Kategorier

Panik i den borgerlige

Det bliver endnu en herlig fredag for Helle Thorning-Schmidt og co. med udsigt til masser af rødvin og afslapning. For rød blok behøver dårligt at røre en finger for at få vælgernes tillid. Den klarer man fint med intern ballade i blå blok. Spørgsmålet er, om effekten varer ved, men lige nu har hun og Villy Søvndal al mulig grund til at nyde festen.

De konservatives nye leder Lars Barfoed har efter et par stormfulde uger selvsagt behov for at få pudset profilen af, sætte en klar konservativ dagsorden med appel til borgerlige kernevælgere. Det er sket med et ikke for nærværende realiserbart forslag om at sætte skatten ned. Det skaber naturligvis flimmer i regeringens budskab om, at efterlønnen skal afskaffes for at redde dansk økonomi. Skulle der være et par blå socialdemokrater tilbage, så tjekker de ud nu i stort tal, og regeringen kan kigge i vejviseren i de næste mange måneder frem for at se målinger, der bare antyder, at den er i nærheden af at kunne blive genvalgt.

Liberal Alliance har høstet rigtig godt blandt frafaldne konservative vælgere på den manglende tillid til Lene Espersens elendige lederskab, hendes manglende selvindsigt og svigtende politiske situationsfornemmelse og ikke mindst de konservatives politiske slingrekurs, hvor det forlængst afslørede politiske blålys Naser Khader har fået lov at kapre partiet med tåbelige forslag som burka-forbudet.

Det er især sket med en lang række aggressive annoncer i borgerlige aviser, hvor man kontant beskylder regeringen for manglende handlekraft og for ikke at gøre det nødvendige mht. at få sat skatten ned, indføre multimedieskat, iværksætterskat osv. Det har givet gevinst i en sådan grad, at LA i en del målinger ligger på 5-6 pct. af stemmerne, hvor partiet er lige på niveau med – og nogle gange over – de Konservative.

Da Lars Løkke Rasmussen i sin nytårstale foreslog en efterlønsreform fik hans parti Venstre i de følgende uger et boost i målingerne '“ en fremgang, der dog hovedsageligt bestod af tilgang af vælgere, der tidligere havde indikeret i målingerne, at de ville stemme på K og især LA.

Nu forsøger de konservative at gøre statsministeren tricket efter '“ og det vil LA naturligvis ikke bare lade dem gøre uden videre. De svarer selvsagt igen med annoncer, der direkte angriber de konservative. Det afføder så igen kritik fra de konservative, som mener at LA fører en kampagne imod dem med 'ondskabsfulde' annoncer, som Khader med sikker vanlig fornemmelse for 'overshooting', kalder dem.

Mere substans er der i Rasmus Jarlovs kritik, der går på, at LA med deres kritik i annoncerne hjælper de røde ved at angribe de blå. Det burde være omvendt. Det får den i blandt lidt skingre Anders Samuelsen til at gå i en defensiv position, hvor han forklarer LAs kritik, at 'den man elsker, tugter man'. Hrmmmm yeaaahh riiiight!

Under alle omstændigheder så har dette slagsmål sin egen farlige inerti set med blå briller. Ingen kan fortænke vælgerne i at blå blok er i (yderligere) opløsning.

Tiden er vist kommet til, at Lars Løkke Rasmussen indkalder alle partiledere i blå blok, hvor han som leder af blokken fremlægger sin analyse af situationen – der er intern borgerkrig – kigger dem hver især dybt ind i øjnene og insisterer på, at skabhalsene nu forliges og begynder at angribe rød blok i stedet. (Det skylder de faktisk de mange af os, der stadigvæk stemmer borgerligt…)

For hvis ikke uroen stopper nu, så er det helt slut for de borgerlige mht. at kunne vinde valget. I forvejen ser det faktisk temmelig skidt ud. Og måske er det også analysen hos de konservative '“ og til dels LA '“ at det nu gælder om at stemmemaksimere. For man er jo sig selv nærmest, og derfor gælder det om at komme relativt helskindet i land, når VKO-damperen er ved at gå ned.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

64 kommentarer til “Panik i den borgerlige”

Hvis Løkke holder et møde mellem blå bloks ledere kunne han måske sætte trumf på.
Vi bliver her på mødet enige om hvilke udspil der er tilladt frem til valget.
Ingen udspil uden at de er aftalt med accept på forhånd.

Alternativet er at Løkke udskriver valget samme dag, som endnu et vildt forslag lanceres.

Hvis Løkke går valg med en sådan beslutsomhed vil han vinde Venstres eget valg. Og så må de konservative tabe stort.

Jeg tror bare bloktænkerne skal erkende, at LA ikke er en del af “Blå blok” på den måde de forventer.
Endelig har vi fået et parti, der siger hvad de mener.
Det er en befrielse.
Om vi har en blå eller en rød regering – er ret underordnet i den sammenhæng. De vil alligevel nogenlunde det samme: Mere bureaukrati, statskontrol, djøf-vælde.

Jarl@ Angående Khader, som du kalder et blålys:

Han skriver faktisk nogle ret gode klummer på berlingske.dk en gang imellem. Er der nogen rygter om, hvem der evt. er pennefører på dem?

Jeg siger ikke, at han ikke selv skriver dem, men de er altså overraskende gode en gang i mellem…

3. Ingen idé, men jeg antager ligesom dig, at det ikke er ham selv. Måske studenterhjælp eller Ks pressetjeneste.

Jeg har imiderltid ikke nok stunder nok til at læse hans ting. 🙂

Jeg tillader mig at poste, hvad jeg har skrevet på 180grader om denne sag:

“Jeg synes krtikken fra LA er en smule hul (om end kritik af regerinsførelsen siden 2001 bestemt er på sin plads). Her er hvorfor:

LA insisterer på at den relevante sammenligning er HVAD LA VIL på den ene side og

Hvad VK-REGERINGENHAR GENNEMFØRT på den anden side.

Denne sammenligning overser imidlertid en række fakta:

1: VK-regeringen er og har altid været en mindretalsregring

2: Både V og K har for nyligt skiftet lederskab (det ene parti endda to gange) – og begge de nye(ste) ledere har (så diplomatisk det nu kan lade sig gøre) undsagt den gamle ledelse og lagt en mere borgerlig kurs

Især punkt 2 er vigtig.

Både Anders Samuelsen og Simon Emil Ammitzbøll har siddet længe i Folketinget (AS så længe, at han faktisk i perioden 1998-2001 holdt Nyrup-regeringen ved magten) – men insisterer alligevel på, at DE ikke skal bedømmes på, hvad de har gjort, men på hvad de vil!

Men samme standard skal åbenbart ikke bruges over for V og K?

Misforstå mig ikke. jeg mener bestemt at borgerlig kritik af regeringsførelsen 2001-10 (og især 2001-9) er på plads. Men hvorfor nu? Og hvorfor så skingert?

Selvfølgelig er det vigtigt, at LA beholder sin plads i Folketinget efter valget, så de kan fortsætte med at være det liberale svar på Enhedslisten (den liberale vagthund). Men jeg tror alle kan være enige om, at uanset om de får fire, otte eller 12 mandater, så bliver de – hvis blå blok vinder – de AFGØRENDE mandater. Og hvis rød blok vinder, ja så kan vagthunderollen mindst lige så godt varetages af fire som 12 MF’ere.

Så hvorfor virker det så som om LA nærmest er ked af at miste stemmer, fordi V+K er trådt mere i karakter? Var det ikke hele meningen med projektet, at man ville minde V og K om, at der var borgerlige stemmer, som ikke blev plejet? Er man i virkeligheden skuffet over, at man nu skal kæmpe mere om stemmerne?

Det giver desværre et indtryk af, at LA “bare” er et ganske almindelig parti. Og det er synd.

Jeg havde personligt meget høje forhåbninger til projektet. Dem håber jeg ikke vil blive gjort til skamme…”

3. Enig i at Khader har en dygtig “redaktør” siddende et sted. Han gør sig meget bedre på skrift.

Interessant analyse om, at især K nu skulle være stemmemaksimerende i en højere grad end tidligere. K har de sidste 10 år været decideret “office-seeking” og bare været glade for at sidde med. Panikstemningen består jo så netop i, at man nok har indset, at ingen pladser i Folketinget = ingen pladser i regeringen. 🙂

DF har man derimod traditionelt tænkt som et “influence/policy-seeking”-parti, men de har nu meldt ud i stil med “jamen, man kan jo ikke have indflydelse for evigt.” Måske har DFs opgivende attitude over for blå blok så haft den indflydelse, at K har tænkt “hvis de andre (reelt) må opgive samarbejdet, må vi også stemmemaksimere.”

LA opførsel lige pt. er også klart vote-seeking, hvis man da går ud fra, at de godt indser, at nul blå regering efter næste betyder nul liberal politik.

Man må sige at de konservatives luftige planer om at finde 35 mia. til skattelettelse underminer den blå kritik af 12 minutters planen

“Og måske er det også analysen hos de konservative '“ og til dels LA '“ at det nu gælder om at stemmemaksimere.”

Måske? Det må være dagens største understatement…

Thomas Larsen, som ingen beskylder for at være rød lakaj, er også ved at tabe troen på, at de blå kan vinde.

Hans analyse fejler ingenting:

http://www.b.dk/nationalt/loekke-taber-efterloensdebatten

Ud over at fagbevægelsen har æren for en flot kampagne (især Skævt”). Dertil kommer stor hjælp fra DR og Ekstra Bladets egen kampagne.

Og endelig skal Henriette Kjær og hendes mand have stor ros for at fastholde pressens interesse og vælgerhavets tillid…

Og Lars Barfoed for ikke at insistere på hendes afgang for at få lukket sagen ned inden pressemødet i forrige uge…

Det går “skidegodt!” 🙂

98-77 siger sidste måling. Naturligvis skal LA gå efter at stemme maksimere og i første omgang er det lette offer K.

LA kan hvis man ser lidt nøgternt på det ikke redde Løkke og har ikke sine potentielle vælgere i Rød blok. Efter et valg skal vi så se dem konkurrere med V om hvem de ægte liberale er samtidigt med at V skal finde ud af hvad de vil med DF. Jo det bliver spænende.

Læg i øvrigt mærke til at SF har stoppet sin tilbagegang og lige nu vokser både S og SF.

Ole Sohns udtalelser om boligskat både det ene og det andet sted er åbenbart ikke blevet misforforstået som ønsket af nogle 🙂

9. Du VED måske allerede at de har opgivet?

Det er godt med dig, Garby! 🙂

11. Eller også er det lykkedes det røde spin, at få skabt så megen usikkerhed om afsenderens validitet, at de ikke køber usagnet. Dertil kommer, at sagen ikke udvikler sig. Den dør hurtigt, fordi der ikke komme flere “afsløringer”. Tag det helt roligt. Boligskatterne bliver igen brugt som våben.

Et spændende tanke eksperiment er om alting ikke ville have set anderledes ud hvis Løkke havde præsenteret Efterløns reformen som et fælles udspil fra V og K.

Det havde jo betydet at Lene E stadig sad som partiformand og derfor hurtigere havde kunnet smide Henriette på porten og alt i alt havde blå blok stået mere samlet……..måske

Jarl, du beskæftiger dig ikke så meget med DF i din analyse.

Er det største problem ikke, at regeringens faste støtteparti siden 2001 denne gang har sagt ultimativt nej? Og at blå blok for første gang fremstår splittet – og så på det område, som skulle vinde valget for dem?

Hvordan kan man angribe rød blok, når man ikke er enige om valggrundlaget?

12. Anders Samuelsen har aldrig lagt skjul på at LAs projekt ikke er redde regeringen, men at holde den liberale fane højt.

Det er måske ikke alle i den blå blok, der har indset at “all good things come to an end”, men flere jeg kender, som arbejder for både V & K er da for længst kommet frem til den erkendelse. De er jo ikke komplet idioter.

Det gør også din mulighed om at Løkke skulle tage et møde med Barfoed, Kjærsgaard og Samuelsen og tale med store bogstaver, en smule ligegyldigt.
Han har intet at tilbyde dem, udover et uundgåeligt kæmpenederlag.

14. DF? De optræder som sædvanligt yderst disciplineret i det borgerlige galehus.

DF har fra starten af spillet med åbne kort. De har ikke været “ultimative”. De ønsker forandringer, men vil ikke afskaffe efterlønnen helt. De er til at tale med, og det ved Løkke da godt, før han søsætter reformen. Ingen tror på, at en reform kan lykkedes FØR dette valg. (Det kommer dog på den anden side af valget UANSET, hvem der vinder)

Løkke ville bruge efterlønsreformen til at mobilisere vælgere hen over midten, hvor DFs opgave var at sikre, at deres vælgere blev i blå blok.

DF har formentlig lykkkedes med deres del af opgaven, men det har VK ikke.

Jeg tror godt vi kan indstille os på et efterårsvalg!

“Panik i den borgerlige” – Panik? Ja, men den er da started for lang tid siden. Da det stod klart at VO & K fører ren Socialdemokratisk politik.

Stilen? Ja, den er ikke fin – og det virker som lidt spild af penge at bruge annoncer.

Nu til retorikken:
 »Venstre står vagt om de universelle velfærdsydelser som børnecheck, SU og boligsikring. Hvis man vil rulle velfærdssamfundet 40-50 år tilbage til dengang man kun lavede behovsorienterede ydelser, så underminerer det tilliden til det velfærdssamfund, som vi alle vil bevare. Så ryger opbakningen til at betale skat, « siger Venstres skatteminister Troels Lund Poulsen, der kalder hele diskussionen  »forfejlet «.
http://www.b.dk/politiko/fremtidens-velfaerd-splitter-v-og-k

Kigger man på hvad Trolex citeres for her, er der ikke langt til Børsting’s “det er ikke middelklassens ansvar at hjælpe de svageste”

Det er en ægte grund til panik, at en borgerlig politiker og minister er på cirka samme linie som LO Børsting.

@Jarl, jeg kan her på din dejlige blog se at du ikke er helt uening, hvorfor ellers linke til “Vores Borgerlige Regering” ?

Ja, det er for dumt at “de borgerlige” skal ud i en “borgerkrig” – men let’s face it, der skal andre boller på suppen – hvis vi skal undgå et land regeret af Børstings bøller og gamle DKP’er.

Så kan vælgerne lære det.

15. Han har ét at tilbyde dem: Lederskab. Troen på at de blå kan vinde.

Det er det en leder gør! 🙂

17. Der er nok mange som tænker som du.

LA får ingen indflydelse på en rød regering. Det har den trods alt under en blå. Det burde vække til eftertanke hos LA. Men jeg er klar over, at det preller af hos mange LA’ere, der er optændt af den hellige ild.

19. Løkke kan sove trygt. For Søvndal og Thorning har skrevet breve om, at der intet sker.

Sohn siger – i hvert fald offentligt – at en rød regering IKKE piller ved boligskatterne i opadgående retning. Hævder man andet er det “løgn”.

Imens venter vi på, hvordan rød blok så vil finansiere deres økonomiske politik….

Jeg føler mig helt tryg ved oppositionens hjernetrust af økonomiske troldmænd, der består af Ole Sohn (tid. DKP-formand og tilhænger af kommando og planøkonomi), Henrik Sass Larsen ( halvstuderet røver og PR-mand uden den store økonomiske succes for nu at sige det pænt), Morten Dødsom (halvstuderet røver), Helle Thorning (skånejob hos LO) og læreruddannet Villy Søvndal med stort talent for retorik og spille guitar.

Jeg er helt tryg ved, at den folk ved, hvad de har med at gøre, når det kommer til økonomi! 😉

@Jarl,

du glemmer LO Børsting, der “ikke gider kommentere på økonomers beregninger.”

Go’ weekend!

Det er jo nu i dagens debat blevet til skældsord, at ville “spare på udgifterne” og nedsætte skatten. Forstå det hvem der kan. Jeg kan ikke.

Vi har verdens dyreste både det ene og det andet. De “svage” skal have mere. Middelklassen skal ikke betale gildet. Hvem skal så? For det koster dyrt.

Prøv at nationalisere DK`s 10 største virksomheder, sælg dem til kineserne og del pengene ud.

Hvor langt mon vi når? Ja ikke? En stakket frist.

Det er lykkedes for spinneriet at overbevise de fleste om, at vi stort set alle kan få. Kun bankdirektørerne, millionærerne og virksomhederne skal betale noget mere. Så går det hele op. Nå ja, og så smøgerne.

Der er jo tydeligt sket det, som var til at forudse, at nyderne har flertal.

Enig med dem der mener, at nu kæmper de borgerlige politikere udelukkende for at beholde jobbet. Ikke spor andet.

Det er måske forståeligt, men ikke klogt.

20. Ordet “økonomiske troldmænd” er i den grad godt ramt.

Trolderi/trylleri handler jo om “bedrag”.

Ja næsten lige så god som Foghs ” De økonomiske teorier skal skrives om”

Børsting har da trods alt den undskyldning at han knapt har gået 7 år i skole

24. Fogh havde ret. De bliver skrevet om hele tiden. Men det har du måske ikke fået med. 🙂

#24

Børsting har en HF uddannelse, og mangler efter sigende kun sit speciale for at kunne kalde sig Scient Pol fra Ã…rhus.

26. Haha. Ja Harald B har i hvert fald tidl. fortalt at han har været indskrevet på statskundskab i Ã…rhus.

En særdeles veluddannet 3F’er.

Det er ikke ligefrem hans image at være studeret røver, men det forstår man jo godt. Så var han næppe blevet valgt som LO-formand. 🙂

25. Men Fogh havde langt fra ret i den pågældende situation, da vi netop blev ramt af alle de dårligdomme som de økonomiske teorier forudså. Den alt for lave ledighed medførte således et lønpres uden lige. Og hvor står vi i dag?

16.+20.
Men du tiltror altså alligevel “de økonomiske troldmænd” en vis økonomisk ansvarlighed, når efterlønsreformen kommer “på den anden side af valget UANSET, hvem der vinder”?

18. Jeg tror såmænd bare, at vi, “der er optændt af den hellige ild”, har spurgt os selv:

Hvad har vi som liberale fået ud af troligt at bakke VK op ved de seneste tre valg? Og så er vi blevet os selv svar skyldige…

Men indrømmet, der er et vist element af protestparti over LA. Og det gyser da i mig, når du lige oplister de “økonomiske troldmænd”. Der er jo ingen, der er bedre til at være socialdemokrater/socialister end socialdemokraterne/socialisterne selv.

30. Jeg synes, at Anders Fogh gjorde et behjertet forsøg på at overhale Nyrup venstre om. Kast fx et blik på de offentlige udgifters udvikling.

Angående LA: De henter primært stemmer fra V og K, så de er pinedød nødt til at skabe en klar kant internt i blå blok. Ellers kan de umuligt overleve på langt sigt.

30. Ingenting har i fået. Altså bortset fra det udvidede frie sygehusvalg, skattefradrag på sundhedsforsikringer, skattestop igennem 8 ½ år, to omgange med skattelettelser og fagbevægelsen sat mere eller mindre uden for indflydelse. Ellers intet 🙁

@ 33

he he, det er ligesom scenen fra Life of Brian om hvorfor de vil af med rommerne.

John Cleese i rollen som Anders Samuelsen: ” Hvad har VK-regeringen nogensinde gjort for os bortset fra det udvidede frie sygehusvalg, skattefradrag på sundhedsforsikringer, skattestop igennem 8 ½ år, to omgange med skattelettelser og fagbevægelsen sat mere eller mindre uden for indflydelse? Intet”.

33.
Jeg er godt klar over at i din optik, er skatteletteler nogen man får – som i en gave.

Andre ser det mere som noget man får tilbage, efter det blev taget fra en.

Det er jo netop der de egentlige forskelle består.

Jeg kan virkelig ikke forstå rationalet i at trampe på de konservative nu.

Kan ikke lade være med at fundere over, om successen er steget LA og Samuelsen til hoved. (Igen fristes man lidt til at sige).

@33, plus i praksis afskaffelse af lukkeloven.

I øvrigt ser det umuligt ud. Men et halvt år er altså rigtig lang tid i politik. Det virker som om, det igen og igen bliver glemt. Og så siger folk nå ja, når alting vender rundt.

33. Det er altså ikke nogen kunst at gøre sig populær på at annoncere skattestop og uddele skattelettelser. Det svære er at skære tilsvarende i de offentlige udgifter. Det fortæller noget om hvor lidt borgerlig politikken under VKO har været, at det frie valg mellem offentlige sygehuse fremhæves som en af de største sejre.

Meget enig. Den svenske model, hvor de fire borgerlige partier var langt mere svejset sammen end herhjemme op til både forrige og sidste rigsdagsvalg virker meget professionel og ansvarlig.

I Sverige havde de også en fælles hjemmeside.

Dette er også klogeligt foreslået af VU og KU.

@32: “Angående LA: De henter primært stemmer fra V og K, så de er pinedød nødt til at skabe en klar kant internt i blå blok. Ellers kan de umuligt overleve på langt sigt.”

Det sidste kan Du nok have ret i, som en strategisk betragtning. Men det første skal man passe på ikke at overfortolke: Som jeg tidligere har skrevet her på stedet og indirekte i en klumme i Berlingske, så er det altså langt fra tilfældet , at LA *kun* henter fra VK. Sidst jeg så på det, lignede det, at ca. 65 pct. af LA’s nuværende vælgere stemte VK i 2007. Med andre ord: Partiets tilslutning består for ca. 35 pcts. vedkommende af stemmer, der er hentet fra andre end VK.

Til sammenligning: Hvor mange stemmer har VK netto hentet fra andre partier i perioden 2007-11? 😉

Eller sagt på en anden måde: VK er sikkert kede af at tabe stemmer til LA, men på nuværende tidspunkt er det tilfældet, at det kun er LA og DF, der øger “blå bloks” samlede tilslutning og muligheder for at fastholde regeringsmagten.

Jarl super skarp analyse – meget enig i der er behov for at Lars løkke tager en alvorlig snak med partilederne i de borgerlige partier og forklarer at slagsmålet forgår mellem rød og blå blok og jeg vil gerne opfordre minegen partiformand (ham med annoncerne om at rette skytset mod den værste trussel mod Danmark nogen sinde Ole Sohnog hans marionetter der vil smadre dansk økonomi og efterlade en gældsbyrde af Ankerske dimensioner til kommende generationer.

33. Jeg mener nu ikke de borgerlige på nogen måde har givet de borgerlige vælgere noget som helst andet en endnu større offentlig sektor – endnu flere på passiv forsørgelse, endnu mere bureaukratisk lort at følge med i når man nu la vede 1400 nye regler og love sidste år i verdens mest regulerede samfund – så frygter jeg hvad SSF vil gøre for at rette op på denne sociale massegra især fordi konstant slynger nye løfter ud men aldrig anviser hvordan de vil flå mig for yderligere bidrage til en kvalmende og alt overskyggende velfærd der knuser flid og ansvarsfølelse.

Når Lars er færdig med partilederne kunne han godt samle ministrene og give dem et ordentligt los bagi og få sat dem isving med at lave noget rdentlig politik – dog skal han beordre både hjorten og Troels Lund til at holde kæft de næste 5 år for værre socialdemokrater har danmark aldrig haft i regering

@42: Andelen af LA’s stemmer, der kommer fra S, SF, RV & EL ligger på ialt ca. 10-25 pct. Det er svært at sige nøjagtigt, fordi det i de fleste samples vil være så små antal, at den statistiske usikkerhed er stor.

Det er ikke korrekt, at NA’s 2007-stemmer “mestendels” fra V og K. Man trak fra størstedelen af det politiske spektrum, herunder en ikke uvæsentlig del fra RV, S og SF. Det er dog i dag umuligt at sige, hvor de NA-2007 vælgere, der er LA-2011-vælgere, satte deres kryds i 2005.

Bottom-line er som sagt, at dét man kan se i dag, er, at LA’s nuværende vælgere er ca. 2/3 fra VK og så et netto-bidrag på ca. 1/3 hentet andetsteds fra, herunder nogle fra “rød blok”–hvilket man altså ikke kan sige om V eller K i disse tider.

På helt uvidenskabelig vis vil jeg tillade mig at bakke Peters analyse op. Jeg finder det særdeles sandsynligt, at LA henter en ikke uinteressant andel stemmer hos vælgere, der tidligere har stemt på både S, SF og R.
Det bygger jeg på en simpel (og for mig ret overraskende) iagttagelse: at et større antal af mine egne venner, der tidligere har stemt på de tre partier, nu privat siger, at de overvejer LA. Hvorfor gør de så det?
Fordi, siger de, at de er pro-europæiske, internationalt orienterede, irriterede over stor og tung stat plus ditto bureaukrati (husk venligst, at der var engang hvor SF skarpt kritiserede Socialdemokraternes klientgørelse af borgerne og gik ind for alt muligt civilsamfundshejs og selvhjælp og næstekærlig socialisme etc. etc.) og endelig er disse højtgagerede mennesker pro-indvandring på den måde amerikanerne var engang (‘du er velkommen,her diskriminerer vi ikke på basis af hudfarve, religion eller etnisk afstamning, men du må bare selv finde et arbejde og betale skat/bidrage til fællesskabet, ikke snylte på statskassen;’ og det er en tilgang som LA står helt alene med, de Radikale vil også gerne være pro-indvandring men de vil ikke lukke for nogen kasser).
Og sidst men ikke mindst så er dette segment af veluddannede tidligere champagnesocialister dødtrætte af at betale nogle af verdens højeste personskatter, så de kunne godt tænke sig at stemme på et part, der vil have skatten ned, men som ikke er en del af den “gamle, trætte borgerlige blok”. (DF kunne disse intellektuelle mennesker ikke drømme om at røre ved selvfølgelig).
Her rammer Samuelsen og co. lige ned i skiven med partiets “friske” og respektløse kampagne.

@43
Det er alligevel en rimelig skarp beskyldning at kalde Ole Sohn, den største trussel mod Danmark nogensinde.
Christian VIII, der ville gøre Danmark til en del af Tyskland, Kong Christopher der pantsatte Danmark til tyske grever, og efterlod Danmark uden konge i 8 år samt Kong Karl Gustav af Sverige, der to gange var ved at annektere riget, springer mig i hu, som større trusler.

Man kan vel med god ret sige, at K selv gør deres til at underminere den borgerlige blok med deres udmeldinger om skattenedsættelser umiddelbart efter at efterlønsspørgsmålet er rejst?

Da jeg hørte dén tænkte jeg da om K nu éntydigt havde besluttet sig for egne mandater før regeringens overlevelse. Præcis det samme som man nu kan sige om LA.

Hvis man ser LA som det liberale svar på enhedslisten, burde man så ikke forvente angreb på vk’s ikke-liberale politik? Enhedslisten går jo også til angreb på ssf fra venstre..

Vedr. hvad vk har givet os liberale, så er der altså kun tale om 1 gang med skattelettelser og ikke blot en omlægning (og disse lettelser bliver nu for stor dels vedkommende rullet tilbage pga genopretningspakken), og samtidig har vi fået verdens højeste skattetryk! Tak for det vk!

Men der har selvfølgelig heller ikke været råd til skattelettelser, når den offentlige beskæftigelse og udgifterne er fortsat med at blive øget uden nogen form for grundliggende prioritering / diskussion af, hvad den offentlige sektor bør varetage, selvom vi har haft flere kommisioner til at fastlægge de allerede velkendte reformbehov..

Derudover er formynderiet blevet øget år for år, og retssikkerheden har også haft grelle vilkår under k-ledelsen af justitsministeriet.. og straffene for overgreb på personer og ejendom har de ikke engang fået øget signfikant, og det har vist sig at være langt vigtigere for pæne konservative mennesker at overvåge internettet og få dømt nogen for at ryge hash, end at få smidt voldsmænd og gemene tyveknægte i fængsel :-S

Mon ik der kunne være behov for et parti til at påpege disse ting..

Det bedste Villy og Helle åbenbart kan gøre er at holde mund. Det giver gode meningsmålinger. Tankevækkende ikke?

Det kunne da tyde på, at man ikke stemmer FOR de røde, men MOD de blå.

En anden faktor jeg tror er undervurderet, hedder DF. De ledende DF-ere har skudt på alt hvad der bevæger i retning af en “trussel” mod partiets kollossale, uberettigede indflydelse (efter mandattal).

Mon ikke mange vælgere er hamrende trætte af at høre, at alle ulykker i dette land skyldes indvandrerne. Hvorefter man i pressen kan høre om,
at ansøgere afvises med den ene tåbelige begrundelse efter den anden.

Så prøver Løkke at vinde scenen tilbage for blå blok med efterlønsforslaget. Det lykkes delvist indtil LO og sandelig også DF begynder at skyde med skarpt.

Jeg er sikker på, at masser af vælgere er dødtrætte af den indflydelse disse “nyradikale” (hvad indflydelse angår) har tiltaget sig.

49. “Det bedste Villy og Helle åbenbart kan gøre er at holde mund. Det giver gode meningsmålinger. Tankevækkende ikke?”

For det første mener jeg ikke du har ret i at Villy er stille. Han har taget flere debatter med Løkke og på mandag skal han skændes med Pia Kjærsgaard.

For det andet: Hvad angår Helle, så gør hun vel præcis det samme som Anders Fogh gjorde, da han var statsministerkandidat. Holder sig lidt i baggrunden og kommer kun frem når det skal signaleres, at “det her er vigtigt”.

50. Meningsmålinger er øjebliksbilleder. I nogen tid forud for den seneste “meget røde” måling, hørte man ikke meget til de to omtalte.

Mit udsagn bliver vel ikke forkert, blot fordi Fogh gjorde det samme!

Den store leder Villy Søvndal og hans hjælper Ole Sohn må have drømt sig op i en meget større liga, end de vel mener de tilhører.

Hr. Søvndal bad jo Mubarak om at træde tilbage. På selveste rådhuspladsen i vor hovedstad København. Større bliver det vel ikke!(Jeg går ud fra det var afstemt med hr. Sohn.

Det giver jo mindelser fra 1987, hvor præs. Reagan stod ved Brandenburger Tor og udtalte: “Mr. Gorbachev. Tear down this wall!”

Måske hr. Sohn også var ved Brandenburger Tor. Blot på den modsatte side.

50, det er ikke rigtigt, hvad du skriver. Søvndal “skændtes” med Pia Kjærsgaard i Debatten på DR2 sidste torsdag, og det er i morgen, han skal mødes med Løkke på TV2 News.

Din beskrivelse af Foghs ageren som oppositionsleder kan jeg heller ikke genkende. Det var derimod sådan, han optrådte som statsminister.

M.h.t. Helle Thorning-Schmidt, så er det rigtigt, at hun ikke behøver at gøre ret meget, så længe de borgerlige skændes indbyrdes, som det er tilfældet i øjeblikket. Derudover kan hun glæde sig over medvinden i medierne, bl.a. i Det Ny Akuelt, alias Ekstra Bladet, hvor man forrige lørdag som bekendt kunne læse en gratis annoncekampagne for hende: “Hun er så skide perfekt”. På en anden side i samme sektion var der også en annonce for Venstre med et stort billede af Lars Løkke, men han fik lov til at betale for den…

I øvrigt lagde jeg for et par dage siden, da jeg var inde i en stor Super Brugsen-butik i udkanten af Aalborg, mærke til, at det ovennævnte tillæg til Ekstra Bladet med Thorning-Schmidt på forsiden lå i en stak for sig selv til fri afhentning for kunderne. Om bestyreren af butikken er socialdemokrat, eller hvordan det hang sammen, fandt jeg ikke ud af.

54

Off topic så det beklager jeg men hvad mener du om Haarders valg af Niels Ditlev som ny rådgiver?

Meget underligt at han vil skifte job så tæt på et valg.
Hvis Brian Mikkelsen har valgt fra “anden hylde” hvad er dette så ?

Har det nogen sammenhæng med EBs historie i dag om Løkkes far ? Hvis jeg var politisk redaktøt på et blad der bragte sådan en historie ville jeg sige op i protest.

@55
Ditlev er ansat i en stilling som pressechef, men ikke på vilkår som særlig rådgiver. Han ryger derfor ikke automatisk ud i tilfælde af at Haarder ikke længere er minister efter valget.

Umiddelbart er Ditlev lidt af et scoop for ministeriet ift. deres tidligere pressechefer.

Jarl

Han trækker den godt nok længere end Laudrup.

Hvad mener du fortæller at hans uafbrudte nedtur står for at blive afbrudt og rød bloks optur standset ?

Min forudsigelse går på at det ikke varer lang tid inden vi ser venstre medlemmer i større stil gå ud for at profilere sig for at sikre deres plads efter et valg. Det sjove bliver så at se hvem de vælger at skyde på !

At satse på at en regering med støttepartier der i den grad er nedsmeltet skal kunne vende kurverne er vist lidt håbefuldt.

Er det Støjberg, Trolex, Ellemann, Rønn Hornbech, Carina Christensen eller Brian Mikkelsen der skal vende bølgen ?

Jeg husker så tydeligt samme periode under Nyrup, den var forfærdelig (tog også længere tid) vi snakkede internt om at vi der steg røg op et eller andet sted i Danmark så var det fordi der var et brændene lokum og hvis det passede sad der med 100 % sikkerhed en socialdemokrat på det.

Omvendt så virkede det jo for sådan en som mig de første mange år som om der var teflon på Fogh, der var ganske enkelt ikke noget skidt der sad fast men den magi var forlængst forsvundet da Løkke kom og jeg har endnu ikke set den rådgiver/politiker der magtede at få repareret den magiske kappe.

Jeg ved godt at man aldrig skal sige aldrig om Løkke men på grund af den ekstreme topstyring han overtog fra Fogh har han efter min mening aldrig haft en chance.

Ps den efterfølgende glorificering af Per Stiv som en fantastisk udenrigs minister syns jeg er en af de sjovere myter om en mand der alene var taske bærer for Fogh.

55. Historien på Christianborgs gange er, at Niels Ditlev fremover skulle skrive alene til eb.dk

Han ville som “politisk redaktør “kun have rådighed over en eller to medarbejdere til det formål.

De historier, der så bliver trykt i avisen, er så nogle “overskraldespandstømmer” Jan Kjærgaard og hans team bl.a. Steen Larsen skal stå for. Det er historier a la Ellemanns skraldespand, Løkkes hus osv. “De siger ét – og gør noget andet”.

Ekstra Bladets dødskamp på print skal således forlænges ved at satse på disse historier om “politikerafsløringer” hvorimod al det dag-til-dag-aktuelle og analytiske Christiansborg hovedsageligt reserveres til nettet.

Så hvis Ekstra Bladet ringer fremover, så er der i endnu mindre grad grund til IKKE at tage telefonen. Det var i øvrigt også Niels Ditlevs problem. Hans enestående negative og sure attitude gjorde desuden, at politikerne undgik ham så vidt muligt.

Så det giver god mening, at han har søgt andre græsgange. He will not be missed!

I øvrigt så er det Ekstra Bladets interne uofficielle prognose at de er døde på print om 5-7 år. BT skulle ifølge samme prognose lide samme skæbne et par år før. Man forstår hvorfor EB og deres medarbejdere er så glad for efterlønnen og at de kæmper for dens bevarelse!

Anders Samuelsen skal “gøre op med sig selv, om han vil være borgerlig politiker med 4-5 procent af stemmerne eller liberalistisk lykkeridder med 5-6 procent af stemmerne.”, skriver Krause lidt nedladende

Måske man inden da kunne bede regeringen om at “gøre op med sig selv”, om den fortsat vil være socialdemokratisk eller har lidt mod på at blive borgerlig. Hvis førstnævnte er 5-6 procent at foretrække.

Jeg tror faktisk ikke rigtigt det betyder så voldsomt meget længere hvad blå blok laver på den korte taktiske bane. Det kommende valg bliver afgjort af følgende faktorer (i tilfældig rækkefølge):

1) Det danske vælgerkorps har et flertal af velfærdsnarkomaner, der stadig tror at Danmark gør tingene lidt bedre end alle andre

2) Der har ikke været flertal til blå blok siden Schlüter! (Nemlig, DF er gamle socialdemokrater der kun har støttet VK fordi de fokuserede på indvandringsproblematikken).

3) Regeringer der har siddet et ti-år er kørt trætte og virker ideforladte (rimeligt eller ej); det er vanskeligt for en efterfølger (Løkke) at skabe nyt momentum uden et “clean cut” – et valg.

Om LA skælder ud på K eller rød blok er så vidt jeg kan se krusninger i det store billede. I min optik burde det faktum at Sohn er ministeremne være nok til at rød blok var langt bagud, men tydeligvis tænker jeg ikke som flertallet i Danmark i den forbindelse (heller).

Panik i den borgerlige…

Nu er regeringen *igen igen* ved at skyde sig selv i foden.

Man kan diskutere bestikkelse af vælgergrupper (efterløn, skatte-lettelser osv) men der hvor de afgørende forskelle mellem blokkede skulle være, nemlig i værdipolitikken har den nuværende regering et alvorligt problem.

Indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) vil kontrollere og lukke for adgang til internettet, på bedste kinesiske vis. Endda uden at dette skal prøves ved en Dansk domstol.

Haarder udtaler i Folketinget:
“Det bliver ifølge lovforslaget forbudt at formidle internetadgang til en hjemmeside, hvor der sker ulovlig forhandling af lægemidler, og hvis Lægemiddelstyrelsen opdager ulovlig forhandling på en hjemmeside, vil Lægemiddelstyrelsen rette henvendelse til internetudbyderen med en opfordring til at blokere hjemmesiden.”

http://www.ft.dk/samling/20101/lovforslag/l118/beh1/18/forhandling.htm?startItem=#nav

#62 Langt om længe har vi udkonkurreret “Forbudssverige” – så er der da i det mindste et område regeringen kan pege på med stolthed 🙄

Lukket for kommentarer.