Så er den nye statsminister Lars Løkke Rasmussens ventede lille ministerrokade faldet på plads. Det var ingen overraskelse, at Claus Hjort Frederiksen bliver ny finansminister.
Karen Ellemann bliver Indenrigs- og Socialminister, mens Inger Støjberg bliver ny beskæftigelses- og ligestillingminister.
Det store velfærdsministerium er dermed blevet lidt opsplittet. Det er nok meget fornuftigt.
Umiddelbart er det en stor overraskende at Ellemann allerede er blevet minister. Hun blev først valgt i folketinget ved det seneste valg i 2007. Der må stå en del folk tilbage som er meget skuffede. Jeg tænker især på Peter Christensen og Jacob Jensen.
At Støjberg bliver minister er knap så stor en overraskelse. Hun stod til forfremmelse, selvom at det langt fra er alle, der har været imponerede af hende som politisk ordfører, hvor hun gik under flere øgenavne så som 'Inger larm' og deslige. Det må være Claus Hjort, der har anbefalet hende som minister.
Nu skal Venstres folketingsgruppe finde en ny politisk ordfører. Det kunne meget vel blive en af Løkkes håndgangne mænd dvs. enten finansordfører Peter Christensen eller måske Søren Pind.
Regeringen opruster nu på spindesiden. Det vil den få point for. Ellemann får nu sin store chance. Det bliver spændende at se, om hun magter opgaven. Jeg er noget skeptisk, men lad os nu se! At hun bliver minister er i hvert fald udtryk for den fornyelse, som mange har efterspurgt. Og far Uffe må utvivlsomt være meget stolt. (Høhø!). Og så er Ellemann også folkets valg. Også set i det lys, så er det nok ikke så ueffen en manøvre.
Spekulationerne om en kommende større rokade vil dog fortsætte. Ganske mange regner med, at den vil komme allerede efter sommerferien.
Læs også min kommentar til Ritzaus Bureau.
Update:Ifølge Politiken.dk indstiller V-toppen til folketingsgruppen, at den vælger Peter Christensen som ny politisk ordfører. Det er et ordentligt klap på skulderen og nok også velfortjent opmuntring til den unge sønderjyde. Christensen er måske ikke altid blevet set som loyal i forhold til Fogh/Hjorts projekt, men loyaliteten har altid været der i forhold Lars Løkke. Ikke mindst under bilagssagerne, hvor “PC” forsvarede Løkke med stor iver, og hvor han ligefrem fik uofficiel titel af “bilagsordfører”.
STØT JARLS BLOG her.
27 kommentarer til “Overraskende sats på ministerliste”
Det tidligere argument om, at den store rokade først kommer efter klimatopmødet, var vel meget begrundet i, at Connie Hedegaard først skal overtage udenrigsministeriet efter topmødet. Men kunne man ikke sagtens forestille sig, at hun tog topmødeforberedelserne med sig over i udenrigsministeriet. Det virker da logisk.
Så kan det godt være Løkke vil være lidt betænkelig ved at flytte energi til miljø. Det lugter måske for meget af Auken.
Ellemann har været kritisk overfor regeringen på hendes ordførerområde. Det var Birthe Rønn også inden hendes ministerudnævnelse. Det samme kan man, for de konservative, sige om Lars Barfoed.
Det er ikke svært at forestille sig, at der i Venstres folketingsgruppe må være en del sure miner efterhånden, særligt blandt de der har vægtet hårdt arbejde og loyalitet i lige store mængder.
@Jarl Cordua
Den omdannelse, du omtaler skulle komme allerede efter sommerferien, kunne vel snildt indeholde en pensionering af følgende:
Per Stig Møller
Bertel Haarder
Birthe Rønn Hornbech
Helge Sander
Er der andre navne, du forventer ikke længere er ministre efter den kommende, mere omfangsrige omdannelse?
Desuden er jeg ikke helt enig i, at der er tale om en reel opdeling. Jeg har i al fald svært ved at se, at Boligministeriets ressort skulle falde ind under Beskæftigelse og Ligestilling, hvorfor den må falde ind under Ellemanns ressort, Indenrigs og Social. Dermed er der rent faktisk udskilt et mindre ministerium fra det tidligere Velfærdsministerium, nemlig Ligestilling.
Jeg håber virkelig ikke, at Søren Pind bliver ny politisk ordfører. Søren Pind er en af de få politikere, der faktisk ikke er uden en vis portion integritet. En egenskab en politisk ordfører ikke må være i besiddelse af.
Karen Ellemann er helt sikkert et godt og ordentligt menneske og formentlig også en ganske udmærket politiker, men jeg må ikke desto mindre indrømme, jeg har meget svært ved at se, hvad det helt præcist er, hun har gjort bedre end de af hendes gruppefæller, der ikke er blevet ministre i denne omgang?
Udnævnelsen skulle vel ikke hænge sammen med efternavnet? I så fald bliver jeg endnu mere forvirret, for jeg troede faktisk, at hendes far med sin perlerække af uheldige udtalelser om ytringsfrihed og fredens religion havde skadet- og ikke forbedret sin anseelse internt i Venstre? Det er åbenbart ikke tilfældet, kan man se i dag. Men hvorfor skal faderens vildfarelser gå ud over datteren, kan man så spørge? Det burde de heller ikke, hvis det ikke var fordi, Karen Ellemann ved talrige lejligheder har synliggjort, at hun i værdipolitikken er en tro kopi af sin far. Jeg tror roligt, man kan sige, hun på det område hører mere hjemme i Det Radikale Venstre end i det største regeringsparti.
Nu mangler vi kun at få den sidste af vores bange anelser bekræftet – nemlig, at Karen Ellemann også bliver udnævnt til integrationsminister – for at mareridtscenariet bliver en realitet. I så fald vil to Venstre-statsministre i umiddelbar forlængelse af hinanden have udnævnt to af de mest islamleflende Venstre-folk, der overhovedet kan opdrives, til integrationsministre. Skal det opfattes som en provokation over for Dansk Folkeparti, eller hvad? Under alle omstændigheder tror jeg næppe, Pia Kjærsgaard og co. vil bryde ud i vild jubel, hvis den udlændingepolitiske linje i en borgerlig regering skal fastlægges af en Ellemann.
I øvrigt viste en menÃngsmåling offentliggjort i 21 Søndag, at 49% af Venstres vælgere vil have Dansk Folkeparti med i regeringen. Den måling var noget af det mest overraskende, jeg har set i lang tid. Ud fra det tal kan man også roligt konkludere, at de selvsamme vælgere næppe heller ønsker sig Karen Ellemann som integrationsminister.
Kan det mon have spillet ind, at Løkke ved at binde Uffe til regeringen via sin datter slippper for bitre udfald fra den tidligere udenrigsminister; evt om Løkkes manglende udenrigspolitisk erfaring? Eller er det at overvurdere den gamle partileders betydning.
5. Dét er en overvurdering. Bottomline er, at de gør Karen Ellemann til minister fordi de tror at hun kan gøre det godt.
At den gamle så – måske – bliver lidt mere sympatisk indstillet overfor dette projekt mere end han var i forvejen, ja det tager man nok med. Jeg tror i øvrigt aldrig, der har været de store kurrer på tråden mellem Uffe og Hjort/Løkke/Fogh. Det er jo hans gamle folk, og “gammelfar” kender vilkårene og hele gamet bedre end de fleste.
Ja, det håb man måtte have om en liberal renæssance er endeligt begravet. “Støjsenderen” er jo nærmest en klon af Claus Hjort, så det bliver mee af det samme.
Dybt skuffende at ikke en Søren Pind, en Peter Christensen, en Søren Gade eller andre ode kræfter kunne blive forfremmet.
Mht Ellemann, så er det vel også en rimelig kvalifikation at være en god kommunikator.
Sådan en som Peter Christensen sælger umiddelbart vurderet ikke mange billetter til sporvognen…
I øvrigt lød det da ikke på Løkkes tale som om Hjort var en overgangsfigur… Lidt overraskende.
9. Det ville også være uhensigtsmæssigt, hvis Løkke havde gjort det.
Men analysen hos de fleste at Claus Hjort ikke er finansminister frem mod næste valg. Han er simpelthen for meget L’ancien regime. Men lige nu har Løkke vægtet behovet for stabilitet og ikke mindst tryghed højest. Det vil ændre sig.
Jeg forstår ikke helt de to nye kvinders roller.
Karen Jespersen træder tilbage – angiveligt – fordi Velfærdsministeriet er for stort. Så vidt jeg kan se er det stadigt et kæmpeministerie, blot er ligestillings delen rykket til beskæftigelse. Men der er stadigt både social, bolig og indenrigs – altså rigeligt at tage fat på for en ny og uprøvet minister.
Det er vel ikke meningen af der skal rykkes rundt på disse to ministre igen når den store rokade kommer ?
Og hvis det ikke er det, ja så har man stadigt et kæmpe ministerium som alle vist betragter som problematisk.
Ligeledes er mulighederne for at rokere rundt mellem V og K jo betydeligt mindre når så store ansvarsområder allerede er fordelt ud til to nye.
Måske. Men jeg tænker, at han ligesom lavede et statement ud af det. Mere end han havde behøvet. Men jeg hørte det også kun lidt halvt.
Jeg bemærkede mig, at overførselsindkomsterne (førtidspension, kontanthjælp mv.) flyttes fra indenrigs- og socialministeriet og over i Beskæftigelsesministeriet. Jeg ved ikke, hvor meget arbejde der har ligget i ministeriet vedr. dette område, men det indikerer da en vis slankning af det tidligere Velfærdsministerium ud over ligestillingsdelen.
@13, Har de ikke ligget der i hele tiden?
Citat fra Statsministeriets hjemmeside:
“Ressortansvaret for sager vedrørende lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv., lov om individuel boligstøtte, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, § § 81- 85 a i lov om aktiv socialpolitik, lov om Den Sociale Pensionsfond samt ressortansvaret for Sikringsstyrelsen overføres fra Velfærdsministeriet til Beskæftigelsesministeriet.”
Tak for info.
Det er interessant, at kvindeantallet nu er blevet en historie i sig selv. Til historien hører vel, at ingen af de kvindelige Venstre-ministre får sæde i regerings koordinationsudvalg?
En af de første udtalelser fra minister Støjberg: “Èn arbejdsløs er èn arbejdsløs for meget”. Det er jo da et mål at sætte sig. Mon hun kan leve op til det. 😉
PS. Der er da ellers toprådgivere til rådighed for tiden(næsten) Gamle Bush/Unge Bush. Fru Clinton har Bill. Og Karen Ellemann har farmand.
“Iøvrigt mener jeg”, at man ikke skal undervurdere Fogh`s indflydelse på rokeringerne.
“øvrigt mener jeg', at man ikke skal undervurdere Fogh`s indflydelse på rokeringerne.”
Fogh er ude af det. Han bliver ikke spurgt længere. Sådan fungerer det.
20. OK tak for info.
En lille sjov ting. Gad nok vide hvad “visse medier” havde sagt/skrevet, hvis det var Lars Løkke der var snublet på sit hotelværelse om natten 😉
Det lader da til at Claus Hjort ikke blot er en overgangsfigur.
Hvordan tolker du det ?
Peter Mogensen snakker løs om det i Tirsdagsanalysen. Ikke at han har noget specielt kløgtigt at sige. Kristiansen forsøger også stilfærdig at lægge en dæmper på hysteriet.
@22
“Det lader da til at Claus Hjort ikke blot er en overgangsfigur.”
Det ville da også være fuldstændigt umuligt for finansministeren at få respekt, hvis statsministeren den første dag på jobbet kaldte ham en overgangsløsning.
Man kan selvfølgelig skifte ham ud undervejs med Kr. Jensen, men det ville ikke ligefrem give det indtryk af stabiltet som Løkke forsøger at give indtryk af. Så mon ikke Hjorten sidder på finanserne helt frem til næste valg.
23. Det er i hvert fald nu med Løkkes udtalelser skabt så megen usikkerhed om det for ganske få dage siden konventionelle synspunkt, at Claus Hjort kun sidder i FM frem til sommerferien, for så at blive skiftet ud med Kristian Jensen.
Kristian Jensen er ikke klar til posten, er vurderingen mange steder i Venstre. Så jeg hører nok blandt dem, som nu tror, at Hjort sidder i hvert fald et år frem og måske – som du skriver – frem til næste valg.
Claus Hjort er jo om nogen personificeringen af den topstyrede systembevarende røde stil.
Det er ikke tilfældigt at Kristian Jensen, er den eneste han ikke har pandet ned, for at komme med liberale gloser, netop fordi han ikke mener det og ligesom Fogh skal virke liberal som kronprins, for derefter at blive rød systembevarende socialdemokrat ligesom Fogh.
Pind, Peter Christensen mfl. er jo ægte liberale, og derefter er de blevet pandet ned af Hjort, som jo er mørkets fyrste i Venstre.
Trist at vi nok skal have en oppositionsperiode før vi får fornyelsen.
Jimmi, jeg er helt enig med dig. Det er Claus Hjort Frederiksen, der står bag likvideringen af Christensen og Pind. Venstre er ikke et liberalt parti (længere).
Jeg har fået tanker tilbage på da Nyrup var statsminister, alle magt-hitlister satte Lykketoft på 1.pladsen, og man fornemmede at han sad hårdt på pengekassen. Når han stod sammen med Nyrup var der nogen der kunne finde på at spørge om hvem der virkelig var statsministeren.
Når Lars Løkke står sammen med Claus Hjort, synes jeg med rette man kan tænke det samme. Håber Løkke udviser autoritet i sin nye stilling.