Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Skyggekabinettet

Author icon

Skrevet af

Clock icon

januar 7, 2010

Comments icon

68 kommentarer

Statsminister Helle Thorning Schmidt (S)

Det er ikke til diskussion.

Finansminister Ole Sohn (SF)

SF er næststørste parti i koalitionen. De bliver ikke til at komme udenom her. Finansministerposten ligger klart mere til Sohn end Søvndal, som mildest talt ikke er noget talgeni. Sohn er arkitekten bag SFs omstilling fra at være et uansvarligt hippieparti, der gerne brugte BNP 2-3 gange i deres finanslovsforslag til nu at fremstå langt mere troværdigt på det økonomiske område.

Økonomiminister Margrethe Vestager (R)

Et passende ministerium til de radikale. Det giver dem også snor i og indlflydelse på den økonomiske politik. Præcis som Jelved under SR-regeringerne, kan Vestager stoppe de mere uansvarlige ting.

Indenrigsminister og vicestatsminister Villy Søvndal (SF)

Søvndal får et område, der ikke er for meget ballade i, men som er tungt nok. Det giver en masse plads til at markere sig i den aktuelle debat, som er hans stærkeste side. Er Søvndal væk fra den daglige debat, så styrtdykker SFs vælgeropbakning øjeblikkeligt.

Udenrigsminister Mogens Lykketoft (S)

Lykketoft bliver ikke til at komme uden om. Han er en kapacitet på området og vil tilføre regeringen noget af den erfaring, som den tydeligvis vil mangle.

Forsvarsminister Holger K. Nielsen (SF)

Holger K. kender området '“ og får SF denne post, så bliver han svær at komme udenom.

Socialminister Mette Frederiksen (S)

Frederiksen skal naturligvis være minister og dette område ligger naturligt for hende. Det vil være underligt at bruge hende andre steder.

Justitsminister Henrik Sass Larsen (S)

Hvis Sass ikke bliver finansminister, så skal han have noget andet tungt. For ikke at befolkningen skal tro, at de lalleglade hippieholdninger er tilbage, så er Sass selve garanten for at der fortsat skal føres en 'fast og fair' retspolitik præcis som under den borgerlige regering. Der bliver ingen regering uden at S sidder på denne post.

Integrationsminister Morten Bødskov (S)

Denne anden post er ligeså vigtig en søjle for en ny centrum-venstre-regerings levedygtighed som justitsministerposten. Derfor bliver det en anden S-hardliner, der vil sidde på den. Alternativet kunne Karen Hækkerup sætte sig posten.

Miljøminister Steen Gade (SF)

Gade er en indlysende kapacitet på området. Det bliver derfor svært at komme udenom ham.

Beskæftigelsesminister Carsten Hansen (S)

Han er ikke noget lys, men skal sidde et sted, hvor det giver en smule mening.

Sundhedsminister Sophie Hæstorp Andersen (S)

Hun kender området og er ung og synlig kvinde.

Transportminister Magnus Heunicke (S)

Kender området. Er synlig.

Energi og Klimaminister – Annegrethe Holmsgaard (SF)

SF'er, kvinde, erfaren, vidende og synlig.

Bistandsminister '“ Yildiz Akdogan (S)

Kvinde, ung, 'etnisk', synlig og talentfuld. Det vil være historisk. Så Akdogan kan godt bestille tid hos Go aften Danmark, Go morgen Danmark, damebladene og hvad de ellers hedder. Det bliver virkelig en ordentlig tur i mediekarussellen om “den første etniske minister”. Der bliver ikke et øje tørt.

Undervisning og ligestillingsminister Christine Antorini (S)

Kender området '“ kendt og synlig.

Skatteminister '“ Nick Hækkerup (S)

Har stor troværdighed '“ og SKAL være minister. Thornings eneste troværdige rival. Keep your friends close, but your enemies closer!, som man siger!

Videnskabsminister Morten Østergaard (R)

Østergaard skal præmieres for sin indsats og loyalitet for Vestager. Han bør også kunne synliggøre sig på området.

Minister for Fødevarer, landbrug og fiskeri '“ Pia Olsen Dyhr (SF)

Synlig. Kender området. Kvinde. Talentfuld.

Erhvervsminister Karen Hækkerup

Synlig, talentfuld, kvinde

Kulturminister Mogens Jensen (S)

Jensen er p.t. den eneste kulturpolitiker i hele landet. Det er svært at se, hvem man ellers skulle sætte ind på den post.

Kirkeminister: ?

En eller anden radikal nulbon, som ingen nogensinde har hørt om, men som er gode venner med Vestager.

————————————-

De radikale vil ikke kunne få ret mange ministerposter. Det helt afgørende og vigtigste for dem bliver dog, at de får snor i den økonomiske politik.

SF får relativt færre ministerposten end S. Til gengæld bliver de ganske tunge.

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    68 Comments

  1. Michael

    sagde den 7. januar 2010 kl. 13:10:

    Forandring fryder, og det ser faktisk ikke helt tosset ud. Og så bliver globaliseringsangste Pia K kørt ud til højre hvor hun hører hjemme.

    ;-

  2. Jesper Veiby

    sagde den 7. januar 2010 kl. 13:20:

    Lyder såmænd meget fornuftigt – altså fornuftigt bedømt, ikke fornuftig regering. 😉

    Men tror du virkelig, Radikale går med i en eventuel cenrum-venstre regering? Det kan da kun slide yderligere på deres troværdighed at skulle lægge navn til venstresidens mere tvivlsomme økonomiske forslag. Og det giver typisk ingen bonus at gå med i regering som et sidste, lille støtteparti.

    Som støtteparti vil de have 10 gange så meget magt, idet ingen andre vil danne parlamentarisk grundlag for en SF-S regering. Er deres længsel efter taburetter mon SÃ… stor?

  3. Jarl Cordua

    sagde den 7. januar 2010 kl. 13:25:

    2. Jeg tror, Vestager vil sælge sin bedstemor mange gange for at komme i regering. Det er jo der, at indflydelsen ligger!

    En rød regering vil kunne lave flertal udenom de radikale med de borgerlige. Så risikerer R jo at stå udenfor indlflydelse. Og det vil de under ingen omstændigheder.

    Altså jeg er ikke et sekund i tvivl. Men det er også klart, at at de radikales pris for at kunne være med i en regering, er faldet betydeligt i forhold til de gode gamle dage før 2001.

  4. Superman

    sagde den 7. januar 2010 kl. 13:32:

    Der mangler jo lidt kvinder for at milimeterdemokratiet og ligestillingen går op.

    Og SF vil da ikke overlade det “etniske” trumfkort til socialdemokraterne. OG de har jo selv hende Føtex-pigen. Lægen tør de have i regering, og heldigvis da for det.

    Men ellers et ret fornuftigt bud fra din side. Skræmmende som det ser ud.

    Kirkeminister; Ida Auken.
    Sjældent før har en politiker uden nogen form for erfaring, dokumenterede resultater eller kontroversielle/nyskabende/skarpe synspunkter fået så meget medie-medvind som Ida Auken.

  5. Niclas

    sagde den 7. januar 2010 kl. 13:40:

    Har Rasmus Prehn ikke en høj nok stjerne til at komme i regering? Eller bliver han holdt i kulissen som artilleri, som da bilagssagen skulle klæbe til Lars Løkke?

  6. Jarl Cordua

    sagde den 7. januar 2010 kl. 13:51:

    4. Ida Auken er et godt bud som kirkeminister. Hun er jo teolog ligesom moren…

    Enig i, at medierne giver hende al for meget medvind. Man er pr. definition overvurderet, når man hedder Auken til efternavn.

    Jeg tror “Føtex-pigen” er for skinger og “jeg-er-jo-læge” er for kontroversiel til at de passer ind.

    5. Prehn.

    Der er jo også en, der skal være politisk ordfører og gruppeformand mv. Han skal nok få noget fornuftigt at lave. Stol trygt på det.

  7. Henrik Rasch

    sagde den 7. januar 2010 kl. 14:00:

    Ahem!
    En skarp men underbelyst pointe er, at Jarl her foruddiskonterer, at det slet ikke bliver nødvendigt med en skatteminister i en S-SF-regering. Hvad skal vi lægge i det?
    🙂

    Mere seriøst: Mon ikke det bliver næstformand Hækkerup og så går Erhvervsministeriet til Jens Peter Vernersen?

  8. Martin Gregersen

    sagde den 7. januar 2010 kl. 14:03:

    Hvad med John Dyrby Paulsen på forsvarsposten? En SF’er på forsvarsposten? Vil de det og fedtes ind i Afghanistan krig og hvad der ellers måtte komme…Blækket på deres historiske underskrift på forsvarsforliget er jo knap nok tørt.

  9. Jarl Cordua

    sagde den 7. januar 2010 kl. 14:09:

    7. Helt enig. Nick Hæk bliver ny skatteminister.

    Vernersen? han genopstiller ikke til folketinget. Ellers et godt bud.

    Jeg har ladet Karen Hækkerup blive erhvervsminister. Men er lidt usikker på det.

    8. Det er en relevant indvending. Men det må partierne jo have en samlet politik for, før de danner regering.

  10. Martin

    sagde den 7. januar 2010 kl. 14:14:

    Jarl,

    ret skal være ret. Citatet hedder : Keep your friends close and your enemies closer”

    /Martin

  11. L. Rasmussen

    sagde den 7. januar 2010 kl. 14:15:

    Meget godt bud, men Lykketoft står til at blive formand for Folketinget. Så måske Jeppe Kofod på udenrigsministeriet?

  12. Jarl Cordua

    sagde den 7. januar 2010 kl. 14:28:

    10. Rigtigt. Tak for det. Jeg har rettet.

    11. Ja, det har jeg også overvejet. Men helt ærligt. Its not gonna happend.

    Kofod kan godt blive minister, men ikke udenrigsminister.

    Jeg forsvarede ham selv ihærdigt under “DSU-gate”, og selvom at han reddede sit politiske liv, så var det han foretog sig – for mange – stadigvæk ret kontroversielt. Bemærk i øvrigt at Thorning stod forrest, da Kofod skulle have kniven.

    Kofod får – som jeg ser det – kun chancen, hvis Nick Hækkerup eller en helt tredje sosse bliver statsminister.

    I øvrigt enig i at Lykketoft vil være en oplagt kandidat som Folketingets Formand. Jeg tror dog, at han hellere vil være udenrigsminister. Der er også et stort behov for ham lige netop der.

  13. Peter Løhmann

    sagde den 7. januar 2010 kl. 14:32:

    @Jarl Cordua
    Som en, der holder af denne slags politiske navnelege, er jeg glad for, at du har lavet indlægget. Jeg undrer mig dog over et par af navnene.

    Yildiz Akdogan: Hun har absolut ingen fremtrædende ordførerskaber pt., og hvis man hos Socialdemokratiets ledelse gik og overvejede hendes navn i en eventuel ny regering, må man vel gå ud fra, at hun ville være blevet vist større tillid i form af ordførerskaber inden da?

    Sophie Hæstorp: Det hører med til historien, at Hæstorp ikke blev genvalgt i 2005, selvom hun ved valget faktisk var Socialdemokratiets sundhedsordfører – en fremtrædende ordførerpost. Det synes jeg taler for, at hun ikke er ministeremne i første omgang. Særligt ikke på sundhedsressorten, der er både stor, tung og ét af de tre politiske områder Socialdemokratiet tilsyneladende vil prioritere frem mod næste valg.

    Udover det så kan man blot håbe, at en eventuel ny regering i så høj grad som du gør, skæver til ministeremnernes erfaringer og evner indenfor de tiltænkte ressortområder. Det har ikke været tilfældet i regeringerne siden engang i 1994.

    Det er også interessant, at ministrene fra SF, med undtagelse af Holger K. Nielsen, alle er at betegne som “højrefløjs-SF’ere”. Både Holmsgaard og Steen Gade har været det i årevis, og Pia Olsen Dyhr tabte ironisk nok formandsvalget til Villy Søvndal, fordi hun blev anset for at ville føre partiet for langt mod højre (!). Ole Sohns fortid til trods, så er hans store anpart i “fornyelsesprocessen” hos SF med til at placere ham blandt dem der trækker partiet væk fra sit folkesocialistiske udgangspunkt.

    Har Sohn og Søvndal virkelig så godt styr på tropperne til den tid, at en intern “venstreopposition” ikke vil få flere ministerposter end det angivne?

    Et tredje spørgsmål er de Radikale. Mon man kunne forestille sig, at de ville gå efter miljø- eller klima-energi-ressorten, og SF så fik den anden? De Radikale har fokuseret meget på “grøn politik” de senere år. En sådan post må i al fald umiddelbart være mere tiltrækkende end videnskabsressorten.

  14. Jarl Cordua

    sagde den 7. januar 2010 kl. 14:43:

    13. Tak for et godt modspil fra dig – og alle jer andre!

    Akdogan: Jeg indrømmer, at din indvending er gyldig. Men som nævnt, så tror jeg ikke, at Thorning vil lade den mulighed glide af henne, at udnævne en “etnisk” kvinde som minister. Det er ren Obama-effekt.

    Hæstorp. Enig i, at det er et Longshot. Jeg kender bare ikke andre kvindelige sosser, som kunne tage det område.

    Jeg tror, at en sådan regering vil gøre sig meget umage med at få folk på posterne, som kan stoffet. De har været ude af indflydelse ganske længe nu. En ny regering SKAL være driftssikker fra dag 1.

    SFs venstreopposition. Enig. Hvem tegner Venstreoppositionen? Pernille Frahm? Vil hun være minister? Det tvivler jeg på. Holger K er vel den rødeste sammen med Sohn og Søvndal på min liste.

    Enig i at de radikale kunne gå efter miljø og klima/energi. Jeg mener bare at SF’erne har nogle bedre og mere oplagte kandidater.

  15. EAM

    sagde den 7. januar 2010 kl. 15:02:

    Tak for et tankevækkende indlæg. På en sær måde virker mange af kandidaterne mere oplagte end dem der nu sidder for de borgerlige (klasseeksemplet er vel Carina Christensen….). Ingen tvivl om de skræmmende perspektiver med Sohn som finansminister.

  16. Peter Løhmann

    sagde den 7. januar 2010 kl. 15:16:

    @Jarl Cordua, 14
    Akdogan:
    Som Superman i 4 nævner, så kunne Özlem Cekic være et alternativ, selvom hun godt nok er SF’er. Hun har været en synlig og aktiv politiker med sit socialordførerskab. Måske blander SF kortene på ny inden næste valg, og her kan man måske pejle Cekic’ chancer i en eventuel ny regering ved, om hun får et tungere ordførerskab.

    Skal Akdogan i det mindste ikke prøves af i et tungt ordførerskab førend hun er ministeremne?

    Hæstorp:
    Du mener ikke, at ressorten kunne tilfalde SF i stedet? Her kunne man måske forestille sig en lidt ældre, administrativt orienteret person. En helt anden mulighed var at gå udenfor folketingsgrupperne (som med Arne Rolighed under Nyrups regeringstid), men Danske Regioners formand Bent Hansen er årgang 1948, og han er nok den eneste med både erfaring og gennemslagskraft nok til at kunne blive hentet ind.

    Hvad angår driftssikkerhed fra dag ét, så løste V og K, der i 2001 havde været borte fra magten i næsten ni år, problemet ved at hive en lang række ældre, erfarne personer ind for så senere i perioden at erstatte dem.

    Dem er der ikke mange af tilbage i de tre partier, i hvert fald ikke hvis de ikke må være FOR gamle, men kunne man forestille sig Henrik Dam Kristensen (ex-minister, og dog helt usynlig i offentligheden) blive minister?

    SFs venstreopposition:
    Jeg aner ikke, hvem der tegner den, og det er faktisk interessant at nogle af de nye, unge (Astrid Krag, Karina Lorentzen måske til dels Nanna Westerby) ofte fremfører budskaber, der i al fald ikke føjer dem til en sådan.

    Men et bud på nogle navne udover Pernille Frahm kunne være:

    Anne Baastrup, der måske også har en minister i maven?

    Kamal Qureshi, hvis han bliver genvalgt.

    Kristen Touborg – genopstiller han?

    Jesper Petersen, har som skatteordfører været fint synlig og kan måske med tiden blive et ministeremne uden indre rævekager.

    Ida Auken

    Pernille Vigsø Bagge

    Jonas Dahl

    For de sidste tre gælder nok det samme som for Jesper Petersen, at de måske ad åre kan tænkes som ministeremner.

  17. Jarl Cordua

    sagde den 7. januar 2010 kl. 15:38:

    16.

    Mht. Akdogan. Du har da ret. Men lad os nu se! 😉

    Mht Hæstorp. Hvis Bent Hansen vil være sundhedsminister – så vil han formentlig kunne blive det. Jeg er enig. Han er oplagt. MEN har han ikke mere magt og status, der hvor han er nu?

    Der er meget få ressorter, som SF IKKE kan få. Justits for eksempel. Så nej, de er ikke udelukket.

    Touborg genopstiller mig bekendt ikke.

    Baastrup? Det var hende, der ikke kunne slå Bo Asmus Kjeldgaard om at blive SFs spidskandidat i København? Hun lovede da dengang ikke at genopstille til Folketinget? Gjorde hun ikke? 😉 Eller er hun rendt fra sit løfte? Hvorfor dog gøre hende til minister? Udover at være et flop, så er hun også yesterdays news.

    Jesper Petersen og Astrid Krag er helt klart up- and-coming. Jeg synes, de begge har mere tyngde end Ida Auken, som efter min mening har floppet lidt.

    Karina Lorentzen. Synlig jo. Men det er som om, at hun rammer de forkerte toner, når hun går i byen med et budskab. Senest med et eller andet om “kontrol af Internettet”.

    “Oliver” – ja jeg er læge – Qureshi? No way, José! Ja det må SF da selv om. Men ham vil pressen, da glæde sig til at kaste over som frådende ulve over det sårede lam.

    Jonas Dahl. Han er ikke på min radar

    Vigsø Bagge. Jo, måske. Venstreorienteret med alle de rigtige meninger. Men det er der jo nogen, der kan lide.

  18. Michael

    sagde den 7. januar 2010 kl. 16:02:

    Er du ikke lidt hård ved stakkels Ida Auken (tænk at have dén mor!). Hvad er hun floppet i?

  19. Jarl Cordua

    sagde den 7. januar 2010 kl. 16:09:

    18. Ida Auken er – efter hvad jeg hører – ikke så “hot” i SF, som hun har været.

    Hun startede jo ud – takket være de ind imellem ret ukritiske medier som var forelskede i Auken-navnet – som det kæmpestore politiske talent og efterfølgende synes jeg slet ikke at hun har levet op til det. Men belær mig gerne, hvis I synes, at jeg tager helt fejl.

  20. Pelle Mortensen

    sagde den 7. januar 2010 kl. 16:13:

    @ 17

    Pernille Vigsø Bagge ville være et udmærket bud på en kirkeminister. Hun er uddannet teolog og kirkeordfører for SF. Hun er for mig at se mere kompetent en fx Auken, der trods sin teologiske uddannelse beskæftiger sig langt mere med miljø og klima. Som mor, så datter. 🙂

  21. Jesper Ottosen

    sagde den 7. januar 2010 kl. 16:56:

    Udmærkede bud men Morten Østergaard bliver da stinkestjernetosset hvis han skal være videnskabsminister
    Han har blikket stift rettet mod integrationsministeriet og Bødskov vil langt hellere være justitsminister

    Sass som finansminister vil signalere en anden ansvarlighed end Sohn som passende kunne blive sundhedssminister

    Kofod kunne blive udviklingsminister

  22. Jacob Hedegaard

    sagde den 7. januar 2010 kl. 17:03:

    Nu synes jeg for det første, det er skræmmende med alle de gammelkommnister på ministerposter – især Sohn som Finansminister. Manden er jo knap færdig med at støtte op om DDR…
    Men det til side, så har du selvfølgelig ret i, at manden er indflydelsesrig i SF.

    Mht. listen, så tror jeg du skal bytte Antorini og Østergaard om.

    1) Østergaard ved ikke en skid om området, og han er ærketypisk cafe latte drikkende, tynd striktrøjebærende, forstående radikal. Sympatisk som nogen end kan finde dette, så bliver han væltet ned af Universitets- og forskningsmiljøet, hvor jeg umiddelbart tror en eventuel nye regering vil forsøge at markere sig (Helge Sander har jo skabt plads til forbedring, og den slags trækker pæne overskrifter selv i borgerlige medier)

    2) Antorini er super kompetent på uddannelsesområdet, ja, men det er hun rent faktisk også indenfor videregående uddannelser, og hun begår sig allerede fremragende i miljøet i dag.

  23. Pelle Mortensen

    sagde den 7. januar 2010 kl. 17:08:

    @21

    Morten Østergaard får aldrig nogensinde posten som integrationsminister. Lige præcis dette politikområde, er nok det hvor der er størst forskel på S og R. Morten Østergaard bliver altid fremstillet som en “pladder humanist” og som værende alt for blød og tolerant. Hans tiltrædelse som integrationsminister, ville betyde en sikker sejt til VKO ved næstkommende valg.

  24. Ole

    sagde den 7. januar 2010 kl. 17:27:

    Tak skæbne foret rædselskabinet

    Ole Sohn – SF på finansministerposten, vil S lade den glide sig af hånde ?

    Holger K som forsvarsminister, så er der da sparet 20 mia der, den må blive socialdemokratisk til Dyrby han kan også stoffet

    Nick Hækkerup er vel også et bud som finans eller indenrigsminister?

    Sammenfattende ser jeg det som meget skræmmende læsning og er stadig fysisk rystet over sådanne udsigter – men givet et kvalificeret bud der bør kunne mobilisere de liberale græsrødder.

    Tak for et godt gys… uha

  25. Jesper Ottosen

    sagde den 7. januar 2010 kl. 17:31:

    23

    Hvis R skal i regering kan det kun ske på ryggen af et godt valgresultat dvs med vinden i ryggen

    Vestager ville have brug at give sin næstkommanderende noget tungt og videnskabsminister bliver han aldrig

    Hvis Thorning vurderer at Østergaard vil være gift som integrationsminister kan det være ensbetydende med at R ikke kan komme i regering

    En S/SF/R regering hvor der skal være plads til Thorning,,Vestager,Søvndal,Lykketoft, Sohn,Sass,Bødskov og Hækkerup har for mig at se ikke nok tunge ministerier til at stille Østergaard tilfreds

    Så skal Thorning ofre en Hækkerup som skatteminister og så tror jeg hun hellere vil have R udenfor

    Det er rigtigt at der er den fare du omtaler men vær dog opmærksom på at Pia K formentlig stopper hvis VKO flertallet er væk og det vil give mindre fokus på værdipoliik alt andet lige

  26. ML

    sagde den 7. januar 2010 kl. 17:44:

    15, Ja, det kan godt være lidt tankevækkende. Men jeg tænker, at en lignende liste over potentielle borgerlige ministre udført i Nyrups sidste år, også ville se mere fagstærk ud end den endelige ministerliste gjorde. Tror man skal tage det som udtryk for, at der kommer alle mulige andre hensyn på spil, når kabalen skal lægges – og så bliver resultatet derefter.

    Og så skal vi selvfølgelig huske, at Løkke først har en rokade, før oppositionen EVT kommer til. Hvis Lykke Friis har været videnskabsminister i 2 år, vil det nok være sværere at brilliere, end det er pt. Vil jeg gætte på…

  27. Pelle Mortensen

    sagde den 7. januar 2010 kl. 17:51:

    @ 25

    Det er meget muligt at Østergaard skal have en tungere post end vindenskabsminister, det benægter jeg ikke. Jeg benægter at han bliver integrationsminister. Han kunne vel sagtens blive sunhedsminister, fødevarer og familieminister eller måske få et sammentrukket trafik og miljøministerium. Der er jo ikke meget gods tilbage i miljøministeriet, efter klima og energi har fået sit eget ministerium. Så den er måske ikke så meget værd for S og SF.

  28. Ulrik Knudsen

    sagde den 7. januar 2010 kl. 19:51:

    Hej Jarl,
    Overser du ikke fuldstændigt den eneste socialdemokrat der har haft succes gennem de seneste år; næstformand Nicolai Vammen? I min verden går han målbevidst efter dette. Jeg gætter på at han i prioriteret rækkefølge kunne være i spil som 1. udenrigsminister 2. finansminister (tidligere meget synlig finanspolitisk ordfører) 3. indenrigsminister. Omvendt hvis Thorning ikke bliver statsminister må man gå ud fra at hun trækker sig – her vil Nicolai Vammen da også være i favoritfeltet til at overtage? I Ã…rhus har han allerede kørt nr. 2 Jacob B. Johansen i stilling således generationsskiftet allerede er oplagt.

  29. Søren Seerup

    sagde den 7. januar 2010 kl. 20:09:

    Tak for den i mere end én forstand realistiske liste. Et par bemærkninger: De radikale har mig bekendt altid været særdeles lune på undervisningsministerposten. I disse tider (hvor Tvindsagen er glemt og), hvor lærerkorpset formentlig udgør en betydelig procentdel af det radikale vælgerkorps, er den prioritering næppe ændret. Jeg tipper på, at Morten Østergård vil gå hårdt efter posten. Det må vel også tilægges en vis betydning, at Videnskabsministeriet har vist sig at være et vanskeligt sted at profilere sig, og de radikale er det mest profileringssultne parti i den kommende regering. Det hensyn må HTS iagttage, hvis hun skal have mere end en periode på posten. Det bringer mig på grådens rand at se Sass Larsen som en mulig justitsminister – primært fordi jeg frygter, at du kan få ret. SF har besluttet sig for at være aktivistisk på retspolitikken, og den borgerlige opposition (hvilket smukt begreb!) vil næppe heller holde sig tilbage. Det nødvendiggør, at S stiller med en stærk og fagligt stærk justitsminister. Sass Larsens mildest talt amatøragtige optræden i forbindelse med K’s grundlovsstridige burkaforslag tegner ikke godt i så henseende. Drømmen ville være Nick Hækkerup, der både er en god politiker og en god jurist; men han har jo desværre forelsket sig i skatteområdet.

  30. Brian Nørskov

    sagde den 7. januar 2010 kl. 20:12:

    Angående Østergaard som integrationsminister, så er det ganske udelukket, ikke så meget fordi at Østergaard er såkaldt pladderhumanist, men mere fordi hele partiet ses som en samling pladderhumanister. Dette ville sende det helt forkerte signal til befolkningen, og give den nye opposition rigelig med ammunition allerede fra første dag. SF får heller ikke chancen for at få den post, den SKAL gå til en socialdemokrat, og helst en af partiets strammere på højrefløjen.

    Vestager er nok parat til at sælge sin bedstemor for at komme i regering, men jeg tror trods alt ikke det vil være for enhver pris. Man skal ikke glemme at S/SF har brug for de radikale et langt stykke hen ad vejen, særligt på den økonomiske politik, da de borgerlige partier og DF nok ikke vil være en villig danse partner på det område. Og Vestager har også behov for at fremvise overfor baglandet at hun netop ikke har solgt sin bedstemor on the cheap, ellers kan hun komme i problemer forholdsvist hurtigt. Jeg tror klart at de radikale vil lægge billet ind på enten kultur, eller undervisningsministeriet, udover økonomiministeriet, samt et tredje, mindre ministerium. Her har du sikkert ret i at undervisningsministeriet eller kirkeministeriet vil tiltale de radikale. De to åbenlyse navne i den radikale hat er Vestager og Østergaard som ministre, men hvem skal de vælge til den tredje post? Mange af de nye, der givet kommer ind, Rasmus Helveg, Zenia Stampe, Manu Sareen osv. er for grønne bag ørerne, og givet for ukendte i den brede offentlighed. Men hvad med en gammel cirkushest som Marianne Jelved? Hun er erfaren, har et vist vælger appeal, kender det politiske spil og vigtigst, hun er ingen trussel mod dronning Vestager.

    Og ja, jeg er enig med Ulrik Knudsen (28), det er en fejl at overse Nikolai Wammen, han har landspolitisk erfaring, har en stor stjerne hos sosserne og han er populær. Han vil være en regulær stemmesluger i en ny regering og han er helt sikkert et noget stærkere kort at hive frem end mange af de socialdemokrater du ellers placerer på ministertaburetter. Og han vil være en potentiel fremtidig udfordrer til Thorning '“ som du selv siger Jarl, keep your friends closer, but your enemies closer. 😉

  31. MK

    sagde den 7. januar 2010 kl. 20:38:

    Aaargghh!

    Holger K. som forsvarsminister…?! Så skal jeg da love for at “sablen bliver knækket”. Den tror jeg også går til Dyrby Paulsen (S) – ikke at det er meget bedre…

    Hvad med et egentligt Boligministerium? Her virker den unge SF’er Nanna Westerby oplagt. Hun sidder på området som ordfører i dag og har en vis stjerne i “boligkredse”, hvor man skriger efter genoprettelsen af netop dette ministerium.

  32. Jarl Cordua

    sagde den 7. januar 2010 kl. 20:40:

    28,30.

    Jeg er ikke overbevist om Wammens stemmemæssige kvaliteter. Han tævede for nylig en ret dårlig Venstre-kandidat, men han har da ikke bevist noget på landsplan?

    Wammen som udenrigsminister? Hvori består hans meritter til at kunne mase sig foran andre og mere kvalificerede socialdemokrater? Indenrigsminister? Det lyder mere sandsynligt.

    Wammen står ikke forrest i køen, når der skal deles ministerposter ud. Thorning skal tilgodese venner og fløje før det bliver hans tur. OG er det så mere attraktivt end at være borgmester i landets næststørste by?

    Hvordan skulle Wammen true Thorning uden at sidde i folketinget? Det har jeg svært ved at se. Hvis Thorning ikke kommer til magten næste gang, så er det jo også ligegyldigt. Vinder hun, så er Wammen ingen trussel. Trust me.

    31. Westerby som boligminister. Det var da et godt indspark. Jeg kender hende ikke godt nok til at have en mening om hende. Hun er sikkert skrækkeligt frelst og frygtelig venstreorienteret som mange af de unge kvindelige SF’ere.

  33. ML

    sagde den 7. januar 2010 kl. 21:10:

    Jeg vil også mene, at Wammen er en markant figur i partiet. Han blev ret tidligt en toneangivende figur i folketingsgruppen – og det kan han vel blive igen.

  34. Brian Nørskov

    sagde den 7. januar 2010 kl. 21:22:

    32. Du kan have ret i at det ikke er ret imponerende at slå Gert Bjerregaard, der bestemt var en svag borgmester kandidat. Hvilket også ses af forskellen i de personlige stemmetal. 2999 til Bjerregaard og 38608 til Wammen. Men man skal ikke glemme at han fik væltet Louise Gade tilbage i 2005, og hun var bestemt ikke lige så svag en kandidat som Bjerregaard. Gade fik dengang 42697 stemmer og Wammen 38277. Du har ret i at det muligvis ikke ville være så attraktivt for ham at flytte tilbage til landspolitik, hvis han kun får et lille ministerium. Men enhver regering skal trods alt også bruge stemmeslugere vest for storebælt, og med Aukens død er der et stort hul der. Et hul som Wammen ville kunne udfylde, qua hans store stjerne i det østjyske.

  35. Ulrik Knudsen

    sagde den 7. januar 2010 kl. 21:39:

    32. “Jeg er ikke overbevist om Wammens stemmemæssige kvaliteter” Han vil stå forrest i køen til en ministerpost. Han vandt trods alt over daværende borgmester Louise Gade i 2005 og ja tævede en svag venstre-kandidat i 2009, hvor både SF og socialdemokraterne begge gik pænt frem. Fremgang for både SF og socialdemokraterne i samme kommune i 2009 var ikke normalt i resten af landet. Jeg mener omvendt af Jarl at finansminister eller indenrigsminister er mere attraktivt end borgmester i Ã…rhus hvilket jeg heller ikke tror Nicolai Wammen vil være i tvivl om hvis han får buddet – men vi får se jeg er klar på et væddemål 🙂

  36. Jarl Cordua

    sagde den 7. januar 2010 kl. 21:49:

    34, 35.

    Ja Wammen slog Gade. Men det gjorde han blandt andet fordi de radikale skiftede side i byrådet og fordi S fornuftigt nok i 2005 stillede med en anden kandidat end “øltønden”.

    Jeg vil ikke underkende Wammen hans flotte valgsejre i 05 og 09, men blot har jeg til gode at se, at han kan trylle på den indenrigspolitiske scene.

    Der er vist ingen – heller ikke en socialdemokrat, der vil sammenligne Wammen med Auken. Auken havde klare holdninger. Det er mig bekendt mildest talt en mangelvare hos Wammen. Så det har vi også til gode at se!

  37. Brian Nørskov

    sagde den 7. januar 2010 kl. 22:00:

    36. Min sammenligning mellem Auken og Wammen, går bestemt ikke på det holdningsmæssige. Du har ganske ret i at Auken havde klare og markante holdninger, hvilket man bestemt ikke kan sige Wammen har. 🙂

    Men dette forhold ændrer egentlig ikke på præmissen, han har vælgertække i det østjyske, og hvis han vil kan han blive en ny Thorkil Simonsen og sidde i en menneskealder på den post, og blive en indflydelsesrig aktør i KL. Men han vil også være et attraktivt valg for den socialdemokratiske ledelse landspolitisk, hvis de kan lokke ham tilbage – og her kunne Indenrigsministeriet sikkert være relevant.

  38. Brian Nørskov

    sagde den 7. januar 2010 kl. 22:05:

    35. Wammen som finansminster kan du godt glemme. Den post vil uden tvivl gå til enten Sohn eller Sass Larsen. Så vidt jeg husker ser Sass Larsen sig selv som en ny Mogens Lykketoft, bare bedre. Så han drømmer sikkert om finansministeriet. Og som Thornings højre hånd er han garanteret en meget tung post, hvilket Wammen bestemt ikke er i samme grad. 🙂

  39. Jacob Lester

    sagde den 7. januar 2010 kl. 22:09:

    Ole Sohn som finansminister, kommer det ikke til at skabe problemer i en eventuel valgkamp? Det må da være skrækscenariet for alle, der bare er svagt orienteret mod markedsøkonomi, at have en gammel-kommunist, der ikke vil tage afstand fra sin fortid, til at lede Finansministeriet?

    Manden stod på den forkerte side i den kolde krig – han kommer da til at stå for skud så det halve kan være nok!

  40. Ulrik Knudsen

    sagde den 7. januar 2010 kl. 22:28:

    36. Ja de radikale støttede Wammen efter valget men S-SF og Ø havde 16 af de 31 byrådsmedlemmer hvor de radikale ikke var afgørende. Enig i at han er en holdningsløs taktiker.

  41. Hans Kristian

    sagde den 7. januar 2010 kl. 23:18:

    Spændende læsning Jarl, rigtig gode skriverier her efter Nytår. Fortsæt det gode arbejde!

    Overordnet syntes jeg at listen ser rigtig sandsynlig ud, men omvendt har oppositionen heller ikke mange muligheder for udskiftninger på holdet, det er småt med egenede ministeremner.

    Også har jeg lidt svært ved at se det store påstyr ved Ole Sohn som finansminister, rent fagligt. Bevares mandens fortid vidner måske om en manglende dømmekraft, men jeg tror trods alt ikke at det betyder noget for den overordnede økonomiske politik hvem der lige sidder i sadlen. Hvis jeg tager fejl så ret mig endelig, men mon ikke at der kommer til at ligge en rimelig stram linie som han kommer til at følge?

    I den seneste udgave af “Krause på tværs” på P1 snakker Krause-Kjær med Anders Samuelsen om behovet for reformer i forhold til bla. dagpenge perioder og efterløn. Her nævner Samuelsen reformerne som Social Demokraterne gennemførte i halvfemserne med de Radikale som “undskyldning”. Det kunne da være interessant at se hvilken rolle de radikale evt. ville komme til at spille i forhold til de meget tiltrængte reformer hvis der skulle blive valgt en ny regering.

  42. Spinoza

    sagde den 7. januar 2010 kl. 23:35:

    Titlen burde rettes til: Rædselskabinettet!

  43. Elefanten

    sagde den 7. januar 2010 kl. 23:40:

    @Hans Kristian
    “mandens fortid vidner måske om en manglende dømmekraft”

    “Måske” ??

    Du mener at det er et uafklaret spørgsmål. Måske havde han faktisk fat i den lange ende. Bevares det gik måske ikke helt som man havde drømt om, men så var det vel heller ikke værre.

    Er det ikke både moralsk og intellektuelt kompromitterende at have indtaget de positioner som Ole Sohn har ??

    Måske er og var han dum. Eller måske er/var hans synspunkter blot udtryk for at han er et ualmindeligt rædselfuldt menneske. Lad os dog høre hvad de radikale mener om det menneskesyn han repræsenterer såvel i dag som dengang.
    Søren HC plejer jo at blogge med herinde. Lad os høre, I vil jo så gerne snakke om menneskesyn.

    Men hvis vi køber præmissen om at det ikke betyder alverden hvem der sidder for enden af det bord, så lad dem da udvise den anstændighed ikke at give posten til en mand med så ubehagelig en baggrund.
    Hvad er det dog for et ubehageligt signal man ønsker at sende ved at belønne forhenværende topkommunister med en ministerpost ??
    Det er da bizart, og en grovkornet hån mod ofrene for de vrangforestillinger Ole Sohn så ihærdigt kæmpede for.

  44. Steen Andersen

    sagde den 7. januar 2010 kl. 23:49:

    Hvordan skal Margrethe Vestager forklare sit bagland, hun lægger stemmer til en SF-finansminister? Er SF virkelig blevet så stuerene?

    Og skal fem af seks SF-ministre hentes blandt elefanterne? Søvndal og Sohn er selvfølgelig selvskrevne, men en eller to af de tre andre må kunne ofres for yngre kræfter. Gade eller Holmsgaard må stå yderst på planken af hensyn til balancen mellem fløjene.

    I øvrigt et ærgerligt job for Søvndal og Sohn at skulle fordele posterne i en folketingsgruppe, hvor den ene halvdel har været med i to år, den anden i 30 år.

  45. Brian Nørskov

    sagde den 8. januar 2010 kl. 00:13:

    43. Ole Sohn er som en af de absolutte topfolk i SF nærmest garanteret en toppost i en evt. kommende S/SF regering. Så hvad er der at vælge mellem af topposter (udover statsministeriet)?

    Udenrigsminister, Finansminister og Justitsminister – eller muligvis et eller andet nyt forkromet superministerium, a la det Erhvervs- og Økonomiministerium Bendt Bendtsen fik i sin tid. Hvilken af dem foretrækker du at se ham på? Fra et borgerligt synspunkt, kan det vist kun blive gyseligt.

    Finansministeriet, eller et andet til lejligheden oprettet superministerium virker som de mest realistiske muligheder.

    Angående hans fortid, så tvivler jeg på det har ret megen relevans i forhold til hans ministerpost. Det er næppe noget medierne vil rive ham i næsen – da han er jo åbenlyst ikke kommunist længere. Og ærlig talt tror jeg hovedparten af vælgerne er ligeglade. For dem drejer det sig primært om hvem de tror kan varetage velfærdssamfundet bedst, klare finanskrisen bedst og sikre samfundet fremadrettet. Ikke hvem der stemte på hvad tilbage i 80’erne.

  46. Ole

    sagde den 8. januar 2010 kl. 09:41:

    45. Jeg håber ikke vælgerne tror at Ole Sohn er den bedst egnede i finansministeriet til at varetage velfærdssamfundet, sikre samfundet fremadrettet eller klare finanskrisen.

    Faktisk vurderer jeg at både socialdemokratiske og radikale vælgere vil løbe skrigende væk hvis man sætter Ole Sohn til at passe statens husholdningsbudget. Jeg er overbevist om at posten besættes med en socialdemokrat, måske Sass eller Nick Hækkerup.

  47. Søren HC

    sagde den 8. januar 2010 kl. 10:35:

    @ 43: Jeg medgiver gerne, at der for mange radikale er dele af det her skyggekabinet, der ikke er godt for mavesåret, og Ole Sohn er en af dem. Men når den nuværende regering kunne slippe af sted med at placere en tidligere VS’er på en central ministerpost, så går det vel også i det her tilfælde. Men det bliver ikke let og det bliver skyggelister som denne, der bliver den helt store forhindring i en kommende valgkamp.

    Jeg tror såmænd nok, at vi kan blive enige om en fornuftig politik, men når det går op for vælgerne, hvem der så skal sidde i ministerbilerne i en ny regering, så begynder de måske at få kolde fødder. “Holger K. og Ole Sohn på kampvognene og finanserne. Nej, så er det nok bedre med Kristian Jensen og Karsten Lauritzen. De pæne unge mænd har aldrig gjort nogen fortræd”. Den sætning vil mange vælgere sige til sig selv i stemmeboksen, og i en kommende valgkamp bliver dét den største forhindring for os der ønsker en ny regering. Men lad os håbe, at der går som Brian Nørskov spår i kommentar 45.

    Når det er sagt, så er det dog for de fleste radikale langt at foretrække, at der kommer et systemskifte, der ikke baserer sig på Dansk Folkeparti og reformangste såkaldte liberale. Men indrømmet; når man en sen nattetimme forestiller sig Ole Sohn i finansministeret, så er vi ude i noget, der minder om pest eller kolera.

    I en helt anden boldgade, så tillad lige en hurtig kommentar til debatten om Wammen, set her fra Ã…rhus. Der skal en rigtig stor ministerpost til at trække ham til København, og sådan en størrelse får han ikke tilbudt efter et valg, hvis S kommer til magten. Han har så mange gange tilkendegivet, at han bliver her i byen, at han ikke vil kunne forsvare, at løbe af borgmesterposten til fordel for en socialminister eller sågar indenrigsministerposten. Jeg vil ikke vædde alt for meget på det, men fornemmelsen her i byen er, at han bliver som borgmester minimum perioden ud og måske laver en Thorkild Simonsen.

    Desuden tror jeg, at Jarl har ret, når han vurderer, at hans landspolitiske gennemslagskraft er til at overse. Wammen er en talentfuld og dygtig borgmester, men med al respekt er han ikke nogen Auken. Men det kan jo selvfølgelig komme, hvis han begynder at arbejde på det, men den kollektive fornemmelse her i byen er altså, at han hellere vil være borgmester.

  48. Hans Kristian

    sagde den 8. januar 2010 kl. 10:39:

    Jeg kan sagtens se de følelsesbetonede argumenter mon Ole Sohn og jeg forstår dem så udemærket og det er jeg da ked af hvis det ikke fremgår af det jeg skrev. Men min egentlige pointe var jo nok bare at den økonomiske politik ikke ændrer sig ligegyldigt hvem der sidder i stolen som minister.

    Jeg ville da tro at der var masser af andre ministerier hvor ministeren har mere personligt råderum og hvad er så at foretrække?

    Et finansministerium som ligger under for en rimelig central styring i regeringen, eller et mindre ministerium hvor en minister har større mulighed for at yde personlig indflydelse?

  49. Henning Frandsen

    sagde den 8. januar 2010 kl. 11:51:

    @Jarl

    Tak, du fulgte min opfordring. Mht. din kommentar i #32, finder jeg det tankevækkende at diverse politikere skal tilgodese “venner og fløje” før der bliver delt ud til andre. Det lyder ligesom om det er praktikpladser vi snakker om. Det er jo nu engang ministerposter, og det er skræmmende så inkompetente på området de fleste emner og nuværende ministre egentlig er. En justitsminister burde være jurist, en forsvarsminister burde have militær baggrund (hvilket den nuværende har) osv. osv. Men Holger K??? Kan ikke se ham foran mig med en ak47, så den post må vel gå til Ole Sohn:-)

    Tak for indlægget, Jarl..

  50. Jarl Cordua

    sagde den 8. januar 2010 kl. 12:05:

    49. Og tak for inspirationen, Henning!

    Jeg er dog uenig med dig. Det er ikke nødvendigvis en fordel at fagfolk bliver ministre. Det klasssiske argument imod dette er, at de ofte og meget hurtigt blive optaget af “teknik” frem for at være politikere dvs. tænker i at sætte nogle overordnede rammer.

    Jeg vil skrive et indlæg senere om Ole Sohn. Jeg tror SF er ved at gøre op med hans DKP-fortid på en snild måde. Inspirationen henter de – som altid – fra Anders Fogh…

  51. Rasmus Kristensen

    sagde den 8. januar 2010 kl. 12:52:

    @Henning Frandsen

    Nogen gange kan det give problemer at have ministre der elsker deres område for meget. Da Schlüter kom til magten i 1982 gættede de fleste på obersten Knud Østergaard som ny forsvarsminister, men det blev i stedet den unge pressechef Hans Engell. Østergaard ville nok stå stejlt hvis der skulle ske noget grimt ved forsvaret, og dengang var de Radikale også en del af det parlamentariske grundlag.

    Jeg tror den samme historie gentager sig nu med Helge Adam Møller. Flere har undret sig over han ikke blev forsvarsminister, i stedet for den mere ukendte Svend Aage Jensby, men jeg tror Møller ville stå mere stejlt overfor nedskæringer hvis det blev nødvendigt.

  52. toft

    sagde den 8. januar 2010 kl. 14:53:

    Glem nu ikke Frank Jensen. Har han ikke lige banet vejen for et come-back, med sine bombastiske udtalelser om de afgivne valgløfter i København?

  53. Nikolaj

    sagde den 8. januar 2010 kl. 20:53:

    Jarl, vil du ikke være sød at skrive en advarsel næste gang du sådanne mareridtsfremkaldende indlæg?

  54. toft

    sagde den 8. januar 2010 kl. 21:30:

    Glæder mig meget til dit indlæg om Ole Sohn.

    Han repræsenterer for mig alt det negative, man kan sige om magtmennesker. Magt for magtens skyld. Han løber derhen, hvor han kan få indflydelse. Han er ligeglad med hvilken kåbe han har på, bare kåben giver indflydelse.

    Var det ikke Uffe der engang sagde om Bendt Bendtsens ministerpost: “Nu skal vi så gå og vente på, at han får lært noget om økonomi”!!

    Om Ole Sohn kunne man sige, at nu skal vi gå og vente på, at han får lært noget om markedsøkonomi. Planøkonomi har han jo studeret hos vennerne.

    Må jeg foreslå Sohn som kirkeminister. Med de talenter han har, er jeg sikker på, at han kan indgå pagt med kræfter, som ikke før set 😉

  55. Niels C

    sagde den 9. januar 2010 kl. 01:08:

    Jeg er ikke så vild med gamle DKP’ere, men de er rimelig gode til organisation, og det får den her regering brug for. Lige meget hvad, så står de overfor at skulle gennemføre nedskæringer og strukturforandringer i den offentlige sektor.
    Mod Sohn taler, at han aldrig helt har sagt ‘undskyld’, omvendt har han udgivet adskillige gode bøger, der er meget kritisk overfor stalin tiden.
    Jeg vil gerne have frabedt mig Lykketoft, han er bare så meget den tidligere generation, og så er han næsten altid ‘muggen’, jeg tror Thorning forerækker en positiv og smilende stil.

  56. Pelle Mortensen

    sagde den 9. januar 2010 kl. 17:06:

    @56

    Jeg ved nu ikke om Lykketoft er decideret muggen? Mht at han tilhører den gamle generation, så tror jeg det er sundt at der er overgangsfigurer. Mogens Lykketoft er, om man vil det eller ej, en af landets dygtigste politikere. Kunne godt unde ham den populære udenrigsministerpost inden han takker af, og måske bliver formand i en aller sidste tørn. Desuden kunne man forestille sig, at Lykketoft ville kunne “oplære” en fremtidig socialdemokratisk profil på det udenrigspolitiske område, fx Jeppe Kofoed som jeg tror har en stor fremtid.

  57. Jørgensen

    sagde den 10. januar 2010 kl. 12:46:

    Jarl, hvad med Dan Jørgensen? Han viste ved europavalget, at han er god til at debattere og kabre stemmer. Måske en ny fødevareminister eller miljøminister.

  58. Jarl Cordua

    sagde den 10. januar 2010 kl. 12:57:

    57. Han har den ulempe, at han hverken er medlem af Folketinget eller er kvinde. Men den dag, hvor Thorning sidder sikrere i sadlen som statsminister, så er han da et udmærket bud.

  59. C. Jørgensen

    sagde den 10. januar 2010 kl. 21:34:

    Mht. sundhedsminister så vil det være oplagt for Helle Thorning at pege på en minister fra det regionale niveau, og dermed markere at Socialdemokraterne bakker op om Regionerne. Bent Hansen ville derfor være oplagt – hvis han ønsker det. Alternativt kunne Thorning pege på Ulla Astman, som i dag er regionsformand i Region Nord, på den måde ville hun også gøre en evt. kommende regering mere spiselig for nordjyderne. Hun kunne også pege på Orla Hav, som er tidligere regionsformand og i dag sidder i Folketinget og ligeledes er nordjyde.

    Så vidt jeg kan se, så har du ikke andre socialdemokratiske jyder end Mogens jensen i dit skyggekabinet? Det er for mig at se utænkeligt, at Socialdemokraterne ikke indtænker den geopolitiske fordeling i en evt. regering.

  60. C. Jørgensen

    sagde den 10. januar 2010 kl. 21:36:

    hovsa, Mette Frederiksen og Morten Bødskov er selvfølgelig også jyder

  61. Rasmus Kristensen

    sagde den 10. januar 2010 kl. 23:27:

    @C. Jørgensen

    Glem Bent Hansen, han vil desværre ikke. Han er så magtfuld hvor han er nu, at han vil miste magt hvis han dropper regionerne til fordel for at et ministerie.

  62. Anonym

    sagde den 11. januar 2010 kl. 02:43:

    Det bliver en meget kold dag i helvede den dag Bent Hansen bliver gjort til minister i en socialdemokratisk regering.

  63. Jakob Nielsen

    sagde den 15. januar 2010 kl. 11:07:

    Spændende bud – men jeg har meget svært ved at tro, at Socialdemokraterne ville overlade Finansministeriet til andre end sig selv. Det ville være et virkelig stort nybrud.

    Bortset fra Henning Christophersen, der havde en kort periode som finansminister i begyndelsen af Schlüter-tiden, er det vist ikke sket i nyere tid, at det store regeringsparti har givet afkald på posten?

  64. Jarl Cordua

    sagde den 15. januar 2010 kl. 11:17:

    65. Jeg forstår indvendingen, men sagen er den, at SF mandatmæssigt – hvis målingerne holder på valdgagen – er så store, at de skal have et eller andet tungt ministerium. Det er jo nyt i forhold til tidligere situationer. Det kan selvfølgelig også give sig udslag i, at SF i stedet render med udenrigsministerposten til Søvndal. Men partiet bør som minimum kunne sætte sig på ét af de to poster, som jeg ser det.

    I VKR-regeringen 1968-71 fordelte de tre nogenlunde mandatmæssigt jævnbyrdige partier de tre tungeste poster imellem sig.

  65. Lars Engelbrektsen

    sagde den 19. januar 2010 kl. 13:32:

    Rædselskabinettet.

    Jarl Cordua har opstillet en sandsynlig ministerliste for et eventuelt rødt kabinet, bestående af SF, Socialdemokraterne og de radikale. Jeg gengiver Jarl Cordua's liste, kommenteret.

    Statsminister Helle Thorning Schmidt (S)
    Hun kunne ikke slå Fogh. Hun har en fantastisk og nærmest misundelsesværdig evne til at fejre nederlag, som var det sejre. Tænk hvis hun vandt Statsministerposten: Hvordan ville festen ikke blive? Og hvem skal nu betale, synger de sikkert. Det plejer at være skatteborgerne, når socialdemokraterne regerer.

    Finansminister Ole Sohn (SF)
    Ifølge Cordua så må SF, som næststørste parti i koalitionen, få Finansministerposten. Finansministerposten ligger klart mere til Sohn end Søvndal, ifølge Cordua, bl.a. fordi Søvndal mildest talt ikke er noget talgeni. Sohn er arkitekten bag SF's omstilling fra at være et uansvarligt hippieparti, der gerne brugte nationalproduktet 2-3 gange i deres finanslovsforslag, til nu at fremstå langt mere troværdigt på det økonomiske område.

    Jeg vil tilføje, at Sohn's fortid er belastende. Men han er vist en god købmand og driver et fint privat forlag. Derfra og til at blive kassemester er der dog et stykke vej og købmandskab gør det ikke alene. Han vil vise sig som en god forvalter af velfærdsstaten, med streg under stat. Der vil blive mere stat, mindre samfund og et mindre marked, som han sikkert gerne vil nationalisere. Han vil sikkert ikke kunne modstå fristelsen til at udarbejde 5 årsplaner.

    Økonomiminister Margrethe Vestager (R).
    En kvinde der har udseende som en bedemand og taler som en økonomisk vismand. Det kan kun blive en gevinst. Jeg tror på denne personifikation af en DJØF'er, som økonomiens minister. Hun argumenterer velovervejet og rationelt og det vil hun være ene om i rædselskabinettet. Ingen fagministre vil høre på hende og slet ikke forstå hende. Hun vil blive endnu mere gråhåret og ønske at hun ikke gik med på legen. Jeg tror ikke på de radikales deltagelse i regeringen, i mere end en valgperiode. Hun vil have efterlønnen afskaffet og afkortet dagpengeperioden. Ikke lige socialdemokratisk politik, endsige SF politik.

    Indenrigsminister og vicestatsminister Villy Søvndal (SF).
    Betydelig folkelig appel. Jeg har fulgt Christiansborg politik i over et kvart århundrede og han måler sig med, Auken og Ellemann-Jensen i folkelig appel.

    En fantastisk politisk kommunikator, som ikke behøver nogen spindoktor, da hans ligemand ikke findes. Han er en tilpas mellemting mellem Pia Kjærsgaard og Per Stig Møller. Tilpas afbalanceret gadedreng, med et sofistikeret sprog til at have bred appel. Og så har han en fordel i forhold til befolkningen. Han er ikke akademiker.

    Hans overmand findes ikke på Christiansborg udi politisk retorik. Da Fogh Rasmussen forlod dansk politik mistede Søvndal den eneste person på Christiansborg, der kunne matche ham i en politisk diskussion. Og Søren Krarup genopstiller ikke og Kristian Thulesen-Dahl er vel det eneste håb, der er tilbage, når der tales om noget der kan ligne eller blive en ligemand. Men han skal nok en tur på ørkenvandring.

    Søvndals udfordring bliver, at fortsætte med at reformere SF uden at tabe halvdelen af stemmerne til Enhedslisten.

    Søvndal vil sidde i ministerbilen og grine hele vejen rundt i Danmark og føle at han tog fusen på hele etablisementet, der troede at degnen skulle tilbringe hele sit politiske liv i hængekøjen.

    Udenrigsminister Mogens Lykketoft (S).
    En lang karriere i dansk politik rinder snart ud. Lykketoft har tidligere været en fornem Udenrigsminister. Det kan han blive igen. Han har den historiske vid, der skal til for at begribe området. Han skal efterfølge en sværvægter i embedet, Per Stig Møller, men vil kunne det og i øvrigt også fortsætte en klar dansk linie i internationale anliggender. Men han vil hurtigst muligt ud af Afghanistan. Naturligt om hans sidste bidrag til dansk politik bliver at trækker tropperne ud. Det kunne være hans eget personlige slutmål. Det vil terrorister i den islamiske verden være godt tilfredse med. Så kan de få deres træningslejre igen og træne i fred og ro, selvom fred og ro ikke er deres største ønske.

    Forsvarsminister Holger K. Nielsen (SF).
    Holger K. kender området '“ og får SF denne post, så bliver han svær at komme udenom. SF har gennemgået et hamskifte på forsvarsområdet, siden Kong Villy trådte til. Jeg tror i min naivitet ikke, at Holger K. kan gøre så meget skade på denne post, så længe Lykketoft er Udenrigsminister. Han har næppe selv tjent som soldat og kan af den grund få svært ved at vinde respekt. En post som Energiminister eller måske Miljøminister ville være mere oplagt.

    Socialminister Mette Frederiksen (S).
    Frederiksen skal naturligvis være minister og dette område ligger naturligt for hende. Det vil være underligt at bruge hende andre steder, ifølge Cordua. Hun er regeringens ideologiske islæt. Bl.a. havde hun modet til at opstille en række politiske teser i en tid, hvor det klogeste en politiker kan gøre, er ikke at mene noget. Men hun bliver en dyr dame for skatteyderne, da hun ikke vil være tilbageholdende med at uddele gaver. Ikke kun julegaver. Jeg tror hun vil blive regeringens gavebod. Hun er vores dårlige samvittighed, der gør brug af de svage i samfundet, til at skabe sig selv en politisk karriere. Men med en ministerpost skal hun til at udvise budgetansvarlighed, hvilket bliver noget af en prøvelse for denne overbudspolitiker. Hun holder ikke længe. Uddeling af statsbetalte julegaver eller rettere økonomisk bidrag til de fattigste vil betyde en ende på filantropi. Dermed flyttes frivilligt og samfundsmæssigt arbejde, udsprunget fra livsverdenen, til staten. For Mette Frederiksen er velfærd kun velfærd, hvis borgernes penge har været inde og vende de offentlige kasser og hele fordelingscirkusset.

    Justitsminister Henrik Sass Larsen (S).
    En vigtig post for S, som går til Sass, ifølge Cordua. Han er tilpas stram i betrækket til at den aktuelle skrappe politik med nul tolerance fortsættes. Han virker ikke så blødsøden, som socialdemokrater ofte beskyldes for at være.

    Integrationsminister Morten Bødskov (S).
    Denne anden post er ligeså vigtig en søjle for en ny centrum-venstre-regerings levedygtighed som justitsministerposten. Derfor bliver det en anden S-hardliner, der vil sidde på den. Alternativet kunne Karen Hækkerup sætte sig posten, ifølge Cordua.

    Jeg har svært ved at forhåndsbedømme ham og tvivlen må komme ham til gode. Hans statur tyder på at han nyder magtens privilegier, måske vil han nu komme til at smage dens sødme, hvilket sjældent er sjovt. Jeg tvivler på hans rygrad er robust nok til at tage diskussioner med f.eks. Birthe Rønn-Hornbæk og Berthel Haarder. Han minder mig om en jeg kendte, der havde rygrad som kogt spagetti. Han holder ikke længe.

    Miljøminister Steen Gade (SF).
    Gade er en indlysende kapacitet på området. Det bliver derfor svært at komme udenom ham.
    Igen en principfast fætter. Ikke til at bide skeer med. Stærkt vidende og overbevisende argumenterende. De særligt forurenende virksomheder, får det ikke let. Jeg tror på, at han kan føre Danmark i den rigtige retning, miljømæssigt, men tvivler på, at det sker til økonomisk gunst for samfundet. Det er ellers vigtigt at kombinere de to umiddelbart inkommensurable variable: Økonomi og miljø. Men det kan lade sig gøre. Danmark kan blive foregangslandet der viser hvordan. Personligt ser jeg gerne Horsens's Borgmester, Jan Trøjborg på posten.

    Beskæftigelsesminister Carsten Hansen (S).
    Jarl Cordua skriver: ''¦Han er ikke noget lys, men skal sidde et sted, hvor det giver en smule mening'. Jarl Cordua er for dannet til at bruge begrebet blålys, så det vil jeg også afstå fra. Et traditionelt vigtigt ministerium for socialdemokraterne. Socialdemokratiet bør overveje om de har den rette til posten, eller måske skulle lade de radikale tage sig af posten. Desværre '“ eller heldigvis '“ er Anders Samuelsen ikke til rådighed. Med heldigvis mener jeg, at han er kommet på bedre tanker, end at være radikal.

    Sundhedsminister Sophie Hæstorp Andersen (S).
    Hun kender området og er ung og synlig kvinde, skriver Cordua. Og har evnen til at græde i kor med de syge. Men om hun kan fortsætte en linie med flere garantier for borgerne og deraf flere patientvandringer til det private marked, bliver spændende at se. Hun kan næppe stoppe trafikken den vej og dermed spærre for opfyldelsen af garantier, som borgerne opfatter som en selvfølge. Hun kan med andre ord ikke gennemføre en anden politik på området, end den der er lagt til rette af de borgerlige regeringer, særligt ved Lars Løkke Rasmussen. Hun bliver en forvalter af området og kan derfor sidder længe på posten.

    Transportminister Magnus Heunicke (S).
    Kender området. Er synlig. Og kører selv med tog hver dag, kan jeg se, da jeg ofte har mødt ham på banegården i Næstved. Han vil forsøge at gøre op med den jyske trafikmafia og prioritere østdanmarks infrastruktur. Det er ikke lykkedes for nogen opkomlinge endnu. Men det skal nok lykkes for Næstved Borgmesterens søn. Med mindre han vil hjem til Næstved og afløse sin far som bykonge.

    Energi- og Klimaminister – Annegrethe Holmsgaard (SF).
    SF'er, kvinde, erfaren, vidende og synlig, ifølge Cordua. Hun har som Sohn været ude på en vandring fra venstre mod midten. Altså en erkendelsesproces. Hun er blevet klogere og mere fornuftig med årene. Det er ikke alle der er blevet det.

    Bistandsminister '“ Yildiz Akdogan (S).
    Kvinde, ung, 'etnisk', synlig og talentfuld. Det vil være historisk. Så Akdogan kan godt bestille tid hos Go aften Danmark, Go morgen Danmark, damebladene og hvad de ellers hedder. Det bliver virkelig en ordentlig tur i mediekarussellen om 'œden første etniske minister'. Der bliver ikke et øje tørt, skriver Cordua.

    Personligt vil det glæde mig om etniske danskere får succes i politik, på landsplan og endda på ministerplan. En politisk korrekt udnævnelse, som er nærliggende.

    Undervisning og ligestillingsminister Christine Antorini (S).
    Kender området '“ kendt og synlig, skriver Cordua. Fremtræder usikkert i medierne, efter min mening. Nu skal hun kende et sagsområde i detaljer, ellers kører Bertil Haarder rundt med hende. Hun risikerer at fortabe sig i detaljen i manglen på en politik, der kan godtages af både socialdemokratiet med vægt på lighed og enhedsskole og de radikale med vægt på et mere frit skolesystem, friskoler. En svær post, der vil udstille regeringens manglende fælleshed. Hun holder sikkert længe som minister, bare ikke på Undervisningsposten.

    Skatteminister '“ Nick Hækkerup (S).
    Trods sin unge alder stor politisk erfaring fra flere funktioner og politisk-administrative niveauer. Vil let kunne træde ind i rollen som minister, særligt som øverste administrative chef i et ministerium. Jeg er mere usikker på hans evner som politisk chef. Han skal gøre op med skattestoppet, eller i hvert fald tilpasse det. Han vil finde ud hvor svært det er at gradbøje et skattestop. Hans opgave bliver at flytte beskatning fra arbejde til eksempelvis fast ejendom og forbrug. Og så vil det ikke blive let for ham at hæve selskabsskatten fra 25 til 28 %, som foreslået af SF og socialdemokraterne. Det vil de radikale næppe være med til.

    Videnskabsminister Morten Østergaard (R).
    Østergaard skal præmieres for sin indsats og loyalitet for Vestager, ifølge Cordua. Jeg ser ham som et talent, der skal prøves af. Det skal så gå ud over forskningen.

    Minister for Fødevarer, landbrug og fiskeri '“ Pia Olsen Dyhr (SF).
    Synlig. Kender området. Kvinde. Talentfuld, ifølge Cordua.

    Hun kan godt blive en populær minister i befolkningen, men ikke blandt erhvervsorganisationerne, som hun kan blive en dyhr dame for.

    Erhvervsminister Karen Hækkerup (S).
    Det er Corduas gæt. Ingen af partierne har erhvervsfolk udefra de kan sætte på posten og så kan det ligesågodt blive det ene ubeskrevne blad, som det andet.

    Kulturminister Mogens Jensen (S).
    Jensen er p.t. den eneste kulturpolitiker i hele landet. Det er svært at se, hvem man ellers skulle sætte ind på den post, ifølge Cordua. Det er der noget om. Han er først og fremmest en god imitator af Poul Nyrup Rasmussen. Men ingen har været bedre til at spille figuren Poul Nyrup Rasmussen end Poul Nyrup Rasmussen. Det behøver han ikke hjælp til. Han er ganske underholdende i rollen '“ selv.

    Mogens Jensen er vist harmløs, som alle Kulturministre har været det. Om han er ligeså pinlig som Jytte Hilden er svært at forestille sig. Og så ved vi jo ikke noget om Mogens Jensen er til sport på tv eller i virkeligheden..

    Kirkeminister: ?
    En eller anden radikal nulbon, som ingen nogensinde har hørt om, men som er gode venner med Vestager, ifølge Cordua.

    Et ligegyldigt ministerium som søger en ditto minister. Det er næsten at komme i konflikt med injurielovgivningen blot at nævne seriøse politikere som mulige Kirkeministre. Det vil være en fornærmelse.

    Nu kan jeg alligevel ikke lade være. På denne post kunne man udpege en homoseksuel. Det kunne blive Uffe Elbæk. Kedelig er han ikke og Stig Elling er jo Konservativ, så oplagt at tage Uffe Elbæk. Hvad han mener og om han mener noget om kirkelige anliggender er ligegyldigt. Ingen forstår alligevel hvad der bliver sagt fra prædikestolen og et par homoægteskaber ændrer ikke på kirkens rolle i samfundet. Den er under alle omstændigheder udspillet.

    Boligminister:
    Jarl Cordua nævner ikke det ministerium, som burde være overordentligt interessant for socialdemokratiet, der i høj grad er at parti af lejere fra almennyttige boliger. Hvis ikke de almennyttige boliger fandtes, ville der heller ikke være nogen bestyrelser for samme. Og dermed ville mange velnærede socialdemokrater miste et 'ben' de kan suge saft og kraft ud af og hæve ublu vederlag for bestyrelsesarbejde, der består i at mødes over en middag.

    Selvfølgelig skal der være et Boligministerium, så der kan reguleres og markedet som selvregulerende kraft kan sættes ud af spillet og et bureaukrati i stedet kan florere. Helt i socialdemokratisk ånd.

    Jeg foreslår rebellen Pernille Rosenkrantz-Theil. Jeg har tidligere forsøgt mig med at få Pernille Rosenkrantz-Theil til at respondere på denne historie, som bringes igen: Nyvalgte folketingsmedlemmer skal bekende sig til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 eller rettere seneste udgave fra 5. juni 1953. De skal skrive under på, at de vil overholde Grundloven. Genindvalgte er selvsagt også omfattet af denne forpligtelse.

    Det tidligere folketingsmedlem fra Enhedslisten, Pernille Rosenkrantz-Theil stiller igen op til Folketinget. Hun støttede besættelsen af Socialdemokratiets hovedkvarter. Det kunne læses i Jyllands-Posten den 6. marts 2007. Det fremgår af artiklen, at det var en vellykket aktion, da en gruppe unge besatte Socialdemokratiets hovedkvarter. Hun citeres i avisen for følgende: “….De unge, der besatte Socialdemokraternes hovedkontor ramte spot on. De sendte et rigtigt godt signal. Fordi de stille og roligt går ind og siger, at hvis I tager vores ungdomshus, tager vi jeres hovedkvarter. Det ville have været den måde, som jeg selv ville have aktioneret på”.

    Det var en på det tidspunkt højgravid Pernille Rosenkrantz-Theil forhindret i. Efterfølgende er det lykkedes Pernille Rosenkrantz-Theil at erobre en socialdemokratisk valgkreds (Odense Øst), så hun igen kan blive medlem af Folketinget. Om hun er en værdig repræsentant kan mildest talt diskuteres. Hun må håbe at hendes udtalelse er glemt. Det klæder ikke en folketingskandidat at bakke op om grundlovsstridige handlinger.

    Socialdemokrater med parcelhus, campingvogn og kolonihavehus må have det lidt underligt med Pernille Rosenkrantz-Theil’s kandidatur til Folketinget og vil sikkert også have det med hende som minister. Mit forslag til Helle Thorning er, prøv hende af som minister og vi andre kan få lidt underholdning til aftenskaffen. Der er ellers ikke meget at grine af ved udsigten til rædselskabinettets indtog. Men en god gang gys er heller ikke at foragte.

  66. Ulrik Knudsen

    sagde den 22. oktober 2010 kl. 21:40:

    Hej Jarl,

    Tak for en kanon blog.

    Skal vi ikke snart have en opdateret version af “(rædsels)skyggekabinettet” efter Wammens opstilling til folketinget.

  67. Jarl Cordua

    sagde den 22. oktober 2010 kl. 21:53:

    67. Hej Ulrik.

    Tak!

    Ja, det trækker da op til det.

    vh

    Jarl

Bottom border