Sådan lød en ironisk kommentar til daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussens hang til konstant med sine arme at illustrere, at SR-regeringens økonomiske politik havde knækket ledighedskurverne. Det gjorde den med god hjælp fra 90’ernes internationale økonomiske opsving. Nutidens statsminister Lars Løkke Rasmussen står i en lignende situation. Også han venter på, at økonomien kommer op i gear og ledighedskurverne knækker. Bl.a. derfor kommer valget først til efteråret. Læs min analyse i dag i dagbladet Information.
49 kommentarer til ““Ich bin ein Kurveknäcker””
Som altid en interessant analyse. Tak for den.
Tror du VKOI kan gøre noget for at lokke en S-SF politikker ud på glatis eller er det i virkeligheden derfor, de tager alle de debatter?
Med henvisning til ovenfor, tror du så EB’s “afsløring” om, at Thorning er “god for 10 mio” styrker eller svækker S?
Den artikel jeg så, nævnte ikke noget om belåningen, så EB prøver vel at fremstille Thorning, som en med styr på pengene imodsætning til (teknisk) insolvente Løkke.
Eller er HTS som mangemillionær et dårligt image for Helle fra Ishøj?
Personligt vil jeg vurdere, at artiklen skal styrke HTS’ image som økonomisk ansvarlig. (Også selvom tonen i artiklen er “afslørende”).
Interessant analyse som altid.
Løkke “risikerer” vel også at det kommer til at gå så godt at vælgernes krisebevidsthed ikke er til efterlønsafskaffelse og nulvækst i kommunerne.
Han skal vel håbe på en eller anden mellemting mellem på den ene side at det går dårligt uden vækst og fald i ledighed (som regeringen så får skylden for ) og på den anden at væksten stiger og ledigheden falder så meget at vælgerne ikke ser behovet for efterlønafskaffelsen.
Valget skal med andre ord times helt præcist.
@Michael Poulsen
“stiger og ledigheden falder så meget at vælgerne ikke ser behovet for efterlønafskaffelsen”
Ville et fald i ledigheden ikke snarre tage luften ud af oppositionens (incl. fagbevægelsens) argument om, at der ikke er nogen jobs til alle dem der idag går på efterløn?? Og ville Lars Løkke i den situation ikke dermed kunne påpege, at der meget hurtugt kan mangel på arbejdskraft??
Selvom det ikke er en naturlov, er det tæt på. Ingen regering i dette land kan holde dampen oppe i mere end ti år. Ideerne slipper op, magtfuldkommenheden bliver åbenlys, og der er ikke længere nogen at tørre ansvaret af på. Svingvælgerne er vanskelige at overbevise om, at mere af det samme skulle vende nedtur til optur, og de foretrækker at lade nye koste få lov at feje en tid.
De såkaldte “blå socialdemokrater” – der åbenbart alle hedder Bjarne – er mere socialdemokrater end blå, og når der lægges op til at pille ved basale velfærdsrettigheder forstærkes den tendens. Derfor vil en eventuel mindre vækst og et tvivlsomt mindre fald i arbejdsløsheden næppe redde VKOI. Slet ikke, når de allerede har afkortet dagpengeperioden og fortsat vil have afskaffelse af efterlønnen øverst på dagsordenen. Her satsede man med nytårstalen – og tabte.
Der er ikke tvivl om, at det er almindelig visdom i håndbogen for statsministre, at valg udskrives, når muligheden for at vinde er størst. Elementary, Dear Watson! I den nuværende situation er det dog mere et spørgsmål om at udskrive valget, når muligheden for en ordentlig røvfuld er mindst. Som det har set ud i længe, arbejder tiden faktisk ikke for regeringen. Hver uge, nogle gange hver dag, bringer en ny “dum sag” for en minister eller i de konservative rækker. Helt aktuelt hænger der lækage, statsløse palestinensere og forskerfusk over hovederne på regeringen, og der er formodentlig ikke mange, der har glemt hverken overbetalingsdiskussionen, vindmøllerne, madpakkerne, aktiveringscirkusset osv osv. Med den kadance i møgsagerne kan situationen blive endnu værre for regeringen, hvis Løkke venter med valget til efteråret. Det vil være en gambling, og hidtil er han ikke sluppet heldigt fra at dyrke den disciplin.
4
Jo, det vil det men argumentet for at bevare efterlønnen er jo stort set at det er et velfærdsgode som det er urimeligt at afskaffe.
En velerhvervet rettighed.
Mon ikke de seneste meningsmålinger bærer præg af at nok kan mange se at vi må øge arbejdsudbuddet men hvis pengene skal gå til skattelettelser vil mange ikke være med til at afskaffe efterløn.
Det samme vil ske hvis der kommer en solid vækst.
2. Folk ved jo godt, at Thorning er gift med en englænder, der tjener godt og betaler skat i Schweiz. Så en lejlighed til flere mill. kr. i London gør hverken fra eller til i opfattelsen af hende.
Dem, der vil have en ny regering uanset hvad, er ligeglade og dem, som synes, at hun er en “rød luksus-kosmopolit/champagnesocialist” har sikkert fravalgt hende for længst på grund af det eller noget andet.
Jeg tror ikke et sekund på, at de røde spindoktorer har “plantet” historien for at få Thorning til at se mere “økonomisk lækker” ud end Løkke.
Man kunne jo omvendt også argumentere for, at Løkke – med sin privatøkonomiske forhold sådan som de er blevet fremstillet i EB – nok mere ligner alm. vælgere og gennemsnitsdanskerne end Thorning.
Jeg ville dog ikke tillægge det alt for stor værdi og jeg tror medierne er yderst påpasselige mht. at teste Thorning. De har brændt nallerne én gang. Så Kjærgaards “afsløring” er nok det tætteste, man kommer.
Hvis de ville teste Thorning, så kunne de jo i stedet forsøge at beskrive hendes økonomiske kompetencer og økonomiske politik. Oppositionen beskylder Løkke for at sidde på hænderne, mens Thorning er fraværende i den økonomiske debat. Hvordan hænger det sammen med, at hun skulle være bedre til at føre os ud af krisen?
Det sidste ligger dog ude over EBs kompetence efter at de har nedlagt Christiansborg-redaktionen på print, hvor det herefter udelukkende handler om at rode ministres skraldespande, lægge Løkkes far i graven før tid osv. før man kan få noget i avisen.
Lejligheden i London har en aktuel salgsværdi på 3,5 mio ifølge artiklen. Ikke læse for hurtigt blot fordi avisen øger blodtrykket 🙂
For øvrigt enig med :5 man bliver træt af dem efter cirka 10 år. Venten på et opsving eller vel et ligeså godt kort som Nyrup-statsmanden.
Oplevelse af opsving er vel for øvrigt allerede væk når man ser de statsansattes nye overenskomst og hvad Dennis Kristensen ligger op til.
8. Det er sjovt. Jeg synes ikke ret mange socialdemokrater omkring 2001 havde forståelse for synspunktet at “10 år er udløbsdatoen”.
Men som årene går og man har været i opposition i en længere og længere periode, så har man pludselig forståelse for synspunktet.
Personligt mener jeg det er noget ævl. Hvorfor skulle man som borgerlig stemme for en rød politik (og viceversa) om de sad 5, 10 eller 15 år?
Det er i min bog propaganda og lommefilosofi camoufleret som “politisk analyse”. Desværre er det “en analyse”, der er meget udbredt på Christiansborg.
For i yderste konsekvens, så kunne man jo bare droppe valget og så sætte 10 års termlimits på regeringers levetid. Hvorfor spørger vælgerne, når regeringerne alligvel er nedslidte uden idéer osv?
Hvad er det lige for nogle nye banebrydende idéer som S-SF har, som ingen har hørt om før?
9. Point taken 10 års teorien er måske blot for at man ikke kan finde på en bedre forklaring, når alle de andre forklaringer peger den anden vej.
Damn måske skulle vi købe os nogen mere forudsigelige vælgere 🙂
9. Empiri er nu ikke at foragte 🙂
Men bortset fra, at de sidste mange års tendenser har vist et maximum på omkring 8-10 år for et regeringsflertal, er det vel heller ikke “ægte” blå, der pludselig bliver røde (eller omvendt). Det er netop svingvælgerne, de lettere flytbare og ikke specielt ideologiske, der skifter side. Det vandt Fogh på, fordi han ikke udfordrede den grundlæggende velfærdsmodel åbenlyst. Og iøvrigt var der ganske mange fra centrum-venstre, der i 2001 var helt opmærksomme på, at sidste salgsdato var overskredet, fordi der ikke længere var ideer at spille ud med.
Selvom du mener, at det er lommefilosofi – eller propaganda??? – synes det ret åbenlyst, at VK er gået død. Oppositionen er måske ikke overvældende banebrydende, men det er alligevel nyt, at S-SF har fundet sammen om udspil på en række områder (også om andre emner end dem i fair-planerne). Den udvikling har gjort alternativet til den siddende regering mere klart for netop svingvælgerne.
I min bog er det i langt højere grad lommefilosofi, når politikere og kommentatorer påstår, at regeringens nuværende nedtur i målingerne skyldes personsagerne. Jeg tror faktisk, at det i høj grad skyldes den førte politik, som enhver jo kan se konsekvenserne af (modsat oppositionens forslag) samt de utallige sager i ministrenes forvaltning, der ikke har karakter af personsager. Når man samtidig bliver kålhøgne pga af automatstøtten fra DF, selvom der sker horribel fejladministration, nepotisme, spin i overdrive osv, falder straffen. Og på det punkt falder også ægte blå fra.
Som erklæret pluralist tror jeg på det gavnlige for ethvert samfund i at få et nyt styre med jævne mellemrum, men guderne skal da vide, at synspunktet føles mere behageligt, når det hver anden gang går i min retning. Pluralismehensynet var vel også en bærende tanke bag udskiftningen af AFR md LLR, og det kunne måske være lykkedes, hvis ikke alt andet var gået skævt på nogenlunde samme tid.
Jeg tror i øvrigt, at du rammer rigtigt med din analyse (som så ofte før). LLR er på samme måde som Gordon Brown – men af helt andre årsager – malet op i det hjørne, der hedder valgperioden ud. Det er ikke noget rart sted at være med en presse, der har genopdaget glæden ved at være regeringskritisk, og en opposition, som har lært at holde kæft.
Vil udefrakommende ulykker eller velsignelser kunne vende billedet? Jeg tvivler. 11. september hjalp ikke Nyrup en tøddel, og værre ulykker end det, kommer vi forhåbentlig ikke til at opleve. Konjunkturbetingede gevinster vil i den nuværende situation næppe blive krediteret LLR, der jo har fralagt sig ansvaret for de realiserede konjunkturbetingede tab. For mig at se er LLR stillet som i et spil kryds & bolle: Den eneste måde at vinde, er at modparten kvajer sig.
12. Thumbs up!
11. Altså hvis man er uenig i den førte økonomiske politik, som jo bl.a. består i IKKE at bruge flere penge, så er det klart, at så er “regeringen gået død”
Men der er jo masser af lovgivning, der bliver vedtaget.
S-SF har ingen nye afgørende tiltag. De vil stort set videreføre regeringens økonomiske politik plus millionærskatter og så vil SF bruge nye penge på særlige områder hver anden uge UDEN at angive finansiering.
Jeg har læst for meget økonomi til at jeg er imponeret.
Men rent kommunikationsmæssigt, så tager jeg hatten af for dristigheden, frækheden og professionalismen.
Og så konstaterer jeg at medierne er mere interesseret i at skrive en god historie om regeringens problemer end at analyserer oppositionens usammenhængende økonomiske politik. Det er vilkårene, men det giver jo ikke vælgerne noget fair og retvisende billede af de to alternativer.
14. Den almindelige danske vælger er ikke økonomiuddannet. Derfor er det meget få, der kan eller ønsker at viurdere, om højrefløjens (fremadrettede) økonomiske politk er bedre eller værre end venstrefløjens mere keynesianske tilgang (der trods alt havde målbar succes i 90’erne).
Selv de mindst økonomisk kyndige kan dog forstå, at et overskud på fiannserne er vendt til et dundrende underskud, uanset at det har været delvist som følge af globale forhold. De forstår også, at det ikke er nok, at regeringen poster milliarder i den offentlige sektor, hvis for store dele af indsprøjtningen bruges til kontrolmageri og ikke på borgernær service. De forstår også, at genopretningsplanens nulvækst allerede er skredet, og idag kan de oveni hatten læse, at DREAM-modellen har en indbygget fejl, der fuldstændig river tæppet væk under regeringens påstande om forbedring af den økonomiske holdbarhed ved fjernelse af efterlønnen. Den økonomiske politik virker ligeså lidt overbevisende på mange vælgere som S-SF planerne gør på liberale vælgere. Faktisk er der jo lavet målinger, der viser, at regeringen ikke længere har det forspring på økonomisk troværdighed, som den tidligere har haft.
Det skyldes sådan set ikke, at oppositionen har været mere dristige, men at regeringen ikke har overbevist tilstrækkeligt med den track record, de kan fremvise.
Dit sidste afsnit er altså noget klynk. Selvfølgelig skal medierne da gå mere til regeringen, der sidder med magten til at gennemføre sin politik her og nu. Og ærlig talt, så synes jeg nu ikke det har skortet på kritik af S-SF planerne eller mulighederne for regeringen til at imødegå dem. Men end ikke i de efterhånden utåleligt mange dueller er det lykkedes for alvor at punktere dem.
15. Rød plan er punkteret. Men oppositionen spiller på at et svingvælgerne ikke kan gennemskue planerne og at medierne – som skulle tygge dem igennem – ikke gider skrive om dem mere.
Nu ligger det bare i luften at rød plan er vel ligeså god som blå plan. Selvom at blå plan – i hvert fald den del som handler om genopretning ER vedtaget – mens rød “plan” er en stribe hensigtserklæringer plus lidt økonomiske skrivebordsberegninger.
Det ene er en regulær varmluftsbutik, mens det andet – for størstedelen – er konkrete tiltag.
Det geniale hos strategerne i rød blok er at de konsekvent nægter seriøst at forholde sig til de økonomiske virkelighed i kynisk forvisning om, at det interesserer alligevel ikke svingvælgerne. De følger alligevel ikke med i den økonomiske debat, mens journalisterne – som jo ellers får deres penge for at tygge sig igennem det økonomiske stof og formidle det for os andre – helst ikke tør komme med alt for normative vurderinger. Så derfor bliver alle “planer” præsenteret som om at de er “lige gode” og dermed lige seriøse. Og det er de altså ikke uanset, hvor meget socialdemokratiske bloggere forsøger at skønmale sagen.
16. Den analyse er vi sådan set ret enige om.
Men sådan er vilkårene nu en gang. En opposition i mindretal kan af gode grunde ikke forventes at give syn for sagn før valget. Det kan man selvfølgelig godt betegne som ukonkret modsat allerede vedtagne politkker.
Når flertallet svinger, vil det altid ske på baggrund af utilfredshed med det, man kender og forhåbninger til det, man endnu ikke kender i alle detaljer. Sådan er det, som Pia Kjærsgaard ville sige.
Som ikke-økonom har jeg ikke noget problem med at anerkende, at du, Jarl, formentlig taler med betydelig bedre indsigt end min, når du holder de to planer op imod hinanden. Til gengæld har jeg – lige som du og flertallet af vælgerne – en alder, der indebærer, at jeg kan huske borgerlige fagøkonomers vurdering af Nyrup/Lykketofts plan “Gang i 90’erne”, da den blev fremsat. Jeg må indrømme, at det føles som et déjà vu. Men når det er sagt, så tror jeg ikke valget bliver afgjort på planer og programmer. Der lægges snarere op til en regulær trænerfyring.
@Jarl Cordua, 16
Ligger der ikke i det du beskriver en form for naturlov i, at medierne altid vil behandle politik ud fra “afbalanceret objektivitet” (dvs., man behandler begge parter lige vel) fremfor en “tilstræbt objektivitet” (hvor det ikke er balancehensyn, der er de afgørende)?
19. Jeg ved ikke om det er “en naturlov”, men det er min observation i hvert fald, når det gælder i behandlingn/vurderingen af rød og blås økonomiske “politik”. Jeg synes jo ikke at rød bloks hensigtserklæringer fortjener hverken at blive omtalt som “plan”, “initiativ” eller “politik”. Det er sådan noget det kan hedde, NÃ…R vi får at vide, HVAD de KONKRET VÆLGER at de VIL.
Politik handler om at vælge. S-SF lader være med at vælge – og nogle journalister synes, at det er altså “rigtig genialt”. Hvor man ellers skulle tro, at deres spørgsmål konstant til rød blok vel må være:
Indtil videre har S-SF ingen økonomisk politik, så HVORNÃ…R beslutter I jer for, HVOR I vil spare, hæve skatten, omprioritere mv. ? AHA efter valget. Hvorfor må vælgerne ikke få at vide FØR valget nu, HVAD I vil?
15. “idag kan de oveni hatten læse, at DREAM-modellen har en indbygget fejl, der fuldstændig river tæppet væk under regeringens påstande om forbedring af den økonomiske holdbarhed ved fjernelse af efterlønnen.”
Er Kristian Madsens sølle fejlbehæftede blog-indlæ på Politiken din dokumentation i den forbindelse?
Når nu har selv Obama har indset, at den expansive finanspolitik ikke kan tåle mere, og derfor begynder at komme med spareforslag, må de danske socialister da kunne bringes til at indse, at de kører ad et galt spor. Hvis noget spor overhovedet!
Er dansk økonomis tilstand virkelig så unik, at vi skal handle helt modsat af hvad alle andre vestlige regeringer gør.?
Selvfølgelig er økonomiens tilstand ikke det.
Efter valget (hvis/når S+SF danner regering) vil det lyde: “Uha, det ser meget værre ud end vi havde regnet med. Derfor bliver vi nødt til at skære i de offentlige udgifter.”
Jarl
Findes der nogen ædruelige ansete økonomer der spår at ledighedskurven vil knække indenfor de næste 9 måneder ?
@ Thomas Haugaard
Det er der næppe mange ædruelige økonomer der gør.
Men mere interessant. Endnu færre ædruelige økonomer bakker op om, endsige forstår, S-SF økonomiske plan.
Og vel nærmest ingen, økonomer spår at S-SF har en politik der vil levere økonomisk fremgang til kongeriget.
Men er S-SF ikke lige præcis så unøjagtige, at de kan indtage ministerkontorerne og bagefter føre en fornuftig (det vil sige stram) økonomisk politik, og samtidig holde fast i, at de ikke bryder løfter?
Der er masser af indikatorere på, at de godt ved hvad der er nødvendigt.
Eksempelvis var der det glade julebudskab: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2010/12/24/075853.htm
Til Grin
Nej økonomer kan ikke lave præcise bud på hvor mange penge der kan hentes ved treparts forhandlinger.
Hvor meget værdi man skal tillægge udmeldinger og løfter fra Fagbevægelsen kan vi gætte på i det uendelige.
Men hvad med VK ´s økonomiske politik der skal finanseres af en efterløns afskaffelse stemt igennem af DF og med et provenue som ingen kan blive enige om, er det den form for troværdighed du efterlyser ?
A kassernes branche organisation har regnet lidt på en afskaffelse af efterlønnen og det bidrager med 1,6 mia i stedet for 16 mia.
http://ak-samvirke.dk/default.aspx?func=article.view&id=2952
Det kunne også være rart med en presse der ville bore lidt i regeringens plan for hvor de så ellers vil spare eller hvilken skat der skal stige for at deres plan hænger sammen…
Anders J
Jeg får personligt krydser i øjnene når taldrengene for alvor ruller sig ud og påstår at de bedriver en eksakt videnskab men hvorfor mener du at en indbygget fejlskøn på næsten 50% i estimeret antal efterløns modtagere, kun er til at grine af ?
28. 28. Fordi, det er forkert. Finansministeriet har nedjusteret antallet i 2030 fra 121.000 til 100.000. Det giver vist ikke helt 50 pct. – nærmere 17. http://www.fm.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/2011/02/20110211%20Efterloensmodtagere%20i%20FM%20fremskrivning.aspx
Og eftersom, det er de nedjusterede tal, der danner grundlag for efterlønsreform-udspillet, så er der ikke noget afgørende nyt – andet end, at Kristian Madsen endnu engang demonstrerer sin manglende evne (eller hvad det nu er '“ jeg kunne godt bedrive lidt motiv-forskning her) til at sætte sig ind i tingene, inden han sætter sig til tasterne. Jf. også dette indlæg http://blog.politiken.dk/madsen/2011/01/31/mckinsey-ville-v%c3%a6lge-fair-l%c3%b8sning/
29
Anders uden at være økonom ja så ser det ud til at du har ret. Pinligt for Kristian
Mogensen og Christiansen forsøgte nu i ‘Fredagsanalysen’ at gå hårdt på Thorning, men Thornings snakken udenom resulterede
nu ikke i andet end himmelvendte øjne. Men de der ikke så det skal
tage og gense det, det var simpelthen pinligt.
Men det er da bedre end DR, der i de sidste dage i den grad har sat det kritiske øje på overenskomstforhandlings resultatet og nærmest har fremstillet det som en mindre skandale ved at sætte vox pops med sagesløse offentlig ansatte i centrum. Man får indtryk af at
DR TV avis ansatte tror at penge falder ned fra himlen.
@ 15
De forstår også, at genopretningsplanens nulvækst allerede er skredet, og idag kan de oveni hatten læse, at DREAM-modellen har en indbygget fejl, der fuldstændig river tæppet væk under regeringens påstande om forbedring af den økonomiske holdbarhed ved fjernelse af efterlønnen.
Har du dokumentation for denne påstand, eller er det som det andre her skriver, blot en henvisning til Kristian Madsens amatøragtige indlæg?
Bemærk i øvrigt hvor meget der nu pludseligt fra røde debattører skrives om DREAM modellen efter at Jesper Jespersen er vågnet op af dvalen og vist har skrevet en kronik i Politiken.
@24:
Men mere interessant. Endnu færre ædruelige økonomer bakker op om, endsige forstår, S-SF økonomiske plan.
Jeg tror nu nok de forstår at den ikke hænger sammen og her taler vi ikke som punkter som hvor Thorning faldt igennem i M&K.
Bemærk Michael Svarers bemærkninger om hvordan de forvandler allerede afholdte udgifter til en finanspolitisk holdbarhed til 5 mia.
http://www.tinyurl.dk/25186
Talknuserne gransker gårsdagens debat om Danmarks fremtidige økonomi
12.01.11 kl. 22:30 på DR2AFSPILLER
I går diskuterede Ole Sohn, SF, og Claus Hjort Frederiksen, V, Danmarks fremtidige økonomiske kurs. I dag skal vi så diskutere tallene. 12. jan. / 22:41:18 /10:55
se klip (0:10:55)
Til Cordua, såfremt Løkke kan skubbe valget til efter sommerferien var det så ikke muligheden at der kunne komme et par udskiftninger i holdsammensætningen.
Flere af minstrerne virke ærligt talt som ringvrag og uden nogen større gennemslagskraft, hvis man skal kunne præsentere vælgerne for et godt tilbud.
Man kan kun håbe på nogle journalister af Nickolaj Sommers format da han udraderede Ole Sohns troværdighed med et tån af duploklodser oge en evigt stammende kommunist se hans blændværk styrte i døden – Desværre ser ingen andre journalister det som der opgave at formidle konsekvenserne af den udmeldte konomiske politik – selv dagen efter da DR ville lade et par eksperter fra CREVA og AE gennemgå Sohns troværdigheds harikiri kunne man finde en objektiv vinkel – man bliver så træt af pressen og forstår ikke at nogen ikke udnytter chancen og fjerne erhvevrsstøtten til medierne
Oppositionen står til at vinde, og jeg tror desværre ikke meget på de knækkede kurvers teori.
Oppositionen er – uanset sin troværdighed udi økonomien / mangel på samme – ikke belastet af 10 års embede med snavsede fingre, trælse sager og nøgterne / kyniske afgørelser.
Oppositionen kan fortsat dyrke sit smukke menneskesyn og ulidelige humanisme, ivrigt støttet af de lalleglade mennesker, der er anset som journalister rundt omkring.
Og så kan landet gå ad H til, alt i mens vi er åh så gode mennesker. En trist tid venter os. Men hvad, bedre riger end dette er før gået under i egen fuldkommenhed.
Højlund,
Argh. Der er en lang række problemer med de borgerlige, og de har snavsede fingre af bl.a. ikke at foretage “nøgterne/kyniske afgørelser”. Den ekspansive økonomiske politik i højkonjunkturen under Fogh kunne komme fra en våd Villy-drøm, og den blev endda parret med skattelettelser. Fnis.
Jeg ser i øvrigt ingen vej udenom en regeringsperiode med sosserne ved magten. Jeg håber dog på, at Radikale vil have nok indflydelse til at bremse det værste vanvid, og Thorning som tidligere blå socialkammerat vil været sit statsministeransvar voksen (og forhåbentlig ikke udpeger Ole Sohn som finansminister).
36. Jeg ville ikke turde tage chancen, Erich.
Vil man af med de blå, så skal man købe hele pakken og acceptere DKPs sidste formand som formentlig Økonomi- og erhvervsminister.
Det har jeg så aldrig overvejet, men det er der så andre, der gør.
Efter udmeldingerne i dag fra fagforeningerne m.v. om de ekstra 12 minutter, må den næste diskussion med Ole Sohn om emnet jo lyde ca. : “Det er jo løgn. Hvor står det, at vi vil have folk til at arbejde 12 min. mere. Kan du sige hvor det står? Det er jo løgn og det ved du godt.”
@38
Det har du vist ikke fået helt fat på. De 12 minutter bliver først aktuelt, når der er mangel på arbejdskraft, ifølge både Sohn og Sass idag. – Men det bliver det snart, når virkingen af Rød igangsættelse af offentlige investeringer.
Jeg kan godt nok ikke mindes, at det forbehold har været fremme før, men det må jo betyde at de forventede indtægter fra de 12 minutter heller ikke dukker op foreløbig.
Jeg forstår ingen ting, men med al den gang i det i Nordafrika og
mellemøsten, er det vel et godt tidspunkt at lække selvfølgeligheder.
@37
Jarl, det er ikke ment sådan, at jeg ser en rød regering som nødvendig, så meget som jeg ser den som uundgåelig.
Jeg fuldt ud bekymringen for hjernedød økonomisk politik, men sådan som jeg forstår Danmarkshistorien, har vi kun under Schlueter haft en helt ukritisabel og tilmed prisværdig borgerlig regering, hvis man måler på økonomiske parametre. Lidt forsimplet og demagogisk sagt mismanagede Ninn og Baunsgaard økonomien, efterlønnen blev indført med støtte fra Venstre, og Hartling var heller ikke nogen enorm succes.
Jeg håber oå, at der findes tilstrækkelig moral blandt de røde til at føre en nogenlunde holdbar økonomisk politik, for jeg tror simpelthen ikke på, at Løkke kan blive ved magten.
Det virker lidt smådemagogisk på mig at afskrive Ole Sohn som normaltbegavet, fordi han har snavet med Erich Honecker. Sohn er opportunistisk karrierepolitiker – ikke rødglødende revolutionær kommunist.
jeg deler fuldt ud bekymringen*
39
Den latterligt poppede lancering af Fair Løsning (“Har du 12 minutter….”) druknede den pointe, at øget arbejdstid skal tjene til at løse det langsigtede økonomiske holdbarhedsproblem. Det har man for en del måneder siden forsøgt at lappe på ved at bøje i neon på websiden fairlosning.dk, hvad kronologien skal være.
Det er problematisk, at både opposition og regering sammenblander kort- og langsigtede løsninger. Det skaber forvirring i debatten og slører forståelsen for løsningernes mål – og dermed også for deres midlers mulige virkning. De 12 minutter giver mening i en tid med høj og muligvis stigende arbejdsløshed, ligeså lidt som det giver mening at fable om 2020-planer som løsning på vækst- og beskæftigelsesproblemerne her og nu. Begge parter trænger til rådgivning af formidlere med pædagogisk indsigt i stedet for smarte reklamebureauer og/eller spindoktorer med hang til bevidst at forvirre begreberne.
SORRY! Der skulle have stået: De 12 minutter giver IKKE mening…
39. Jeg forsøgte en lille morsomhed. Med lidt henvisning til Sohns raserianfald overfor Hjort 🙂
Tilbagetoget med de 12 min. vil vel blive betragtet som god taktik. 🙂
“Vi er jo så langt foran i meningsmålingerne, at vi ikke kan tabe valget. Derfor kan vi godt begynde at nærme os den virkelige verden”.
Eller hvad?
45
Jeg ser det nu ikke som et “tilbagetog”. Som skrevet ovenfor var S-SF aldeles uklare i deres kommunikation af deres plan – tydeligvis forledt af et lidt for smart reklamebureau – så de forkludrede alting. Da de lancerede websiden, syntes det ret klart, at de havde fattet, at meget få kunne forstå deres dumsmarte kampagne. Det har i mine øjne været en af grundene til, at planen har fået så hård en medfart. Berettiget i forhold til kommunikationen, men mindre berettiget, hvis man læser den fulde version. Den er faktisk slet ikke så tosset.
Men alligevel har du nok ret i, at gode meningsmålinger gør det en del nemmere for S-SF at gå tilbage på slagordene og pensle de lidt mindre behagelige detaljer i planen mere ud.
Dette er forhåbentlig en lærestreg for alle politiske partier. Måtte vi snart blive fri for de smarte oneliners og for at blive talt ned til med glittede overskrifter.
46. I mine øjne er det en helt forfejlet argumentation, at det skulle være S-SF kommunikationsfolkenes ansvar, at budskabet ikke nåede ud. De (kommunikationsfolkene) har ellers, (også på denne blog), fået megen anerkendelse for deres dygtighed.
Men det er jo unægteligt en vanskelig opgave, at kommunikere et budskab, der er indholdsløst.
47
Jeg beskylder bestemt ikke kommunikationsfolkene noget, men derimod S-SF, der ikke indså, at de fik deres samlede budskab fuldstændig forfejlet ud. Jeg forstod faktisk heller aldrig, hvorfor så mange i første ongang faldt i svime over den gang overfladisk plat.
Så er Eva Kjer Hansen ude og sige hun tror på en snarlig Euro-afstemning. http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/201789/venstrefolk_kraever_eu-lynafstemning.html
Det forstår jeg ikke, når alle politikere er i valgkamp-stemning, Socialdemokratiet vil nok ikke gå så stærkt ind i kampen så det kan blive Løkkes nederlag. For jeg er sikker på det bliver et nederlag, situationen i Grækenland, Portugal, Spanien og Irland vil skræmme. Det eneste positive kunne være at man splittede SF, Socialdemokratiet vil jo blive ja-parti, og så vil SF enten vise en klar uenighed i det fasttømrede samarbejde, eller lægge sig klart ud med sine egne vælgere, man fik lavet et nej i hus med for 11 år siden. Men regeringen kommer i åben krig med Pia K og Messerschmidt, og det har den ikke brug for.
Jeg kan godt se at får vi en afstemning der blev et ja, kunne Løkke få lidt mere styrke og en sejr. Men dels tror jeg ikke det bliver et ja, og dels vil et nej skyde Euroen i Danmark mange år frem i tiden, og ønsker han det? Det retlige forbehold vil også være svært at gøre noget ved, blandt andet pga Metock-dommen. Forsvarsforbeholdet kan nok godt fjernes, men tror næppe afstemningen bliver en “spiseseddel”.
Men det kan være det bare er en afledningsmanøvre og han slet ikke ønsker en afstemning?