SFs gruppeformand, Ole Sohn, har i stort set hele sit politiske liv været i en position (som opposition), hvor det gælder om at kritisere og rakke magthaverne ned fra morgen til aften. Det er gået rigtigt fint. Lige fra sin tid som moskvatro ungkommunist, til tiden som DKP-formand og Erich Honeckers krammebamse til nu, hvor TV2 News udråber ham som det røde regeringsalternativs Finansminister-kandidat.
Sohn har haft en evne til på rolig og sindig dvs. underspillet jysk facon at fremtræde som alt andet end en forbenet og kompromisløs revolutionær. Næh han er bare sådan en pragmatisk fagforeningsboss fra Horsens, der bare vil slå et slag for den lille mand.
Men virkeligheden er ved at indhente Ole Sohn. S-SFs 'økonomiske plan' har '“ som alle uafhængige økonomer har slået fast i snart et år '“ intet bud på, hvordan man lukker hullet i statskassen. Det er en kendsgerning, som Ole Sohn og resten af S-SF benægter ud fra en kynisk kalkyle om, at det næppe går op for '“ eller interesserer '“ til pas mange i befolkningen til, at det kan ødelægge mulighederne for et regeringsskifte.
Forleden på DR2s 'Deadline' var Sohn i studiet med finansminister Claus Hjort Frederiksen, hvor der blev leget med byggeklodser i selskab med den fremragende vært og tidl. Børsen-journalist Nikolaj Sommer. Og her kunne selv de blinde og de døve se og høre, at rød plan er underfinansieret i et omfang, hvor det for mange økonomer må være en gåde, hvordan journalister fortsat kan tage 'Fair Løsning' og den meget varme luft, som Ole Sohn fremkommer med i dens kølvand, seriøst.
S-SFs strategi har hidtil været at træde vande i en økonomisk debat, som man for længst har tabt 27-0. Den strategi forfølger fagbevægelsen også, hvor man som LO's formand Harald Børsting blankt afviser alle fakta med at, det nægter man at forholde sig til. Formanden har tidligere brilleret med at skælde ud på alle akademikerne, som han mener, burde aflevere deres speciale allerede som 18-20 årige, dvs. på det tidspunkt, hvor lader sig indskrive universitetet. Børstings pinlige uvidenhed og afvisning af at ville forholde sig til landets økonomiske problemer bør regeringen udnytte skamløst i sin agitation. Realiteten er, at fagbevægelsen kæmper en dødskamp for at bevare det skrantende medlemstal, som helt sikkert vil styrtdykke yderligere, hvis efterlønnen bliver afskaffet i den takt, som, regeringen foreslår. Fagbevægelsen vil ikke tage ansvar for landets økonomi '“ det må politikerne klare uden dens medvirken, er budskabet. Men det er netop fagbevægelsen, der skal levere de sagnomspundne 15 mia. kr. i rød bloks 'Fair Løsning'. Så hvordan hænger dette sammen?
Det er øjensynligt planen, at det spørgsmål, får man ikke svar på – på denne side af valget. I går spurgte Claus Hjort Frederiksen igen ind til, hvordan de 15 mia. kr. skal findes? Ole Sohn henviste til sin plan, som rummer et katalog af varmluftsidéer, som de færreste indsigtsfulde mennesker tager alvorligt. (Imens sprøjter det ud med andre S-SF idéer, hvor finansieringen også er uklar)
Så hvor vil man så skaffe pengene fra? Claus Hjort Frederiksen kom så i går til at nævne, at boligskatterne formentlig var en mulighed, som en rød regering vil benytte sig af. Hvilket fik Ole Sohn helt op i det røde felt og anklagede finansministeren for at lyve om de rødes politik (Den kommer vi til at høre mange gange frem mod valget'¦) Og sandt nok, der står intet om hævede boligsskatter i rød bloks usdpil. Det ville også være ensbetydende med politisk selvmord, hvis de havde gjort det.
Ikke desto mindre, så er det fuldkommen umuligt at forstå, hvordan rød blok vil lukke hullet i statskassen, når de siger, at de ikke vil hæve skatterne og i øvrigt har annonceret at de vil bruge endnu flere penge. Det vil finansmarkederne og de radikale gudskelov formentlig forinden, at det går så galt, sætte en stopper for!
Men den tidl. kommunist '“ som nu er blevet boligejernes bedste ven '“ HAR faktisk den mulighed at hæve boligskatterne med de radikale, og som mange økonomer støtter, ved at man afmonterer VK-regeringens skattestop for boligskatter i kr. Faktisk er forslaget, det eneste virkningsfulde håndtag, som de har flertal for sammen med de radikale. Derfor giver det også mening, at det er det, som en S-SF regering vil foretage sig i deres 'genopretning' af dansk økonomi. De har faktisk ikke andet valg. Selv hvis de på mystisk vis fik Børsting, Dennis Kristensen og Co plus de danske OVERENSKOMSTDÆKKEDE lønmodtagere til at acceptere en stigning i arbejdstiden svarende til en ekstra time om ugen.
Christiansborgs uofficielle mester i sortsnakkeri og økonomisk varmluftsballoner, Ole Sohn, kan hoppe, skrige og manipulere som han har helt ekstraordinære evner for, men han kan ikke ændre de økonomiske spilleregler eller lukke øjnene for realiteterne.
Og det er formentlig ved at gå op for SF-gruppeformanden. Og derfor måtte TV-seerne lægge øre til hans skingre og temmelig desperate forsvar iform af et modangreb på Hjort i går på News.
Virkeligheden er ved at indhente Ole Sohn. SF er på vej i regering og skal nu testes på deres økonomiske politik. Alt hvad han siger, som skyggefinansminister skal kunne efterprøves og sandsynliggøres.
Der gives ikke flere fribilletter. I modsat fald så skulle Sohn nok være blevet i Enhedslisten.
Eller i DKP.
P.S. Må man foreslå samtlige mediers politiske redaktioner at sende alle medarbejdere på et økonomisk grundkursus fx mht de to blokkes økonomiske planer og de aktuelle udfordringer? Det skal naturligvis minimere risikoen for at politikere snakker udenom, så man i stedet fastholder dem på deres politik – og aldrig forsømmer en mulighed for at få spurgt ind til den politik, som af taktiske årsager bliver i skuffen. Kvoten for Ole Sohns “ikke-svar” bør altså være overskredet nu.
Man kan fx. starte med at se Deadline-udsendelsen med byggegklodserne igen.
25 kommentarer til “Sohns møde med virkeligheden”
Super indlæg. Husk dog, at regeringen har hævet ejendomsskatten med 13 mia.: Læs her
Hævet over enhver tvivl kom Ole sohn rigtig skidt ud af deadline duellen. Det virkede som om, at selve konceptet med byggeklodserne der illustrerede manglende milliarder kom fuldstændig bag på ham.
Han slap dog efter min mening betydelig bedre fra duellen i går. Udefra set var det lidt en voldsom debat hvor flabethed blev besvaret med skingerhed. Men det overlever de nu nok begge.
Navnligt Hjort ´s bommert/fortalelse omkring boligejere mod slutningen – som statsministeren sågar har valgt at forsvare hvilket ligner en tåbelig strategi – gjorde at Sohn fremstod som en kneben vinder.
Iøvrigt er det min opfattelse, at mange almindelige danskere finder regeringens plan lige så hullet som oppositionens si . For bare at tage et punkt nemlig afskaffelsen af efterlønnen.
For det første er det ved gud svært at forklare, at man kan spare penge på at gøre folk arbejdsløse. Teorien om, at blot fordi man hæver arbejdsudbudet øges væksten automatisk, er i høj grad forbeholdt økonomer. Og det er givetvis en kommunikationsmæssig udfordring regeringen har undervurderet. Derudover er det jo stærkt, stærkt tvivlsomt om det beløb som kan spares ved en afskaffelse overhovedet er i nærheden af de 15 milliarder. For det første må det formodes, at nogle overgår til førtidspensions-systemet, mens andre givetvis vil være ramt af strukturel arbejdsløshed. Endelig er der intet som tyder på, at det antal diverse kommissioner og regering opererer med som værende på efterløn i 2020, har særlig meget med virkeligheden at gøre hvis man kigger på de seneste års udvikling indenfor tilmelding til ordningen, samt den generelle tilbagetrækningsalder. Slutteligt tror jeg da nok, at det er gået op for befolkningen at de 15 milliarder oppositionen vil finde ved arbejdsmarkedsreformer og højere arbejdstid, står de på mål for….også alternativet som er nedskæringer. Og det må stærkt antages, at der er parlamentarisk flertal for et sådan slutmål. Tilgengæld er der for nuværende – og med stor sandsynlighed ej heller efter et valg – næppe det som bare minder om et flertal for at skaffe 15 milliarder ved at afskaffe efterlønsordningen.
Så selvom det kan syntes uretfærdigt, tror jeg man skal sig for øje at dele af befolkningen finder regeringens økonomiske politik lige så slingrende og løs som det man dømmer oppositionens.
2. Jeg tror ikke ret mange uhildede mener, at Ole Sohn har vundet nogle af debatterne med Claus Hjort.
For at vinde en debat, så skal man have et overbevisende argument.
Og det skete heller ikke i går. Smadrede glas eller ej 🙂
Det er mig bekendt veldokumenteret at et øget arbejdsudbud skaber mere vækst. Det er kun socialistiske økonomer, som mener noget andet.
Det var vel også baggrunden for, at Poul Nyrup, Helle Thorning og andre socialdemkrater tidligere har ment, at efterlønnen enten skulle reformeres eller udfases.
Efterlønnens afskaffelse er et politisk spørgsmål mere end det er et økonomisk spørgsmål.
Skal man forstå det sådan, at Jarl Cordua nu er blevet fuldbefaren defensor for Claus Hjort?
Hvor ville Claus Hjort i øvrigt selv have fundet pengene, hvis ikke han var blevet banket på plads ift efterlønnen?
4. Nej. Det klarer han vist fint selv.
Ja, det er et godt spørgsmål.
Joachim. Du er også økonom: Hvor tror du S-SF vil finde pengene?
På månen? Beskatning af de rige? Ved at “give de arbejdsløse jobs”? Eller…………ved at hæve boligskatterne?
Ole Sohn kunne have lukket diskussionen med:
“Hvis vi ikke får arbejdsmarkedets parter til at levere – så skærer vi i den offentlige sektor. Primært i det bureaukrati og indberetningshelvede som VKO har indført.”
Der vil ikke være noget der overrasker nogen vælgere, da det har været fremme tidligere, og Claus Hjort Frederiksen ville bagefter ikke have noget at skulle have sagt.
6. Bortset fra at provenuet herfra næppe svarer til det, der mangler.
Ellers en rigtig god idé. 😉
Er der nogen “røde” økonomer (eller blå), som har regnet på hvad “bureaukrati og indberetningshelvedet” koster i mia. kr (eller er det snarere mill. kr?)
Hvornår har de røde i øvrigt været imod regler, kontrol og forbud etc?
Jeg er fuldstændig enig i at efterlønnen skal afskaffes og så helst man gjorde det sammen med at hæve arbejdsudbuddet sammen med arbejdsmarkedets parter for ingen af de 2 planer er i sig selv nok.
Men rent taktisk ser jeg ikke den store forskel i de 2 udmeldinger – der er lang vej i mål for både rød og blå blok. Rød blok skal overbevise fagbevægelsen om at de skal arbejde mere uden kompensation og VK skal overbevise DF om fuldstændig afskaffelse af efterlønnen. Jeg kan ikke se for mig at DF går med til en fuldstænding afskaffelse, men måske kun en reform og i så fald, mangler svaret på hvor regeringen vil finde de resterende milliarder.
Jarl
Hvor mener du helt præcist det i praksis er dokumenteret at øget arbejds udbud giver øget vækst via flere arbejdspladser altså medmindre du tror på at vi kan reducere det danske lønniveau med 80 %.
6+.7. Regeringen har jo allerede forsøgt sig med “afbureaukratisering” http://www.fm.dk/Arbejdsomraader/Offentlig%20modernisering/Afbureaukratisering.aspx
Indtil videre har den primære effekt vist været mere arbejde til centraladministrationen samt udgifter til konsulentfirmaer.
Schlüters regel-forenkling i 1980’erne løb jo også ud i sandet – der kom vist bare flere regler.
8. Du ser ikke den “store forskel”. Der er vel den lille forskel, at efterlønsordningen kan ændres ved lov, når VK har lavet forlig med DF og LA. S-SF’s forslag er derimod fuldstændigt afhængigt af fagbevægelsen samt det stærkt decentraliserede overenskomst-apparat.
Og hvad er det for noget med “uden kompensation”? Lønmodtagerne under en overenskomst skal da have løn for den ekstra time. S-SF mangler i den forbindelse at forklare, hvordan de vil finde de 10 mia. kr. til de offentligt ansattes ekstra time, jf. nuværende og tidligere overvismand. http://www.bt.dk/politik/mangler-helle-en-plan-de-ekstra-12-min. Alternative er jo fyringer.
Sådan! Helt enig!
Ole Sohn er landets største ballonskipper og jeg håber i sandhed du har ret i at virkeligheden er ved at indhente ham. Man kan så håbe på at noget af fortiden også gør…
(5.) Jeg er ikke økonom men går ud fra at S laver en Nyrup og giver de Radikale skylden for de reformer (ganske vist ‘positive’ reformer) af efterlønnen som enhver ved er uundgåelige.
De Radikale har i flere år prædiket nogle underlige halv rabiate enhedsliste holdinger men er på den økonomiske politik langt fremme i skoene.
Margrethe Vestager siger ikke enten-eller, men både-og. Når økonomien er så afgørende kan det virkelig undre at den enorme splittelse i rød blok ikke diskuteres mere end tilfældet er.
Hvorfor bekender de Radikale sig til rød blok og hvad vil S-SF egentlig med dem der? Indflydelse på væsentlige områder får de, som bekendt, ikke. Det kan de, selvfølgelig, blive nød til at hoste op med – det ændrer bare ikke ved at det er et fundamentalt problem for S-SF.
Jarl: Er det mon et tema der bliver blæst op i selve valgkampen? Er det slet og ret dårlig kemi der holder Vestager fra blå blok? Alt andet lige ville de Radiklae vel få mere indflydelse hos blå blok?
9. Prøv fx at se i Velfærdskommissionens eller Arbejdsmarkedskommissionens rapporter. De har tal fra OECD-lande, der viser en tæt positiv sammenhæng mellem erhvervsfrekvens og beskæftigelsesfrekvens for de 60-64 årige.
Et konkret dansk eksempel er desuden afskaffelsen af overgangsydelsen i 1996, der medførte, at beskæftigelsen for de berørte (50-59-årige) steg mærkbart,
Thomas. Ja jeg ved at jeg taler for døve øren.
Et eks. Når man har beskåret dagpengeperiodens længde tidligere, så finder mange af modtagerne pludselig selv jobs inden de ryger på kontanthjæpsydelser. Det er også et udtryk for vækst.
I større perspektiv. 800.000 danskere ekstra er kommet ud på arbejdsmarkedet ift. situationen under 2. verdenskrig. Det har betydet en stor vækst i samfundet, at dette arbejdsudbud har fundet sted.
Jeg tror det bliver svært at finde en økonom, der er uenig i det.
Fantastisk indlæg. Men faktisk synes jeg også det ville være intressant hvis Jarl ville analysere mere på fagbevægelsens manglende gennemslagskraft i forhold til unge og hvorvidt de således kan siges at være i stand til at levere de indrømmelser som kræves for at rød plan går op. Sagen er vel at i takt med at alle de store årgange går på pension, så forsvinder der vel også yderligere en stor del af fagbevægelsens medlemmer, hvilket vil udhule deres magt yderligere, eftersom endnu færre således viul være overenskomstdækkede..
13
Nå, du har taget overvismandens tynde argument med de 800000 flere over en 65-årig periode til dig? 12000 flere om året i gennemsnit, ja da. Men hvad I begge glemmer er, at befolkningstilvæksten har været på mere end 1,5 millioner i samme periode – og mon ikke det faktum har en temmelig meget større indflydelse på væksten, end den effekt der er lagt ind i DREAM-modellen?
@ 7
Se deres Fair Forandring. Der anfører de et par milliarder i effektiviseringer. Ret uspecificeret.
Omkring efterlønnen er det økonomisk anerkendt, at en afskaffelse af denne vil give 15-20 mia.
I går sagde Ole Sohn at man skulle gøre noget ved arbejdsmiljøet, hvilket skulle øge arbejdsudbuddet.
Muligt, men hinder man f.eks. 1.000 i at gå på førtidspension, så vil det med samme – mangel på – logik, at der blot er 1.000 andre der bliver ledige og så er der intet besparet for staten. På samme måde som hvis man får færre til at ryge. Så mister staten indtægter og færre bliver førtidspensioneret eller dør tidligt.
Der er da vist heller ikke andre økonomer i Danmark der påstår at at efterlønsudfasningen vil betyde en højere ledighed end Jesper Jespersen.
Den økonomiske empiri og teori er ret klar på det punkt.
Jarl, et andet punkt man skal være opmærksom på, er at deres fremrykning af offentlige investeringer, kun giver ca. 10-11.000 jobs og i kun et år. Det er næsten en syvendedel af de jobs den ekspansive finanspolitik i 2009-2011 har givet, så når Villy Søvndal siger at de vil “kickstarte økonomien” er det en overdrivelse der vil noget.
Indslaget med legoklodserne er iøvrigt nok noget af det bedre journalistik der er bedrevet indenfor nationalkonomi i lang tid. Mere af den slags – tak.
Bemærk også spillet mellem S + SF og så LO. Treparstforhandlinger og 15 hemmelihe milliarder og så en Harald Børsting:
“Jeg vil ikke frede skatteskruen, men vi skal ramme dem, der har fået,” siger LO-formand Harald Børsting og peger selv på den beskatning, som er allermest betændt:
Boligbeskatningen.
http://avisen.dk/boersting-skatten-er-ikke-fredet_133129.aspx
Når det kommer til bureaukrati, kontrol og indberetning, så er de fleste enige om, at der bør ske en forenkling og en afbureaukratisering.
Indtil man beder dem være konkrete. Jeg har på både første og anden hånd kendskab til følgende områder, hvor kontrollen og bureaukratiet er eksploderet de sidste 10 år:
1. Ældre
2. Hospitaler
3. Handicappede
4. Adfærdsvanskelige børn
Disse områder er blevet gennem-bureaukratiseret, når det kommer til at skulle dokumentere ting såsom sygdomsforløb, medicinforbrug, serviceforpligtigelser og magtanvendelse – ligesom kontrollen med de enkelte institutioner er blevet skærpet efter indtil flere skandaler, der er blevet oprullet i pressen.
Og så har vi ikke mindst det allerstørste område af dem alle – nemlig fødevarekontrollen.
Et marginalt område for 10-15 år siden – men i dag beskæftiges tusindvis af mennesker med at kontrollere kvaliteten af fødevarerne, enten ude i virksomhederne/institutionerne selv eller i statens regi.
Så mit spørgsmål er bare: hvor skal afbureaukratiseringen ske?
NB;
5.27 inde i indslaget – Ole Sohn, “..vismændene har sagt, at begge reformer virker …”
Nej, det har de ikke. De har sagt, at man kan lægge mere arbejdstid sammen med efterlønsreformen. Men de har ikke sagt, at Fair Løsning virker. Tværtimod har de rejst stor tvivl om hvordan det skal gennemføres, hvad med de offentligt ansatte og hvad med satsreguleringen.
5.: Jarl – Jeg er ret sikker på, at de kommer til at køre med meget store underskud i den første periode, da alt andet jo vil være eklatante brud på valgløfter. Inden i deres hoveder skal du jo regne med, at det er sådan at man kan skaffe 75.000 jobs ved hjælp af grønne teknologier, velfærdsteknologier osv. Det skal ske ved hjælp af målrettet offentligt indkøb og diverse statssubsidier. Resultatet vil blive et kæmpehul i statskassen og en masse profit til fantaster, der tror de har fundet de vises sten i disse brancher. Det har de jo også – det er bare skatteyderne der kommer til at betale.
Først når det projekt er kørt af sporet, vil vi se dem ty til de sædvanlige metoder – højere skat på boliger, højere lønsumsafgift i den finansielle sektor, øget skat på arbejde osv. For ellers vil der være risiko for at Danmark ender i samme situation som Spanien og Portugal, hvor man jo også har en tidlig tilbagetrækningsalder. Det er iøvrigt kendetegnene at Europas rige lande har en høj tilbagetrækningsalder og de fattige en lav. Det har ikke rigtigt været fremme i debatten synes jeg.
Jeg kommer helt til at savne Mogens Lykketoft, der godt vidste, at man ikke kunne skabe jobs ved hjælp af hokus pokus metoder.
Jeg er helt enig i dagens analyse forsæt med at sætte fokus på den manglende sammenhæng i de røde planer
Der kan sagtens findes adskillige mia. på aktiveringscirkuset. Så vidt jeg ved koster det op mod 20 mia. om året. Og ud fra egne og venners erfaring så er nogle af de private aktører (læs fx bloggen dagpengeland.dk) direkte spild af penge og at gøre grin med arbejdsløse, mens andre i bedste fald bidrager med lidt, men også sagtens kan effektiviseres. Personligt har jeg prøvet at skulle bruge en hel dag på at lave gule sedler med hvilke værdier jeg sætter på en arbejdsplads (fx ansvar, tillid, humør, samarbejde osv), men hvad skal man bruge det til når hele systemet er bygget op mod at man hurtigst muligt skal i arbejde og dårligt kan stille krav til en arbejdsplads…
Desuden er hele kontrolindstansen også spild af tid og penge. I min tid som ledig havde jeg i en uge midlertidigt arbejde. Det krævede 3 siders skema som skulle udfyldes, en ansættelseskontrakt (uden opsigelsesfrist selvom det kun var en uge jeg arbejdede), jeg skal aflevere en kopi af lønseddel og der kommer sikkert flere breve, blot for at det i stedet for kunne blive supplerende dagpenge i stedet for alm dagpenge. Med det besvær så giver man ikke ledige et incitament til at finde små vikariater, men opfordrer næsten til at lade være selvom det kan give et fast job samt spare staten penge.
22. Jeg tvivler stærkt på at rød blok vil sænke udgifterne til aktivering. Det vil jo være en hån mod de ledige og en falliterklæring. Det er jo afgørende at de ledige bliver klædt på til arbejdsmarkedet igen. Så kan man droppe de private aktiveringsfirmaer, men så er der jo kun tilbage at ansætte de aktiverede i jobs i den offentlige sektor. Udgiften er vel ca. den samme, men problemet er, at de så hænger fast der og tror de har et rigtigt arbejde. Så øger man de strukturelle omkostninger i den offentlige sektor, og det kan selv rød blok godt se er uholdbart – vil jeg tro.
23.
Hvis du har prøvet at være på et jobsøgningskursus så vil du vide (læs gerne bloggen dagpengeland.dk) at en stor del (nogle steder det hele) er en hån mod de ledige. Bortset fra man får en rytme og daglighed (skal møde fast hver dag) så havde jeg nogle dage fået lige så meget ud af at ligge på sofaen… De private aktiveringsfirmaer har intet med offentlige løntilskudsjob – de private aktiveringsfirmaer har jo konsulenter som har forbindelse til både offentlige og private virksomheder. Men hvis reglerne om løntilskud bliver bevaret så kan ledige jo stadig også komme i et privat løntiskudsjob.
At ingen partier så desværre ikke har lyst til at lave nogle ændringer og kan spare en masse penge her er så desværre en anden sag…
Jarl,
Så er det altså heller ikke sværere.
Efter et valg nedsætter man en skattekommission, der skal komme med forslag til en skattereform – og helt uden trylleri og politisk pres vil eksperterne i kommissionen identificere de bedste håndtag at justere på i en skattereform, og her vil højere skat på boliger og forbrug være den ene anbefaling, mens lavere skat på arbejde vil være den anden anbefaling.
Hvis en højere boligskat ikke skal fremstå som ren og skær skatteforhøjelse, kan man så netop camouflere/opveje det ved samtidig at sænke indkomstskatten, men med så markant øgning af boligskatten og grønne afgifter, at der er en samlet nettogevinst.
Man kan skrue langt kraftigere på grønne/sunde afgifter, herunder tobak, alkohol, fedt, sukker, m.v., end der pt er lagt op til. Højere afgifter på disse forbrugsgoder er der, mig bekendt, vælgeropbakning til – der er i hvert fald næppe så kraftig vælgermodstand, at det flytter vælgere mellem blokkene. Mange ønsker jo, at det sunde valg skal være billigst, det viser utallige undersøgelser.
PS: Hvorfor skriver du og andre ikke mere om, at VKOs fredning af boligskatten er økonomisk dybt uansvarlig?