Kategorier

Lækagesagen: DR bør besvare spørgsmål om deres rolle i sagen

BREAKING NEWS: En fortrolig kilde fortæller til Jarls Blog, at Christoffer Guldbrandsens makker da de lavede DR-Dokumentaren “Den Hemmelige Krig” – NILS GIVERSEN – netop er den DR-medarbejder, der har optaget lydfilen med kilden – og videresendt lydfilen til Guldbrandsen.

Spørgsmålet er nu: Hvor mange flere DR-medarbejdere deltager i Guldbrandsens private hævntogt mod forsvarsministerens pressechef?

———————————————————

Alt imens oppositionen i Folketinget og størstedelen af den statsstøttede presse interesserer sig for forsvarsminister Søren Gades evt. viden om lækagen, så vil denne blog – med dens meget begrænsede ressourcer – fokusere lidt på den vinkel af sagen, hvor DR og DRs medarbejdere har spillet en rolle.

Jeg har senere tænkt mig at stille DRs ledelse en række spørgsmål (medmindre pressen kommer mig i forkøbet), men jeg kunne godt bruge lidt hjælp fra bloggens læsere. Læs herunder mine udkast til spørgsmål. Der er plads til evt. flere spørgmål.

Tak for jeres hjælp!

– Hvem er den pågældende medarbejder i DR Oplysning, som den 25.1 optog en samtale med en kilde og videregav båndet til Christoffer Guldbrandsens i strid med DRs regler og etiske retningslinjer? Er det Guldbrandsens makker fra dokumentarfilmen, Nils Giversen, som i dag er ansat i DR Oplysning og som var ansat på TV2 første halvår 2007?

– Agter DR at offentliggøre navnet på den pågældende senere?

– Hvem er den pågældende chef, der den 25.1 bliver klar over, at DR-medarbejderen har foretaget båndoptagelsen med kilden? Er det Gitte Rabøl?

– Den 30.1. står Guldbrandsen frem i pressen og siger, at han har en kilde på en lydfil, der bekræfter hans anklager mod Jacob Winther. Hvordan forklarer DR, at det først er fredag den 5.2, at DR bliver klar over, at der er tale om samme lydfil, som DR-medarbejderen optog seks dage forinden?

– Synes DRs ledelse, at seks dage er et passende tidsrum før en chef på et nyhedsmedie som DR bliver klar over sammenfaldet, og til at vedkommende reagerer? Har DR fået en forklaring på, hvorfor chefen først reagerer den 5.2?

– Hvilke skridt agter DR at foretage overfor den pågældende DR-medarbejder og dennes chef?

– Den 5.2. bliver DR Nyheders chef Jakob Kwon interviewet til BT : I dag afviser hans (Michael Bech red.) chef Jacob Kwon Henriksen i ganske håndfaste vendinger, at Danmarks Radio har noget med Christoffer Guldbrandsens lydoptagelse at gøre.'.
Kwons afvisning ved vi nu er forkert. Hvad er DRs holdning til, at souschefen dermed taler til usandt? Får dette, at Kwon taler usandt til pressen, konsekvenser for souschefen? Hvor meget vidste Kwon om lydfilen fra medarbejderen i DR Oplysning på dette tidspunkt? Får det nogle konsekvenser for Kwon, at han taler usandt?

– Agter DR at offentliggøre filen, når/hvis man får den i hænde?

– Har DR i øvrigt muligheder for at genskabe filen i form af en backup m.v.? Er DR ved at undersøge mulighederne herfor?

– Hvornår bliver Ulrik Haagerup og Kenneth Plummer gjort bekendt med eksistensen af lydfilen, og at den er optaget af en DR medarbejder? Fredag den 5.2. Før? Eller senere?

– Hvad foretager de sig herefter, da de bliver bekendt med, at lydfilen rent faktisk stammer fra DR?

– Hvem tager beslutningen om at droppe indslaget på '21 Søndag' Redaktionen? Ulrik Haagerup? Og hvorfor?

– Den anonyme kilde, som 21 Søndag i en pressemeddelelse søndag aften 7.2. skriver 'har hørt lydfilen' og som det fremgår af indslaget i TVAvisen mandag 8.2. Er denne anonyme kilde, 'som har hørt lydfilen' identisk med den pågældende medarbejder (dvs. formodentlig Nils Giversen), som rent faktisk har foretaget båndoptagelsen? Eller er det chefen for den pågældende medarbejder fx Gitte Rabøl, som er den kilde 'der har hørt lydfilen'? Hvis det forholder sig som antaget i det første tilfælde: Er det så ikke ret usædvanligt, at en DR-medarbejder optræder som 'anonym kilde' på indslag, som de selv har produceret? Bør disse kilder/denne kilde så ikke træde frem for offentligheden blandt andet af hensyn til DRs troværdighed?

– Hvorfor fortæller DR ikke allerede mandag 8.2, hvem der havde lavet lydoptagelsen? Det var DR åbenbart jo efter eget udsagn allerede klar over fredag 5.2?

– Hvorfor venter DR helt til tirsdag 9.2. kl. ca. 14 med at offentliggøre de nye oplysninger?

– Ulrik Haagerup oplyste, at historien om at Winther ikke var på båndet, først blev bragt mandag, da den skulle bekræftes af to kilder. Hvis det er korrekt, at ingen på DR har hørt optagelsen bortset fra den journalist, der optog og sendte filen til Guldbrandsen '“ og hvis han ikke har udleveret filen til andre, synes det sandsynligt, at kun tre personer har hørt filen '“ journalisten, Guldbrandsen og Nemeth. Hvis DR's kilde(r) findes uden for ovennævnte personkreds, så må Guldbrandsen enten have ladet andre høre optagelsen eller også har DR's journalist sendt optagelsen til andre '“ arbejder DR i så fald også på at sikre eventuelle kopier?
Og hvem er den 2. uafhængige kilde fraset DR-medarbejderen formentlig Nils Giversen, som det var nødvendigt for DR at tale med før de sendte indslaget om lydfilen mandag?

Update: Onsdag kl 12.04

Kenneth Plummer siger nu, at ingen af DRs chefer har hørt lydfilen og at den ikke findes i DR. Plummer mener at vide, at DRs lydfyl ER identisk med lydfilen i Guldbrandsens varetægt. Den oplysning må han have fra DR-medarbejderen, der optog samtalen med kilden den 25.1 på bånd.

Onsdag Kl.13.06

BREAKING NEWS: En fortrolig kilde fortæller til Jarls Blog, at Christoffer Guldbrandsens makker da de lavede DR-Dokumentaren “Den Hemmelige Krig” – NILS GIVERSEN – netop er den DR-medarbejder, der har optaget lydfilen med kilden – og videresendt lydfilen til Guldbrandsen.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

62 kommentarer til “Lækagesagen: DR bør besvare spørgsmål om deres rolle i sagen”

Plummer svarede på nogle af spørgsmålene live på NEWS i går, men trak sig fra interviewet med henvisning til “dårlig forbindelse”.

Han sagde bl.a., at han havde haft kendskab til optagelsen, men at han ikke mente at være forpligtet til at orientere sin “nyhedsorganisation”.

Ja, det var et underligt indslag. Jeg kunne hjemme i stuen tydeligt høre, Janni Pedersens spørgsmål i Plummers øresnegl. Mærkeligt, at HAN så ikke kunne høre, hvad der blev spurgt om.

Hvis lydfilen er DR’s ejendom, hvornår har DR så tænkt sig at forlange den “stjålne” lydfil tilbage fra guldbrandsen?
Hvornår vil DR tyveri anmelde den pågældende medarbejder til politiet ?
Hæleren guldbrandsen bør udlevere lydfilen til retmæssige ejer DR, hvornår har DR tænkt sig at bede guldbrandsen om dette?
Er denne sag ikke så alvorlig for Danmarks sikkerhed, så amatøragtig opklaring fra de noget langsomme og uvidende DR ledere ikke er forsvarlig, men sagen nok hører under PET eller mere kompetente myndigheder?
Som tvangslicens betaler, forlanger jeg sagen undersøgt af personer uden for DR, det kan ikke være rigtigt vi i dagevis er blevet “underholdt” med falske anklager og DR så arrogant nægter at lade os høre beviset.
Denne sag stinker!

Glimrende spørgsmål, som Plummer sikkert vil gøre meget for ikke at besvare.

Det ser bestemt ikke godt ud for DR og det undrer noget, at DR igår undlader to så vigtige informationer, som at de ikke selv har filen og ingen på DR (ud over journalisten selv) har hørt lydfilen.

Jeg synes du skal bede DR kommentere på følgende:

Ulrik Haagerup oplyste, at historien om at Winther ikke var på båndet først blev bragt mandag, da den skulle bekræftes af to kilder.

Hvis det er korrekt, at ingen på DR har hørt optagelsen bortset fra den journalist, der optog og sendte filen til Guldbrandsen – og hvis han ikke har udleveret filen til andre, synes det sandsynligt, at kun tre personer har hørt filen – journalisten, Guldbrandsen og Nemeth.

Hvis DR’s kilde(r) findes uden for ovennævnte personkreds, så må Guldbrandsen enten have ladet andre høre optagelsen eller også har DR’s journalist sendt optagelsen til andre – arbejder DR i så fald også på at sikre eventuelle kopier?

vh
Anders K

4. Nu har jeg netop fået at vide en fortrolig kilde (og dem beskytter vi jo her på bloggen), at NILS GIVERSEN er manden bag lydoptagelsen!

Jeg synes det er gode spørgsmål du stiller.

De ryger på listen!

I dit spm 5 til DR skriver du den 5.1, men mener forventeligt 5.2 – undskyld min perfiditet 😉

Det fremgår af C. Brøndums interview med DR at lydfilen er sendt til Guldbrandsen – hvis det er med e-mail kan filen naturligvis genskabes.

Er det lovligt for DR at tilbageholde materiale som kan frikende en mand som er tiltalt for forbrydelser som kan give op til 12 års fængsel?

Måske DR skulle skaffe sig af med holdet bag filmen “Den Hemmelige Krig”. Det korrumpere at have den slags ansat.

2. Hvis det er sandt, at Plummer kunne høre Janni Pedersens spørgsmål og samtidig hævder, at han ikke kunne, er DR’s troværdighed eller mangel på samme da fuldendt.

Men det må TV2 da kunne be- eller afkræfte?

8. Hvordan skal TV2 dog kunne be- eller afkræfte hvad Plummer kan høre? Den eneste der ved det, er vel Plummer selv?

Konspirationsteorierne driver fuldstændigt af med jer…

Der begynder at tegne sig et tydeligt billede af, at teorien om en PERSONLIG hævnakt fra nogle af folkene bag “Den hemmelige krig”, er grundstenen i “sagen”. Nu skulle regeringen, Gade ,Winther og forsvaret, have på hatten for deres kritik af “dokumentaren”.

Hvordan har det været muligt gennem så lang tid, at føre denne “krig” uden at nogen har skredet ind.?

Alt muligt bliver lækket hele tiden, så snart mere end 1 person er involveret.

Og dette skulle iflg. Plummer være en enkelt mands beslutning? At udlevere filen er vel kun at spille det endegyldige kort i en lang række af “hændelser” på dette hævntogt?

9. Nu ved teknikere som regel, om der er lyd på eller ej. Ellers burde de finde sig et andet job 🙂

9.

Jarl Cordua og læsere har beskæftiget sig med konspirationsteorier, der efterhånden som timerne går, viser sig at være langt tættere på sandheden end den konspirationsteori (Winther er kilden) MSM har skrevet så meget om.

Det ser værre og værre ud for DR. Hvis det er sandt at det er Nils Giversen, som har optaget og videresendt lydfilen må det få konsekvenser for hans ansættelse i DR. Ellers mister statsradiofonien da den sidste rest af troværdighed den har.

@ 13 Hvis optagelsen skal være noget værd må det vel være Tantholdt eller en anden som hævet over enhver tvivl ved hvem der står bag lækagen.

Hvorfor er der egnetlig ikke en frisk journalist der ringer til Giversen og spørger ham – normalt holder medierne sig ikke tilbage for at troppe op på interviewpersonens arbejdsplads eller bolig, såfremt telefonen ikke besvares…

15. Mht Giversen. Det tror jeg, der er en god forklaring på. Jeg tror Giversen har fået mundkurv på. Der er kun EN, der udtaler sig på DRs vegne i sagen. Og det er Kenneth Plummer.

Alt andet ville være rent gak-gak kommunikationsmæssigt. Og DR har en meget kompetent Kommunikationschef i Marianne Jelveds tidligere spindoktor Henriette Rald.

16. Jelveds tidligere…. osv. Ansat i DR. Jeg skal love for, at personsammenfald i disse “kommunikationens hellige haller” er mere end godt er. “Alle” ved jo nok derfor alt om “alle”.

Ih du fredsens hvis “alle” skal på hævntogt af en eller anden art.

Er denne sag ikke også et bevis for, at man skal få kortlagt disse personsammenfald og derefter rydde godt og grundigt ud i styrkerne.

Det handler jo trods alt tunge meningsdannere i dette land.

OK – så er der nok styr på kommunikationen (så meget der nu kan blive det med Klummer ved roret – han var jo decideret pinlig at høre på i aftes med sit “det er en kedelig sag” kombineret med et let smil)

Jeg efterlyste tidligere fakta i stedet for vilde teorier – og jeg må sige, at det går ret godt med at skaffe dem. Derfor synes jeg også, der er al god grund til at fortsætte opklaringen.

Men lige en lille kommentar. Jeg har set, Kvon sige et eller andet sted, at det han afviste overfor BT var, at nogen på 21Søndag var indblandet. Indtil det modsatte er bevist, må man vel gå ud fra, at det er sandheden – (så jeg ved ikke hvor relevante spørgsmål om ham er). Synes man bør fokusere spørgsmålene – og ikke skyde alt for meget med spredehagl.

Men det er en hårdfin balance. Det kan jeg godt se. For tidligere spredehagl har jo givet opklaringer.

@19, Hvad er din pointe? At kommunikationschefens tidligere job kompromitterer hende, eller hvad?

Begreberne ‘båndet’ og ‘lydfil’ er blevet brugt i flæng i debatten.
Men ‘Bånd’ bruges jo ikke mere.
Der er altså givet tale om en digital lydfil, som selvsagt kan findes på en afsenders computer eller ipod, eller evt. via cyberspace.
Det er jo et elektronisk, men ikke i sig selv et ‘fysisk’ element.
Så keine hexerei hvis man gider, og selvsagt kan optagelsen ‘findes’ også i DR-regi.

En anden ting, som får min mistro igang til hele denne sag er, advokaten nemeth, denne advokat er ifølge mine kilder (flere anerkendte advokater) et tågehorn uden moral og fører gerne tvivlsomme sager, lidt ligesom taber-sag bjørn elmqvist.
Store indholdsløse armbevægelse, for en smule omtale.
Hele denne “forestilling” lugter lang væk af hævnagt, fordi guldbrandsens dokumentarfilm blev afsløret som løgn, svindel og bedrag.
Mine tvangslicens penge skal ikke gå til at holde liv i lystløgneren guldbrandsen propaganda eller hans medløbere.Jeg vil ikke betale for flere løgnagtige dokumentarfilm eller mærkelige lydfiler der “forsvinder” eller spredes rundt og ikke kan findes igen eller befinder sig i en tvivlsom advokats skuffedarium, nu må de altså styre sig!

Selvfølgelig er det interessant, at et par DR-medarbejdere ser ud til at have dummet sig. Og selvfølgelig skal sagen blotlægges.

Men husk nu at holde fast i hovedsagen, som er langt alvorligere: En dybt fortrolig oplysning, som ifølge Forsvaret selv kunne bringe danske soldaters liv i fare, blev i 2007 lækket.

Hvor 'prisen' for DR-lækket formentlig er en fyreseddel, kan den rigtige lækage medføre mange års fængsel. Det fortæller lidt om proportionerne i de to sager.

Og husk at sætte hovedsagen i relation til Forsvarets (og ministeriets) store ord og emsighed, da Jægerbogen udkom for nogle måneder siden.

Det giver anledning til megen undren, at Søren Gade i den aktuelle sag ikke har spor travlt med at finde synderen.

23. Nej, det mente jeg bestemt ikke. Det var bare en generel betragtning.

Jeg bliver bare overrasket over (naivt sikkert), hvordan de samme personer bevæger sig rundt i “systemerne”.

Altså så at sige skifter over til den anden side af skrivebordet.

26. “…at Søren Gade …. ikke har spor travlt med at finde synderen”.

Hvis han nu iværksætter en eller anden form for undersøgelse, med efter sigende i hundredevis af lækagemuligheder, ville han med garanti blive kritiseret for at bruge millioner af kr. på at lede efter den berømte nål i høstakken.

@Jarl

Da jeg ikke under oppositionen medvind i det hele taget, håber jeg, at du har ret i dine antagelser om, at Jakob Winther ikke er lækagen, og du virker også ret sikker.

Men hvordan kan du være så relativt sikker?
Og hvordan vil du forholde dig, hvis det viser sig, at du er forkert på den?

(Måske har du svaret på det allerede, men kunne ikke lige se det nogle steder).

29.

Jeg har ikke set et eneste bevis. Og man er jo uskyldig indtil det modsatte er bevist. (Selvom at Ekstra Bladet øjensynligt mener noget andet)

Jeg stoler på manden og tror på, hvad han siger.

Det er lidt som, når min far siger, at han er min far. Kan jeg være 100 pct. sikker på, hvad han siger er rigtigt? Næh, men jeg tror sgu han har ret, når han siger det. (Og min mor har så også bekræftet det, skal jeg lige hilse og sige)

Så det er en blanding af “nul beviser” og tillid til personen. Sådan er det jo med mange tillidsforhold i vores samfund.

Hvis man ser på DR under ét i dag, så mener jeg faktisk, journalistikken i dag er mere objektiv og uvildig, end den var for en 10-15 år siden. De fleste journalister og programmer prøver efter bedste evne at se sager fra alle vinkler og lade alle parter til orde.
Desværre er der også stadig en del medarbejdere, der endnu den dag i dag ser DR som et kamporgan for venstreorienteret/regeringskritisk- og multikulturel propaganda. For en dels vedkommende tror jeg ikke engang, de tænker særlig meget over deres arbejdsmetoder. Det ligger bare dybt i dem, at sådan gør man i DR. Når alt kommer til alt er det jo en retfærdig sag, man kæmper, og målet helliger som bekendt midlet. I den forbindelse tror jeg ikke, man skal undervurdere de frustrationer, det har bragt med sig, at VKO-flertallet nu har været ved magten i mere end otte år. Desperationen er kort sagt ved at indfinde sig i visse dele af DR og selvsagt tillige andre medier, og det anser jeg også for at være grunden til, at TV2’s Kaare R. Skou talte over sig.
For ca. halvanden måned siden dokumenterede jeg selv i landets største avis, Jyllands-Posten, at DR – i to uafhængige programmer, Deadline og P1-Debat – bortcensurerede dele af et interview med en Malmö-borger for at fremme en bestemt, islamvenlig dagsorden. Jeg har stadig ikke hørt en lyd fra DR, men det har jeg valgt at tage som en kompliment. Under alle omstændigheder er der endnu den dag i dag megen råddenskab i Statsradiofonien.

Set fra min stol er det vigtigste at der fra Regeringen, ministeriet, enkeltpolitikere fra VKO, forsvarets ledelse er lækket oplysninger til Pressen.
Oplysningerne er tilflydt en yderst Regeringsvenlig del af pressen, efterfølgende blev oppositionens medlemmer af Forsvarsudvalget beskyldt for at have lækket fortrolig information.

Dette på trods af at flere hundrede jo kendte til informationerne langt inden oppositionen blev informeret.

Efter beskyldninger for lækken nægtede ministeren og flertallet i Folketinget at foretage en undersøgelse af lækken.

Danske soldater blev bragt i livsfare, oppositionen blev beskyldt for at stå bag de livstruende informationer.
Hvorfor ville regeringen ikke have en undersøgelse ?
Hvorfor stod TV2’s ledelse ikke frem og bragte de samfundstruende aktiviteter til offentligheden og politikernes kendskab ?
Lækken der jo stort set nærmer sig landsforræderi og ligner noget der kan give op til 12 år burde have været afsløret?

Kildebeskyttelse – gælder den enkelte journalist ikke TV2 som station.
Og når det er en aktivitet der udsætter en række soldater for livsfare – burde det stå klart for enhver også en journalist – at forbryderen bør udleveres til strafforfølgelse.
Og ja Guldbrandsen og andre der har haft kendskab til sagen burde se stort på Kildebeskyttelsen, når det i virkeligheden har været en organiseret læk som udsatte folk for livsfare.

At Jarl Cordua nu forsøger at udlægge et desinformations og fordrejende slør over hans partikollega, ven og BR-kollega Søren Pind’s sekretær er da meget sympatisk, men aht statssikkerheden bør lækken afsløres, hvilket jeg tror at Cordua ville kræve hvis der var tale om en person fra Oppositionen..

32. Tak Thyregod.

Du har fuldstændig ret i alle dine påstande…

Enhedslistens Hovedsbestyrelsesmedlemmer skal også være velkommen her på bloggen, men forvent ikke at snoren er ligeså lang her, som den er ovre på Berlingske.

Nu er dit synspunkt noteret og så smut du ovre til Rune Engelbrecht og alle de andre venstreorienterede tosser. 🙂

Jarl, det klæder dig ikke at afvise en debattør på den nedladende måde. Han har jo en pointe. Du er vel ikke uenig i at lækken skal findes? Uanset hvor den måtte være? Og altså også hvis det viser sig at være Winther?

@32. Morsomt at høre et medlem fra et parti skrive fortørnet om statssikkerhed og udsætte soldater for livsfare, når flere medlemmer af samme parti for lidt over 20 år siden var parate til at lukke Sovjetunionen ind ad bagdøren.

Nå, lad nu det ligge. Retsplejelovens afsnit om kildebeskyttelse omfatter også massemedier. Så TV2 har lov til at holde mund. Og uden 100 pct. garanti for kildebeskyttelse ville ingen jo i fremtiden overhovedet tale anonymt med andre medier, hverken til hr. Cordua eller Dagbladet Arbejderen.

Den eneste måde en domstol kan tvinge DR, TV2 eller Guldbrandsen til at fortælle, hvad de ved, er ved at rejse tiltale mod Jakob Winther. Og det er der jo ikke skyggen af bevis for bliver tilfældet.

34. Debattør? Du mener vel kværulant?

Thyregod har en track record på andre blogs. Og han skal ikke have lov at ødelægge debatmiljøet her, som han har for vane andre steder

Altså jeg kører en hård linje her, som du bare må finde dig i. 😉

Har han en pointe? Nej han politiserer. Det er fint nok, men det skal ikke foregå her. 🙂
Ja, selvfølgelig bør lækken findes, selvom at jeg ikke tror, at det kan lade sig gøre.

Sjovt at høre Frank Aaens afstandstagen til at alle lække fra forsvarsudvalget fremover skulle politianmeldes – hmmm måske (og her gætter jeg helt vildt) er Frank Aaen den person der har refereret mest fra udenrigspolitisk nævn de sidste 15 år.

Jeg synes ministerens oplæg til at lækager skulle politianmeldes bør iværksættes således at der aldrig er tvivl om konsekvensen af lækager, måske skal vi ved samme lejlighed sætte en fast straf for lækager fra alle nævnsmøder gerne 5 – 10 år. Og hvis det var folkevalgte der lækker så mister de deres valgbarhed til folketinget og skal straks erstattes af deres suppleant.

Jeg synes (igen) det er en spøjs meddelelse Guldbrandsen og advokat udsender.

“Vi kan stå inde for, at optagelsen indeholder utvetydigt bevis for Guldbrandsens udtalelser” (ref. efter hukommelse).

Hvorfor siger de ikke: “Utvetydigt bevis for, at det er Winther der er lækken”.

Er der noget jeg har overset fra tidligere.

I rækken af DR sager følger denne jo ganske fint – DR trækker sig tilbage i sig selv som de gjorde da Guldbrandsens film ikke rigtig kunne bestå testen om at være objektiv journalistik.
DR cheferne fejer op efter de ansatte – lægger røgslør og andet varmluft(etiske regler) ud.
Da Guldbrandsen ikke direkte er ansat i DR, så kan de endnu engang lægge behagelig afstand til historien.
DR er en institution der vil af med regeringen og få en mere DR-venligsindet regering. Det kan man måske dårligt bebrejde dem – det er deres job og fremtid som står på spil.
Det kan undre at Guldbrandsen ikke er forsøgt undersøgt og diagnosticeret. Manden har tydeligvis en brist omkring virkelig og fiktion – hvilket er en blindgyde når man vil arbejde med dokumentar. Han skulle lave ren fiktion – fantasien fejler jo ikke noget.
Dette er ren spekulation, men alligevel er det imponerende at Guldbrandsen først forfører hele DR med sin propaganda i “D.H.K” og derefter tager en gammel ræv som K.R. Schou ved næsen. Han er en virkelig dygtig manipulator.

38

Det har du ret i. I det hele taget giver Mads Kastrups artikel et indtryk af et begyndende “tilbagetog” fra Guldbrandsens side!

http://www.berlingske.dk/politik/guldbrandsen-vil-helst-staevnes

Gad vide om Winthers politianmeldelse ikke kommer til at afsløre om DR vitterligt ikke har kopier af lydfilen???

Hvis Guldbrandsen ikke vil udlevere filen til politiet kan man så forestille sig en ransagning på Emil Holms Kanal 20???

Er der nogen jurister, der kan svare på dette?

Det kan godt være, at Guldbrandsen ikke er begejstret, men jeg ville absolut heller ikke være begejstret for den politianmeldelse, hvis jeg hed Kenneth Plummer!!

Det er fantastisk underholde og interessant at følge det her. En bemærkning: Jarl, begår du ikke det samme “svineri” i mod DRs medarbejdere, som du beskylder dem for at gøre mod Winther?

De er vel også uskyldige indtil det modsatte er bevist. Indtil videre – og jeg kan sagtens have overset noget – så er der én beskyldning mod Winther som angiveligt bakkes op af en optagelse, og så er der én beskyldning (og formodninger) rettet mod folk i DR. Det bakkes op af en anonym kilde uden der nævnes noget om evt. dokumentation.

Jeg har ingen sympatier eller det modsatte for evt. involverede. Dvs. den der lækkkede oplysningerne om jægersoldaterne skal selvfølgelig straffes, hvis han/hun kan findes.

41. Jeg anklager ikke Giversen for noget ulovligt. Højst for at være den DR-medarbejder, der har optaget en telefonsamtale på en lydfil. Det eneste, han tilsyneladende forbryder sig imod, er DRs interne reglement og etiske regelsæt.

Hvad er det Guldbrandsen hævder? At Winther har begået en forbrydelse som kan give langvarig fængselsstraf. Der er mildt sagt proportionerne til forskel.

I øvrigt skriver jeg kun, at det er Nils Giversen, fordi jeg har det fra en fortrolig kilde, som jeg anser for at være troværdig.

Du kan stole på, at hvis jeg mente, at Giversen havde begået en forbrydelse, så havde jeg da meldt ham til politiet. Men det er har han altså ikke, så vidt jeg kan vurdere. Så han er kun endt her “på bloggen”. Det overlever han såmænd nok.

I dag er jeg blevet kontaktet af nogle medier, som har forsøgt at få DR til at bekræfte, at Giversen er DR-medarbejderen med lydfilen. Giversen tager ikke sin telefon, og DR vil ikke svare.

Hvad siger det dig, at DR på denne måde er gået i flyverskjul for pressens spørgsmål?

DR har klokket i det. Medievirksomheden forsøger at lukke af som en østers og håber nu på, at presseinteressen vil drive over stille og roligt. Det er tydeligvis taktikken.

38.

Du har ret. Det er en megen spøjs formulering:

– Christoffer Guldbrandsen kan indestå fuldt ud for sine udtalelser, og jeg kan endnu engang fastslå, at dokumentationen for disses rigtighed er utvetydig, skriver Anders K. Németh.

– Christoffer Guldbrandsen agter, af hensyn til princippet om kildebeskyttelse, ikke at bidrage til spekulationer vedrørende den omtalte lydoptagelses karakter, skriver advokaten.

Altså: Dokumentationen for Guldbrandsens udtalelser om at Winther er lækken, er utvetydig.

Hrmmm. Det behøver ikke at betyde så frygtelig meget andet end at Nemeth formulerer sig lidt gebrækkeligt på jura-dansk.

——————————–

Guldbrandsen har åbenbart haft et behov for at holde lidt gang i sin kommunikation og beklikke Winthers motiver.

Jeg er således slet ikke i tvivl om, at han får ganske kyndig PR-vejledning fra professionelle.

Prøv at læs her:

Anders K. Németh advarer samtidig om, at Jacob Winthers polianmeldelse af Guldbrandsen vil trække sagen unødigt ud. Det vil medføre en forsinket retlig afklaring og dermed også en forsinket offentliggørelse af Christoffer Guldbrandsens dokumentation.

– Jeg betragter en sådan forsinkelse som beklagelig, da det er i såvel Christoffer Guldbrandsens som offentlighedens interesse, at der hurtigst muligt kommer en retlig behandling af sagen, da det netop er i en sådan sammenhæng, at de faktuelle omstændigheder vil kunne belyses fuldt ud, skriver Anders K. Németh.

————————-

Essensen er et budskab til offentligheden om, at det er Jacob Winthers “skyld”, at offentligheden ikke får indholdet af lydfilen at høre.

Hvorfor? Fordi Winther har bedt Politiet om at anlægge injuriesag i stedet for at gøre det selv.

Tjah. Alle og enhver – der sætter sig en smule ind i sagen – kan se, at set fra Winthers synspunkt, så er han bedst tjent ved, at det er politiet som anlægger sagen for ham som embedsmand, frem for at han gør det selv.

Så det vi ser fra Guldbrandsens side er et ret raffineret forsøg på at spinne pressen for at få det skal ud som om, at det er Winthers hang til juristeri, der står i mellem at befolkningen får lydfilen at høre.

Guldbrandsen spiller spillet. Og han spiller det godt.

42. Jeg køber proportionerne, men fremgangsmåden minder om hinanden.

Hvis jeg var virksomhed ville jeg ikke hænge enkeltstående medarbejdere ud. Jeg ville tage evt. konsekvenser in-house. Af princip. Lige gyldigt hvor stor interessen måtte være. Det er – som det lyder – en personalesag. Hvis vi taler om chefer, så er det noget andet (afhængigt af hvor højt de sidder), men så længe det angiveligt er en menig medarbejder, så “no comments” på navn. Men jeg ville fortælle om evt. sanktioner for at forbryde sig mod interne regler.

DR har naturligvis sat topstyring på, så der kun er en/to der udtaler sig fra nu af. Plummer og evt. Haagerup. Jeg kender ikke Giversen, men han har jo nok også hørt, at der er ekstern interesse for ham, og så ville jeg da også lukke af. Især når der er sat topstyring på. Uanset om jeg var uskyldig eller skyldig.

Topstyringen giver (næsten) klare, ensartede svar. Hvis man lukker op for flere så går der hurtigt mudder i det. Jeg forstår sagtens DRs taktik ud fra et kommunikationssynspunkt – uden at det fra min stol betyder, at de indrømmer det ene eller det andet. Jeg forstår så ikke helt hvorfor de ikke giver klarere svar, men måske _måske_ har de ganske enkelt ikke styr på alle fakta/detaljer/forløb endnu.

43. Det jeg lige mangler at finde, er et sted hvor Guldbrandsen på tryk skriver , at det er Winther der er lækken. Han er, så vidt jeg har læst mig frem til, udelukkende refereret for at sige det.

Han kan jo bare sige han er fejlfortolket 🙂

Er der nogen, der ved, om DR har en særlig pligt pga. sin statsfinansiering til at besvare spørgsmål som Corduas? Kan DR ikke bare lade være, og så foretage interne “rokeringer”, hvis de mener, nogle har handlet forkert i forhold til interne regler?

44. Jeg er for så vidt ikke uenig i din analyse af sagen.

Selvfølgelig vil DR skyde sig ind under at der er tale om en “personalesag”.

Men denne sag har en offentlig interesse, der overtrumfer dette hensyn. Især når der er tale om Guldbrandsens makker som stod bag “Den Hemmelige Krig”.

Egentlig betyder det ikke så meget længere. Alle i det politiske miljø og mediemiljøet ved nu, at det er Giversen.

Menigmand på gulvet er formentlig flintrende ligeglad.

46. Hvis de ikke besvarer spørgsmål – mine eller pressens?

Tjah. Hvad skulle der ske? Hvem skulle tvinge dem til at besvare dem ? Der er ikke noget politisk pres på virksomheden. Og de øvrige medier har – på nær enkelte undtagelser – selv hænderne fulde med lignende problemer om kildebeskyttelse mv. til at de vil forfølge sagen benhårdt.

Denne sag har udstillet hele medie- og journalistbranchen, som det aldrig er set mage. Man kunne lave 10 udgaver af presselogen om emnet. Men som alle kan forsikre sig om, så er det ikke kun politikere, der evner at tale udenom. Pressens topfolk er selv mestre i disciplinen.

Men du skal se. Det er alt for mange mediefolk, der har en interesse i, at vi alle hurtigt glemmer denne besynderlige sag igen.

49. Tak. Det har jeg nu fået med. Jeg mener, at dette er hvad en anden REFERERER, at have fået ud af en samtale med Guldbrandsen.

Alle erklæringer o.lign. jeg har kunnet finde fra Guldbrandsen/hans advokat nævner IKKE Winthers navn.

Derfor er mit “måske vilde” argument, at Guldbrandsen kan hævde sig fejl/overfortolket.

48. Jarl, det er en hamrende god konklusion på nuværende tidspunkt. Nu må vi så se hvad politiet finder frem til.

Men flot gjort, at du har villet stikke hånden ind i den hvepserede for at støtte et menneske, der var ved at blive offentligt lynchet.

Nu får vi måske en retfærdig udgang. Hvad det så end bliver for en størrelse.

51. Tak for rosen. Det deler jeg også med læserne, som følger med og giver gode inputs.

Jeg ville ikke kunne holde mig selv ud, hvis jeg ikke gjorde noget.

46

Næ jeg tror ikke, at DR har en særlig pligt på grund af sin statsfinansiering, men virksomheden har lagt sig ud med den siddende regering og det nuværende parlamentariske flertal. Det betyder, at politikerne får en mulighed for “pay-back-time” når medieforliget forhandles på plads SENERE I Ã…R. I forbindelse med disse forhandlinger vil man se et meget ydmygt DR i forhold til DF’s ønske om, at den politisk udpegede bestyrelse skal have øget indflydelse på drift (læs: ansættelse af medarbejdere).

Desuden er det sandsynligt, at Venstres forslag om en professionel udpegelse af bestyrelsen bliver pillet af bordet.

DR vil være ydmyg, fordi sagen har afsløret, at DR med de nuværende medarbejdere i DR Nyheder og DR oplysning er et politisk parti ligesom Politiken.

Hvis jeg var DR-ledelsen ville jeg selv gå i gang med at “svinge kosten” for at overbevise politikerne om, at der er blevet “gjort rent” inden, at medieforliget skal forhandles på plads.

Ak Guldbrandsen din handling bliver dyr ikke bare for dig selv, men også for dine sympatisører i DR.

50

Det er ikke bare et referat i EKKO. Det er CITEREDE beskyldninger. Guldbrandsen må i så fald lave et dementi, hvis han mener, at han er blevet citeret forkert i EKKO.

53. “DR vil være ydmyg, fordi sagen har afsløret, at DR med de nuværende medarbejdere i DR Nyheder og DR oplysning er et politisk parti ligesom Politiken.”

hmmm, hvis jeg var journalist så ville det da være en god historie – sympatier eller ej for regeringen – at kunne afsløre, hvem der stod bag lækken. Det er da en guf-afsløring om du så sad på Berlingske, JP, Pol. eller et hvilket som helst andet medie. Og jeg vil vædde med, at enhver journalist på et medie i DK ville bringe den afsløring, hvis de kunne.
Det der er tilsyneladende er sket er, at en DR-journalist i den jagt har brudt nogle interne DR-regler, og derfor ikke kan bruge den dokumentation. Hvis jeg sad med den formodede dokumentation og fik forbud mod at bruge den, så ville det da være fristende at lække den til venner/kolleger som kunne bruge den. Det blev så bare opdaget her, men jeg tror ikke det er første eller sidste gang at en journalist tipper en kollega/ven med oplysningerne om en historie han/hun ikke selv kan bruge/bringe. Det er da ikke odiøst og det gør ikke automatisk journalisten eller hele virksomheden til et politisk parti. At det så bør få konsekvenser i en eller anden form at bryde nogle interne regler er et personalespørgsmål.

Det gør iøvrigt heller ikke til en personlig vendetta, at personen tidligere har været inde over samme stofområde og fået tæsk. Det er hvad der sker, hvis man interesserer sig for et område og laver nogle skarpe historier.
Man fortsætter måske med området, tilegner sig noget viden, og prøver at afsløre andre historier inden for området. Det er helt naturligt.

men bundlinien er: At afsløre lækken er en god historie uanset medie. En Dr-medarbejder gik for langt i jagten på den gode historie og brød nogle interne regler. Journalisten gjorde – så vidt som det er oplyst – intet ulovligt. Han kunne ikke bruge historien og sendte den videre.

54/55

“Det fejlagtige og meget alvorlige citat” har fået lov til stå rimelig længe. Guldbrandsens afsløring af den berømte lydfil den 30. januar og hans advokats udtalelse betyder, at en påstand om fejl-citat ikke vil virke troværdigt.

56

Jeg er for træt til at svare i aften. Måske gør jeg det i morgen! 🙂

@ 38

Guldbrandsens advokat siger:
'œVi kan stå inde for, at optagelsen indeholder utvetydigt bevis for Guldbrandsens udtalelser' (ref. efter hukommelse).

Du spørger: Hvorfor siger de ikke: 'œUtvetydigt bevis for, at det er Winther der er lækken'.

Mit svar – jeg vil tror, det er for at kunne dække sig ind under at være i god tro. Hvis der på optagelsen er en person, som angiver Winther som kilden, kan Guldbrandsen hævde, at han troede på denne person og blot har viderebragt dette – i god tro.

Det er et figneblad, som jeg ikke helt ved om holder – særligt fordi, der er noget som tyder på, at Guldbrandsen kom med sine udtalelser før han fik båndet.

vh
Anders K

56

a)

“Det der er tilsyneladende er sket er, at en DR-journalist i den jagt har brudt nogle interne DR-regler, og derfor ikke kan bruge den dokumentation”

Det er ikke bare noget der er “sket”. Uden den lydfil ville Guldbrandsen nok kunne have gået ud i Ekko, men han og hans advokat havde ikke kun have udtalt sig som de gjorde den 30. januar. Uden den DR-fil var mediestormen mod Gade og hans minister stoppede den 30 januar, da Winther udtalt, at han ville stævne Guldbrandsen for injurier. Guldbrandsen ville være nødt til at krybe til “korset”, hvis ikke han havde haft den fil!!

b)

“Hvis jeg sad med den formodede dokumentation og fik forbud mod at bruge den, så ville det da være fristende at lække den til venner/kolleger som kunne bruge den.”

Ja det ville jeg så ikke når optagelsen/lydfilen bryder med det grundlæggende journalistiske princip om, at journalister ikke jagter hinandens kilder og slet ikke ved at lave skjulte optagelser under telefonsamtaler med andre journalister.

Konsekvensen af en sådan “journalistisk kultur” vil blive, at meget få personer uanset hvor de er ansat, vil turde at give “læk” til pressen fremover. Dermed vil hele vore demokratiske kultur efter min opfattelse risikere at lide skade. Løsningen af betydeligere alvorligere problemer i det politiske system vil der med være i fare for slet ikke at blive løst, fordi de vil forblive skjult.

Bundlinien ifølge mig er derfor ikke “bare”, at en DR-medarbejder gik for langt i jagten. Nej han var en væsentlig årsag til at jagten blev sat i gang næsten 3 år efter, at lækken fandt sted, og det er endda med metoder, der bryder grundlæggende journalistiske principper, der er med til at underbygge vores demokratiske styreform.

Mht til min udtalelse om DR vil være ydmyg, så er det fordi DR plejer at være god til at promovere sine krav i medierne. Det vil de utvivlsomt gøre igen, men jeg er overbevist om, at der bliver en pris at betale for DR som følge af denne misere

Vi får at se, hvad den bliver!

Jeg tror, at samtalen på lydfilen er mellem Nils Giversen og Rasmus Tantholdt!

Rasmus Tantholdt har jo kun udtalt, at han ikke har snakket med Guldbrandsen!

Gad vide, hvad Tantholdt tænker om Giversen???

“Gad vide, hvad Tantholdt tænker om Giversen???”

Ja, og gad hvad øvrige journalister, primært hos DR, men sådan set også hos andre medier, tænker om Giversen (såfremt det er ham) ??

Der kan blive en festlig påskefrokost for journalistforbundets medlemmer.

jeg lige et spørgsmål, som nok snarere bør stilles til Giversen end DR: “Hvorfor optog du telefonsamtalen på gammeldags udstyr (håndholdt optager, som man sætter til telefonen)?”

Giversens svar det spørgsmål vil afsløre hvor planlagt “komplottet” var??

Han har jo sikkert bevidst gjort det for, at DR ikke skulle spore, at filen stammede fra organisationen selv!!!

I så fald er det meget udspekuleret!!!!

Lukket for kommentarer.