« Jagten på den rygende pistol II | Forside | Led eller forsvind »
Holder bukserne, Villy?
Af Jarl Cordua | 5. februar 2010
Oppositionen har i de sidste 8 år aldrig været tættere på regeringsmagten, hvis man skal tro de aktuelle meningsmålinger, der spår en valgsejr til rød blok. For ikke så lang tid siden, var der sikkert borgerligt flertal. Ifølge en Green-måling fredag i Børsen tror ikke engang borgerlige vælgere, at statsministeren klarer pynten ved næste folketingsvalg.
Udviklingen skyldes ikke kun Lars Løkke Rasmussens møgsager i metermål og noget besynderlige og uklædelige evne til at se forurettet ud, når oppositionen kører på ham. Peter Mogensen skriver fredag i en analyse, at jobbet som statsminister er hårdt. Det har det altid været, og det stiller særlige krav til dem, der sidder i det.
Men oppositionen har også selv gjort sig regeringsduelige. Blandt har SF tilsyneladende opgivet en del af deres ufolkelige politiske bagage. Fx den kritikløse omklamring af indvandrere eller ”ny-danskere”, som de politiske korrekte siger. Villy Søvndal fisker stemmer på nye jagtmærker med holdninger, partiet aldrig har haft før. Henrik Gade Jensen udtrykte det mest præcist forleden i radioprogrammet “Krause på Tværs”, at det største højresving i nyere tid i dansk politik er foretaget af SF under Villy Søvndal. Og især i det stemmefiskeri-mæssige Klondyke, der går under navnet “værdidebatten”
Eksemplerne på det er nærmest talløse. Mest berømt er Villys opfordring til yderliggående islamister om at ”gå ad helvede til” og senest i går stillede han sig op i det fortrinsvis borgerlige kor af kritikere, der skældte ud på Københavns kommune for at tillade Holberg-skolen i København at holde møde med kvinder, hvor fædre ikke havde adgang. Af hensyn til integrationen.
SF på Nørrebro var ikke enige med partiformanden og bad ham kontant om at holde sin mund og blande sig uden om. Et klokkeklart bevis på det store skisma mellem blødere SF-vælgere i Københavns holdninger – og så de vælgergrupper ude i resten af landet, som “Rottefængeren fra Sdr. Bjert” forsøger at indfange med sine DF-light udtalelser. Alligevel er det næppe denne uenighed, der sprænger bukserne hos SF: Det går det simpelthen alt for godt til.
Blandt iagttagere er der almindelig konsensus om, at Villy Søvndal efterhånden har afmonteret det tidligere lettere anarkistiske basisdemokrati, hvor SFs hovedbestyrelse også havde en finger med i spillet, når partiet skulle indgå i vigtige politiske aftaler. Hovedbestyrelsens indflydelse fik Søvndal kortsluttet sidste år, da landsmødet vedtog nye spillerregler. Da SF mistede sin næstformand for nogle uger siden, så ligger det tilsyneladende i kortene, at han skal afløses af den erfarne og lettere sagnomspundne SF-teknokrat og en af Søvndals nøglemedarbejdere på Christiansborg, nemlig den kun 25-årige Thor Möger Pedersen.
Han har i denne uhørte unge alder fået skabt sig et navn som politisk strateg. Måske gør han på sigt karriere som politiker som man så det med Tony Blairs legendariske strateg Peter Mandelson, som siden hen blev minister og EU-kommissær. Det er i hvert fald en parallel, som umiddelbart falder mig i øjnene.
Möger udpeges som en af disse såkaldte ”fornyere”, der har overbevist Søvndal om at opgive de mere SF-håbløse standpunkter for i stedet at trække DF-vælgere tilbage henover midten med en mere populistisk kurs også i integrationsdebatten. At den strategi måske er på vej til at lykkes, kunne nyheden om, at den tidligere bagsædepolitiker, fhv. MF hos DF Pia Kristensen vil stemme på SF i fremtiden, ses som et tegn på. Man skal næppe være Albert Einstein for at kunne regne ud, at SF – der for tiden svømmer i midler på grund af pludselig enorm vælger- og medlemstilgang – har brugt nogle af pengene på såkaldte fokusgruppe-interviews. Formentlig viser disse fokusgruppeinterviews med bevægelige vælgere, at netop SFs tidligere totale afvisning af, at nogle indvandrergrupper skaber problemer i mange vælgeres hverdag, har været en årsag, der har afholdt dem fra at stemme på partiet. Udlændinge er og bliver DFs mærkesag og det bliver naturligvis en front, som Pia Kjærsgaards tropper skal forsøge at holde for enhver pris. De bliver så ikke ligefrem hjulpet af folk som Jesper Langballe og andre tossers rabiate udfald, der klart overskrider grænserne hos mange pæne borgerlige midtervælgere. Her – blandt VKO-vælgerne – holdt bukserne i hvert fald ikke!
Emner: | 20 kommentarer »
5. februar 2010 kl. 14:34
At kalde Jesper Langballe for en tosse, er måske lige at stramme den en smule. Manden er uddannet journalist (han har bl.a. været tilknyttet Jyllands-Posten i mange år) og teolog og har et omfattende forfatterskab bag sig. Man kunne med lige så stor ret kalde ham intellektuel. Hans udtalelse i Berlingske Tidende var ganske rigtigt utrolig dum, men det må vel trods alt også være tilladt avisens læsere at tænke, og de kunne f.eks. stille sig selv spørgsmålet: Mener Jesper Langballe oprigtigt, at alle muslimske fædre slår deres døtre ihjel? Nej, vel, det er der jo ingen, der ved deres fulde fem kan mene.
Hvis man f.eks. læste, hvad socialdemokraten Yildiz Akdogan, denne åh så moderne, sekulære politiker har skrevet af ting og sager på sin blog: http://kortlink.dk/7e99 er der sandt for dyden snarere grund til bekymring. I modsætning til Langballe tror jeg faktisk, hun mener, det meste af det, hun skriver. Af én eller anden mærkelig grund er hun erstaunlicherweise ikke desto mindre uinteressant for de store danske medier…
M.h.t. Villy Søvndal, er han et utrolig interessant fænomen: Han ændrer synspunkter hele tiden, har til tider et meget liberalt forhold til sandheden og skal gabe over en folketingsgruppe, der holdningsmæssigt og ideologisk går i alle retninger. Alligevel formår han stadig at bibeholde sin enorme popularitet. Det burde egentlig ikke kunne gå godt, særligt ikke, hvis pressen virkelig begyndte at gå i flæsket på ham, Ole Sohn og co. Søvndal minder mig på mange måder om Søren Gade: Det er ligegyldigt hvor meget, han fumler rundt, folk bliver ved med at kunne lide ham. Søvndal-fascinationen hænger også sammen med et vist moralsk forfald i vælgerbefolkningen. For 20-30 år siden ville man ikke kunne tage en politiker, der har været på en sådan standpunktssejlads og har et så generøst forhold til sandheden, alvorligt. I dag er folk ligeglade. De er, også fra amerikansk politik og bl.a. Bill Clinton, vant til, at sådan er politikere, og der er ikke længere noget, der kan forarge dem.
Læs i øvrigt denne transkription af en telefonsamtale mellem Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt: http://kortlink.dk/7e69
5. februar 2010 kl. 14:49
Glimrende analyse og det er vel ganske bemærkelsesværdigt at en partileder kommenterer på en så lille sag som Holbergskolen.
Det er uden tvivl en bevidst strategi.
Der er tilsyneladende ingen gevinst været i Langballes tirader og analysen for SF er sikkert at der ingen gevinst er for DF er ved at gå yderligere ud af tangenten ala præstefædrene og Lars Hedegaard.
5. februar 2010 kl. 17:04
Min dagligdag går fint videre selv om nogle slørklædte københavnske kvinder måtte holde møde med deres børns skole.
Og ærligt talt synes jeg, at vi har andre og anderledes væsentlige problemer at diskutere i stedet. F.eks. velfærdsreform, engagementet i Afganistan, forholdet til dårligt fungerende stater som Somalia og Haiti.
Meningsmålinger interesserer mig først for alvor når valget er udskrevet…
5. februar 2010 kl. 18:00
Hvormange penge har S og SF fyret af på deres kampagne ? Jeg synes de har kørt bannerannoncer på nettet, outdoor reklamer og annoncer i gratis aviser i evigheder. Det må koste kassen.
5. februar 2010 kl. 18:22
1. Enig. Det forhold, at der er en hoejere standard for de som problematiserer godhedsindustriens apostle, er desvaerre et etableret faktum. Et andet er, at Villy har momentum – som bekendt kendetegnet ved, at journalister, frygtsomme flokdyr som de er, ikke evner at stille skarpt paa de svage sider. Holder det til oploebbet i en valgkamp? Jeg synes han har god grund til at vaere optimistisk.
3. tillykke med det! saa er det altsaa kun resten af befolkningen som gaar op i vaerdipolitik og meningsmaalinger …
5. februar 2010 kl. 18:41
5:
Ja, tak.
Sandheden er dog nærmere, at meget få personer går op i den konkrete sag, om end måske netop disse personer kan rykke balancen mellem rød og blå blok.
Hvis altså disse mennesker husker sagen på valgdagen…
5. februar 2010 kl. 18:59
Denne Thor Möger er langt mere upopulær i SF, end det umiddelbar fremgår i den løbende dækning, og Villy S har ét skud i bøssen, hvis han ikke skaffer regeringsmagten næste gang, så skal det blive festligt at se, hvordan SF’erne overfalder hinanden bagefter, det bliver de lange knives nat, det er helt sikkert
5. februar 2010 kl. 19:02
@1 Betegnelse ‘tosse’ synes mig nu at passe fint på Langballe i hans egenskab som politiker. At har på andre områder har ‘brikker at flytte med’ er jo ikke så relevant i denne sammenhæng.
5. februar 2010 kl. 22:09
Hvorledes er Villy Søvndal drejet til højre i værdidebatten?
Religionskritik, sekularisme, kvinderettigheder, homo-rettigheder, solidaritet med de svage har alle tider været venstreorienterede værdier – selvfølgelig ikke eksklusivt venstreorienterede, bevares. Det er da lige netop de værdier, som Villy Søvndal forfægter i værdidebatten.
Religionsskepsis og oplysningsværdier tilhører fællesmængden af værdier for højre- og venstrefløjen. Det er ikke højreorienterede værdier, og følgeligt er Villy ikke drejet til højre.
6. februar 2010 kl. 00:03
#9
Jeg er helt enig.
Problemet er at SF i årene op til Søvndahl var gledet relativ langt til venstre på det værdipolitiske plan, hvor man let kommer til at glemme ældre bærende kræfter som Poul Dam ( som Jakob Mchangama forleden fandt frem i Berlingeren), der netop stod for frisind og tolerance. Men spaltningen har været der hele tiden, der har altid været en fløj i SF, der har haft ret så socialistiske synspunkter, med alt det som det indebærer. Derfor har #7 sikkert ret i, at hvis regeringsskiftet udebliver, så bliver der ballade. Men det bliver der alligevel. Med mindre der sker et økonomisk mirakel, så skal en fremtidig S-SF regering føre en stram økonomisk politik. Og det skal nok skille fårene fra bukkene.
Jeg tror Søvndahl nok skal finde en bedre balance her i løbet af det næste år. SF politikken før ham var i al for høj grad præget af at man skulle være imod DF, uanset om det betød man derved kom til at bakke holdninger op ( og ikke mindst lod være med at gøre noget) , som man ud fra et klassisk SF synspunkt aldrig ville gøre.
Men man kan jo bare se til Norge, her er de i fuld gang med at hjemsende i tusindvis af afviste asylansøgere, SF søsterparti er faldet til patten her efter valget.
6. februar 2010 kl. 16:33
@ 1: Jo, Jesper Langballe er en tosse. Længere er den såmænd ikke. Blandt andet fordi, at Jesper Langballe netop oprigtigt mener, at muslimske fædre slår deres døtre ihjel. Ikke alle, men han mener, at mange gør, og det på grund af deres religion, og det er bare én grund til, at Jesper Langballe en tosse – don’t get me started på resten.
6. februar 2010 kl. 19:42
Søren HC, jeg vil opfordre dig til at se følgende program på TV2 Sputnik: http://kortlink.dk/7ece Måske kunne du lære noget.
6. februar 2010 kl. 19:45
Linket var forkert. Jeg prøver igen: http://kortlink.dk/7ecf
6. februar 2010 kl. 21:08
13
Derfor er der stadig et stykke vej til at alle muslimske mænd gør det. Det svarer til at sige at alle danske mænd er mordere blot fordi Peter Lundin (har glemt hans nye navn) har myrdet et par stykker…..
6. februar 2010 kl. 23:39
14. Jo da, man skal generalisere ud fra enkeltstående hændelser. Det er jo logik for de fleste. En muslim slår et andet menneske ihjel, ergo slår alle muslimer ihjel. Sådan må det nødvendigvis være.
At en dansk mand forleden dræbte sine to børn og derefter forgæves forsøgte at tage sit eget liv, kan man naturligvis ikke generalisere ud fra – men havde den pågældende været muslim havde sagen jo straks været anderledes.
Angående Langballe, så er det nok at strække den lidt vidt, at kalde ham intellektuel. Men herre gud, vi kan da for min skyld, godt finde et kompromis og kalde ham en intellektuel tosse.
Angående Villy Søvndal (for ikke at afspore tråden mere end højest nødvendig), så skal man – efter min ydmyge mening – lede længe efter en større politisk luder end ham. Den ene dag kalder han et møde på en skole for “skråplan”, “totalt uacceptabelt”, “fuldstændig tosset”, “forstokket” og “dybt, dybt skadeligt”. Dagen efter, da han finder ud af, at der er en ikke ubetydelig modstand mod hans udmeldinger i baglandet, mener han pludselig, at “det er en rigtig god ide” og at han bare ikke har fået kommunikeret sit budskab godt nok. Manden er en komplet vendekåbe, uden reelt indhold og det er mig en gåde, hvordan nogen kan finde på at stemme på SF idag, når partiets eneste politik tilsyneladende hedder “Villy skal være minister”. Men oh well, så længe man bare ser rar og tilforladelig ud, når man lukker lort ud, så er alt jo ok.
Rant over.
7. februar 2010 kl. 00:30
Christian Jertrum & Brian Nørskov, I bruger stråmandsmetoden: I pådutter mig og Langballe et synspunkt, vi ikke har: Alle eller i hvert fald rigtig mange muslimske fædre slår deres døtre ihjel, og bagefter laver I grin med/kritiserer os for det synspunkt, vi ikke har.
Derimod mener jeg ganske rigtigt – også ud fra den viden, jeg har fra en kilde tæt på mig – at der er et stort problem med æresbegreber i en del muslimske familier. Hvis I gad at se den ovennævnte udsendelse, ville I eksempelvis finde ud af, at der eksisterer et landsdækkende netværk blandt pakistanske taxa-chauffører i Danmark, der aktiveres, når unge kvinder stikker af fra deres familier. Hvis problemet er så isoleret, som I mener ud fra jeres utvivlsomt enorme viden om området, er det da mærkeligt, at der alligevel findes et sådant netværk. Lidt af et paradoks, ville jeg mene.
7. februar 2010 kl. 06:59
@Søren HC
I de fleste muslimske lande bliver æresdrab på utugtige kvinder af loven bedømt meget mildt. Da Jordans konge forsøgte at stramme loven, blev han obstrueret af konservative muslimske parlamentsmedlemmer, der fremførte, at forslaget var uislamisk.
(Google på +site:meforum.org +killings +jordan)
Altså er der ikke så få muslimer, der påkalder sig religionen som argument for at lade æresdrab gå for ret.
7. februar 2010 kl. 09:27
16
Men den udtalelse så giver Langballe et indtryk af at det er generelt problem og noget som sker regelmæssigt. Lidt ligesom os danskere generelt set går regelmæssigt i bad… Havde han sagt der var et fåtal som gjorde det, så havde det været mere korrekt efter min opfattelse.
Jeg er ret sikker på at hvis jeg fornærmer et rockermedlem (og rockermiljøet også ved hvem jeg var) så ville der også være et netværk som ville holde øje med mig. Det er ikke ensbetydende med at en stor del af os danskere som er rockere.
Og nej det er ikke fordi jeg udnævner mig selv som ekspert i æresdræb, men hvis det skete regelmæssigt i alle familier så havde man nok hørt mere om det…
7. februar 2010 kl. 17:15
Spændende med Søvndal, jeg tror han har toppet. Ikke at han er færdig, men jeg tror han har fået så stærke målinger som det er muligt for ham, og han vil næste gang komme i en valgkamp hvor de går hårdt til ham. Det er flot hvad han har nået med SF, men jeg er enig med dem der kalder ham luder og vendekåbe.
Men der skal sluges endnu flere kameler hvis de skal i regering. Jarl nævnte Sohn som finansminister i hans bud på rædselskabinettet, og det lyder skræmmende, men faktisk også lidt underholdende. At det skal være en SF’er der siger nej til alle mulige velfærdsforslag, må give et andet parti end mange SF’ere og deres vælgere føler de er med i.
Omkring Søvndals højresving, synes jeg mange glemmer et andet sving, nemlig Helle Thornings venstresving. Hun har godt nok måttet æde udlændingestramninger, men hun har også foreslået en millionærskat, været stærk opposition til regeringen og gået meget sammen med SF, og taler nærmest klassekamp – med andre ord gør hun det som hun advarede imod Frank Jensen ville. S og SF kunne da lige så godt fusionere, tænker jeg til tider.
7. februar 2010 kl. 20:05
Lidt apropos Løkkes situation iflg. medierne.
Hvorfor har de selvsamme medier ikke “jagtet” Søvndal ned, for at få en kommentar til “mødesagen”. Partifæller kritiserer ham stærkt. Nogle beder ham holde mund.
For SF er det da en fejl i “Løkke-klassen”. Er Søvndal fredet?
Han har holdt mund. Han må være træt. Han er ved at miste momentum. Nu er det tilbagegang forude. osv.
Eller hvad ??