Ritt, Ret og Fillionggonggong

Lige mens man troede, at Ritt Bjerregaard var på vej på pension, så popper hun op igen med sikkert gode velmente råd til Socialdemokraternes top om den politiske kurs. Det sker gennem Martin Krasniks endnu ikke udkomne bog om Ritt og hendes (ligeså) kloge mand, historikeren Søren Mørch. Det er aldrig kedeligt, når Ritt åbner næbbet og pipper op om, hvad Socialdemokraternes top burde gøre. Helt forudsigeligt ender det med et kæmpeslagsmål i medierne, hvor de giftige bemærkninger sidder løst, og hvor man kan udstille en socialdemokratisk uenighed. Det er lykkelige stunder som denne, som det borgerlige Danmark aldrig kan få nok af. Socialdemokraterne i infight '“ med hinanden!

Der er efterhånden to gennemgående vidt forskellige syn på fænomenet Ritt Bjerregaard, som i øvrigt også dækker mange socialdemokraters.

1. En enestående visionær, modig og fritænkende kvinde, som i hele sin karriere har nægtet at gå i med tapetet og underordne sig mændenes dominans. Dansk politik ville være fattigere uden Ritt.

2. En helt enestående egocentrisk, intrigant, magtliderlig og bjergsom øh '¦ lad os bare skrive 'person' for ikke at fornærme nogen mere end højest nødvendigt. Det kan kun vare for længe, før Ritt skal hjem og passe sine æbletræer. Og gid at hun vil holde sin mund resten af sine dage.

Nu gik det jo ellers ligeså godt. Socialdemokraterne har været i offensiven i temmelig lang tid, og så kommer partyspoileren numero uno Mareritt Herregaard og løber med al medieopmærksomheden i en dag eller to. Der er intet at sige til, at S-toppen '“ endnu engang '“ er ved at gå op i limningen over, at Ritt igen føler sig kaldet til at kritisere ledelsens politiske linje, som hun tilsyneladende føler er for højreorienteret.(Jeg gætter på, at Ritt sigter til områderne: asylpolitik, retspolitik og skattepolitik.)

I Ritts optik var Helge Thorning-Schmidts debut som partiformand ved folketingsvalget i 2007 en eklatant fiasko. Partiet gik marginalt tilbage, men fejrede alligevel resultatet som en sejr. Det kunne Ritt '“ ligesom mange andre – ikke helt forstå, og det sagde hun i januar 2008 i forbindelse med etableringen af den Røde Skole. Hverken dette initiativ eller Ritts kritik af S-toppen for manglende synlighed var populært hos Thorning og Co. Nu gentager Ritt så sin kritik, og sjovt nok er den stadigvæk lige upopulær og uvelkommen.

Får al balladen så den store betydning? Næh. Ritt Bjerregaard er på vej ud af politik, og selvom at man helt sikkert ikke har set og hørt det sidste fra hende, så bliver det i stigende grad uinteressant, hvad der kommer fra den kant. Alligevel må det gøre ondt, hver gang Ritt siger noget, som rammer. Fx at Helle thorning endnu har til gode at skabe vælgerfremgang for Socialdemokraterne. Hun formår dog næppe at flytte noget politisk, for hendes magtbase i partiet er væk '“ og det er næppe karrierefremmende eller populært i den nye S-ledelse at støtte Ritt på nogen som helst måde.

Men vi andre kan jo more os imens.

Her er lidt guf fra Ritzau:

– Det er længe siden, at jeg er holdt op med at lytte til Ritt Bjerregaard, siger Helle Thorning-Schmidt til TV2 Nyhederne onsdag aften.

Min oversættelse: 'Helt ærligt, hvem tager konen alvorligt længere. Hun er både uden for pædagogisk række vidde og pensionsmoden

– Der er snart kommunalvalg, og i Socialdemokratiet brænder vi for at fortælle, hvad vi vil gøre ude i kommunerne, og så vil Ritt hellere have, at det skal handle om Ritt, siger Thorning-Schmidt.

Min oversættelse: 'Ritt er illoyal, selvpromoverende og i gang med at ødelægge Socialdemokraternes kommunalvalgkamp. Hun har ingen skam i livet mht at føre sig frem på partiets bekostning'

– Ritt tilhører en anden generation af socialdemokrater, som var mere optaget af at skændes med hinanden og mere optaget af sig selv end af at lytte til befolkningen. Det gider vi ikke mere, siger Thorning-Schmidt.

Min oversættelse: 'Konen er jo totalt way over the hill. Det var hende og de andre tre gamle egomaner, der har været skyld i vores ørkenvandring siden 2001. De nægtede at se i øjnene, at vælgerne ikke længere ønskede en slap indvandrer- og asylpolitik.

– Jeg er skuffet over Ritt. Det går ikke særlig godt i København, siger Thorning-Schmidt. og

-Jeg tror, der er mange, der ikke er specielt imponeret over det, der er foregået i København de seneste år, siger Helle Thorning-Schmidt

Min oversættelse: 'Øh – hvad er det lige Ritt har præsteret i København, som gør at hun fortjener, at vi andre skal lytte til hende? Hun har jo været en katastrofe for partiet!'

Oh what a lovely war!