Kategorier

Det ikke-socialistiske flertal kan få en renæssance

Tiden med VKO-flertal er for længst slut. De radikale er nu tilbage i rollen som de mest ombejlede på Christiansborg. Her steg optimismen markant i sidste uge mht. om de radikale alligevel kunne finde på at gå med i en velfærdsaftale med regeringen og DF.

Læs min analyse, som jeg skriver for dagbladet Information.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

17 kommentarer til “Det ikke-socialistiske flertal kan få en renæssance”

@Jarl

Udemærket analyse, men tilsyneladende har inegn af Informations læsere haft lyst til at kommnetere den 🙂

God analyse. Og godt at se at du indirekte giver mig ret i mine tidligere analyser her på bloggen, hvor jeg hævdede (og til stadighed hævder) at DRV ikke forhandlede på skrømt.

Angående sidste sætning om på godt og ondt er der i min optik udelukkende tale om noget positivt. DRV er intet mindre end garanten for seriøsitet i dansk politik og det er der i dén grad behov for.

@ Kasper Lauest

“DRV er intet mindre end garanten for seriøsitet i dansk politik og det er der i dén grad behov for”.

Hmmm…, udenrigspolitisk er de nogle internationale cafe latte bomber. Økonomisk blot studentikose uddannelsespolitisk fraværende.

I hvilke mere konkrete sammenhænge fremstår de med en troværdig politik? Og i hvilke sammenhænge er det mere præcist de har udvist mere seriøsitet end DF, EnH, C og V?

Man skal passe på med at spå om valgresultater, men ja: alt tyder på, at R kommer til at sidde på de afgørende mandater.
Mon ikke også det kommer til at betyde, at Helle T bliver statsminister?
Det mest interessante i denne tilbagevenden til “normale tilstande” er i min optik, at Dansk Folkeparti bliver marginaliseret efter et valg.
På næsten alle afgørende punkter er R og DF grundlæggende politisk uenige, og selvom R i bund og grund er et borgerligt parti, skal man ikke forvente radikal støtte til en borgerlig regering, før samme regering bliver uafhængig af DFs stemmer. Enten ved at en borgerlig samarbejder hen over midten, eller fordi der simpelthen er “rent” borgerligt flertal uden om DF.

Hvis RV skifter til blå side, “risikerer” man så ikke, at DF også skifter til rød?

Hele situationen og analysen kan gentages med DF i rollen som RV. Eftersom RV og DF vel er de partier, der er mest grundlæggende uenige, giver det også god mening, at de skifter side samtidig.”

Claus T:

Eftersom de radikale går til valg på at pege på Helle T så er det vel noget af en tilsnigelse at sige de sidder på de afgørende mandater??? EnH sidder vel på endnu mere afgørende mandater – skulle man følge logikken!

Det er svært at få øje på det borgerlige hos de radikale. De har nok snarere udviklet sig til et elitært socialdemokrati. Og de arbejder jo udfra ideen om at “de ved bedst” og at deres børn “skal uddannes på RUC og vejlede fremtidige arbejdere i kraft af deres intellektuelle kapacitet som jo langt overstiger alle andre end selvfølgelig Radigale”…

Sofisen… Du ser utvivlsomt godt ud. Og du er ret ligeglad med om du vælges ind i EU-parlamentet, Københavns Kommune eller Folketinget. Så længe du med dit imponerende cv kan fortælle folk hvordan de skal gøre. Og så er en af dine største bedrifter et forslag om at Danmark skal øge støtten til andre lande.

Jeg siger også velkommen tilbage! Mon ikke der er nogle enkelte førsteårsstuderende fra RUC i kan nå at fange i løbet af september/oktober 🙂

Man må vel forvente at DF efter valget smutter over hvor de hører hjemme, et sted mellem S og SF og bliver et reelt støtteparti for S-SF. De er jo reelt enige med dem i stort set hele deres økonomiske politik.
En sådan manøvre vil så kaste de radikale oer ti blå blok, hvor de reelt hører hjemme og VK vil så have 4 år til at blive genfødte som borgerligt-liberale efter ti års håbløs politik, Libera aliance vil kunne holde fanen højt og efter yderligere 4 år (efter de 10 vi har haft) med rød politik, vi vægerne se sig om efter noget andet og muligheden for et reelt alternativ, hvis VK har fået renset mindst 70% ud af det eksisterende persongalleri og DF forhåbentligt splitter så der igen kan opstå et mindre parti som det gamle fremskridtsparti

@ Kasper Lauest

“DRV er intet mindre end garanten for seriøsitet i dansk politik..”

Det burde I måske videreformidle til Anna Mee, ellers risikerer I jo at hun forsætter med at modarbejde det med pinlige floskelfyldte indlæg;

http://www.b.dk/kommentarer/udlaendingedebat-skader-danmark

Om hun er decideret dårligt begavet skal være usagt, men hun repræsenterer ihvertfald bunden af bunden af de politiske debat i Danmark. TVnews kan lave en breaking news den dag Anna Mee har et indlæg noget steds der har bare antydningen af substans.

Ps. på JP-blogs blev hun for et par måneder siden gjordt godt og grundigt til grin af Troels Heeger og Søren Villemoes.
Hendes respons var naturligvis meningsløs – den gav ganske enkelt ikke mening.

Mon ikke Lars Barfoed når at begå konservativt Harakiri op til valget.

Det forlyder, at han har fået sin ledelses opbakning til at sætte hælene i overfor DF.

Med hans sædvanlige mangel på fingerspidsfølelse vil det ende galt og VOK vil gå splittet til valg.
Thomas Larsen er inde på det i sin sidste analyse.

DF skal nok klare sig – men hvad med K, når de reelt overrækker Thorning regeringsmagten på et sølvfad ?

@ 10
jimmi kristensen skrev:
3. maj 2011 kl. 13:16
Man må vel forvente at DF efter valget smutter over hvor de hører hjemme, et sted mellem S og SF og bliver et reelt støtteparti for S-SF.

Siden 2007 har det næsten været DF, som har holdt sammen på VK regeringen. Både V & K har hver især haft nogle ganske absurde soloridt.
DF går efter indflydelse – og hvis VK selv spiller deres indflydelse af hånden, så må DF jo skaffe indflydelse hvor magten er.
Vi ser helst VOK samarbejdet fortsætter, men det modarbejdes af en del V&K medlemmer.

7.
Ingen tvivl om, at R vil pege på Helle T. som ny statsminister – det har du fuldstændig ret i.
men derfor er ders mandater jo stadig afgørende: de kunne jo teoretisk pege på en borgerlig regering. Det har de gjort så mange gange før.
Det kan Enhedslisten derimod ikke tillade sig..

Du tvivler på, om de radikale kan kaldes borgerlige og skriver, at de vel nærmest kan betegnes som et “elitært socialdemokrati”.
Tja.. på afgørende områder som efterløn, personskatter og andre dele af den økonomiske politik synes jeg egentlig, de står VogK nærmere end S og SF.
Så ja: jeg kan godt forestille mig, at de radikale igen vil støtte en borgerlig regering – men ikke hvis den bliver afhængig af DF.

Der synes at være en konsensus i kommentatordanmark om at det skader Thornings chancer enormt meget hvis R laver en aftale med
VKO.

Hvorfor er det en given sag at vælgerne ser sådan på det.
Mogensen mfl har tunnelsyn på det taktiske men det kunne jo også være vælgerne ser langt mere praktisk på det.

En sådan aftale løser jo også en stor del af en Thorningregerings finanseringsproblem men uden at S og SF har fået beskidte fingre.
Med en aftale undgår Thorning at skulle genere en masse vælgere fordi hullet i kassen bliver fyldt op af andre som så må tage tævene og de dårlige pressehistorier.

For mange tvivlere på midten vil bekymringen for økonomien under en Thorningregering være langt mindre og mon ikke mange vil være fristede af at takke R for at skabe hvad de opfatter som en holdbar økonomisk udvikling.
Mange på midten er mere enige med S/SF og R på en lang række andre områder end den økonomiske politik og hvis bekymringen formindskes kan det sagtens frsite nogen.

Hvorfor skulle et støtteparti ikke kunne stemme for dele af en (kommende) oppositions økonomiske politik. Mange vælgere efterlyser netop det samarbejdende folkestyre og mindre beton.
Og der er andre politikområder end den økonomiske politik.

@ 16

“Hvorfor skulle et støtteparti ikke kunne stemme for dele af en (kommende) oppositions økonomiske politik”

FORDI det vil fjerne grundlaget for regeringssamarbejdet dersom et støtteparti den ene dag jonglerer til højre og den anden til venstre. Formelt set vil regeringen ikke umiddelbart være i mindretal men pressen vil jo omgående udlægge teksten som om regeringen har et flertal i mod sig og derfor vil en sådan regeringsperiode være kendetegnet ved strukturel svaghed, dårlig forhandlingsposition, og manglende opbakning fra organsationer og erhvervsliv. Udlandet vil se skeptisk på en sådan regering hvilket i negativ retning vil præge både aktiekurser, obligationer og dermed renten hvorved boligejere,virksomheder og pensionskunder vil leve i et vakuum der blot skriger på valg for at få en afklaring på hvorledes det mere præcist er at landet kan ledes konsensuspræget.

Lesson learned 🙂

Lukket for kommentarer.