jobbet. Ved læsning af interviewet kan man forvisse sig om, at det altså ikke kun er politikere, der forsøger sig med spin og manipulation for at få virkeligheden til at passe til ens verdensbillede.

Larsen sagde bl.a.:

-Mange tror fejlagtigt, at politik er statisk, men den politiske verden ændrer sig hele tiden, og politikere kan nå frem til nye positioner. Indtil det ugentlige pressemøde i tirsdags har Fogh afvist at være kandidat til posten. Lige pludselig ville han så ikke kommentere på spørgsmålet overhovedet, hvilket har overbevist hele VKO-blokken om hans kandidatur. Alle kilder tæt på ham '“ og dem snakker jeg jo med, fordi jeg arbejder journalistisk '“ siger det, og så beskriver jeg selvfølgelig den nye virkelighed

Forklaringen er nok den enkle. At Larsen lod sig besnakke af Foghs spindoktor Michael Ulveman og Anders Fogh Rasmussen. I Larsens optik er at 'arbejde journalistisk' at tro på kilderne, indtil det modsatte er bevist.

Vi er andre, der kalder den slags for: 'Himmelråbende naivt' tangende uprofessionalisme.

Og så puster Larsen sig atter engang op ved storskrydende at hævde, at han er bedre, klogere og mere professionel end alle andre i kloge-branchen.

Larsen holdt sig heller ikke for fin til at gøre gamle regnskaber op:

Det var angiveligt et kaffemøde mellem dig og Fogh, der i januar fik dig til at afvise alle påstande om Foghs exit. Har du været naiv og hjulpet Fogh med at mane politisk ufordelagtige rygter i jorden?

– Du fastslår altså, at Fogh har kørt mig rundt i manegen? Det er helt forkert. Det er en dødssyg, gammel historie, som Henrik Qvortrup (politisk redaktør på TV2, red.) har haft en kæmpe interesse i, og som er blevet skudt ned 117 gange. Det er besynderligt at blive beskyldt for at være statsministerens mand af en person, som har været på selvsamme statsministers lønningsliste

Nej, det er ikke en dødssyg gammel historie, som er blevet skudt ned 117 gange. Den er FORSØGT skudt ned af Larsens chef Lisbeth Knudsen ET PAR gange, men uden held, for den lever i bedste velgående i det politiske miljø. Henrik Qvortrup er bare én blandt flere, som har påpeget at Larsens skriverier ofte fremstiller verden som Anders Fogh gerne ser den. Andre er Netavisen Ole Birk Olesen, Michael Kristiansen, Peter Mogensen, Ralf Pittelkow min ringhed plus stort set alle andre i det politiske miljø. Larsen vælger helt usagligt at angribe Qvortrup fremfor at forholde sig til kritikken fra blot en af de andre. Det siger jo alt om, hvor presset manden er.
(Overalt på Berlingske florerer rygterne om hvor meget Larsen føler sig presset af Troels Mylenberg – avisens nyeste stjerneskribent).

Hvis Groft Sagt-spalten i Berlingske havde kunnet skrive, hvad de i virkeligheden mente, så havde Larsen været hængt til tørre, hver gang han havde begået en af sine 'analyser' og for sin evindelige selvretfærdige gøren sig bedre end alle andre.

Men når de andre ikke kan, må eller vil, ja så må vi andre jo gøre det'¦

P.s. Jeg har holdt lidt ferie i Nice i den sidste uges tid, men nu er jeg tilbage på bloggen.

STØT JARLS BLOG her.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

46 kommentarer til “Berlingske endnu tættere på at få uret”

Troels M. har nu været på Berlingeren før; i praktik 🙂 Politisk redaktør på Dagen nåede han også at være … synes du, at han skriver han så godt?!

Fred være med det … men T. Larsen bør intet frygte, for hr. Mylenberg udtalte jo, da han droppede stillingen som chef for journalistuddannelsen i O’ense, at nu ville han bare tilbage og have fingrene i den journalistiske muld, ikke flere chefjob og andre fine ting til ham. Bare skrive, bare skrive.

Yeah right … 😉

Jeg tror nu nok at Dansk Politik lægger sig i spidsen med den måske ringeste analyse af sagen:

http://www.dansk-politik.dk/?p=4978

Ifølge den analyse skulle hele nato-sagen være et røgslør fordi ingen mennesker kan lide en asocial skattereform som derfor skal overdøves og ikke mindst fordi Lars Løkke slet ikke har lyst til at blive statsminister fordi “han godt ved det bliver et taberprojekt”.

Man kan så sige at det i det mindste ikke er skrevet efter diktat fra statministerens rådgiver, men ikke desto mindre er det da en vittighed at så uunbyggede og forvrøvlede analyser kan få spalteplads i relativt seriøse aviser som Børsen…

/Nikolaj

Jeg læste også Dan Holt-analysen i Børsen og Urban dagen efter. Hvordan kan en journalist få sig selv til at citere sådan noget vrøvl?

Journalisten omtalte denne Dan Holt Jensen som “kommentator” med meritter i blandt andet finansministeriet, hvor han mig bekendt bare var studentermedhjælper.

Han er en simpel partskilde, som har forvandlet dansk-politik.dk fra en nogenlunde sober og afbalanceret blog til en ren valgkampsblog for Socialdemokratiet. Det skulle ikke undre mig, at han bliver betalt af partiet for sine bidrag. Useriøst er det i hvert fald.

Og så har selvsamme Dan Holt Jensen i en analyse på hans gamle blog også stået fast på, at Lars Løkke Rasmussen selv lækkede sagerne om de mange bilag.

Men ja, den slags giver straks tv-tid hos Jens Olaf Jersild på DR og spalteplads hos hæderkronede Børsen. Absurd.

PS: Tak for en fed blog.

Jamen, du har ret Jarl: Selvfølgelig får det ingen konsekvenser for hverken fru Knudsen, Mogensen og Kristiansen, Pittelkow, etc.

Det er jo ikke det, fortolkerne er ansat til. De skal bare levere meninger = konstruktioner = gætterier.

Vi har for længst forladt virkeligheden (whatever THAT is?). Nu er vi i gang (og har været det længe) med positionering inden for hermeneutikken = læren om fortolkning.

Og her kan alle være med.

Netop derfor bruger kommentatorer alle deres kræfter på at puste sig op som de bedste – til hvad?

3. Jeg kunne heller ikke helt følge Danny-boy på det punkt…

4. Tak! 🙂

6.
Vist skal der være plads til at gætte. Mit ærinde er ikke at pege fingre af kommentatorer, der tager fejl. Det gør alle på et eller andet tidspunkt. Sådan det.

Men når Berlingske Tidende går i byen med HELE sin redaktionelle goodwill og peger fingre af HELE kommentator-korpset i et uforståeligt forsvar for Larsen, som selv i tide og i utide har stillet sig op og belært alle om sit “journalistiske arbejde” og “sine gode kilder”, så burde nogen ANDRE medier måske lige kommentere det evt. drage nogle konsekvenser af det?

Nu lader man bare som ingenting. Min pointe er, at man ikke vil rage uklar med Fru Knudsen fordi man enten står, eller har stået eller gerne vil stå på hendes lønningsliste.

Alt dette spin-snak og politiske “analyser” er ret uinteressant. Det er logisk at Anders Fogh må holde sagen hemmelig indtil han er udpeget (hvis han bliver det). Det er også logisk at forløbet svækker ham herhjemme politisk, både hvis han får posten og hvis han ikke gør.

Herhjemme er der overhovedet ingen der har diskuteret om han vil være en god generalsekretær eller ej. Det er efter min mening et vigtigere spørgsmål.

Nu er det jo mest en kransekagepost, men jeg synes ikke han ville være det perfekte valg.

FOR taler:
– at Danmark/Norge aldrig har haft en generalsekretær, de små Nato-lande heller ikke, så der kunne vi godt fortjene det.

IMOD taler:
– Foghs stive væremåde, manglende menneskekendskab (som har vist sig fatalt ved udpegningen af ministre, en indbygget systemfejl i regeringen),
– hans manglende franskkundskaber (selvfølgelig skal man kunne fransk, hvad ellers – det er et officielt Nato-sprog!),
– hans totale opbakning af USA, f.eks. i Irak-konflikten.

Sidstnævnte bliver måske opfattet som en fordel, men sagen er den at USA plejer at få den øverstkommanderende, mens Europa får generalsekretæren. Han bør altså være og tænke europæisk og ikke blot et vedhæng til USA, men i visse situationer et venligt modspil. En ekstremt pro-USA person kan i sidste ende svække opbakningen og ligevægten i Nato.

Det var så nogle overvejelser ud fra absolutte, idealistiske kriterier, ikke ud fra strategisk spin og magtspil. Det er måske meget upatriotisk af mig ikke at bakke ham op, men jeg synes den bedste mand bør vinde.

@Casper

Jeg synes der er flere ting der taler for.
– Fogh er statsminister. Det er første gang det er en decideret nummer 1 i et land, og det er et kæmpe ridderslag til NATO som organisation. Og når Obama, Brown, Sarkozy, Merkel og hvad de ellers hedder mødes, vil de nok gerne se en af deres “egne” på toppen.
– Han er fra det land der i forhold til befolkningen har givet mest til NATOs indsats i Afghanistan, til farlige områder, hvor andre lande har holdt sig væk.

Så skulle han i øvrigt være bedre til fransk end den canadiske kandidat.

Jeg synes bestemt ikke det er upatriotisk at håbe på en anden. Danmark er jo stadig helt og fuldt med i NATO og jeg vil da også hellere have den rigtige politik end den person der bor tættest på mig, hvis de to ting kommer i modstrid med hinanden.

@3.

Tak for linket. Jeg faldt også over den her. Kommentarerne er glimrende underholdning.

[link=http://www.dansk-politik.dk/?p=4665#comments]

In other news, så brummer tyrkerne nu. Det er svært at sige, om der bare skal markeres lidt før lokalvalgene her sidst på måneden. Eller det reelt kan blive et problem for Fogh.

Jeg tænker lidt, at der vel ikke skal gå for meget ballade i det, før de i praksis får umuliggjort hans kandidatur.

Hvis Fogh ikke kan få den post, så kan en dansker aldrig…

Du har fuldstændig ret, Casper. Er Fogh den rigtige mand for NATO? Har han de nødvendige kvalifikationer?

NATO fylder 60. Og prøver stadig at finde sin mission i en post-koldkrigs tid. Frankrig melder sig igen ind i det militære samarbejde. For første gang er NATO dybt involveret i en krig på den anden side kloden, helt uden for sit “territorium”.

Altså kan Fogh tænke visionært og strategisk = NATO som en global militær spiller? Kan han bygge konsensus blandt medlemslandene? Vride arm, sweet-talke og være Obamas forlængede arm? Kan han håndtere flere års fiasko i Afghanistan? Er han i stand til at overskue et enormt militært bureaukrati? Forstår han amerikanske generalers sprog og tanker? Kender han Pentagons koder? Er han en motiverende leder, også inden for “human resources” i Bruxelles hovedkvarteret? Er han menneskeligt rummelig nok? Forstår han russisk frygt for NATO ekpansion mod øst?

Plus en masse andre krav, han skal opfylde.

Jeg kan ikke svare bekræftende på alle spørgsmål. Kan andre?

Hvad er nu alt det for noget løst snak.
1. Fogh taler fremragende fransk

2. Alle mine kilder i Pentagon (for at være mere præcis: 4 forskellige) siger, at Foghs loyalitet over for USA op til og under Irak-krigen er populært hen over partiskellene, så der er ikke noget med at Obama ikke kan lide ham MEN derimod et faktum, som ikke har været nævnt i nogen danske medier, at amerikanerne (med Hillary Clinton i spidsen) egentlig havde foretrukket den polske kandidat, men ikke har noget imod at London, Paris og Berlin er blevet enige om Fogh (det har jeg fra de allerøverste kilder i State Department)

3. Fogh er muligvis gammeldags i sin ledelsesstil, men han er hverken ubegavet eller ustrategisk anlagt. Tværtimod er hele hans lange regeringstid en lang demonstration af, hvordan han på et afgørende tidspunkt formåede at læse den danske folkestemning og tage bestik af den – og fortsætte med det. Han er også en litterært intersseret og rimelig musikalsk person, der via sin statsministerpost har en fin fornemmelse for, hvad der rør sig internationalt.

Og det siger jeg uden selv nogen sinde at have stemt på noget parti i regeringssamarbejdet end sige været medlem af noget til højre for SF 🙂

@Jarl Cordua
Har du overvejet at gøre Annegrethe Rasmussen til gæsteskribent på din blog? Det er i al fald altid nogle yderst informationsmættede og interessante indlæg, der kommer fra den hånd. Tak for det.

Kan Mylenberg ikke risikere at blive skydeskive for alle Berlingskes utilfredse kernekunder, der mener Lisbeth Knudsen har “socialiseret” avisen? Jeg mener han, i hvert fald indtil 2005, var en ganske integreret del af Helle Thorning-Schmidts netværk.

14. Ja, jeg er også glad både for Annegrethes – og mange af jer andres indsigtsfulde kommentarer 🙂 (Det er blandt andet det, der adskiller denne blog fra alle de gak-gak-kommentarer fra skøre læsere som avisernes blogs stort set kun høster.

“Kan Mylenberg ikke risikere at blive skydeskive for alle Berlingskes utilfredse kernekunder, der mener Lisbeth Knudsen har 'œsocialiseret' avisen? Jeg mener han, i hvert fald indtil 2005, var en ganske integreret del af Helle Thorning-Schmidts netværk.”

Det tror jeg sgu ikke. Mylenberg har både et stort og bredt netværk og taler mig bekendt med alle.

@ Jarl
“Det tror jeg sgu ikke. Mylenberg har både et stort og bredt netværk og taler mig bekendt med alle.”

Undskyld jeg blander mig i jeres diskussion, men altså; Det du der skriver, gør jo ikke Mylenberg til borgerlig.
Og al den stund vi vel alle kan blive enige om at der ikke findes noget sådan som en neutral politisk kommentator, vil Mylenberg på denne for en opinionsdannende-avis så centrale post, naturligvis være et skridt længere væk fra et image som en borgerlig avis.

David Trads er sikkert også både dygtig, velskrivende og med et godt kildenetværk. Men borgerlig er han ikke. Og Lisbeth Knudsen heller ikke.

Hvis man samtidig ser at borgerlige skribenter entet fyres, selv rejser eller blot for skåret deres plads i avisen ned, så kan man som læser ende op med en avis man ikke kan identificere sig med, en avis hvor hovedparten af artikler har en vinkel, et udgangspunkt som ligger ganske fjernt fra ens eget verdensbillede.
Det holder ikke i længden. Det er jo også årsagen til at mange af vi andre stort set aldrig læser politiken – den er ganske enkelt for langt ude.

Det betyder ikke at Mylenberg ikke er dygtig men at hans verdensbillede ligger fjernt fra mange læsere. Det kan f.eks. give et problem i analyser omkring udlændingepolitik. Nogle, f.eks. Peter Mogensen betragter det som rendyrket populisme og racisme overhovedet at beskæftige sig med dette emne. For ham er emnet rent valgtaktik og demagogik. Men for mange vælgere er det et reelt problem.
Det betyder naturligvis noget både for valget af emner og for vinklingen af dem i analyser, om man betragter et emne’s vigtighed som et udslag af en fejlslagen indvandringspolitik/multikulti-ideologi eller om det hele drejer sig om kyniske racister. Som bekendt mener Mogensen f.eks. at DF slet ikke er demokrater men nærmere nazister. Det er jo ofte umuligt for vi andre at tage manden seriøst når han slet ikke acceptere en banal præmis om 90’ernes håbløse politik.

Jeg ved ikke hvor Mylenberg præcist befinder sig, men afstanden til læserne kan være for stor.
Du læser jo næppe heller Arbejderen for at se sofistiskere analyser af kapitalismens undertrykkende natur.

16. Jeg har aldrig hævdet, at Mylenberg er borgerlig, kun at man ikke ud fra hvem han har i sit netværk pludselig deraf kan slutte, hvilken politisk observans han har.

Altså jeg aner ikke hvad Mylenberg stemmer politisk. Og det tror jeg faktisk at han er meget godt tilfreds med, at jeg ingen anelser har derom.

Nu mener jeg nok, at der bør være forskel på om man er debattør eller journalist i en avis. Mylenberg er journalist.

Du mener, at man skal være begge dele, hvis man skriver i en såkaldt “borgerlig” avis, som Berlingske ved festlige lejligheder bekender sig som. Det er jeg faktisk uenig i. Jeg vil ikke prædikes for, når jeg læser nyheder.

M.h.t. Lisbeth Knudsen, så er Berlingske Tidende i øjeblikket kun Danmarks ottendemest læste dagblad med 348.000 læsere, mens Jyllands-Posten er nr. 1 med 507.000: http://epn.dk/medier/aviser/article1619091.ece Det er jo ikke ligefrem imponerende tal på trods af, at Berlingske Tidende faktisk har Danmarks bedste politiske dækning.
Som det også nævnes ovenfor skyldes den skuffende udvikling formentlig, at avisen under Lisbeth Knudsens ledelse er slået ind på en propagandistisk kurs, der har til følge, at der på mere eller mindre raffineret vis bliver hetzet mod regeringen og dens ministre hver eneste dag. Omvendt bliver der næsten overhovedet ikke fokuseret på oppositionens talrige fejl og mangler. Lisbeth Knudsen viderefører, under dække af at stå i spidsen for en hæderkronet borgerlig avis, det samme projekt, hun stod for, da hun var chefredaktør på Aktuelt og Det Fri Aktuelt: De borgerlige skal miskrediteres for enhver pris.
I den sammenhæng er det også relevant at nævne, at hvis Berlingske Tidende havde haft en ejer, der havde været sig avisens publicistiske traditioner bevidst, ville Lisbeth Knudsen selvsagt aldrig være blevet chefredaktør på avisen.

@ Jarl

“Nu mener jeg nok, at der bør være forskel på om man er debattør eller journalist i en avis. Mylenberg er journalist.
Du mener, at man skal være begge dele, hvis man skriver i en såkaldt 'œborgerlig' avis, som Berlingske ved festlige lejligheder bekender sig som. Det er jeg faktisk uenig i. Jeg vil ikke prædikes for, når jeg læser nyheder.”

Derom er vi ikke uenige, men jeg antog at debatten tog udgangspunkt i at Mylenberg skulle overtage rollen som politisk kommentator. Hvis ikke det, hvorfor skulle Thomas Larsen ellers føle sig truet som du selv skrev ???

Så lang tid han blot er blandt flere journalister der dækker christiansborg så er der næppe problemer. Derom er vi enige.

“Ritt genopstiller ikke – indrømmet, hun har ikke været helt toptunet den seneste tid, men mon ikke hun kunne hive en sejr hjem? Nu bliver ballet da for alvor åbnet for SF'¦og måske andre'¦”

Holy cow!

Her er der vist plads til en af Jarl Corduas glimrende lokalpolitiske analyser – i en lynudgave gerne!

🙂

Nå, jeg kommer ikke til at savne hende, men det bliver spændende at se hvad sosserne har at byde på i stedet for. Jeg kan ikke lige komme i tanke om nogle oplagte kandidater.

mvh
Lasse Grosbøl

Hej Jarl,

Nu kender jeg ikke så meget til Thomas Larsens forhold til statsministeren, men er det her ikke et ret godt argument:

“Det er besynderligt at blive beskyldt for at være statsministerens mand af en person [Henrik Qvortrup], som har været på selvsamme statsministers lønningsliste.”

Venligst,
Maria

22 Tjoh. Forskellen er dog at Qvortrup har været ret åben om, hvilken rolle han har haft, når han har haft dem.

Det er det, som vi er nogle stykker, som er i tvivl om, når det gælder Thomas Larsen.

@Jarl
“Tjoh.”???? Svaret er da “NEJ!”. Ellers lyder det jo som om at Larsen er i nærheden af at have “et ret godt argument”.

Og det har han jo ikke. Han skyder sig selv i foden med det sit hvad-med-ham-selv svar, da Qvortrup jo, som du skriver, er åben om sine roller, hvilket netop er Qvortrups og andres anklage mod Larsen.

Du er alt for flink ved Thomas Larsen! 😉

Kære Bo (og andre),
har først set Ole Birks overskrift i dag, og jeg må sige, at du har ret. For det første er det en fuldstændig ligegyldig historie (nyhed kan man vist næppe kalde det, al den stund min korte karriere som medlem af noget parti – SF i tre måneder, VS i tre år – er kendt af alle (meget få !) der måtte interessere sig for den slags, og var fuldt ud oplyst for de mennesker i det Berlingske Hus, der i sin tid ansatte mig.
Men derudover har Ole Birk så heller ikke sine oplysninger i orden, for i sin vildtoppustede artikel skriver han om at jeg var en ræverød agent på Weekendavisen og Berlingske. Da jeg var ansat de to steder, stemte jeg på De Radikale, og det var – dengang ! – et slags borgerligt parti, som man ikke have nogen som helst problemer med at støtte som redaktør i Huset. Så hele historien er en konstruktion, som Ole Birk og hans få læsere kan muntre sig med, men for mig er det ærligt talt noget irriterende. Og det vil begrænse mig i min lyst til at skrive noget som helst her igen (læg endelig mærke til, at Ole skriver i sin farvede kommenterende artikel, at jeg “kommer til” at rose Fogh, som om det var en slags fejl. Sagen er, at jeg alt andet lige synes, at Fogh er og har været en dygtig statsminister, men havde Ole Birk skrevet det i sin artikel, var hele det forskruede udgangspunkt i artiklen faldet sammen …

“ikke havde nogen problemer med”, mener jeg.
Og undskyld de andre slåfejl.
Var vist lidt sur, da jeg trykkede på send-knappen 🙂

28. Det er da flatterende, at nogen går op i hvad du som Berlingske-redaktør stemte for 10 år siden 😀

Altså jeg synes ikke, det er særlig interessant, men det synes Ole. Og 180Grader er jo netop født ud fra den præmis, at alle medier – selv dem der kalder sig borgerlige – er skrevet af venstreorienterede (herunder radikale) journalister.

@ Jarl
“Altså jeg synes ikke, det er særlig interessant, men det synes Ole. Og 180Grader er jo netop født ud fra den præmis, at alle medier – selv dem der kalder sig borgerlige – er skrevet af venstreorienterede (herunder radikale) journalister.”

Er du da uenig i den præmis ??
Mener du ikke det giver en afsmitning på avisen, om dens journalister og redaktører er socialister, liberale eller noget helt tredje.

Hvis du er uenig, så må du have en utrolig stor tillid til de unge mennesker du underviser på RUC.
Det lyder næsten for godt til at være sandt.
Det er som udgangspunkt ikke interessant hvad lige præcis Annegrethe stemmer/stemte, men hun er jo en del af en tendens og bliver deraf interessant, og endnu et eksempel der er vand på Ole’s mølle – og så er det da oplagt at smide historien på 180grader. Alt hvad der spider berlingeren er da sjovt.

32. Jeg underviser IKKE længere på RUC, men har været vejleder på et enkelt speciale og undervist to dage på et kursus i politisk kommunikation.

Nej jeg er ikke uenig i den præmis. Men jeg går omvendt heller ikke ind for sindelagskontrol af journalister for at de får ansættelse på visse medier.

@ Annegrethe Rasmussen

Det lyder som en spændende udvikling i dit politiske ståsted, og jo ikke ulig f.eks. Karen Jespersen.
Måske er der noget om at man bliver klogere med alderen. Nu mangler du jo så bare det sidste skridt; Kom, Join the dark side 🙂

“Sagen er, at jeg alt andet lige synes, at Fogh er og har været en dygtig statsminister”

Det er nok meget godt at du ikke befinder dig på samme kontor som Georg Metz i det daglige.

Spøg til side. Du skal have tak for dine kommentarer herinde. Jeg finder dem beringende, og ligeledes herligt at du kan pille Ole Birk’s “journalistik” fra hinanden. Han bruger for lang tid på at lede efter tilfældige blog-kommentarer hist og her, som han kan slå stort op på det lille site. Det her er ikke første gang at den slags er dagens historie.

@30
Tyrkiet rasler med sablen fordi der skal være lokalvalg den 29. marts. Erdogan er presset og det øger ikke ligefrem populariteten i Tyrkiet at blive set som en Fogh støtte. Faktisk er det sådan, at udsigten til regeringens støtte til Fogh ser ud til at give de mere islamistiske kræfter i Tyrkiet medvind i sejlene ved lokalvalget. Nato-topmødet er først den 3. april så Erdogan kan jo vente med at melde ude angående Fogh til efter valget.

Angående chefredaktører og deres politiske holdninger, så har jeg efterhånden haft ganske mange. Lasse Ellegaard, Per Knudsen, Lisbeth Knudsen, Peter Wiwel, Annegrethe Rasmussen, Anne Knudsen, Erik Rasmussen. Og de har faktisk alle været mestre i at diskutere journalistisik – ikke partipolitik.

35. Superinteressant det med Erdogans motiv! 🙂

Ret skal være ret. Ole Birk går ikke op i partipolitik og han har en pointe i, at borgerlige aviser som hovedregel er drevet af ikke-borgerlige chefer og at journalisterne i deres valg af temaer ikke gerne forfølger en borgerlig dagsorden. Det har så givet ham et marked for sin nicheavis.

Det er vi mange, der bifalder!

Nå ok. Først var jeg ret sur, men nu er jeg kommet frem til, at
1. historien er som før sagt en ikke-historie, dvs. den må være interessant for ret få, bortset fra, at den bliver mere tung ved at have Lisbeth Knudsen og mig bunket sammen som to ikke-borgerlige redaktører i det Berlingske Hus (der er en del andre, man kunne tælle med, hvis det er folks fortid Ole Birk vil have fat i, men lad nu det ligge) og så naturligvis som Jarl rigtigt påpeger fordi Ole har en hovedtese om at alle de borgerlige medier – eller er det alle medier ? – har ikke borgerlige chefer (hvilket jeg personligt mener, er ret overdrevet, men lad det nu ligge. Og mon ikke JPs og Børsens chefer er ret borgelige i øvrigt ?)
2. Derudover har Jarl ret i at jeg skulle have taget den humoristiske vinkel i brug. Tænk at nogen gider interessere sig for, hvad jeg lavede i min pure ungdom – eller for syv år siden som chef 🙂
3. Så nu vil jeg alligevel blive ved med at skrive til Jarls fortræffelige blog. Og så forsøge at gætte på, hvilke detaljer Ole Birk kan hive ud af mine beskedne bidrag her
Og så synes jeg også, at der er brugt for lidt krudt i pressen på at skrive den enkle, men skarpe, iagttagelse ned om Erdogan, som Ole gjorde opmærksom på her.

Kære Annegrethe,

Jeg har jo allerede ved en tidligere lejlighed her på stedet, relativt afdæmpet kommenteret Ole Birk Olesens vedvarende tendens til denne type “journalistik”, nemlig da han forrige gang lavede en sådan på Dig:

http://jarlcordua.dk/2009/01/12/l%C3%B8kkes-store-svendepr%C3%B8ve/

Det tog han vist meget personligt, for med en indskudt bemærkning om mine “jævnlige hysteriske anfald”, undlod han helt at forholde sig til substansen, nemlig at det er en tankevækkende gang ikke-journalistik. 180Grader–først og fremmest Ole selv–har nu adskillige gange lavet nogle lignende historier det seneste halvandet års tid, på mere eller mindre søgt vis. Som da man f.eks. kørte en historie på, at Kristian Jensen på Facebook havde meldt sig ind i en gruppe til støtte for en konservativ EP-kandidat–og der er flere andre af samme slags. OBO’s eneste forsøg på at retfærdiggøre dette er så, at i to tilfælde, har nogle andre aviser samlet op på det samme. Imponerende standard!

Jeg synes faktisk , at det er synd med den slags. Jeg kan godt lide at læse Annegrethes blog-kommentarer her, og jeg kan godt lide, at jeg selv kan nævne et hypotetisk eksempel i en blog-kommentar, uden at det skal blæses ud som en nyhed–og jeg kan faktisk vældig godt lide 180Grader og læser den med fornøjelse dagligt. Og så er det faktisk lidt tåbeligt med denne type ikke-historier, som blot devaluerer resten. OBO synes, at det er lavthængende frugter, men denne type historier er vel snarere–undskyld Annegrethe, Kristian Jensen, mig selv m.fl.–nedfaldsæbler, der ligger og rådner, for det er sgutte’ noget, der er værd at røre ved–med mindre man ikke har noget ordentligt at skrive om.

Jeg synes, også som statskundskaber, det er interessant, hvordan man kan mene mangt og meget og opstille mange teorier – men at noget af det mest afgørende reelt er noget så arbitrært, som hvordan centrale aktører personligt kommer ud af det med hinanden.

Det best basale eksempel er jo nok Reagan og Gorba.

Omvendt så skal man jo i den her sammenhæng nok ikek glemme, at Fogh omvendt kan have gode personlige relationer til andre europæiske ledere, som derfor kan tænkes at gå lidt mere op i det, end de ellers ville have gjort. Måske også ud fra en logik om, hvad den vrede mand i Ankara skal have lov til at diktere.

@Jespersen O., 16
“Det betyder ikke at Mylenberg ikke er dygtig men at hans verdensbillede ligger fjernt fra mange læsere. Det kan f.eks. give et problem i analyser omkring udlændingepolitik. Nogle, f.eks. Peter Mogensen betragter det som rendyrket populisme og racisme overhovedet at beskæftige sig med dette emne. For ham er emnet rent valgtaktik og demagogik. Men for mange vælgere er det et reelt problem.
Det betyder naturligvis noget både for valget af emner og for vinklingen af dem i analyser, om man betragter et emne's vigtighed som et udslag af en fejlslagen indvandringspolitik/multikulti-ideologi eller om det hele drejer sig om kyniske racister. Som bekendt mener Mogensen f.eks. at DF slet ikke er demokrater men nærmere nazister. Det er jo ofte umuligt for vi andre at tage manden seriøst når han slet ikke acceptere en banal præmis om 90'²ernes håbløse politik.”

Peter Mogensen har flere gange i sine kommentarer – både på TV og i sin avis – talt om 90ernes udlændingepolitik som fejlslagen. Men han har ganske rigtigt også angrebet Dansk Folkepartis demokratiske støbning, når de har angrebet Højesteret, Ombudsmanden og andre i offentlige embeder, der aldrig ville kunne forsvare sig. Er det ikke legitimt at rejse den diskussion? Man diskuterede vel også det demokratisk korrekte i fx 90ernes rocker- og Tvind-love?

Det må da virke provokerende på de 45 % af vælgerne, der ikke stemmer borgerligt, at de ikke kan anerkende at Fogh er en dygtig statsminister, uden at en Ole Birk synes det er mistænksomt. Jeg vil skyde på, at 65-70 % af danskerne ville erklære sig enige i udsagnet “Anders Fogh Rasmussen er en dygtig statsminister”.

Jeg bryder mig ikke om præmissen, at journalister ikke kan være professionelle og regeringskritiske, uanset regeringens farve. Der er ganske givet nogle journalister, der ikke er professionelle nok, men sådan er det desværre nok i alle erhverv. Jeg synes man skal passe på med at se spøgelser alle vegne.

@ML, 40
“Jeg synes, også som statskundskaber, det er interessant, hvordan man kan mene mangt og meget og opstille mange teorier – men at noget af det mest afgørende reelt er noget så arbitrært, som hvordan centrale aktører personligt kommer ud af det med hinanden.”

Jeg “lider af samme sygdom” som dig, og det du nævner med den personlige kemi har jeg også tænkt på en del gange. Særligt i det kommunale Danmark er et kemi-perspektiv nok mere frugtbart end forkromede teorier. Inden for international politik er der vist en strømning, hvor enkeltpersoners karakteristika tillægges stor betydning. Det mener jeg i al fald at være stødt på i min undervisning.

@42, PL.

Jeg mindes ikke at være stødt på det på mit studie (Aarhus), men derfor kan det godt have været pensum i IP. ;).

Problemet er bare, at hvis det bliver ret meget aktørfikseret, så holder det vel op med at være statskundskab… Hvis det altså er et problem. For andre end os statskundskabere…

>Annegrethe,

Ole Birk sidder måske lige nu og brygger på morgendagens forside til 180grader, “Berlingskes tidligere chefredaktør kalder Lisbeth Knudsen tung”… 🙂

(“…, bortset fra, at den bliver mere tung ved at have Lisbeth Knudsen og mig bunket sammen som to ikke-borgerlige redaktører i det Berlingske Hus…)

Lukket for kommentarer.