Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Ud af vagten

Author icon

Skrevet af

Clock icon

februar 26, 2011

Comments icon

25 kommentarer

Medierne – med Information i spidsen '“ har blotlagt, at integrationsministeren har kendt til, at man i mere end et år har nægtet statsløse palæstinensere statsborgerskab, selvom at en FN-konvention, som Danmark for længst har underskrevet, giver dem ret til netop det.

Der kan sikkert være mange grunde til, at Birthe Rønn Hornbech og ministeriet har trukket sagerne så langt ud – og givet afslag tilsyneladende imod reglerne. Men ingen af dem er indtil videre særligt gode.

Dette land er karakteriseret ved, at det er loven, der gælder i forvaltningen af vort samfund. Hvorvidt man bryder sig om udsigten til, at flere palæstinensere får statsborgerskab er sådan set underordnet hensynet til, at alle er lige for loven uanset, om man kan lide loven eller er imod den særlige FN-konvention, som Danmark i en anden tid underskrev.

De mange borgerlige, som ikke ønsker sig en rød regering, kan prøve at vende sagen på hovedet. Hvad nu hvis det var en rød minister, der opførte sig på samme måde? Ville man være i tvivl om konsekvensen? Næh. Svaret ville være et rungende: Ud af vagten!

Nu har Liberal Alliance været så flinke og loyale, at de allerede har reddet ministeren én gang ud af suppedasen. De har endog udvist en tålmodighed, som dog trækker store veksler på partiets troværdighed, at de naturligvis nu må sætte foden ned. Nu stopper festen! Enten kommer Rønn med en særdeles god forklaring ellers kommer der en uvildig undersøgelse eller et krav om ministerens hoved på et fad.

Man kan i øvrigt undre sig over, hvorfor ikke at Rønn er blevet fyret for længst. Statsminister Lars Løkke Rasmussen havde jo muligheden, da han for et år siden sammensatte sin “egen” regering. Måske er det meget heldigt, at det ikke skete, for så var en ny minister måske endt i fedtefadet. For selvom at ministeren ifølge ministeransvarlighedsloven jo er ansvarlig for alt, hvad der er foregået, så må nogle embedsmænd have sovet i timen eller i hvert fald have glemt at sige fra undervejs.

Hvis Lars Løkke Rasmussen trækker i silkesnoren, så ville der blive grædt tørre tårer stort set hele vejen rundt på Christiansborg både i Venstre og hos de konservative udover naturligvis oppositionen. Rønn har med sine bizarre optrædener og sit besynderlige syn på medierne skabt flere problemer for regeringen, end hun har løst. Rønn har heller ikke haft værdi for regeringen, som en der ville slås for dens udlændingepolitik. Da pointsystemet blev søsat, så mente integrationsministeren at den sag var vundet ved, at hun skrev en enkelt kronik men i øvrigt blev væk fra TV-optrædender, nægtede at stille op til interviews etc.

Vælgerbefolkningen har på det seneste genset et klip mange gange med en arrogant minister, der slukker for mikrofonen i et samråd, hvor oppositionen naturligvis gør deres arbejde ved at stille hende byger af kritiske spørgsmål. Bevares, det kan være sin sag, at besvare de samme spørgsmål i mere end 70 minutter, men der findes vel en mere elegante sortie end den man blev vidne til hos Rønn? Det er lige netop den slags manglende evne til at 'glide af' på kritiske spørgsmål, der efter min mening gør Rønn komplet uegnet til moderne politik. Hun insisterer på konfrontation og skaber konstant problemer for sig selv og for regeringen. Man kan vel sige: Hun ligger fuldstændig som hun har redt.

Det er desværre meget muligt, at Rønns forklaring bliver godtaget af et folketingsflertal. Men spørgsmålet er, om Løkke ikke bare skulle foretage en hurtig rokade og smide al vraggodset inkl. Rønn overbord en gang for alle. Det kan dårligt blive værre, så hvorfor dog ikke tage chancen?


Pinds helligbrøde

Author icon

Skrevet af

Clock icon

februar 24, 2011

Comments icon

92 kommentarer

Så er det altså i aften, at det går løs på DR2s “Deadline” kl 22.30. I “det blå ringhjørne” står udviklingsminister Søren Pind, mens juraprofessoren fra Handelshøjskolen eller 'CBS', som det noget prætentiøst hedder i vore dage, Claus Haagen Jensen er i det 'røde ringhjørne'. Måske får vi en verbal udgave af “The Rumble in the Jungle” eller “The Thrilla’ in Manila”? Who knows? Jeg sidder i hvert fald klar med både cola og popcorn.

Sagen handler kort om, at Søren Pind skrev kritisk '“ nogle mener injurierende – på sin Facebook-side om Claus Haagen Jensen, som Pind grundlæggende mener, giver den i rollen som politisk kommentator i medierne selv om professoren hævder, at han kun optræder som juridisk sagkyndig ekspert. Og at medierne helt ukritisk bruger folk som Claus Haagen Jensen som eksperter.

Det er bl.a. i kraft af den detroniserede bagside- og blogskribent, kunstanmelder m.v. Michael Jeppesens 'afsløringer' som falsk undercover-facebookven til Søren Pind, at medier har kunnet afsløre ministerens “frit-fra-leveren”-synspunkter om benævnte jura-professor. (Jeppesen var i øvrigt den samme Jeppesen som blev fyret fra både Ekstra Bladet og Politiken for at skrive ikke-verificerbare sladderhistorier om statsministerens privatliv…nu er han dog ifølge BTs chefredaktør Olav Skaaning Andersen blevet ophøjet til 'en dansk mini-udgave af Wikileaks'. Velbekomme!)

Der kører nu MINDST tre spændende diskussioner om sagen.

1. Må medierne refere fra ministerens lukkede facebook-profil? Pressenævnet mener grundlæggende nej, mens mediejuristen Oluf Jørgensen, der grundlæggende ikke mener at pressen skal være underlagt nogen som helst bindinger, siger naturligvis ja. (Hvis man kan huske, at mediejurist Oluf Jørgensen nogensinde har udtalt sig imod, at medierne skal være underlagt restriktioner, så giv gerne lyd!)

Indtil videre er diskussionen teoretisk. For pressen selv HAR naturligvis forlængst fortolket reglerne liberalt, hvilket blot viser, at Pressenævnet eller dets retningslinjer konstant udfordres og egentlig ikke bliver taget alvorligt af medierne.

Mediefolk kan godt lide bramfri politikere, og nysgerrige som de er, nyder de at følge med på spændende politikeres facebookprofiler. Lige indtil det tidspunkt, at politikerne rakker deres kilder ned… Så er det ikke sjovt længere. Så går politikere på et splitsekund fra at være forfriskende bramfri og lige-ud-af-posen til temperamentsfulde og til at være “enfant terrible” mv.

2. Har Pind ret i sin kritik, at Claus Haagen Jensen fælder harske politiske, mere end juridiske 'domme' over politikere, som så senere viser sig ikke holder vand? Det har Pind skrevet en kronik om i JP. Han bliver siden bakket op i dette synspunkt af den tidl. radikale borgmester i København, Klaus Bondam, forfatteren Henrik Dahl, der har skrevet dette indlæg på Kforum og den tidl. forsvarsminister Svend Aage Jensby. Mht. sidstnævnte, så er tiden vel også inde til at komme på banen, hvis man har et regnskab at gøre op med Claus Haagen Jensen'¦

3. Må ministre som Søren Pind have lov at kritisere mediernes eksperter?

Ikke hvis man spørger Hans Engell og Henrik Qvortrup, som i går på TV2 News bekræftede hinanden i, at 'det gør ministre bare ikke'. Et noget mærkværdigt synspunkt, at politikere ikke skal sige, hvad de mener. I min bog '“ og jeg er ganske partisk '“ så er det netop forskellen på en Hans Engell, der ikke var i politik på grund af sit stærke samfundsengagement, men var med så længe han kunne være med i magtspillet '“ og en Søren Pind, som – det tror jeg de fleste er enige med mig i – altid har været drevet af holdninger. Man vil formentlig aldrig se en Søren Pind som chefredaktør på Ekstra Bladet mv. Og jeg ved ikke hvordan I har det kære læsere, men jeg får en lidt underlig smag i munden og mit blik begynder at flakke, når jeg skal høre på Hans Engell, der fælder moralske domme over andre politikere…

På BT har bl.a. journalist Søren Mortensen i flere artikler rynket på næsen af ministeren senest i dag, hvor den politiske reporter i sin reportage gør sig til talsmand for synspunktet at Pind hellere skal bruge tiden på at udvikle det olierige, men borgerkrigsramte Libyen end at diskutere med jura-professorer… Dertil kommer naturligvis også synspunkter fra diverse skribenter på Information og Politiken, hvor man tilsyneladende også er meget forarget over, at udviklingsministeren '“ en magthaver '“ formaster sig til at tage til genmæle mod en af DERES kilder. Det er min påstand, at det ikke er sagen eller argumenterne, der er afgørende, når disse journalister skal vurdere sagen. Det er derimod rollefordelingen, der er afgørende, når mange '“ alt for mange – journalister og redaktører skal vurdere denne sag.

Reglen kan formuleres sådan.

 § 1 Hvis en 'uafhængig' kilde kritiseres af en minister eller anden magthaver, så har kilden altid ret.

 § 2 Hvis en magthaver fx en minister HELT undtagelsesvist har ret, så træder  § 1 automatisk i anvendelse.

For længe har der i pressen eksisteret en kultur, hvor man undlader at være kritisk overfor sine kilder især hvis de kom fra universiteter eller som i dette tilfælde en professor fra det ikke specielt ansete 'Center for kreditret og kapitalmarkedsret' på CBS. Måske fordi man er lidt benovet af alle de fine titler, og så længe citaterne er tilpas markante og skråsikre, så skulle man jo være 'homefree' selvom at spådommene '“ i hvert fald i Claus Haagen Jensens tilfælde '“ tilsyneladende har det med ikke helt at gå i opfyldelse.

Under alle omstændigheder så er statsministeren blevet spurgt om, hvorvidt Pind må udtale sig som han gjorde om jura-professoren. Lars Løkke Rasmussen undveg dog spørgsmålet ved at henvise til at ministre har ytringsfrihed ligesom alle andre.

Jeg er dog bange for at journalisterne på Christiansborg ikke helt ser det på samme måde. Pind har begået 'helligbrøde' ved at skælde ud på en af deres kilder, der jo ellers leverer “varen” hver gang. Tænk hvis det dannede præcedens, at kilderne begyndte at blive forsigtige og ikke udtalte sig skråsikkert som Claus Haagen Jensen? Hvordan skulle man så få sine artikler i avisen? Det ville jo være frygteligt! Ikke mindst her i denne krisetid for medierne, hvor journalisterne skal producere flere artikler end nogensinde! Hvad fanden bilder Pind sig egentlig ind?

At medier har det svært med kritik af deres kilder kan man erfare med disse ikke specielt neutrale rubrikker, som begge stammer fra Ritzaus Bureau, men blev brugt af stort set samtlige af landets medier på nettet:

'Pind hænger ekspert ud på Facebook'

'Pind sviner forsker til på Facebook'


Det finder vi ud af

Author icon

Skrevet af

Clock icon

februar 22, 2011

Comments icon

68 kommentarer

Frækhed betaler sig i dansk politik. Det må man konstatere efter, at LO nu ikke længere mener, at det er nødvendigt at øge arbejdstiden. Dermed står det tindrende klart mere end nogensinde, at S-SF økonomiske politik er fuldstændigt ikke eksisterende.

Men dette faktum er tilsyneladende ikke noget, der interesserer vælgerne. Måske fordi medierne insisterer på at fastholde billedet af at der skulle eksistere 'en rød plan' som man kan stille overfor fx 'en blå plan'?

Hvis man accepterer præmissen om, at der mangler store milliardbeløb for, at enderne kan mødes, så burde kritisk politisk journalistik mht. fordeling og fremskaffelse af de knappe ressourcer vel tage udgangspunkt i at få afklaret, hvordan partierne vil skaffe flere indtægter alternativt færre udgifter?

Men af en eller anden grund, så lykkes det aldrig '“ heller ikke for regeringen – at holde “de økonomiske SF-troldmænd” som Villy Søvndal og Ole Sohn fast på, hvor de vil skaffe dem. (Her ser vi bort fra den symbolske millionærskat, som nok kan give en følelse af 'retfærdighed' blandt de indignerede kadrer, men som er rent gakkelak-politik, fordi det reelt er en ekstra skat på flittige og dygtige mennesker, der vil yde en ekstra indsats for dem selv og dermed almenvældet)

Nåja. Så har SF lavet en '“ rent spinmæssigt særdeles snu '“ 'vækstplan', hvor SFs “vækstguru” Steen Gade '“ uden at anvise finansiering '“ har tænkt sig at dele penge ud til erhvervsgrene, som han mener, bliver fremtidens væksterhverv. Det er underligt at miljødirektør Gade, fagforeningsmand Sohn og skolelærer Søvndal spilder tiden i dansk politik. For med deres indsigt i, hvad der bliver fremtidens vindererhverv, så burde de da have været investeringsrådgivere i erhvervslivet? Og dertil blive styrtende rige! Det begavede består dog i, at de særligt begunstigede erhvervsgrene naturligvis ikke i offentligheden kan holde til at afskrive sig en invitation fra en skyggeregering til at få snablen ned i statskassen. Det forstår man godt. Den almindelige vælger kan ikke gennemskue teateret, og mange tror derfor nu, at erhvervslivet pludselig er blevet gode venner med SF. Det er fantastisk godt fundet på, og understreger blot, hvor stærkt SF p.t. er kørende på spinfronten.

Til gengæld kan man ofte opleve S-SF opfinde nye behov til alle mulige 'værdigt trængende', der ifølge oppositionen fortjener offentlig forsørgelse. Det sker ofte UDEN at særlig mange journalister gør sig den ulejlighed at spørge ind til finansieringen eller holde fast til at man får et meningsfyldt svar fra kaskaden af ikke-svar fra Ole 'Sort'. Her bør man måske droppe 'SF forslår'- historier, hvis ikke partiet kan angive en finansiering? Og hvis ikke journalister kan, så burde redaktør vel gøre det? For ellers er det jo bare gratis propaganda, der udfylder avisen? Det er vel ikke blevet kritisk politisk journalistik at agere mikrofonholder for at nogen foreslår et eller andet UDEN at angive en finansiering?

Sandheden om rød bloks 'økonomiske planer' interesserer af en eller anden grund ikke de overfladiske hurtige elektroniske medier, som især svingsegmentet og mange ikke- morgenavislæsende vælgere får skabt deres billede af dansk politik. Grunden er formentlig, at man på de elektroniske medier – i deres nyhedsudsendelser – slet ikke prioriterer journalister, der evner at dykke ned i substansen og præsentere dem for fup og fakta, og at redaktionerne giver tid til de tunge historier om økonomi. Og det er et problem, for fremtiden velfærd afhænger jo af, at der her i landet føres en ansvarlig økonomisk politik.

Og det er der altså nu engang kun en blok (gæt selv hvilken), der har givet et nogenlunde '“ om end ikke fyldestgørende '“ bud på landets økonomiske udfordringer.

Rød blok har ikke leveret en økonomisk 'plan'. Og det man har leveret i form af 12 minutter vil man 1. ikke stå ved eller 2. vil man ikke tage stilling til på denne side af valget. Dertil kommer at man '“ ligesom regeringen har for vane '“ at benægte/afvise ekspertvidens vurderinger.

Her lyder svaret blot, at alt det tager vi stilling til EFTER valget sammen med arbejdsmarkedets parter.

Det svar er en direkte hån mod al kritisk politisk journalistik.

Som valget nærmer sig, bør finansminister Claus Hjort Frederiksen helt afvise at svare på alle økonomiske spørgsmål indtil, at Helle Thorning-Schmidt forklarer, HVOR hun vil hente de mia. kr, der mangler i kassen. For der er vel ikke dobbeltstandarder i dansk politik? Hvorfor skal blå blok svare på enhver lille detalje, mens rød blok bare kan nøjes med at præsentere voodoo-økonomi?

Fx bør Claus Hjort inddrage i sine økonomiske plan de mange milliarder, der ifølge LO kan spares på arbejsmiljøtiltag. Forslaget er ifølge rød blok stort set det samme som “penge i banken”, så hvad nøler Hjort for? Hvis pressen accepterer LO's regnestykke, så kan blå blok da bare budgettere med de samme penge! Spørgsmålene kan de jo bare sende over til LO, hvor: “det ser vi på til den tid!” er blevet et helt legitimt svar i dagens økonomiske debat.

Og sådan kan man blive ved. Hvis rød blok kan få god presse på at præsentere voodoo-økonomi og samtidig nærmest uimodsagt får lov at rakke regeringens økonomiske politik ned, så tag oppositionen dog på ordet! Inkorporer nogle af de mest luftige forslag i regeringens økonomiske politik. Befolkningen er jo bedøvende ligeglade med detaljerne, og S-SF burde i hvert fald få svært ved at tale imod deres egen politik.

P.s Hvor er den kommende statsminister i øvrigt henne i den økonomiske debat? Hun er hjemkommet fra Davos og tog plads i sofaen på TV2 hos Morten Resen her i morges i “Go Morgen Danmark”. Her fik vi Helle Thorning-Schmidts svar på, at LO tilsyneladende er rendt fra Fair Løsnings fundament om at øge arbejdstiden. Det betyder intet, mener Thorning. For arbejdsudbuddet skal først øges om nogle år, når vi har fået sat gang i væksten. (Hvordan det skulle ske svarede hun dog ikke på – og Resen spurgte aldrig). Men nu fremgår det PLUDSELIGT, at rød “plans” fundament – en øgning af arbejdsudbuddet – først skal rulles ud om nogle år.

Et spørgsmål: Hvorfor fik offentligheden aldrig NETOP det at vide, da S-SF sidste år – da konjunkturerne var endnu værre end de er nu – præsenterede Fair Løsning? Det er da underligt, at fagbevægelsen, Villy og Helle i så lang tid har holdt befolkningen hen med budskabet om, at de “12 minutter ekstra” først skal rulles ud om nogle år?

Læs også Ralf Pittelkows glimrende kommentar.

Læs også Peter Mogensens udmærkede kommentar om, at S-SF nu må satse på “at lave snigeren”

Bottom border