Den nye bistands og udviklingsminister '“ eller som Thor Petersen sikkert ville kalde ham: 'Ministeren for Negerpengene', Søren Pind får traditionen tro masser af lykønskninger fra helt almindelige danskerne blandt andet på sin egen Facebookside.
Pind har tilsyneladende også med tiden oparbejdet en fanskare gennem sin medvirken i P3-programmet Mads og Monopolet (M&M), hvor en flok kendisser lørdag formiddag kloger sig om almindelige menneskers problemer. Også på Monopolets hjemmesider får Pind mange gode ord med på vejen, hvor ca. 500 lyttere åbenbart mener, at han skal fortsætte i radioprogrammets panel af “kloge kendisser”.
Imidlertid finder man naturligvis også lidt beske kommentarer indimellem, som mener, at tiden nu er kommet, hvor Pind skal finde på andre ting at tage sig til.
Blandt dem en fru Katrine Fusager Rohde, fra Jylland, der onsdag aften skriver på Mads & Monopolets officielle Facebook-side:
'Nu er M&M jo stedet, hvor vi kan ytre vore meninger, og som fraskilt far til 2 børn forstår jeg nok ikke helt Søren Pinds valg hans kommende arbejdsopgaver + temmelig meget rejseaktivitet taget i betragtning. Det er trods alt ud af døren lørdag morgen… Derimod bakker jeg op om Søren Gade i Monopolet – så kan der også… komme lidt jysk mentalitet ind i københavneriet :)'
Tilsyneladende er Fru Rohde meget bekymret for, om Pinds børn nu vil se nok til deres far i fremtiden og hvorvidt at han evner at overkomme både at være minister og deltage i et radioprogram et par gange om måneden. Det er jo virkelig betænksomt.
Fru Rohde kender formentlig fra sit eget familieliv til problemstillingen med en meget rejsende, travl og udarbejdende mand, hvor der også skal afses tid til at se sit barn fra tidligere forhold osv. Så man må derfor nok regne Fru Rohde som en slags ekspert på området.
Faktisk er det ganske rørende at konstatere den store bekymring for Søren Pind og hans børns trivsel, når man nu ved, hvor meget Fru Rohdes egen mand, europaparlamentsmedlem Jens Rohde, gennem tiden har 'værdsat' partifællen i København. Og særligt nu, hvor Pind også er blevet minister! 🙂
Det er godt at vide, at der selv i Jens Rohdes nærmeste familie i Viborg findes en person, hvis hjerte banker både for Pind og hans børn.
23 kommentarer til “Jens Rohdes kone bekymret for Pinds børn”
Fuldstændig fantastisk kommentar. Da capo.
Familien Rohde er med Helle Thornings ord “løsgående misiler” – hvis fru Rohde nu tog ansvar for hendes og EU parlementarikerens familie ville det være rigeligt for de fleste af os.
Men jysk snusfornuft kender åbenbart ikke længere ikke begrænsningen med ikke at blade sig i andres sager.
Nøj, hvor burde hun bare flette næbbet og passe sig selv!
Et besynderligt standpunkt, at en fraskilt fader skulle være mere begrænset i sit valg af arbejde end andre. Henset til hr. Rohdes kritiske syn på Indre Mission, er det påfaldende at det negative syn på fraskilte skulle komme fra netop den kant.
Facebook er et farligt sted. Hvis Jens Rohdes kone læste den på sine dage ganske fornuftige avis, Politiken, ville hun vide, at statsministerens spindoktor forleden kom grueligt galt afsted med private kommentarer om regeringens skattepolitik på FB. Men det gør hun tilsyneladende ikke.
Jarl Cordua,
også kendt som manden der, iført strikhue (fantastisk forklædning), luskede rundt ved op til flere af Hr. Rohdes vælgermøder for år tilbage.
Pinds håndgangne mand i favntag med Fru Rohde.
Du er en modig mand!!
P.S. Pind ud af monopolet!
6. Ja jeg fornemmer, at du hører til Rohdes fanklub.
Jeg mener nu kun at have deltaget i ét valgmøde med Jens Rohde.(Hvor jeg i øvrigt intet foretog mig, hvilket dog var alt rigeligt til, at Rohde blev frygtelig irriteret herover, at han brokkede sig til Michael Kristiansen) Det var på Park (Østerbro, København!), hvor også Naser Khader deltog. Jeg var ikke klar over, at jeg oppe i Viborg var “kendt” for det. Men der kan man bare se 🙂
Strikhue? Jeg mener ikke nogensinde at have ejet en strikhue 🙂 Skihue går jeg imidlertid gerne med. Det er behageligt, men vist også såre almindeligt.
Det er rigtigt, at jeg er ven med Søren. Det er ret almindeligt kendt. Jeg lægger ikke en gang skjul på det.
Modig? Jeg ved ikke. Skal jeg være bange for familien Rohde eller hvad mener du?
Men hils oppe i Viborg, Troels!
Men hvad er egentlig rationalet bag at bringe Søren Gade ind i billedet? At når Vestjylland har mistet næsten alle “deres” ministre og ikke længere må være med i regeringen, så skal de i hvert fald være med i Mads & Monopolet?! Og har fruen nu også tjekket med Søren Gade, at han er indstillet på at stå tidligt op lørdag morgener og rejse til det stygge København?
@4:
Nu kan kvinder jo godt have deres egne synspunkter uafhængigt af, hvad deres ægtemænd måtte mene 🙂 Det forekommer, har jeg hørt om…
8. Nu er Gade for nogle år siden desværre blevet enkemand, så det går nok.
@9 Derfor kan han jo stadig godt sætte pris på at kunne sove længe 😉
Kære Jarl,
du imponerer med din skarpe analyse, og jeg medgiver dig, at jeg har mere sympati for Rohde end Pind.
Hvorvidt du skal være bange for Familien Rohde, ved jeg virkelig ikke. De er vist ganske lovlydige borgere, så jeg tror ikke du behøver at bekymre dig.
Jeg fastholder dog, at du udviser sandt mandsmod, når du gør dig lystig over en politiker-kone på din blog. Jeg har svært ved at se, at
FB-indlægget fra Jens Rohdes kone er upassende, men nu kender jeg heller ikke så meget til D ´Herrers fortid.
Men du er journalist, og her er det vist “Kvinden”, og ikke bolden, du er gået efter.
I min optik, virker indlægget fra hende, som om det er skrevet med et glimt i øjet.
Min stemme er forresten konservativ, og indlægget er skrevet i undren over dit emnevalg på blokken.
Ligeledes med et glimt ;O)
God weekend!
11. Jeg tror udmærket læserne fint selv kan bedømme, hvorvidt Fru Rohdes skriverier skete med “et glimt i øjet.
Jeg tager egentlig ikke stilling til om noget er upassende eller ej. Fru Rohdes ord om hendes mands partifælle, som hun helt frivilligt lod skrive på Facebook, taler egentlig helt for sig selv.
Det er altid interessant at høre hvad andre mener, hvad man bør skrive om. Du er helt tydeligt ikke fast læser, men er ved denne lejlighed formentlig sendt i byen af familien Rohde for at forsvare fruens skriverier. Det taler jo også helt for sig selv 🙂
Mandsmod? Tjah. Det synes jeg bloggens læsere skal afgøre. I al beskedenhed, så er der altid fuld afsenderaddresse på mine skriverier. Det kan man ikke helt sige i dit tilfælde.
God weekend oppe i Viborg!
Jeg kender intet til fru Rohde. Men det kunne vel også tænkes, at hun har selvstændige holdninger – uagtet hvem hens mand har været i infight med i folkeskolen.
Det ses af og til i det moderne Danmark, at kvinder danner selvstændige holdninger. Der har sågar været kvinder, der ikke har stemt på deres mænd! Fru Dybkjær er jo et skræmmeeksempel.
Super sjovt Jarl – Der er vist ingen tvivl om, at det ville være politisk selvmord at stoppe i Mads og Monopolet. Det er jo en sikker garanti for popularitet og folkelighed. Det har i mine øjne ændret folks syn på Pind gevaldigt (fra nørdet ultraliberalist til en ærlig politiker med meninger). Det er den største årsag til han i dag er minister (sat lidt på spidsen).
Et velmenende råd hvad angår tid, ville være at sjofle med ministerarbejdet før man siger nej til Mads og Monopolet.
Spændende at se krigen mellem Pind (København) og Rohde (Jylland) ikke er død endnu. Apropos krisen i Venstre – Vestjylland.
14. Jeg ser det nu ikke som en krig mellem Jylland og København. Jyderne og folk i Viborg er fornuftige mennesker. Det var jo dem, der hældte Rohde nedad brædtet som folketingskandidat, så han måtte søge opstilling i København.
Så jeg ser ingen landsdelskonflikt vedr. Rohde. Tværtimod 🙂
Jeg mener JPs historie i dag lige vel skarpt vinklet. Bevares Vestjylland havde for et par dage siden 4 ministre. Nu har de ingen. Sådan er det jo. Det går op og ned. Det er jo ikke det samme som at de ingen indflydelse har længere.
Jeg tror medlemskrisen i Venstre især på de kanter hovedsageligt kan tilskrives placeringen af sygehuset plus alm. nedslidning af statsministerpartiet. En medlemstilbagegang må nu engang være størst netop der, hvor Venstre rent faktisk har mange medlemmer.
Det er ikke en forkert historie, men den er lige lovlig skarpt vinklet, som jeg ser det.
15.
Jeg har lige været på fact finding tour i Vestjylland og meldingen fra kerne venstre vælgere på Lemvig Holstebro egnen er at de er voldsomt stødt over placeringen af det nye sygehus i Gødstrup/Herning 120 km væk – samtidigt er dele af akut beredskabet allerede flyttet til Herning, uden der er stille akut alternativer til rådighed for folk i yder området.
Jeg tror ikke regeringen har nogen forestilling om hvor upopulær denne beslutning er. Jeg vil opfordre Bertel til en hurtig tur til området og sikre bekymringerne bliver hørt og håndteret … og han skal nok ikke tage Bent Hansen med – med mindre han gerne vil have en ny formand for Danske Regioner.
Just hjemkommet fra Danmark bliver jeg ikke skuffet, når jeg læser her som det første jeg foretager mig på nettet. Touché Jarl. Så underholdende og godt set. Just keep going 🙂
Politiken.dk har denne delikate historie om den afgåede forsvarsminister,
Søren Gade (V) orienterede som en af de allerførste en filminstruktør om sin beslutning om at trække sig fra dansk politik.
Derfor kan TV 2 på tirsdag vise dokumentarfilmen ‘Søren Gade – de sidste 48 timer’, der følger ministeren fra sidste søndag, til han trådte tilbage tirsdag og vendte hjem til Holstebro.
….
Instruktøren bag filmen er Kasper Torsting, der også stod bag en relativt ny portrætfilm af Søren Gade, ‘Krigsministeren’, som blev sendt på TV 2 for nyligt. Torsting fik sidste søndag et opkald fra Søren Gade selv.
»Han sagde: ‘Kasper, nu fortæller jeg dig noget, som kun statsministeren, og nogle få andre er bekendt med. Og det gør jeg, fordi jeg har fuld tillid til dig’ «, erindrer Kasper Torsting fra samtalen, hvor Søren Gade inviterede Torsting med kamera op på kontoret.
http://tinyurl.com/ykvhh5z
@18: Jeeeeezzzzz … ! Politikere, altså.
Yes, Jeeeeezzzzz…! Politikere!
Her har vi altså Mr. Anti-Spin, Ærlige Søren, Det Autentiske Menneske, der netop IKKE var inficeret af syntetisk symbolpolitik, Manden, der græd for soldaterne, Politikeren, der ikke var politiker, men et menneske som alle andre vestjydere!
Og hvad har vi så nu: Den kyniske medie-manipulator, der allerede planlægger sit come-back med en “sugar-coated” og sikkert tårevædet promotion film i bedste sendetid.
Jeg undrede mig godt nok over det flæberi, vi var vidne til forleden. Det var åbenbart instuderet til selvpromoveringen. Smagløst.
Dejligt at vi omsider er ved at få ligestilling, det har aldrig skortet på kritiske kommentarer til kvinder (vist mest fra andre kvinder) der vælger karrieren og fravælger børnene, enten at få dem eller selv at sørge for boller og kakao til de små pus.
Men nu kan forældrepolitiet også gå efter et hankønsvæsen med samme moraliserende forargelse.
At jeg måske hellere havde set ligestillingen gå den anden vej, så vi ikke blander os i andres måde at leve på, medmindre det bliver kriminelt, er en anden sag. Jeg vil prøve at leve i håbet om at det måske kunne være et første skridt på den lange vej, en “beginning of the beginning”
“Oh the children…Won’t somebody please think of the children…”