I miniserien om kommunalvalgkampen i de store byer, som jeg skriver for dagbladet Information, er vi nu nået til Ã…rhus kommune.
Læs analysen her.
Måned: november 2009
Hvorfor spiller MEP Jens Rohde og de øvrige liberale i Europa-Parlamentet nu pludselig Bertel Haarder på banen som kommissæremne, nu hvor alle er ved at vænne sig til tanken om at det bliver Connie Hedegaard?
»Jeg har intet ondt eller dårligt at sige om Connie Hedegaard, men jeg er medlem af Venstre og af en liberal gruppe, og vi synes, at statsministeren skal overveje, om ikke han tjener den liberale sag bedre ved at udnævne en liberal kommissær, « siger Jens Rohde tirsdag til Jyllands-Posten, og peger på Bertel Haarder:
JP skriver videre, at Jens Rohde mener, at Bertel Haarder vil kunne få posten som forskningskommissær, og at det reelt – økonomisk og indholdsmæssigt – vil være en langt tungere post end klimakommissæren.
———————————————————————————————–
Hvorfor blander Jens Rohde sig mon i denne debat? Det kan der være flere gode grunde til. Blandt andet den helt simple årsag, at det er tale om bestilt arbejde for chefen.
Jens Rohde er 100 pct. loyal overfor Lars Løkke Rasmussen, og han skaber ikke denne debat ved at gå i byen med denne melding medmindre, at det er clearet med Prins Jørgens Gaard nr. 11 dvs. der kan meget vel være tale om et initiativ, der er udgået fra statsministeren eller Venstre-toppen.
Løkke kan have behov for at sende et signal til både de konservative og Venstres egne folk, at det ikke er en gratis omgang for Lene Espersen, at han ender med at pege på Connie Hedegaard. Denne tjeneste skal betales tilbage på et eller andet tidspunkt. Og det er et også et budskab, der ved samme lejlighed måske kan trøste og vinde en smule forståelse hos skuffede venstrefolk, der føler sig forbigået.
I øvrigt vil Løkke gerne være helt sikker på, at Connie Hedegaard med sikkerhed ønsker denne post, som klimakommissær, der ikke på forhånd er garanteret et tungt politisk indhold.
Eller som Rohde siger til JP: »Klimakommissærposten risikerer at blive en post for en kommissær, der skal være rejsende i varm luft «
Lars Løkke er i øvrigt heller ikke overbevist om, at det vil være en lykke, hverken for regeringens overlevelsesmuligheder eller for de konservative, der mister stemmemagneten Connie Hedegaard.
Berlingskes Thomas Larsen mener også at vide, at der internt i Venstre er et pres for, at det bliver Bertel Haarder, der skal til Bruxelles.
Når både Thomas Larsen og Jens Rohde er på banen i samme sag, så lugter det langt væk af, at Statsministeriet ønsker at få opmærksomhed om sagen. Og den slags sker naturligvis aldrig uden at det tjener et bestemt formål.
På torsdag udkommer den længe ventede Fogh-biografi 'Præsidenten' skrevet af journalisterne Troels Mylenberg og Bjarne Steensbeck, der begge indtil for relativt nylig var en del af Berlingskes særdeles stærke Christiansborg-redaktion.
I søndags fik Berlingskes læsere lov at smugkigge lidt i værket, der især har sat sig for at afdække Anders Fogh Rasmussens afgang fra dansk politik. Her kunne man blandt andet læse om, hvordan Fogh i efteråret 2007 henter kommentatorene én efter én op til Marienborg på frokost, med henblik på at spinne dem historien om, at Fogh trods alle rygterne skam bliver i dansk politik.
Kommentatorerne er blandt andre Michael Kristiansen, Hans Engell, Thomas Larsen, Henrik Qvortrup og to journalister fra aviserne Berlingske Tidende, Politiken og Jyllands-Posten, fremgår det af “Præsidenten”:
'Der måtte ikke refereres fra møderne, og de tjente udelukkende til, at Fogh kunne give en baggrundsorientering om dansk politik. Over for hele korpset beklagede Fogh skriverierne (om hans mulige afgang red.) Han lod forstå, at han var havnet i en kafkask proces, og gjorde meget ud af, hvor store opgaver han og regeringen havde foran sig.'
Lidt videre skriver Mylenberg og Steensbeck:
'Men forsøget på nedkøling mislykkedes. Kun én kommentator valgte at skrive fra det fortrolige møde og dermed kom den historie, som Fogh forsøgte at spinde bag dørene på Marienborg ud'
Kommentatoren skrev bl.a.
'Statsministeren kunne aldrig finde på at sige det højt, men de økonomiske og politiske udfordringer er ganske enkelt blevet så alvorlige, at det udelukker muligheden for at fortsætte karrieren internationalt'
Analysen ender med denne skråsikre konklusion: ' I den situation render Fogh ikke af pladsen.'
Er der stadig læsere, som endnu ikke har gættet, hvem der har skrevet dette?
Mylenberg og Steensbeck tør ikke skrive det direkte, men skriver herefter:
Sådan kunne man læse i Berlingske Tidende '“ og imens fortsatte Fogh og Thomas Ahrenkiel (ambassaderåd og betroet embedsmand red.) med at forfølge prioritet nr. 4 (bestræbelserne på at få Fogh bragt i spil som ny NATO-generalsekretær red.)
Mylenberg og Steensbeck skriver dermed mellem linjerne, at Berlingske Tidendes politiske kommentator Thomas Larsen lod sig misbruge af statsministeren til at vildlede befolkningen.
Det er vi nogle stykker, der har vidst, skrevet og talt om ganske længe.
Mon det er nu, at Berlingske Tidendes chefredaktør Lisbeth Knudsen og udlandsdirektør Kristian Mouritzen endelig får taget sig sammen til at beklage deres tidligere så flammende forsvar for Thomas Larsen?
Det er muligt, at Ole Sohn bør undskylde for sin DKP-fortid, men måske også tiden er kommet til, at Lisbeth Knudsen '“ eller rettere Thomas Larsen '“ får sagt undskyld til læserne? Dette er jo en stor plet på Berlingske Tidendes troværdighed '“ selvom at det også taler avisen til ære '“ at den trykker denne del af bogen i søndags, selv om den mildest talt stiller både Larsen og avisen i et dårligt lys.