Da Anders Fogh Rasmussen stoppede som statsminister, så indledte han med det samme et nyt projekt. Ikke Nato-generalsekretærjobbet, Gud bevares nej. Næh anstrengelserne går snarere på, hvordan Foghs syvårige regeringstid vil tage sig (pænt) ud i Danmarkshistorien.
Anders Fogh har siden han fratrådte som statsminister været ganske ivrig mht. at give interviews til den hjemlige presse om sin statsministertid. TV-seerne har været med Fogh hjemme i hans barndoms land på den gamle skole i Viborg, hvor det hele begyndte'¦ og så mødte han også op til Venstres Landsmøde både med den dansende kendis-kone og spindoktoren på slæb og løb med en pæn del af opmærksomheden. Det ville Fogh med stor sikkerhed aldrig selv have accepteret, hvis han havde stået i Løkkes situation.
Foghs statsministerperiode kiler sig ind imellem Poul Nyrup Rasmussens tid og Lars Løkke Rasmussens tid. Fogh vil i historiebøgerne slå Nyrup klart – simpelthen i kraft af, at han ved kanonvalget i 2001, ret overbevisende væltede ham ud af regeringskontoret.
Og efterfølgeren Lars Løkke Rasmussen, som har været regeringschef i snart et år, har siden nytår været så meget ude i tovene i en grad, som man aldrig så med Fogh i hans regeringstid.
Løkkes nylige problemer med vælgerne er hovedsageligt selvforskyldte. Han har ingen politik på hylderne og vælgerne savner tilsyneladende den foghske handlekraft og brutalitet ikke mindst som leder af regeringen og i forhold til regeringspartneren de konservative. Bevares. Oppositionen er i disse år også langt stærkere end under Fogh, og så har pressen slet ikke har samme respekt for den nye statsminister, som den havde for forgængeren.
Bundlinjen er, at Foghs stjerne simpelthen lyser klarere end Løkkes ditto, hvilket må irritere statsministeren grænseløst, mens det sikkert luner hjemme hos Fogh i Bruxelles.
Foghs spindoktor, som fulgte med ham til NATO, Michael Ulveman får ikke sine penge for, at få Løkke til at fremstå som en kæmpesucces som regeringschef. Man fristes næsten til at sige: Tværtimod.
Den for tiden meget omtalte filminstruktør Christoffer Guldbrandsen har, som de fleste efterhånden er klar over, anklaget forsvarsminister Søren Gades pressechef Jacob Winther for i april 2007 at lække den fortrolige oplysning til TV2, at Jægerkorpset skulle udsendes til Irak.
Lækagesagen og især omtalen af den er selvsagt ikke ligefrem noget, der gavner regeringen, som bliver kritiseret for ikke at ville finde den person, der lækkede for tre år siden.
Guldbrandsen afviser selv, at han er drevet af hævntørst over, at Winther og Ulveman i 2005 i forbindelsen med dokumentarfilmen 'Den hemmelige krig' vandt spinkrigen imod ham og hans makker, manden med lydfilen Nils Giversen. Det var ellers netop dette motiv, som TVA-studieværten Reimar Bo Christensen sidst i interviewet i søndags foreholdt Guldbrandsen.
Her er, hvad Guldbrandsen svarede:
'Nu nævnte I selv, at kalde det her en spinkarrusel. Jeg tror, det her er et meget godt eksempel på spin.
Fordi hvis vi husker tilbage på den film, hvis vi nu skal tage den op, Den hemmelige krig. Det vil jeg meget gerne.
Så var kritikken i meget høj grad rettet imod statsministeren og Statsministeriet.
Det er ikke blevet spunnet, at vi skulle have et problem med dem. Det er der meget gode årsager til.
Jeg er ved at lave en ny film, hvor Anders Fogh Rasmussen medvirker. Han var daværende statsminister på det tidspunkt. Og mange – nogle af de medarbejdere, der arbejdede på '“ at spinne det imod os dengang, er nogle af mine nære venner i dag. Så jeg kan slet ikke genkende det billede.
—————————————————————————————-
Det er bemærkelsesværdigt, at se Guldbrandsen triumfere overfor den nuværende regering på denne måde og ikke mindst de ganske mange seere en søndag aften lige efter 'Livvagterne'.
Det er desuden smart af Guldbrandsen, at han åbenbart bruger Foghs forfængelighed til en søndag i den bedste sendetid at flashe, at han har evnet at slå en kile ned imellem den nye og den tidligere statsminister. I hvilket omfang Foghs spindoktor '“ som aldrig har været en fan af Løkke og vice versa – har medvirket til at forberede Guldbrandsen i interviewet, skal ikke kunne siges. Men at Ulveman naturligvis er under mistanke for at hjælpe fjenden nu, hvor han åbenbart igen er blevet 'nær ven' med Guldbrandsen. Det siger sig selv.
Jeg gætter på, at Løkke raser i sit stille sind over på denne måde at blive hånet af Guldbrandsen, der således river ham samarbejdet med Fogh i næsen.
At Fogh/Ulveman er gået i kompagniskab med en person, der lige nu skaber store problemer for Løkkes forsvarsminister og dermed regering er derfor næppe noget, der bidrager til de i forvejen ikke for alt for varme følelser mellem Løkke og Fogh.
Men hvad skyldes så Guldbrandsens 'tilgivelse' af Ulveman, når nu han fører korstog mod Winther. Tjah, Et gæt: Det talte på pluskontoen, at Ulveman undlod at medvirke (og triumfere) i Journalistens artikel om Spinkrigen i forbindelse med “Den Hemmelige Krig”, og så har spindoktoren jo givet Guldbrandsen adgang/overtalt sin chef til, at han kan lave en ny dokumentarfilm, hvor Fogh – igen – indtager hovedrollen.
Efter hvad jeg er blevet oplyst, så handler Guldbrandsens film om hele situationen omkring valget af Fogh som Nato-generalsekretær og hans videre færden i jobbet. Utvivlsomt en film, som er sponseret af en TV-fond dvs. licensmidler under DR.
Vil Løkke så til evig tid være på krigsstien overfor Guldbrandsen? Næh. Han skal såmænd nok falde ned og til patten om nogle år (hvis han altså stadig sidder i stolen), og især hvis filminstruktøren foreslår Løkke at lave en film.
Om ham selv.
46 kommentarer til “Foghs kamp for historien”
Det store spørgsmål er naturligvis, om Løkke nogensinde kommer til at træde ud af Foghs skygge. Tror du Løkke snart er klar til et faderopgør med Anders og hans folk? For den indirekte modarbejdning, du troværdigt redegør for her, forekommer sikkert også blandt ministerne. For har Løkke andet valg end at sætte sit eget hold, der skylder ham og ikke AFR noget?
Lige en kort regibemærkning: Er det nu så klart, at Fogh var en bedre statsminister end Nyrup. Det afhænger vist af øjnene, der ser og hvilke kriterier man lægger for dagen 🙂
Det er så fortvivlende at venstrefløjens drenge som Guldbrandsen kan gå på vandet. Det er vi desværre også medvirkende til. Sagen får ingen konsekvenser for Guldbrandsen og Giversen, bortset fra at Giversen skal da møde på arbejde et nyt sted. Jeg er sikker på at det er en fjer i hatten.
Hovedårsagen til at Guldbrandsen m.fl. kan gå på vandet er de offentlige kasser altid står på vid gab for dem.
Relationen Ulveman og Guldbrandsen kan også medvirke til at forklare, at Guldbrandsen ikke gik ud under valget i november 2007, men ventede til januar 2010. Den politiske dagsorden var nu ledig efter, at klimatopmødet var overstået og efter, at “kammerat” Ulveman var rejst med Fogh til Bruxelles.
Jeg er dog ikke enig i, at Guldbrandsen vil blive taget til nåde, der er mange politikere såvel som journalister, der mildest talt vil se skævt til ham. Både Løkke, Gade, Winther og ikke mindst Rasmus Tantholdt!!
Fremtiden må vise, hvem af os der får ret!!
Jeg kan anbefale Rachlins udmærkede kronik i JP om “sagen”
http://jp.dk/opinion/kronik/article1983352.ece
Jarl er nok i det misantropiske hjørne i dag…
Måske er det også meget belejligt for den nuværende regering, at Fogh fremstår som en som kæmper for at redde sit eftermæle. Med et billede af en sådan “kæmpende-Fogh” bliver der jo sået tvivl om Foghs regeringstid faktisk var så fantastisk!!!
En sådan tvivl eller et sådan lidt ridset billede af Foghs regeringstid er ikke mindst opportunt for de nuværende regeringsledere (Lene og Lars) i en situation, hvor vi står foran at skulle gennemføre store økonomiske reformer!!
Hvad er din egen dagsorden Jarl med det seneste blogindlæg? 😉
4. Ã…hr ved du nu hvad. Det går såmænd. 🙂
5. Skal jeg absolut have en dagsorden? 😉
6
Nej du skal ikke absolut have en, men de fleste velovervejede mennesker har en?? 😉
Du må selvom, at du ikke vil betragte sig selv som velovervejet, men i så fald er det en betragning med en ikke særlig stor troværdighed!!! 😉
Korrektion til 7:
“dig selv” og ikke “sig selv”
7. Øh. Ved du hvad? Jeg skriver min blog, som jeg har gjort i 3 ½ år. Og så kan du læse den eller lade være og tænke præcis, hvad du synes. 🙂
Det er noget af en påstand at hævde, at Fogh var en bedre statsminister end Nyrup. Mere cool og tjekket jovist – men Nyrup havde dog modet til bl.a. en række store arbejdsmarkedsreformer, dagpenge og ja, efterlønnen mv. Et mod som Fogh aldrig nogensinde udviste.
9
Min “kommentar 7” var faktisk ment som et “ironisk-formuleret” kompliment i forhold din personlighed, men det blev tilsyneladende ikke opfattet således 🙂
Jeg havde ikke forventet svar på mit spørgsmål angående din dagsorden, da det faktisk er givet i den præsentation af bloggen som “uafhængig liberal blog”
Det betyder ikke, at jeg ikke opfatter dig som uafhængig af regeringspartierne, men du har i hvert fald et ideologisk fællesskab med partierne, der uundgåeligt påvirker de “redaktionelle” valg som du foretager!
Og selvfølgelig kan jeg læse og tænke, hvad jeg vil, og det har jeg vidst også i rigt omfang vist, at jeg har gjort her på bloggen 🙂
Apropos Fogh, så kan forfatterne til den nye bog, “Præsidenten”, om ham, Troels Mylenberg og Bjarne Steensbeck, i disse dage ses på DK4 i programmet “Bøger i virkeligheden”.
Nu har jeg tidligere kritiseret de to herrer, men de klarer sig faktik temmelig godt i det pågældende program, og de kommer også ind på nogle af de ting, der nævnes i dette indlæg angående Foghs forhold til Løkke.
Her er et link til DK4’s egen omtale af udsendelsen: http://kortlink.dk/7fq3
P.S: Cavlingprisen til den/de journalister, der finder ud af, hvad hele processen med at gøre Anders Fogh til Nato-generalsekretær har kostet de danske skatteyderere. Mit gæt: et trecifret millionbeløb og tvungen slugen af adskillige kameler, vi måske aldrig får den fulde sandhed at vide om. Hvorfor blev eksempelvis den grønlandske olie foræret væk under processen?
Det var dog en besynderlig analyse, at det faktum, at Fogh slog Nyrup i et folketingsvalg i 01 skulle gøre, at Fogh automatisk “vinder” over Nyrup, når historiebøgerne om denne periode i dansk politik, skal skrives om føje år. 🙂
Til Foghs fordel tæller, at han slog Nyrup i en valgkamp og det er ret enestående i dansk politik, at en siddende regering bliver væltet i en valgkamp (historisk set plejer danske regeringer at vælte sig selv og overlade tømmerne til hesten til oppositionen). Det tæller da også i en vis grad til hans fordel, at han som en af de få ikke forlod embedet som en nedslidt mand, men derimod kom videre til andre udfordringer.
Imod ham tæller dog i ganske betydelig grad at han aldrig formåede, at bruge det økonomiske opsving til noget. Han sad i spidsen for en regering, der oplevede et opsving ikke set siden 60’erne, og han formåede ikke at sætte et eneste større politisk fingeraftryk, der vil komme til at stå som hans politiske eftermæle.
Man kan klandre Nyrup for mange ting, og som VU’er i 90’erne bærer jeg da også en ganske betragtelig animositet overfor Nyrups regering i mit hjerte. Men overordnet set formåede han, at føre en økonomisk ansvarlig politik, hvor der ikke var en nervøsitet for at træffe upopulære beslutninger, der direkte gik imod hans kernevælgere. Herunder dagpenge reform, pinsepakke og efterlønsreform, endog liberalisering af flere statsvirksomheder, som fx telefonvæsenet.
Står Fogh bedre end Nyrup? Måske når det kommer til herr og fru Kakkelbord, når de skal debattere verdens begivenheder over en kop kaffe og en vandkringle. Men det er bestemt ikke familien Kakkelbord, der skriver historiebøgerne.
Noget ganske andet er; Thomas Larsen, landets bedste analytiker, ifølge ham selv, har idag begået en særdeles kritisk analyse om Lars Løkke Rasmussen og Søs Marie Serup. Ser du det som et led i AFR’s kamp for at komme til at positionere sig selv i et positivt lys for eftertiden? Thomas Larsen nærer ikke ligefrem den samme næsegruse beundring for Foghs efterfølger, som han gjorde for Fogh. 🙂
Thomas Larsen er ikke tilstrækkelig “kynisk” i hans analyser. Derfor både bliver han forarget når Søs skriver på facebook, som hun gør, og tror på Fogh, da han sagde: “jeg bliver i Danmark”
13. Jeg er ikke uenig i mange elementer i din analyse, men 2001 var den eneste gang de to tørnede sammen og Fogh vandt stort.
Jeg er ikke Fogh-fan – og Nyrup gennemførte flere fornuftige reformer, men jeg tror stadigvæk at Fogh vil rangere højere end Nyrup målt med historiske alen. Og sindbilledet på det er 2001-valgsejren.
Thomas Larsen har ikke så meget at skrive om for tiden og så var Søs Marie Serup så venlig at levere inspirationen til en analyse.
Nej, jeg tror naturligvis ikke på, at TLs krÃtiske analyse er en del af Foghs kamp for eftertiden. Nu må vi trods alt give Berlingskes personalechef på Christiansborg/politiske kommentator en lille smule credit.
Der er jo ingen, der synes, at det går fremragende for den borgerlige regering vel? Og selv Larsen kan se det.
15. Det er nok blot mig, der overtolkede Thomas Larsens analyse, da jeg læste den umiddelbart efter din, slog tanken mig blot. Da T.L. jo trods alt var kendt for at have et udmærket forhold til Fogh i dennes regeringstid. My bad. 🙂
Foghs regeringstid er vel bedst kendetegnet ved deltagelse i onde krige i fremmede lande og at der blev brugt penge i et tempo, der ville gøre en flok fulde sømænd på orlov flove. Det er vel nok til at gøre ham forhadt af liberale, men vellidt i den brede befolkning.
@13:
“Det tæller da også i en vis grad til hans fordel, at han som en af de få ikke forlod embedet som en nedslidt mand, men derimod kom videre til andre udfordringer.”
Jeg tror nu godt man kan kalde posten som formand for de europæiske socialdemokrater “andre udfordringer”. Om det så er marginalt mindre prestigefyldt end posten som embedsmand i NATO vil jeg lade offentlige administratorer afgøre 🙂
18. Jeg tror man skal være socialdemokrat for at mene, at Nyrups post som formand for de europæiske socialdemokrater, er andet og mere end en retrætepost. Nyrup har fået en vis oprejsning i sit europæiske arbejde, det vil jeg gerne medgive, men det ændrer dog ikke på, at han blev smidt ud af dansk politik på røv og albuer. Først af landets vælgere, siden af Mogens Lykketoft og de hjemlige socialdemokrater.
Det forløb kan man så mene om hvad man vil, men det bør være åbenlyst, at det er mere positivt at selv vælge sin exit, som Fogh gjorde det – frem for at blive ydmyget i offentligheden, som Nyrup gjorde det.
Hej Jarl. Lige et spørgsmål: Er det helt normalt at en spindoktor som Winther er clearet til den slags oplysninger? Ansatte i forsvaret skal normalt gennemgå en hel del sikkerhedschecks, før de får adgang til informationer, der er væsentligt mindre saftige end fremtidige deployeringsplaner. Ellers tak for en god blog.
mvh
Niels
OMFG, en omgang konspirationsknald, Cordua.
Hvis du havde fulgt lidt mere med i, hvad der blev sagt og skrevet i f.m. Den hemmelige krig, vil du vide, at Ulveman og Gulbrandsen allerede før tilblivelsen af filmen var venner, og at Ulvemann faktisk inspirerede Gulbrandsen til at lave filmen og var sparringspartner i den første del af forløbet.
Ulveman fik så job hos Fogh og kom derfor til at stå i den bizare situation, at han skulle demontere den bombe, han selv havde været med til at konstruere. Som den prof, han er, løste han selvfølgelig sin opgave. Men ligefrem at stille sig op i Journalisten og prale, så dum er manden altså ikke, og Jakob Winther har nok også fortrudt sin selvpromovering i det organ.
At du oven i købet får det hele sat ind i ramme, hvor Ulveman er i gang med at jorde Løkke for at fremstille Fogh i et bedre lys, får en dybt paranoid person til at fremstå afbalanceret i f.t. dig.
Nu ved jeg godt, at dine klakører vil falde over mig som venstreorienteret, og at du vil henvise til, at jeg ikke behøver at læse din blog. Det sidste er selvfølgelig sandt, og jeg håber ikke, at den vægt, jeg har tillagt dine tidligere indlæg, har været fejlplaceret. Så underbyg venligst dine vilde påstande om Fogh/Ulveman-konspirationen mod Løkke, så jeg ikke bliver helt desillusioneret.
Mvh. Jan
P.S.: Ganske bemærkelsesværdigt, at du rater Fogh højere end Nyrup i historisk perspektiv. Som liberal burde du være mindre begejstret for en mand, der i stedet for de helt nødvendige reformer markant øgede det offentlige forbrug '“ begge dele med store konsekvenser for det fremtidige skattetryk. At manden samtidig har medvirket til voldsomme indskrænkninger i de liberale frihedsrettigheder bl.a. i f.m. terrorpakkerne, burde trække yderligere ned i regnskabet
@20
Ja, det er normalt, at civilt ansatte i eksempelvis forsvaret, Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet får adgang til den slags klassificerede oplysninger. Men det forudsætter, at de kan sikkerhedsgodkendes.
21. Jeg har skam fulgt godt med og er da udmærket klar over, at Ulveman var indblandet i projektet med den hemmelige krig, lige før han blev spindoktor for Fogh. Det er temmelig godt beskrevet, så du er ikke den eneste i hele verden, som er opmærksom på det.
Det er altid godt at blive belært at så indsigtsfulde læsere som dig, som kan fortælle én, hvor meget man tager fejl…
Nu fik dig også fortalt mig, at jeg er paranoid og så er grundlaget jo ligesom lagt for at vi kan nå hinanden… 🙂
@ Jarl
I din seneste analyse har du en underliggende præmis om at der foreligger et modsætningsforhold mellem Ulvemanns ansættelse hos Fogh og den nuværende statsminister. Hvorfra har du dit “tværtimod”???
Jeg holder meget af din blog, som jeg kan lade være med at læse…:-), Men jeg er mere nysgerrig efter at vide hvorfor den på mange måder kontraintuitive påstand om at Ulveman/Fogh skulle forsøge at skade Løkke gennem Guldbrandsen.
Har du andet i ærmet end beskrevet? Eller kan det udlægges som lige lovlig meget champagne ovenpå seneste succes?
24
God og spændende analyse den her.
Er det en overfortolkning at mene at Fogh for sit eftermæles skyld ligefrem ønsker at Løkke taber næste valg for at han kan sige at krisen ( og nedslidningen ) havde betydet at hans afgang ikke betød noget ?
Hvis Løkke derimod vinder på ihvetfald en delvis reformdagsorden ( han har dog “givet” C plads til at markere sig og udstukket mål der kun kan nås med vidtgående reformer ) vil det kunne give ridser i Foghe eftermæle og det er vel den strategi Politiken har.
Politiken havde , overraskende ihvertfald for mig, en meget positiv bedømmelse af Løkkes nytårstale og regeringsseminaret og avisen forsøger tilsyneladende det modsatte.
At ramme Fogh gennem Løkke.
meget er du god til, cordua, men at håndtere kritik hører ikke til dine mest påtrængende egenskaber.
25. Det er nok rigtigt. Jeg skelner dog mellem kritik fremsat i nogenlunde høviske vendinger og massiv urespektabel nedrakning.
Det første tager jeg alvorligt og behandler med respekt, det andet er jeg fuldkommen kold overfor.
23. For det første bygger min analyse, som er – indrømmet – på kanten, på observationen: at Guldbrandsen triumferede, som han gjorde i “21 Søndag”.
Der var i mit sind ingen tvivl om, at han med sine udtalelser forsøgte at sætte en kile ind mellem Løkke og Fogh. Selvfølgelig også for at retfærdiggøre sit eget projekt med at få skovlen under Winther.
Når man nu ved fra tidligere, at Løkke og Ulveman har været ganske meget på kant med hinanden, og at Fogh er meget optaget af, at genskinnet fra hans regeringstid gerne må lyse klart/klarest i fremtiden, så synes jeg egentlig at det er fair, at påpege dette efter min mening ret indlysende modsætningsforhold også mht interesser.
Hvorvidt Ulveman ligefrem har handlet konkret i denne sag i forhold til medier osv? Nej, det tror jeg egentlig ikke. Men da “Ulven” tilsyneladende er så “nær” en ven af Guldbrandsen, så skal ingen bilde mig ind, at spindoktoren ikke har kendt til filmmandens projekt om at sænke Winther. Og det er da meget behændigt/finurligt/tankevækkende, at Løkke-regeringens største plageånd p.t. laver film om forgængerens meritter i international politik?
Kald det paranoia, vild spekulation osv. Men ikke desto mindre, så er det da et forhold, der bliver bemærket. Takket være Guldbrandsens udtalelser og trang til at retfærdiggøre sig i TV i søndags.
24. “Er det en overfortolkning at mene at Fogh for sit eftermæles skyld ligefrem ønsker at Løkke taber næste valg for at han kan sige at krisen ( og nedslidningen ) havde betydet at hans afgang ikke betød noget”
Det afhænger af hvilke kyniske briller man tager på.
Personligt mener jeg ikke at der er nogen øvre – eller snarere NEDRE grænse for Foghs kynisme.
Men Fogh skal da nok vare sig for at udtale sig i en retning, der kan fortolkes på den led. Han er jo superprof. Også på den led.
20.” Er det helt normalt at en spindoktor som Winther er clearet til den slags oplysninger? Ansatte i forsvaret skal normalt gennemgå en hel del sikkerhedschecks, før de får adgang til informationer, der er væsentligt mindre saftige end fremtidige deployeringsplaner.”
Det har jeg ingen præcis viden om, men mon ikke? Jeg tror – at jeg i dette spørgsmål – ligger på linje med svaret i 21.
Tak for en meget læseværdig blog. Du er citeret i dagens Jyllands Posten den 19. februar 2010 “Lækage gav blogrekord”.
http://jp.dk/morgenavisen/erhverv/article1984476.ece?ncc=1
“Lækage gav blogrekord”
“Den politiske blogger Jarl Cordua nåede i sin dækning af lækagesagen i sidste uge nye højder i antal besøgende. Undervejs i forløbet var han flere gange først med nyheder i sagen, der udviklede sig hastigt, og det trak læsere til, at han var både halve og hele døgn foran etablerede medier. Fra normalt at have 800-1000 læsere, var det mere end dobbelt op, og i løbet af torsdagen kom jarlcourdua.dk op på 2.500 besøgende, og det er mere end under den hidtige rekord, der stammer fra 2007-valget. Men den 3 1/2 år gamle blog er og bliver en hoppy, bedyrer han, for der er ingen penge i det. “Det er så lidt, at det er til at dø af grin over. Jeg får noggle private bidrag, som du kan kalde lommepenge. Dete r nogle gange få tusind kroner om året” fortæller han.”
Artiklen er skrevet af Jacob Brejnebøl Knudsen og findes i Erhverv & Økonomi.
Jeg vil gerne rose din dækning af lækagesagen som jeg synes har været den bedste jeg har kunne finde, hvilket de høje læsertal viser andre også synes.
I øvrigt er det en fremragende blog du skriver. Dine kommentere og analysere om aktuelle emner om dansk politik finder jeg heller ikke bedre andre steder. Du er meget ofte den første hjemmeside jeg læser når jeg står op og den sidste inden jeg går i seng. Sådan har det i hvert fald været de sidste uger, hvor din dækning af lægekagesagen med længder slår alle krimier jeg ellers kunne finde på at læse.
Stor ros for dit engagement – ærgerligt, at der ikke er penge i det.
30.
Kære Anders,
Tak for din fine hilsen.
Det glæder mig meget at du får noget ud af bloggen. Jeg er jo glad for, at jeg ikke bare skriver for mig selv.
Der er ikke så mange penge i det, men det er måske meget godt sådan.
Du har da altid mulighed for at yde et sponsorat til bloggen efter egen lyst og evne 😉
Det er der i øvrigt nogle stykker her på det sidste, som faktisk har gjort. Og tak til dem! Det luner på en kold februardag! 🙂
Men tak dine pæne ord!
Alt godt
Jarl
Jeg må se om jeg også kan yde lidt støtte mere end i ord.
Hej Jarl
Tak for en super spændende blog.
Jeg ser egentlig blot Guldbrandsens udtalelse om, at han idag er bedste venner med tidligere fjender som det den er – det allerbedste bevis på, at ikke ønsker at føre et hævntogt med sin udtalelse. (jeg siger dermed ikke, at Guldbrandsen har ret, men blot at han bruger argumentet i sit forsøg på at vise sin egen renhed!!)
Jeg synes dog din pointe er meget mere interessant. Og jeg er også enig i, at Ulvemann (og dermed Fogh) højest sandsynligt var vidende om, at Guldbrandsens ville bruge det nuværende samarbejde i interviewet. Men om det er en del af en vel tilrettelagt strategi for Ulvemann og Fogh – det er jeg altså i tvivl om…
[…] 1) Fri mig for mine venner: Fogh flirter med Løkkes onde ånd. […]
Kære Jarl
Jeg tror du kan være rolig (eller urolig), uanset Foghs bestræbelser på at skaffe sig en plads i historiebøgerne, tror jeg eftertiden vil bedømme hans regeringsperiode til under middel. Ikke mindst vil bedømmelsen være hård fra egne rækker. For var det ikke i den periode man kogte politik ned til de snævre spørgsmål, hvor man i en historisk opgangsperiode ikke forebyggede de problemer, som nu tårner sig op for Løkke. Arbejdsmarkedsreformerne, velfærdsreformerne,hvor blev de af. Fraværende, totalt fraværende. Fraværende var dog ikke begrænsningen af menneskers frihed, de små dumme forbud, som resultat af en lige så smådum symbolpolitik; knivforbud, fyrværkeriforbud og øget overvågning. Selv jeg der er sosse, græder med de liberale. På denne tarvelige baggrund har Lars Løkke måske ligefrem en chance for at blive en borgerlig helt – uanset hvor meget dokupladder Guldbrandsen laver. Men det kræver selvfølgelig politik på hylderne. Og fremfor alt mod…
Fogh har mistet sin plads i den liberale himmel 🙂
http://www.berlingske.dk/kommentarer/den-store-taber-i-laekage-sagen-pressen#new
36. Pladsen i den liberale himmel mistede Røde Anders vist allerede dengang i 70’erne, hvor han som VU formand, var fortaler for en af fagforeningens kongstanker: Økonomisk Demokrati. 🙂
@38 – Seriøst – Har AFR gået ind for ØD? Der har jeg fantastisk svært ved at forestille mig. Jeg har mange forbehold omkring hans hamskifte og efterfølgende besværlige forhold til liberalisme, men at han i sine unge år skulle have haft forståelse for ØD det er ærlig talt nyt for mig. Kan du ikke uddybe?
@39: Jeps, den er sådan set god nok. Jeg har et sted–men ikke lige ved hånden–et herligt citat, vistnok fra VU’s landsmøde ca. 1975, hvor han argumenterer for det retfærdige i overskudsdeling (og ikke kun frivillige arrangementer). Det var vistnok ved den lejlighed, han fik tilnavnet “Røde Anders”.
Jeg har i.f.m. små citat-quiz’er i min undervisning tit brugt præcist dét citat, samt uddrag af Per Stig Møllers hyldest til maoismen, mens han var landsformand for KG, som eksempler. Typisk gætter de studerende på, at passagerne stammer fra Svend Auken, Mogens Lykketoft eller Frank Aaen …
Er økonomisk demokrati ikke demokrati for den enkelte, penge i den enkeltes lommer, stående på den enkeltes konto, er det ikke liberal/fri demokrati. Økonomisk magt til den enkelte, er det ikke det frie i økonomisk henseende
For øvrigt er der vel lidt forskellige opfattelser i det enkelte menneske, intet menneske er jo ensrettet indeni, hvad evt. propaganda siger er og bliver noget helt andet.
Hvad vil LLR. jo det ved vi en del mere om når han kommer med regeringens forslag, ? kan så være hvad forslagene så indeholder af ham.
Jeg ville foreslå politikerne fortæller hvad de selv vil og hvad det indebærer ? -, i stedet for børnehaven med at rakke hinanden ned. Gi os noget at tage stilling til i stedet for det andet pladder
Jamen er der noget galt i at ønske et så godt som muligt eftermæle, alt er vel som øjnene der ser, og således vedbliver det at være sålænge vi ikke ser ens på vores omgivelser som heller ikke der ens, langt fra.
Ifht. AFR’s eftermæle og næste valg, ville det så ikke se bedre ud for Foghs lederevne hvis han formåede at dels oplære en god efterfølger, dels overlevere et regeringsflertal der kunne performe over middel?
Med andre ord, vil Fogh ikke fremstå som en langt bedre leder hvis Løkke bliver genvalgt, end hvis han bliver sparket ud ved første valg, bl.a. fordi Fogh har sat mange aktier i en klimakonference, fordi Fogh har forsømt at forberede landet på økonomisk krise mv.
Som jeg ser det vil Løkkes evt. lussing ved et kommende valg også kaste et dårligt lys på Foghs sidste regeringsperiode – med mindre han seriøst får distanceret sig fra den politik Løkke fører… Hvilket så først kan gøres efter et valg, hvis ikke Fogh skal fremstå som manden med kniven.
vh
Flemming
Spændende diskussion om hvem der er den bedste statsminister. Det er lidt svært for alle politiske nørder har jo deres sym- og antipatier.
Jeg må sætte Fogh klart højere end Nyrup. Det er klart at på økonomi og reformer var Nyrup en af de bedre socialdemokrater og Fogh stod for en skuffende borgerlig regering. Men der er også så meget andet. Nyrup bliver af flere historikere anset som en administrator, der var god med økonomi, men politisk fik han ikke gjort så meget væsen af sig. Jelved kørte meget rundt med ham, og da der begyndte at komme problemer med udlændinge, skete der ikke så meget, selvom han udnævnte først Thorkild Simonsen og senere Karen Jespersen som indenrigsministre, der begge ønskede stramninger. Men de Radikale og venstrefløjen i hans eget parti handlingslammede ham, og der skete ikke så meget. En mere stålsat statsminister kunne godt have trumfet det igennem tror jeg. At mange mest husker Nyrup for cykelhjelmen, synes jeg siger noget om hans manglende resultater.
Fogh må være lavet af teflon, han var først en del af Venstres venstrefløj med ØD i 70’erne. Han støttede så aldrig de socialdemokratiske ØD-planer, da de mente det var fagbevægelsen der skulle fordele pengene. I 80’erne var Fogh så den liberale skatteminister der var i regering og opposition på samme tid, som sluttede med en liberal bog han skrev efter en uheldig afgang, og da han så blev formand, var han pludselig den der forsvarede velfærdsstaten. Alligevel havde han et image som troværdig og som om man vidste hvor man havde ham.
Men Fogh har udrettet ting politisk. Ført os ud i to krige, den ene meget kontroversiel og udenom FN, og slap meget billigt i forhold til hans kolleger i USA, UK og Australien. Hans opgør med smagsdommerne tror jeg er meget undervurderet. I dag kan man nærmest ikke stille sig op som uvildig ekspert om politiske forhold. Alle kan man sige imod, før det var der en slags holdningselite, for eksempel Morten Kjærum fra Center fra Menneskerettigheder, der før 2001-valget sagde at man ikke kunne stramme udlændingepolitikken mere uden at krænke menneskerettighederne. Fogh fik også ændret hele den kommunale struktur. Og i den offentlige debat var han dominerende og virkede altid et skridt foran oppositionen. Så kan man være enig eller uenig med Fogh, men han fik udrettet en del, og flertallet accepterede hans ændringer og straffede ham ikke ved to valg.
At Fogh gjorde for lidt ved det økonomiske, var nok en benhård kalkyle at han ikke ville foreslå noget der var umuligt at gennemføre, og muligvis kunne gå ud over hans troværdighed. Henrik Qvortrup har flere gange påpeget at det også er vigtigt med de rigtige fjender, når CEPOS og erhvervslivet flere gange har sagt hans politik ikke var tilstrækkelig, kunne han selv stå som manden i midten og de røde kunne ikke kalde ham ultraliberal.
Løkke har jeg svært ved at se blive andet end en overgangsfigur. Fogh og Nyrup overtog magten fra en politisk modstander, og så kunne man lave en del om. Løkke har været en del af de sidste 8 års regering, og kan derfor ikke lave en masse om. Det eneste kunne være økonomiske reformer, som pilen påpeger kunne gøre ham til en borgerlig helt hvis han gjorde noget ved. Men jeg tror desværre DF er imod, eller vil kræve en pris Løkke ikke kan betale. Men håber da han overrasker mig positivt.
Undskyld en urelateret kommentar her. Jeg har nu været forbi eb.dk tre gange i dag. Sorry.
Første gang: ser at objektet for dagens pøbelforargelse er at nationalbanksledelsen har spist dyre middage.
Anden gang: ser at Tina Nedergaard har været først på aftrækkeren med den populistike forargelse.
Tredje gang: ser at alle er med på vognen.
Spørgsmål: Hvorfor holder de ikke deres kæft? Vil det for Jarls blog ikke være en sjov og oplysningsrig feature med en rangordning af folketingsmedlemmer på et populismometer?
Der gives point på en systematisk måde ud fra antallet af minutter fra EB’s leder lægges på nettet til politikeren siger “det er for dårligt”, “forbud” eller andet pis.
Hej Jarl,
Jeg synes, at det virker helt barokt og kortsigtet, når du vurderer Nyrup kontra Foghs virke på valget i 2001. Der er da ikke andre tidligere statsministre, hvor magtskiftets form spiller en væsentlig rolle i vores vurdering. Selv om vi fx husker Tamil-sagen, er det da primært den økonomiske politik vi husker Schlüter for. Men måske har du ikke noget fordelagtigt at sige om Foghs politik? Jeg synes personligt, at man enten må have en meget dårlig hukommelse eller en aparte prioritering for at mene, at Fogh på nogen måde kan måle sig med Nyrup. Da Nyrup blev statsminister havde landet 300 000 arbejdsløse og kroniske underskud på både offentlige udgifter og betalingsbalancen. Da han blev væltet var arbejdsløsheden mere end halveret og både betalingsbalance og offentlige udgifter var i solide plus. Danmark var forvandlet fra et taberland til et vinderland. Fundamentet blev lagt under Schlüter, men Nyrups liberale politik og hans evne til at overtale fagbevægelsen spillede en væsentlig rolle. Der er da ingen tvivl om, at Fogh var uovertruffen til det politiske spil, men når den førte politik skal vurderes på den lange bane når han på ingen måde i nærheden af Nyrup.
Hvad vil AFR blive husket for? Han løj Danmark ind i Irak-krigen og løj os ud igen da det var politisk opportunt, og selvom det på den ene side er OK, fordi alliancen med USA naturligvis er vigtig, så giver det ham nogle personelige skår i troværdigheden.
Værre er, at han i sin regeringstid ikke bare har undladt at lave nødvendige reformer for at forberede Danmark på ældrebomben, oliens ophør osv., han har decideret ført en politik, som har bidraget til krisen.
Hans regeringstid vil på mange måder komme til at fremstå som otte spildte år, år hvor vi ikke fik taget hånd om integrationen, ikke fik fremtidssikret samfundet, ikke fik lavet en omstilling til grøn energi, ikke fik taget opgør med EU-forbeholdene, ikke fik taget opgør med efterlønnen og den alt for lange dagpengeperiode, ikke fik nedbragt antallet af langtidssygemeldte eller førtidspensionister og så videre.
En båndoptager med beskeden “der er ikke noget at komme efter” havde gjort jobbet bedre og den havde været mindre utroværdig.