SFs landsmøde i weekenden sendte igen et krystalklart og tydeligt signal til VKO: Den tid er nu endegyldigt slut, hvor SF insisterede på at optræde som lalleglade amatører i forhold til brugen af medierne og i deres politiske kommunikation, og hvor VKO kunne slippe for at tage partiet alvorligt.
Ligesom det er tilfældet hos VKO-partierne og S er meget lidt på SF-landsmøde overladt til tilfældighederne. Landsmødet gav i det hele taget indtryk af blive ganske professionelt afviklet, hvor der blev kommunikeret klare gennemtænkte budskaber ud til de vælgergrupper man ønsker at ramme, som man så det med Villy Søvndals klokkeklare valgløfte om at der skal være to lærere i de yngste folkeskoleklasser. “Det gennemfører vi, når vi kommer til magten”, sagde SF-formanden. Dvs. Rød kontraktpolitik a la Anders Fogh Rasmussen. Det bliver ikke det sidste valgløfte fra den kant. Mon ikke Villy har mindst 3-4 løfter i ærmet af samme kaliber frem mod valget? Rygterne om kontraktpolitikkens død er altså stærkt overdrevne. Philip Gould lever!
SF holdt landsmøde i det kæmpestore Odense Congress Center, som blandt andet også Venstre har haft for vane at afholde landsmøde. I gamle dage foregik SF-landsmøder ellers på folkeskoler i Københavnsområdet, hvor deltagerne krøb i soveposer på luftmadrasser i små gymnastiksale. Nu til dags bor SF'erne imidlertid på hotel præcis ligesom alle andre mennesker.
Netop de mange fordomme om den typiske SF’er blev taget ved vingebenet og luftet af en veloplagt Helle Thorning-Schmidt, der søndag morgen blev modtaget som en rockstjerne af SF'erne. Ved at tage fat om fordommene om, at mændene i partiet historisk set ikke ligefrem har været rollemodeller for Dansk Herremoderåd, så forsøger Thorning med sine kvikke hentydninger til fordommene, som alle grinede af, ganske kvikt at afmystificere, hvad det vil sige at være en moderne SF'er. Naturligvis passer det lige ind i den succesfulde strategi, der er ved at gøre SF til det 3.-4. moderne catch-all socialdemokratiske folkeparti i stil Venstre under Anders Fogh Rasmussen, de Konservative under Poul Schlüter og naturligvis i det klassiske socialdemokrati.
I øvrigt har Thorning alt at takke SF for. Efter fem år har hun ikke formået at give sit parti fremgang. Der er åbenbart intet synligt pres i befolkningen for, at Thorning skal være statsminister. Det er meget underligt at ingen i pressen dyrker det ellers enestående og ret iøjnefaldende skisma, at en socialdemokratisk statsministerkandidat tilsyneladende ikke ved egen kraft evner at vinde regeringsmagten.
Der var dog et par enkelte ting, der drillede SF'erne i weekenden. Tilsyneladende irriterer det nogle af de gamle græsrødder, at Søvndal bruger sin pondus til at få valgt sin protegé og rådgiver Thor Möger Petersen til partiets næstformand. Möger har for det meste fået god presse, der udråber den unge mand på 25 år som politisk wunderkind. Hans ses som chefarkitekten bag SFs succes i stil med Karl Rove (der næppe er et SF-forbillede). Det er snarere mafia-universet fra 'Godfather'-filmene, der ifølge Möger eget – noget ubetænksomme '“ udsagn, der er inspirationskilde i hans arbejde. Anyway, Möger blev i weekenden valgt ind i SF-ledelsen og alt tyder på, at han kåres om næstformand, når toppen konstituerer sig tirsdag. At manden indimellem begår fejl, er 'Godfather'-udtalelsen et tegn på, ligesom at der åbenbart også er klare grænser for mandens popularitet i SF, hvor især organisationsfolkene i København er kølige.
Det var også sidstnævnte gruppe, der fik på anden vis fik lavet lidt ballade. Det skete da de midt under landsmødet åbenbart fandt på at lække til Berlingske, at de havde haft en kontrovers med partiledelsen om forholdet til DF. SF går meget langt for at tiltrække tidligere SF-vælgere til partiet. Og derfor går øvelsen ikke ud på at se bagud '“ og sparke, men snarere at se fremad og række hånden frem mod de nye vælgere, der tjekker ud fra VKO. Det er dog ikke alle, der lige har fattet – eller accepteret – den del af strategien:
Sådan skrev Berlingske i fredags:
Dansk Folkepartis mulige indflydelse på en rød regerings politik er tilsyneladende så penibelt et tema, at SF-toppen op til denne weekends landsmøde har bortcensureret et forslag fra partiets socialordfører Özlem Cekic og tre SF-lokalformænd om netop det spørgsmål. Sådan lyder anklagen fra SF-lokalformænd, som mener, at de sammen med Cekic er blevet presset af SF-gruppeformand Ole Sohn til at trække forslaget tilbage.
Ifølge formanden for Özlem Cekics partiforening på Bispebjerg, Hans Daugaard, er Cekic tilmed på et møde blevet truet af Ole Sohn med, at hun ville blive frataget sit ordførerskab, hvis ikke hun trak forslaget tilbage.
Ole Sohn benægter dog at han har truet med noget som helst. Ja faktisk afviser han blankt at der er noget om snakken.
Så hvem i SF, der er fulde af løgn. Ja det vides ikke, men begge parter kan da umuligt have ret. Cekic var i hvert fald klog nok til herefter at klappe i som en østers.
Ole Sohns billede som blød, pæn og velmenende mand holder endnu. Men hvor længe? Hvornår krakelerer facaden, og man i stedet ser ham i rollen som den benhårde politiske kommissær, der saver benene af folk, der ikke retter ind?
DFs Søren Espersen er indtil videre forfaldet til at sammenligne Sohns DKP-fortid med DNSAP-formand under krigen Fritz Clausen. Det bliver spændende at se om fællesmængden af mulige SF/DF-vælgere er enige i hans vurdering af Sohn. Jeg tvivler.
SF'erne er i hvert fald helt oppe på dupperne professionelt, når de dummer sig. Det ser man i dag, hvor to SF'ere herunder den pæne Steen Gade er blevet taget i at være medlem af en Facebook-gruppe, hvis deltagere har portrætteret DF'ere herunder Pia Kjærsgaard som nazister. Det er i øvrigt en yndet folkesport på venstrefløjen, som DSU har brilleret med ved flere lejligheder. Senest ved EP-valget, hvor det gik ud over Morten Messerschmidt. I SF er de dog kloge nok til at beklage og sige undskyld, når man er gået over grænsen. Tænk engang, hvis man havde reageret ligeså hurtigt i Venstre under Okman/Facebook-sagen?
Det var også i weekenden, at en måling viste, at danskerne foretrækker Søvndal som indenrigsminister eller socialminister. SFs egne vælgere ser dog snarere Søvndal som udenrigsminister. Så her er måske et felt for de borgerlige at dyrke. Søvndal som godgørende socialminister er et rimeligt ufarligt billede for de fleste danskere, men som udenrigsminister? Er et flertal af danskerne virkelig klar til det? Ã…benbart ikke.
Men skal VKO have bonus ud af at fremmane dette skræmmebillede, så kræver det dog som minimum, at danskerne generelt synes, at den nuværende udenrigsminister gør det fortræffeligt. Og her er der som bekendt lidt at arbejde med'¦
SFs landsmøde gav – helt som ventet – endnu intet svar på, hvilken økonomisk politik S-SF har tænkt sig at føre og hvor de vil finde de ca. 36 mia. kr., som de indtil nu har tænkt sig at finde/bruge. De delegerede havde ikke lyst til at diskutere det, og de journalister, der spurgte fik intet særligt præcist svar. Andet end at planen kommer. Hvornår? Svar: Snart. Man fristes til at fortsætte svaret som en vis Sir Humphrey Appleby: In the fullness of time. When the moment is right'¦.
37 kommentarer til “SFs dage som lalleglade amatører er endegyldigt ovre”
SF har uden tvivl rykket sig langt og man må have respekt for de resultater, Villy Søvndal indtil videre har opnået. Men de sidder stadig ikke på regeringsposterne.
Hvordan vurderer du risikoen for, at boblen brister? Kan man ikke forestille sig, at SF og Villy på et tidspunkt bliver så hypet og overeksponeret, at det giver anledning til en modbølge – lidt ligesom med Jelved og de radicoole? For meget varm luft og for lidt substans..
Morsomt var det da Helle Thorning gjorde grin med fordommene, da hun sagde: “Serveres der kun økologisk mad?” hørte man en del sagde “Ja” nede i forsamlingen.
Fatter ikke at nogen i SF ikke vil samarbejde med DF. Dem har de da langt mere til fælles med end de Radikale, som jeg hører det.
Hørte Thor Petersen (lyder sjovere når man udlader hans mellemnavn) på P1 i dag, en flink mand der er god til at tale sort og ukonkret, så desværre nok en der kan trække stemmer 🙁 han sagde blandt andet at han ønskede en regering med mere frihed og mindre ensretning, modsat den nuværende regering. Den nuværende regering har skuffet på en række områder, men er denne forbudsrække http://www.information.dk/231054 , millionærskat og en række afgifter det der giver mindre ensretning og mere frihed? Så tror jeg mere på Anders Samuelsen.
Lad os håbe gassen går af SF-ballonen, men Lars og Lene er desværre en del fra kampformen.
@Jarl: Jeg hader at skulle skrive dette, men er det helt korrekt, at Sosserne ikke har fremgang? Som jeg ser det, ligger de p.t. til +1-2 pct.point i.f.t. sidste valg. Det er ikke møj, og det er ikke deres skyld, men det er dog et brud på tendensen fra 1998ff.
Bedste hilsner,
Kurrild
Igen vil jeg rose dig Jarl, for at være langt over niveauet i det danske journalistkorps. Både på analysesiden, men også på nyhedsdækningen.
Det har irriteret mig grusomt, at medierne var enige om, at den konkrete Facebook-gruppe havde til formål at kalde DF nazister. Du står alene, når du siger det som det er: Gruppens “deltagere har portrætteret DF'ere herunder Pia Kjærsgaard som nazister.”
Hvis man skal stå til ansvar for alle medlemmer af alle gruppers handlinger, bliver det hurtigt svært at have en profil på noget socialt netværk.
Espersens indlæg om Sohn er ca. 1 1/4 år gammelt og blev i sin tid bragt i Jyllandsposten:
http://www.uriasposten.net/?p=6427
Det er derfor lidt bemærkelsesværdigt, at Ritzau bringer der frem nu – jeg kan i hvert fald dårligt se nyheden i det.
En meget sober analyse. Som vanligt.
Flere kommentarer:
1. Jeg er faktisk selv medlem af Danmarks Løver gruppen på Facebook. Har jeg lige opdaget! Og det er nok hele sagen i en nøddeskal. Der er så mange grupper, at man hurtigt mister forbindelsen til dem og overblikket i det hele taget over, hvad man er medlem af og hvad disse grupper faktisk laver og lægger ud. Og jeg synes selvfølgelig ikke, det er i orden med nazisammenligningerne.
2. Det er indlysende, at voldsomme interne stridigheder på et årsmøde ikke er god presse. Derfor har ledelsen i SF jo netop også gjort alt for, at dette årsmøde skulle være et stort presseshow. Men de SF’ere, der føler sig trådt på med hensyn til, om SF skal holde DF væk, hvis de selv får magt, føler sig jo selvfølgelig forurettet. Og vel egentlig med god grund. Man kan vel med god ret sige, at hvad er indflydelsen ved at sidde i regering værd, hvis ikke man holder fast på nogle principper? Og der er mange i SF, der har som princip at holde DF væk. Ingen tvivl om det. Med den skarptskårne kommunikation og store fokus på udadvendt succes bliver der også virkelig klippet en tå og hugget en hæl. Det kan man vel ikke fortænke baglandet i at beklage sig over?
3. Hvornår brister Villyboblen? Tja, forudsat der overhovedet er tale om en bobbel, så tror jeg, den brister, hvis/når SF kommer i regering. Ikke med det samme, men efter lidt tid. Man skal selvfølgelig altid passe på med sammenligninger, men min umiddelbare tanke er, at SF lidt er som Obama. Det er det nye. Det er forandringen for alle dem, der er trætte af VK-regeringen. I SF kan man selv indtænke alle sine håb og drømme om en anden regering og et andet Danmark. Lige meget hvad, så KAN SF jo ikke andet end skuffe rigtig mange på den konto. Om det brister boblen er nok tvivlsomt. Til det er S pt. for svagt og medlemstilgangen hos SF for stor. Men mon ikke SF i hvert fald bliver mindre end i dag.
Mon ikke at SF mister pusten når alvoren træder frem i valgkampen og regningen for S-SF overbudspolitik bliver udstillet med 40 mia i løfter til nye offentlige udgifter og en finansiering på 0,4 mia må det selv for den mest talblinde humanist fremstå som dybt uansvarligt og ekstremt populistisk.
Især hvis de milde økonomiske vinde der begynder at blæse over landet bygger op til et desideret opsving, så vil S-SF fremstå som dem der fejllæste situationen og ikke være regerings duelige.
Jeg håber meget på at VKO kan fortsætte på LA afgørende mandater, således at vi kan få gennemført de nødvendige reformer og genskabe dansk konkurrenceevne, der er fundamentet for vækst, velstand og den afledte velfærd. Hvis vi ikke havner med den parlamentariske situation er jeg overbevist om at vi står til store globaliserings klø.
#7 Hvis vi til sin tid får valget mellem julemanden og “blood, toil, tears and sweat”, hvem mon den altid eftertænksomme vælgerskare, som altid vejer for og imod, kortsigtet og langsigtet, taktisk men også strategisk, vil vælge? 🙄
Og så vil vi jo være heldige i en sådan teoretisk situation, for det er nok mere sandsynligt, at den kommer til at stå på valg mellem to julemænd. At begges gavesæk er tom, vil naturligvis først fremgå efter valget.
A propos “Og her er der som bekendt lidt at arbejde med'¦”, så har oppositionen for en gangs skyld taget sig sammen: http://lenesrejser.dk/
SF er blevet voksne, de har endelig indset at man får indflydelse ved at ikke kan stå på fløjen og være kritisk. Og er det ikke indflydelse alle politikker ønsker? Bedste eksempel er vel Anders Foghs total ændring af Venstres politik. Den liberale tanke gang forsvandt, til fordel for et midterparti der ønskede at favne bredt, at gøre op med smagsdommeriet og bureaukratiet. Hvad skete der?
Smagsdommerne findes stadig, nu har de bare den “rigtige” blå smag og statsapparatet er større og tungere end nogen sinde. Det er vel ikke så underligt at nogle mennesker i dette land,er blevet klogere og søger nyere græsgange. Under alle omstændigheder så trænger Danmark til nye kræfter. Lene og Lars er ikke i nærheden af i topform. Jeg tror heller ikke at de kommer det inden et valg, selvom de har 1 ½år!
Villys bobbel.
Medmindre SF virkelig træder i spinaten – hvilket jeg næppe tror på – så går luften først ud af ballonen efter folketingsvalget. Hvis Villy og Helle taber, så vil der være en masse skuffede ny-SF’ere som vil se sig om efter noget andet.
3. Du kan godt finde målinger, hvor S har marginal fremgang. Men 1 pct. er i min bog tæt på status quo. S er indtil videre gået tilbage ved FV 2007. Medmindre at Thorning ligger klart over valgresultatet med fx 5 procent, så er det højst usikkert, at S får fremgang.
Det er da et problem, at danskerne åbenbart ikke vil stemme på den måske kommende statsministers parti.
Bevares man kan indvende at Løkke har det samme problem. Men han ER imidlertid statsminister. Thorning er udfordreren. Hvordan kan hun med troværdighed sige, at danskerne ønsker noget andet endsige hende som statsminister?
1. hvornår brister SF-boblen?
Altså det er en selvstændig pointe for VK-regeringen at de ikke kan forlade sig på den slags drømmescenarier.
SF vil fastholde og endda måske udbygge deres fremgang mod næste valg medmindre VK kommer op i omdrejninger og begynder at ANGRIBE lad mig gentage A-N-G-R-I-B-E oppositionen fra morgen til aften. De er i krig for fanden!
Kan være at Søren Espersens angreb på Sohn opfattes en anelse skingert (Jeg er dog enig med ham), men DF gør da noget. Hvad laver VK? Sidder ovre i hjørnet og hyler. Eller gør som Brian Mikkelsen opgiver sin egen politik.
Vorherrebevares.
VK har ikke fortjent at vinde. Medmindre at man nu giver oppositionen modstand.
Jarl,
har du set: http://blog.politiken.dk/madsen/2010/04/26/samuelsen-kan-g%C3%B8re-pia-k-til-minister/
?
Er uenig, men det var måske en tråd værd at diskutere det? (bare slet denne posting)
– bræstrup
@12
Kære Jarl,
Sosserne fik 25,5 pct. i 2007. Det var tredje tilbagegang i træk (ved et Folketingsvalg).
I de seneste syv meningsmålinger på stribe ligger S over de 25,5 pct. Nogle steder meget marginalt (25,7 pct.) men andre steder ret pænt (28,5 pct.).
De forskellige forsøg på nogle nylige gennemsnit, jeg har puslet med (http://punditokraterne.dk/2010/04/22/meningsmalinger-lidt-a-la-risbjerg-realclearpolitics/) giver dem 26,9-27,1 pct. Omsat til mandater svarer de seneste syv målinger til noget mellem 0/+1 og +6-7 styk og snittene til 3-4 mandater.
Det er i den mindre afdeling (omend ikke mindre end de Konservatives tilbagegang), og det kan være midlertidigt, og det er givetvis mere regeringens end egen fortjeneste, men jeg tror, at det er svært at argumentere seriøst for, at Sosserne ikke p.t. skulle profitere udover, hvad SF allerede gør (“I øvrigt har Thorning alt at takke SF for. Efter fem år har hun ikke formået at give sit parti fremgang.”).
Fremfor alt kan vi jo være sikre på én ting: Hvis HTS og medierne gang på gang kan slippe afsted med at fremstille S-tilbagegange som “sejre”, så ved vi nok også, hvordan man vil fremstille en fremgang på 1-2-3-4 mandater eller flere …
PS. Jeg skal naturligvis skynde mig at sige (ikke mindst fordi jeg ofte gør grin med eller kritiserer journalister og kommentatorer, der fortolker udsving i meningsmålingerne selv når disse er meget små), at jeg er en stor tilhænger af gennemsnit (vægtede eller ej) af målinger, der ligger rimeligt tæt på hinanden, fordi de kan minimere problemet med den statistiske usikkerhed (omend naturligvis aldrig eliminere alle problemer). Og her er faktum altså, at fire målinger på en uge har S i plus og med et gennemsnit på ca. 1,5 pct. i.f.t. sidste folketingsvalg. Dén tror jeg, at man kan tage til banken … For nærværende ihvertfald, men Sosserne har jo de seneste 12 år haft en enestående evne til at “snatch defeat out of the jaws of victory” …
15,16.
Kære Peter.
Jeg bøjer mig for sagskundskaben.
Alt andet lige er der tale om en BESKEDEN fremgang. Og i forhold til 2001, hvor S altså massivt blev fravalgt af vælgerne, så er der fortsat langt igen og til et niveau, hvor man seriøst kan tale om at folket tilvælger S og Thorning-Schmidt.
Så igen. Hvor er folkekravet i meningsmålingerne i kraft af opbakning til S, og dermed ønsket om Thorning som regeringsleder?
I 2001 var der omvendt et vælgerskred, hvor der i stort tal blev stemt på den fremtidige regeringsleder.
14. Jo du, men jeg kan sgu ikke se for mig, at DF indgår i en regering med VK. Støttet af LA eller ej.
Jarl, hvad siger du til Villy Søvndals optræden i går aftes i TV2-Nyhederne kl.22. Dét at Villy selv optræder og skal besvare spørgsmål om Ole Sohns fortid, vidner vel om de tager sagen ret alvorligt i SF? Hvorfor sender de ikke Ole selv? Det sår vel, i et eller andet omfang, også tvivl om SFs ansvarlighed ift. den økonomiske politik, at de konstant får smidt DKP-fortiden i hovedet? Har også dannet afsæt for en kampagne med samme formål http://ulvenole.dk/
@19, Anders Kopp
Uden at substansen kan sammenlignes, så tror jeg vi før i dansk politik har set, at det der med at mistænkeliggøre politikeres nuværende virke pga. deres fortid, ikke just har nogen gavnlig virkning – se under Rasmussen, Anders Fogh og Folketingsvalg 2001.
@Jarl: “Hvor er folkekravet i meningsmålingerne i kraft af opbakning til S, og dermed ønsket om Thorning som regeringsleder? I 2001 var der omvendt et vælgerskred, hvor der i stort tal blev stemt på den fremtidige regeringsleder.”
Det er vi heldigvis ikke spor uenige om … hverken på den ene eller anden led.
19. Jeg siger, at det var en usædvanlig defensiv Villy Søvndal,der var tydeligt utilpas i rollen som forsvarer pr. stedfortræder. Søvndal forsøgte at tale udenom, men “Vejrpigen” holdt ham faktisk fast. Søvndal imponerer ikke, når han er presset. Det er tydeligvis ikke hans spidskompetence.
Hvis man hørte med på P1 debat her tirsdag middag, så var Astrid Krag sendt i byen for at forsvare SFs farver i debat med DFs Peter Skaarup.
Krag er en habil debattør, men hun skulle forsvare den tabte sag, hvor SF’ere har dæmioniseret DF. Skaarup vandt let den duel – og med tenniscifre!
Det er længe siden at SF har haft en rigtig dårlig sag som Steen Gades/Kamal “Oliver” Qurashies seneste “Facebook-fuck-up”. Og det kan mærkes. Krag forsøgte også at tale udenom, men P1s Søren Carlsen lod hende ikke slippe.
I det hele taget fornemmer man at SF er sårbare mht Ole Sohns DKP-fortid. De vil og tør ikke snakke om det. Og manden selv nægter at afsværge sig sin fortid. Måske har Søren Espersen en sag her? Det er jo imponerende så bistre SF’erne ser ud, når man bringer sagen op.
Jeg har selv i en tidligere blog diskuteret Sohns DKP-fortid
@19 Peter Løhmann: Som du selv skriver, kan substansen ikke sammenlignes, da Fogh dog alligevel aldrig var bannerfører for en totalitær ideologi.
@22 Jarl: Er helt enig i,at Søvndal så noget trængt ud, da D.D spurgte ham, om han ville sige undskyld på Sohns vegne – hvilket han ikke ville. Noget andet er, at Thor Möger P. var i Krause på Tværs igår, hvor han, selvom der gik lidt for meget auto-pilot i den, virkede en anelse irriteret over, at blive konfronteret med det image om, at SF er økonomisk uansvarlige og “bruger BNP to gange,” som Krause påpegede. Er det, som du ser det, en akilleshæl for SF?
23. Jeg har til gode at høre “Möger hos Krause”.
Dit spørgsmål er vist det man kalder et ledende spørgsmål, er det ikke? 😉
SF har i lang tid forsøgt at fremstå som mere økonomisk ansvarlig end nogensinde før. Man har stemt for finanslov osv. I befolkningnen opfatter man nok partiet som mere ansvarligt end tidligere.
Personligt mener jeg, at den afgørende prøve kommer når vi ser, hvilken økonomisk politik SF vil lægge frem.
Tager man i betragtning hvilke løfter SF har afgivet det seneste – forrygende halve år – så overgår det nok min fatteevne selv med en cand.polit. uddannelse i bagagen, hvordan SF kan få enderne til at mødes – så man kan fastholde sit image som “økonomisk ansvarlig”.
Det er en fin hadeside LA-ungdom har fået lavet om Ole Sohn! Tillykke med det.
Så nu står det vel 1-1 mellem fløjene efter at DSU lancerede deres eget kreative påfund med en hjemmeside med adressen lenerejser.dk
@ Peter Kurrild-Klitgaard,
hvis Jarl ønsker at være pedantisk – og det gør han heldigvis næppe – så er det laveste (ikke-gennemsnits)tal, du nævner vel reelt under det valgresultat, der ledte til valget af Thorning. S fik som bekendt 25,9 af stemmerne i 2005. Med de tal vil det derfor ikke være forkert at konkludere, at Thorning trods fem år ikke har ført til fremgang (i forhold til udgangspunktet).
At enkeltmålinger så ikke er nær så interessante som gennemsnit af målinger, er jeg helt enig i. Og jeg mener i øvrigt også, at Thorning-Schmidt har spillet sin andel i S-SF konstellationens succes, så det er lidt uretfærdigt at fremstille det som om, at SF blot ‘redder hendes røv’ (ja, jeg forenkler Jarls budskab – undskyld).
Enkelte SF’ere er vist stadig amatører – komet-status til trods;
http://jp.dk/indland/indland_politik/article2051164.ece
Forslag: max 50000 kr. i løn før skat
Det er et herligt forslag ovenpå et landsmøde hvor SF forsøgte sig med også at være et erhvervsvenligt parti.
26. så er der sgu nok nogle læger om dropper krydset ved SF, det totalitære valg nu spring Sohn fløjen ud !
26. Det var dog fantastisk 😀 “jeg må nok tænke mig lidt mere over de ting jeg fremsætter” siger han. Nej lad endelig være, du er meget underholdende, hr. Tesfaye 😀
Jeg er altså overrasket over at der stadig findes Sovjet Unionen romantikere her knap 20 år efter Unionens fald.
I bedste fald er bloggeren historieløs.
I værste fald….hmmmm
Tungen lige i munden folkens. Et sådant forslag om maks 50.000 har jo ikke noget med Sovjetunionen at gøre. Det er bare dumt. Længere er den vist ikke.
Noget andet. En af grundene til, at S ikke er større i den nuværende situation, er selvfølgelig, at de ikke er så gode til at profilere sig. Men det skyldes nok i endnu højere grad, at de vælgere, der under “normale” omstændigheder ville have stemt på S i protest mod en borgerlig regering, i stedet stemmer på SF. For få år siden var det R, men nu er det altså SF. Det skyldes både mangler hos S og styrker hos tidligere R og nu hos SF.
Det er jo et kæmpeproblem for S, hvis de ikke længere er landets suverænt største venstrefløjsparti. Men det skyldes jo nok også i meget høj grad, at SF faktisk har indtaget en kurs, der er meget svær at skelne fra den kurs, S historisk har ført.
Udover at være dumt har forslaget da et umiskendeligt skær af Sovjet Union og kommunisme over sig.
Bloggeren angiver jo den kompetente myndighed til at inddrage den del af menneskers indtægt, der overstiger 50k, som “samfundet”.
Det er da folke-diktaturet i fuldt flor.
Den rabiate unge mand har iøvrigt indtil for ganske få år siden haft plads i ledelsen af DKP / ML.
Ganske ubehageligt. Men åbenbart ikke noget problem for SF’s landsmødedeltagere.
Mon det er ligesom Pernille Rosenkrantz – altså at han skifter fra det venstreorienterede overdrev og ind mod magten, men uden at have ændret synspunkter (som hun jo højtideligt har erklæret.
Det er vel meget enkelt med de “omvendte” marxister/kommunister. De er IKKE omvendte. De vil sige og gøre ALT for at få magten. Mon ikke det håbefulde unge menneske har misforstået nogle drøftelser han har deltaget i.
Socialisternes`s tanke er jo nok, at alle de rige “svin” der tjener over kr. 50.000,- pr. måned skal brandbeskattes. Sænke grænsen lidt for den påtænkte millionærskat så at sige. Det kan man bare ikke sige nu. Det er der jo ingen stemmer i.
Just when you thought you were safe, og kunne stemme imod VKO, fordi de er så håbløst inkompetente, og trænger til fire år til at tænke over deres identitet og eksistensberettigelse, og derfor kunne man lade S&SF komme til, fordi det er begrænset, hvor meget de kan nå at ødelægge på fire år, så dukker der genier op som Rademacher eller Tesfaye og ødelægger hele illusionen.
@34.
Sjovt, det var præcis det samme jeg tænkte.
34, 35
Haha, det var også min plan for et halvt år siden. Men den må nok snart genovervejes.
@34-36
Samme her! Det er til at tude over!
Ikke mindst siden Fogh i sin tid forkastede velfærdskommisionens rapport, har jeg som borgerlig vælger virkeligt været sur på regeringen, og har tænkt at de for en hver pris skulle straffes.
Jeg kan bare ikke helt overskue konsekvenserne af at stemme S eller SF næste gang (eller måske endda Enhedslisten – for ligesom at gå planken HELT ud). Måske ville et lyn-kollaps af velfærdsstaten være det bedste der kunne ske for landet? Det “naturlige” valg ville være Liberal Alliance, men jeg føler bare at det er alt for lidt og alt for sent. På den anden side, viste det sig jo at Nyrup var langt mere borgerlig end Fogh, så måske virker omvendt psykologi rent faktisk? Måske kunne det være temaet i en kommende blog, Jarl?