Hvad var det lige, der skete hos de konservative forud for kulminationen i dag, hvor Lars Barfoed af den konservative gruppe blev udpeget som ny LEDER for partiet?
En biografi eller en større søndagsartikel vil nok senere afsløre alle detaljerne, men her er mit bud, der er baseret på troværdige kilder i det journalistiske miljø.
1.
Konspirationen mod Lene Espersen var planlagt mindst en måned i forvejen. Det eneste, der stod uklart, var tidspunktet for iværksættelsen. Store dele af partiet '“ var på den ene eller den anden måde taget i ed på, at de ville gå ud og undsige Lene Espersen indtil det tidspunkt, hvor hun sagde stop. Konspirationen havde 'ammunition', så de kunne køre i 14 dage, afsluttende med partiets gamle koryfæer, som var kørt i stilling til at give hende silkesnoren. Offentligt! Så langt kom det aldrig.
2.
Lene Espersen tegner selv et billede af, at hun hele tiden fortsatte som partileder, alene fordi baglandet opfordrede hende til det. Det harmonerer dog dårligt med, at op til flere centrale og tunge folk i partiet igennem længere tid indtrængende bad hende om at trække sig tilbage. Blandt dem Mads Lebech, som efter at han fandt ud af, at han talte for totalt døve øren, lige før jul valgte at udtale sig til først Berlingske (først bragt efter jul) og lige efter jul til Politiken med et slet skjult budskab om, at partiet skulle overveje at finde en løsning på ledelsesproblemet. Det var her, at Lebech lancerede Lars Barfoed som ” et godt bud” (dvs. Lene Espersen skulle erstattes af justitsministeren). Det ligger lige for at konkludere, at det var Lene Espersen selv, som insisterede på at fortsætte – formentlig kun bakket op af gruppeformanden Henriette Kjær – og Brian Mikkelsen. Troede hun.
3.
Flere kilder fortæller en anden historie, nemlig at Brian Mikkelsen helt fra begyndelsen var en del af sammensværgelsen mod den nu detroniserede partiformand. Lene Espersen drog den fejlslutning, at så længe at hun havde snor i Mikkelsen, så ville en sammensværgelse aldrig lykkes. Tirsdag aften '“ da bl.a. denne blog skrev om at noget kunne være i gære på onsdagens gruppemøde '“ sikrede Lene Espersen sig igen, at Mikkelsen stod bag hende. Det gjorde han, men ikke ret længe. Torsdag eftermiddag efter gruppemødet, hvor gruppen aftaler at trække støtten til formanden, udtaler økonomi- og erhvervsministeren, at Lene Espersen er den bedste formand 'lige nu'. Da det når Lene Espersens øren i udlandet, er hun pludselig klar over, at Mikkelsen har revet tæppet væk under hende. Det er slut. Men nu går spillet ind i en ny fase.
4.
Mikkelsen lader sig nu '“ TILSYNELADENDE – lancere som kandidat til partilederposten. I realiteten er han dog aldrig kandidat, for han har aldrig nogen stor opbakning i gruppen bag sig. Men han har brug for at vise overfor Lene Espersen, at han ikke er en del af Barfoed-sammensværgelsen. Derfor sender han sin spindoktor Finn Möbius i byen for at fortælle flere journalister enkeltvis som “solohistorie”, at Mikkelsen: 1. er kandidat. 2. kan vinde en afstemning. Ingen af delene har noget med virkeligheden at gøre. Der er formentlig tale om et rent (tanke)spin(d) fra Möbius side, som bl.a. Politiken køber nærmest ubeset og præsenterer som 'breaking news' på deres website, hvor de henviser til en anonym “kilde”. I dag er ingen i Christiansborg-miljøet i tvivl om, at Möbius er kilden til historien.
5.
Der var aldrig en afstemning. Ifølge flere skriverier i dag så skulle der i nat have været en slags afstemning i folketingsgruppen mellem de to kandidater. Det kom aldrig så vidt. Forestillingen om, at der var 9, der støttede Barfoed mod Mikkelsens 8 støtter er '“ så vidt mine kilders vurdering '“ fri fantasi, konstrueret til lejligheden af Mikkelsens spindoktor, hvis troværdighed nok må betegnes som nærmest ikke-eksisterende i det journalistiske miljø på Christiansborg. Möbius ofrede således sin troværdighed til fordel for Mikkelsen og hans rænkespil, og det er nok tvivlsomt, om spindoktoren '“ efter dette – kan operere effektivt. Politikens forsidehistorier i dag, som baserer sig på spindoktorens historier – taler sit helt eget sprog. Der bliver formentlig rigeligt at diskutere på redaktionsmøderne i de kommende dage'¦
6.
Hvorfor så denne forestilling om at Mikkelsen var kandidat? Tjah. Mikkelsen havde behov for at lægge afstand til både konspirationen og Barfoed for at bevare lidt troværdighed hos Lene Espersen, som han lige havde svigtet. Formentlig for at slå pjalterne sammen med sidstnævnte og Henriette Kjær for at bevare deres egen indflydelse i en ny tid under Lars Barfoed, som der aldrig på noget tidspunkt var tvivl om ville blive kåret som ny leder. På den korte bane er det nok lykkedes for 'de tre store' fra den gyldne 94-generation at bevare deres poster, men spørgsmålet er om det ikke er slut med dem efter et valg.
P.s Tak til læserne for en fantastisk uge med super kommentarer og vinkler. Denne blog er blevet det, den er, ikke mindst på grund af jeres engagement. Det luner i en tid, hvor også jeg bliver udsat for et pres fra enkelte magthavere, som på forskellig vis forsøger at undergrave mit virke og troværdighed. Det kan de glemme alt om. Det vil ikke lykkes. Om jeg så skal leve på en sten, så stopper denne blog ikke. TAK for opbakningen – moralsk og økonomisk – uanset jeres politiske ståsted!
Læs også hvad Elisabet Svane skriver.