Den røde plan skulle være færdig, men der er visse “beregninger”, der skal være på plads først før, at planen ligger klar, messer socialdemokraterne.
Pjat. Det er naturligvis rene taktiske hensyn, der ligger bag begrundelsen. Eller også er der en anden forklaring?
For tør man stille det kætterske spørgsmål? Eksisterer der i det hele taget en ny rød “plan”? Er der lavet beregninger, der udgør det for en plan? Hvad er det mon for idéer, som S-SF skulle have liggende i skuffen eller udtænkt i hjernetrusten hos den studerende nogle og tyveårige SF-næstformand Thor Möger Pedersen og den indtil for ganske nyligt ret ukendte cand.scient.pol. og derfor ikke økonom Bjarne Corydon, hvis akademiske meritter efter min bedste vurdering næppe berettiger ham til at være i klasse med hverken 'Vismændene', universiteternes eller Finansministeriets økonomer. Han er utvivlsomt fix til tal, men han er næppe en økonomisk troldmand. Og hvem påstår, at Henrik Sass Larsen, Morten Bødskov, Villy Søvndal, Ole Sohn eller Helle Thorning-Schmidt skulle have fundet de vises sten mht. at føre dansk økonomi ud af ubalancernes farvand? Uden reformer der gør ondt på nogensomhelst? I gamle dage havde S i det mindste kompetente økonomer som Poul Nyrup Rasmussen og Mogens Lykketoft i spidsen for foretagendet. Nu har man kun en flok venstrepopulister fanget i deres fuldkommen urealistiske løfter til fagbevægelsen, som de radikale ikke længere tager alvorligt. Thank God!
På lederplads efterspørger selv aviser med klare sympatier for rød blok så som Ekstra Bladet, Politiken og Information, at S-SF nu kommer på banen med deres plan.
Jeg vover svaret. 'Planen' bliver allerhøjst en justering af 'Fair Løsning' (som heller ikke er en plan, men et katalog – mest over ubrugelige forslag), men stadigvæk renset for forslag, der kan genere fagbevægelsen og kernevælgerne. Man kan ikke forestille sig, fx at efterlønnen bliver afskaffet. Hvorfor? Fordi Thorning har lovet LO-formand Harald Børsting, at efterlønnen er fredet. Så vi får næppe pludselige indrømmelser fra S-SF med en ny plan (hvis den overhovedet eksisterer), simpelthen fordi rød bloks strateger formentlig vurderer, at det vil ødelægge deres stemmemaksimeringsstrategi. Og det er åbenbart blevet for meget for de radikale på et tidspunkt, hvor DF åbenlyst satser på, at udstille splittelsen i rød blok.
De radikales selvfølelse er gået fra noget nær nul til 100 på ganske få måneder. Og ifølge Weekendavisens Arne Hardis, så meddelte de radikale den socialdemokratiske top i onsdags, at man agter at indgå en aftale om en tilbagetrækningsreform.
Panikken lyste ud af SFs Ole Sohn, da han samme aften advarede de radikale om, at partiet ikke kunne komme med i en ny rød regering, fordi den kun har én økonomisk politik. Analysen er rigtig, men angrebet viser også, at man ikke aner sine levende råd i SF. For hvad nu hvis der bliver indgået en aftale, som de radikale i valgkampen insisterer på, at de vil holde efter et valg? Efter et valg med et nyt rødt flertal, så er det de radikale, som bestemmer om de vil i regering eller ej. Partiet kan fx i en dronningerunde anbefale dronningen, at de støtter Thorning som forhandlingsleder dvs. statsminister, men kun, hvis det bliver med dem selv i regeringen eller uden SF. SF kan næppe holde til at vælte fx en socialdemokratisk mindretalsregering. Og Thorning kan ikke danne en regering med SF, hvis de radikale har givet den klausul i deres anbefaling til majestæten. Thorning vil naturligvis være presset til at danne regering under alle omstændigheder – og så står SF tilbage på perronen.
De radikale kan yderligere stive sig af med et par målinger både i Børsen, der viser at 60 pct. af deres vælgere bakker op om deres kurs og 2/3 af partiets kredsformænd foretrækker i Berlingske forlig med de borgerlige om reformer frem for ministertaburetter.
Så det er forståeligt, at panikken er ved at brede sig hos SF og fagbevægelsen.
Nu skal et forlig først i hus før, at S-SF kan opgøre krigsskade-omkostningerne. Og derfor glattede Ole Sohn klogt ud allerede dagen efter på TV2 News. Men tilsyneladende fortsætter striden mellem de radikale og Ole Sohn – nu om udlændingestramninger.
Men lige nu er S-SF og deres venner i fagbevægelsen reduceret til tilskuere i et politisk spil, hvor hele scenen er overtaget af Margrethe Vestager og hendes væbner Morten Østergaard. Og med Børsens måling i dag, hvor liste B igen får fremgang, så vil de radikale forsøge at fastholde den position længe. De borgerlige '“ inklusive DF '“ har på samme måde al mulig grund til at fastholde de radikale i denne position, så længe det kan bruges til at udstille, at 'enigheden' i rød bloks økonomiske politik er blæst til atomer. Netop det kan VKO naturligvis bruge i deres agitation ved den kommende valgkamp. Spørgsmålet er dog, hvor effektivt det er. Men hvad har man at tabe?
Hvor er det længe siden, at dansk politik har været så spændende og uforudsigelig!
78 kommentarer til “Mens vi venter på den røde plan”
Ja, det er herligt at der endelig er lidt rav i den.
Men lige en kommentar til dronningerunden. Sådan fungerer det jo ikke i praksis. I praksis anbefaler alle partierne en forhandlingsleder, som så skal forestå forhandlingerne om at danne en ny regering. Det er således en forhandlingsleder – ikke en statsminister og slet ikke en bestemt regeringskonstellation som partierne går til dronningen med. At forhandlingslederen så i praksis også er statsministerkandidaten er en anden sag. 🙂
Så altså…, I valgkampens hede, der hvor alle medier vil vide hvem R vil pege på, siger R at de kun vil pege på Helle T. dersom at hun enten siger:
A) at hun ikke vil indgå i en regering med SF
eller
B) Siger at hun ikke vil pille ved efterlønsreformen vedtaget af R-VKO…
(Så var det ikke meget hun lærte af Naser Khader endsige ham der spin(fjolset) fra RUC som Politiken hyppigt bruger…)
Eller det mere realistiske:
C) R vil pege på Helle T og forsøge at få gennemført så meget radikal politik som muligt…
C hviler på forudsætningen om status quo i dansk politik frem til valget mens A og B hviler på ideen om at R indgår aftale med VKO inden 1. juli.
Jeg kan bare ikke få øje på det uforudsigelige når det er vildt oplagt at C bliver slutresultatet. Der er i hvert fald ikke præsenteret argumenter for at hverken A eller B skulle være bare i nærheden af sandsynlige…
Og slap nu af Jarl. Jeg er ikke et geni… Og jeg elsker din blog (denne gang er jeg bare mere end almindeligt uenig med dig…)
1. Ja det ved jeg godt.
Men de radikale kan jo betinge deres støtte til Thorning, at de kommer med i en regering eller at SF ikke kommer med. Det kan SF ikke.
Ovre på Politiken er Kristian Madsen meget bekymret…
http://politiken.dk/debat/signatur/ECE1273891/taber-vestager-den-roede-terrin/
lige en kort korrektion. “den indtil for ganske nyligt ret ukendte økonom Bjarne Corydon” er cand.scient.pol fra Aarhus Universitet. En udemærket uddannelse, men økonom det bliver man ikke af at gå der
Det bliver MEGET SPÆNDENDE se Gallups og Rambølls målinger her i weekenden.
Her er også en iagtager,BTs Helle Ib, som på trods af års erfaring og et fortrinligt kildenet ifølge Christian ikke har fattet et klap af det hele:
http://blogs.bt.dk/helleibsblog/2011/05/06/leder-rød-blok-ryster/
Mon ikke den røde plan først kommer når partiet ser hvor aftalen mellem VKO og måske R.
Graden af hvor ansvarlige man mener at man skal være ( og dermed genere en masse vælgere ) skal vel også afstemmes udfra hvor ansvarlige de andre er.
Udover Corydon har S også Asbjørn Riis som talknuser.
5. Tak Ulrik. Rettet.
Så hvilke økonomer har så – ud over fagbevægelsens i AE-rådet – egentlig været inde over “den røde plan?”
Hvorfor tror man at netop de kan finde, formulere eller endda trylle forslag frem, som kan ændre ubalancerne i dansk økonomi?
8. Asbjørn who? Var det ikke ham vestjyden, der kastede folk rundt i Wrestling-cirkusserne overthere? 😉
Okay så Riis er altså superhjernen med de geniale forslag. Er han så økonom eller har også papir på “det udvidede avislæsningskursus”? 🙂
9, som sagt så bliver Nobelprisvinder i økonomi og – må man formode – ekspert i dansk samfundsøkonomi, Joseph Stiglitz, fløjet til landet næste fredag: http://kortlink.dk/9239 og når han har forklaret Helle og co., hvordan tingene skal skæres, kan der næppe herske nogen tvivl om, at Margrethe også vil lade sig overbevise uden videre. De 100.000 kr., eller hvor meget det nu kommer til at koste at hente ham til landet, vil helt sikkert være godt givet ud.
Vestager er på vej til at fortjene min stemme. Hvis hun leverer varen. Meget spændende.
11. De har fyret en masse folk i LO for at kunne betale regningen for Stiglitz…
Pia K får sin luns. Ingen grænsebomme, men mere grænsekontrol – indenfor Schengen. Netop det udfald har man spekuleret i på Borgen i mindst en uge. De radikale lever fint med det – og behøver ikke engang stemme for.
http://politiken.dk/politik/ECE1274445/pia-k-der-kommer-en-helt-klar-graensekontrol/
#5 selv tak. Man kan jo frygte at “planen” kun er lavet af typer som Thor Möger og Bjarne Corydon. I så fald er det nok klogt at holde den gemt væk fra fagøkonomer 🙂
9. Lad os nu antage at der rent faktisk bliver indgået et forlig mellem R og VKO om en afskaffelse af efterlønnen eller noget der ligner.
Hvordan bør S/SF forholde sig til dette?
En mulighed er stædigt at føre valgkamp på at beholde efterlønnen vel vidende at dette ikke kan lade sig gøre med mindre der kommer rent rødt flertal.
Jeg mener det vil være at skyde sig selv i foden og vil resultere i en svag valgkamp.
En bedre mulighed er at konstatere at der er et flertal der vil afskaffe efterlønnen og i stedet fokusere på andre – og mere spiselige – dele af S/SF’s økonomiske plan. Set i det lyd er det oplagt at S/SF skal vente med at fremlægge en ny rød plan før det står klart hvad en VKOR-reform rent faktisk indebærer. Man kan jo sige at en efterlønsreform løser en væsentlig del af S/SF’s problem med at finde finansiering.
10
Asbjørn Riis er cand.polit og analysechef for S.
Overrasker mig lidt at du ikke har hørt om ham…
13. Ja, hvis DF kan leve med det og glemmer alt om at omdanne DK til en politistat, så må man sige at de tager sig billigt betalt og serverer en luns for DRV som de ikke kan sige nej til. Vi mangler dog stadigvæk at se hvad man kan blive enige om på efterlønsområdet. Det er klart at man ikke kan leve med en udvandet reform. Den skal helt væk eller noget der ligger overordentlig tæt på.
16. Hvorfor det? Skal han da også være kontrolminister i en ny rød regering? 😉
@15
“En bedre mulighed er at konstatere at der er et flertal der vil afskaffe efterlønnen og i stedet fokusere på andre '“ og mere spiselige '“ dele af S/SF's økonomiske plan. ”
Og hvordan tror Team-Børsting vil forholde sig til det?? Det er trods alt dem som i vid udstrækning ‘betaler gildet’ for S+SF, og for LO er det afgørende at efterlønnen bliver bevaret.
19. Selvom jeg ikke er Børsting-fan tror jeg dog godt at manden er i stand til at tælle til 90. 😉
Du har misset noget Jarl
SF + S ´s 2020 plan kaldes sådan, da de først viser den i 2020.
Og så en lille rettelse.
Hvorfor siger alle S + SF ?
Er det ikke mere reelt af kalde unionen for SF +S ?
@19
Rene ord for pengene under forhandlingerne i Folketinget. Det var et løfte fra de radikale til resten af Rød Blok: Får vi flertal, vil vi rulle alle regeringens begrænsninger i indvandringen tilbage.
Klar tale.
Så vil vi atter opleve det kaos, som Nyrupregeringen gav med overfyldte flygtningelejre og sprængte budgetter for kommunerne til understøttelse. Indvandrere på støtte koster mere end Efterlønnen.
Ved S + R + SFs særlov i 1992 efter kirkebesættelsen fik 321 statsløse palæstinensere opholdstilladelse i Danmark, efter at Anker Jørgensen og radikale og Socialistiske Folkeparti medlemmer stod og græd i kirken over disse mennesker.
Hvad er der sket siden?
Har de vist deres taknemmelighed ved at blive gode danskere?
Af de 321 palestinensere, er (2009)
218 på offentlig forsørgelse
26 er over 65 og får folkepension
224
63 er blevet idømt fængselsdomme
114 er blevet idømt bøder.
Der er godt nok ikke mange i arbejde '“ de lever i høj grad af offentlig forsørgelse.
Hvis Rød Blok vinder et flertal ved valget kan vi forvente genindførsel af de gamle dage med uhindret indvandring lover radikale.
@20
Naturligvis kan Børsting & Co tælle til 90, men såvidt jeg har forstået så kommer hovedparten af dem der går på efterløn fra A-kasserne under LO-forbundene, og i en tid hvor fagbevægelsen mister mange medlemmer er denne ordning et væsentligt ‘aktiv’ for at holde på medlemmerne, (eller rettere: begrænse flugten fra LO-forbundene). Men selvfølgelig kan LO få tildelt andre fordele af en rød regering.
22. Det der skulle rulles tilbage var de indrømmelser som DF måtte få her og nu for at stemme for en tilbagetrækningsreform – ikke alle mulige gamle stramninger. Det er korrekt at DRV gerne vil have også mange tidligere stramninger rullet tilbage, men det er ikke aktuelt og det er ikke det der snakkes om her. Mon ikke du skulle smutte over på JP blogs og lufte den slags DF-paranoia istedet for her?
Hold da fast, nu viser det sig, at Helle Thorning-Schmidt og Joseph Stiglitz kommer til at tale sammen som ligemænd/-kvinder. Den havde jeg godt nok ikke set komme: Thorning får Nobelpris i økonomi: http://kortlink.dk/923c
Med denne bombastiske nyhed in mente, kan der ikke være tvivl om, at S-SF’s økonomiske plan nu er uangribelig, og at De Radikale med øjeblikkelig virkning vil trække sig fra forhandlingerne med VKO.
Så kan man sidde tilbage som borgerlig og undre sig lidt over, at tanker som dem Morten Bødskov gør sig her: http://kortlink.dk/923e skulle være så epokegørende, men når alt kommer til alt, er der ikke andet at gøre end at bøje sig for fagkundskaben.
Nu har De Radikale valgt regeringen. Det har jeg fortalt til alle der gad høre på det i de seneste mange måneder. De er nemlig slet ikke røde, men blå.
spændende at se, hvad det næste bliver.
(hint : læs Weekendavisen)
Her er Berlingskes lille opkog af Hardis fortræffelige artikel i WA:
http://www.b.dk/politiko/vestager-til-thorning-vi-gaar-med-vko
25. Jeg vil faktisk mene, at Thorning – og den eneste økonom i hendes følge “Wrestleren” Asbjørn Riis – burde dele en Nobelpris i økonomi, hvis de uden reformer kan løse ubalancerne i dansk økonomi ALENE ved at bruge flere skattekr. og hæve skatterne for de rigeste plus lidt højere afgifter på sprut og smøger samt subsidiering af den nødlidende fagbevægelse.
Man kan også læse nu på b.dk – det er efterløns-tilbagetræknings-reformen, de går med på, og den skal bevares efter valget, siger Vestager.
Hun vil ikke være med til stramninger ved grænsen, men ved at gå i forlig med regeringen, er hun med til at bane vejen for det.
Politisk skizofreni?
26. DRV har langt fra “valgt” regeringen. De fører slet og ret radikal politik med hvem som måtte være med på dette. En basal pointe som stadigvæk har svært ved at trænge ind hos mange.
Vestager er også cand.polit. og det er da en ønskedrøm for RV, hvis de kan få den økonomiske politik sammen med V+K, og resten sammen med S og SF efter et valg. Hvorfor skulle hun ikke gå med?
Stramningerne ved grænsen kan en ny regering jo bare ophæve igen. RV er ikke bundet. Det er ikke skizofrent.
Sidste gang DF gjorde noget lignende (genopretningspakken), så faldt de meget i meningsmålingerne. Kan DF holde til det?
Rød plan er ikke lavet for at redde økonomien, den er lavet for at vinde et valg.
Jarl, fx skrev du jo selv om Sohn, der på et lukket (for journalister) møde med bankverdenen sagde, at man burde sænke skatten på arbejde.
S-SF ved da udmærket godt, hvad medicinen er – sådan fagøkonomisk set.
32. “S-SF ved da udmærket godt, hvad medicinen er '“ sådan fagøkonomisk set.”
Det skal du ikke være så sikker på. Det er netop én af årsagerne til, at de radikale står, hvor de står. Nu.
@31
“Sidste gang DF gjorde noget lignende (genopretningspakken), så faldt de meget i meningsmålingerne.”
Gjorde de?? Det kan jeg ikke huske?? I så fald rettede tallene sig åbenbart hurtigt tilbage for DF har såvidt jeg ved ligget meget stabilt i målingerne.
31
Præcis.
Argumentet mod at RV skal gå med er at så bliver det svært/umuligt for en kommende S/SF regering at samarbejde med R.
Det er kommentator og klogeågerne der ser det og selvfølgelig er det en del af det.
En anden del af mønten er af mange vælgere vil have mindre skepsis overfor økonomien i en S regering når nu pengene i vid udstrækning er fundet af andre.
Og , som du selv skriver, bliver det uendelig svært for DF at bøje sig til et resultat som R kan sælge til baglandet.
En total afskaffelse vil nok trods alt sætte sende en del DFvælgere mod S/SF og dermed kunne skabe et rent rødt flertal.
@35
“vælgere vil have mindre skepsis overfor økonomien i en S regering når nu pengene i vid udstrækning er fundet af andre.”
Nu er det jo ikke sådan, at VKO+R har i sinde ‘at fylde kassen op med penge’ lige inden et Folektingsvalg, der eventuel munder ud i en rød regering. Pengene er der ikke før lovgivningen er vedtaget i Folketinget, og det vil den først blive efter et valg. Dermed kan de borgerlige starte med at tilføje en regering “Thorning-Schmidt” er nederlag i den økonomiske politik, som vil få Schlüters fodnote-nederlag til at fremstå som små petisser i sammenligning.
Dr. Madsen kan få ret med hensyn til et “kaotisk sommervalg”. Især hvis weekendens meningsmålinger spår, at de blå har en chance for at vinde.
http://blog.politiken.dk/madsen/2011/05/06/det-tr%C3%A6kker-op-til-et-kaotisk-forsommervalg/
33. Så på samme måde har VK-regeringen altså indtil for nylig ikke været vidende om behovet for de økonomiske reformer, som samtlige kommissioner, vismænd, internationale org – og jeg skal komme efter dig har anbefalet – ja vel i 20 år snart?
36
Når R siger at en aftale er en aftale og at den også gælder efter et folketingsvalg så binder det jo også VKO.
Hvis VKO ikke vil love at stemme for en 2020 aftale efter et valg hvordan skal en sådan aftale så sælges til vælgerne som en svækkelse af rød blok ?
Hvis VKO ikke vil love det hvordan skal vælgerne tor på at de så i fremtiden vil stemme sammen med R om den økonomiske politik hvilket jo er argumentet for at en 2020 aftale skulle svække rød blok ?
Lige et opklarende spørgsmål. Hvis de radikale lover at fjerne DF’s grænsekontrol og lign. efter et valg, og der alligevel først kan stemmes endeligt om efterlønnen efter et valg – hvad får DF så ud af at indgå i et forlig nu?
40. At splitte partierne i rød blok.
DF lægger 40 års modellen i graven.
http://jp.dk/indland/indland_politik/article2423135.ece
Det ligner mere og mere et forlig mellem partierne
Helle Ib sagde her til aften på TV2 News, at De Radikale havde nået “Point of no return” i forhandlingerne. Hun fortalte også, at en model, der forringer selve efterlønsydelsen, nu er kommet på bordet. Desuden mente hun, Dansk Folkeparti faktisk var interesseret i at få De Radikale med i en aftale, fordi fokus i så fald ikke kun ville være på det løftebrud en næsten-afskaffelse af efterlønnen ville være over for partiets vælgere. Endelig mente hun, historien i Weekendavisen om, at De Radikale havde informeret Socialdemokraterne om, at de var parate til at indgå en aftale, var meget troværdig.
I 19-nyhederne på TV2 var vinklen i dækningen af forhandlingsforløbet i øvrigt, at det ikke gik helt så godt som hidtil. Peter Lautrup Larsen sagde tidligere på aftenen, at chancerne for en aftale nu var mindre end 50-50. Som jeg har fået det fortalt, havde DR en anderledes positiv vinkel i sit indslag om forløbet kl. 21.
For mig at se bliver det afgørende, om S og SF kan give Margrethe Vestager et alternativt tilbud, der er så attraktivt, at hun vender ryggen til VKO. Hvordan Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal skulle kunne gøre det med bare en snert af troværdighed i behold står imidlertid hen i det uvisse.
43. Tak Jan.
Jeg er helt enig med Helle Ib.
Borgens journalister er sikkert blevet præget af at der ikke kom en løsning i dag.
Jeg tror det er teater. Det skal tage tid. Der skal gives indrømmelser her og der.
DF er klar. De radikale er også klar. Det har stået klart i en lille uges tid. Eller i hvert fald siden i onsdags.
Jeg hører til dem, der mener at med de to relativt positive målinger er ved at tro på et forårsvalg.
Jeg giver det 70-30 for at Løkke udskriver valg, HVIS der kommer et forlig.
Løkke vinder valget. 30-70. Dvs. Rød blok er stadig min favorit.
Selv tak. Jeg tror også, der bliver udskrevet valg, hvis VKOR + løsgænger indgår en aftale, og det scenario er ikke blevet mindre sandsynligt, efter den nyeste Rambøll-måling er offentliggjort: http://kortlink.dk/9253
Nok er nationaløkonomi en svær størrelse og der kan justeres på diverse forudsætninger, men S og SF kan ikke finde de mange milliarder de mangler, uanset om de skulle have haft større talenter end Bødskov og Sass i spidsen.
Der er ingen lette løsninger, så hvis de fortsat vil have stor vækst i det offentlige forbrug og friholde efterlønnen, er der kun skatterne at røre ved.
Stort set alle skattekilder i Danmark er dog utømte, så pilen kan næsten kun pege på lavere rentefradrag og/eller fremrykning af beskatning af pensionsindskud.
Men tør designerpolitkerne i S og SF det?
Jarl
Alle snakker om de radikale (hvilket jo er godt for deres selvforståelse :-)) men hvad med DF, er RV ikke DF ´s hadeparti og mener du at DF kan på en politisk gevinst der er stor nok til at det opvejer deres interesser som efterlønnens beskytter.
Vil det ikke være et problem for DF og skulle ud og forklare sine vælgere hvorfor man sammen med RV har afskaffet efterlønnen ?
@47
Problem? Det er da nemt nok: “det er indvandrerne, der foruden kage og saftevand også har ædt efterlønnen”, hvilket blot vil bekræfte DFs trofaste i deres mantra.
DRV i forlig med VKO er det bedste der kunne ske for sosserne. Efter valget – såfremt de røde vinder det – kan de skyde skylden for de nødvendige ændringer på forgængerne.
Andre har sikkert set det, men Hans Engell har på TV2 News udtalt, at han ikke tror på en aftale mellem VKO og De Radikale. Afstanden mellem DF på den ene side og Margrethe Vestager og co. på den anden er simpelthen for stor, mener han.
Et bud på hvad der kunne være knasten er det radikale krav ( som omtalt i weekendavisen ) at reformen også skal stå ved magt efter et valg.
Så bliver der pludselig skabt en helt anden sikkerhed om økonomien under en S regering som måske kan opveje usikkerheden ved at R kan finde på at lave aftaler med VKO(LA).
Et valg ovenpå en eventuel aftale afhænger nok meget af om Kjærsgaard mener at hun skal have tid til at få drejet fokus væk fra DFs løftebrud og over til de stramninger på udlændingepolitikken
som der sideløbende er blevet aftalt.
Ikke overraskende ser Marianne Vestager bedre ud, og har fået et verbalt overskud. Mennesker trives ved at være i centrum.
Det ser ud til at være hyggelige forhandlinger i Finansministeriet. Her lidt fra Hans Engells analyse i dagens udgave af Ekstra Bladet:
(…) “I Dansk Folkeparti har man den sidste uge konstant måttet være klar med kunstigt åndedræt og beroligende midler, når Pia Kjærsgaard vendte tilbage fra forhandlingerne med Margrethe Vestager. Hun var som en tordensky og måtte tales ned for ikke at springe i luften over den radikale leders nedladende arrogance over for alle andre i lokalet.
Hvis Claus Hjort havde mulighed for at sende Vestager på permanent ophold på Guantánamo-basen iført orangefarvet kedeldragt, ville han ikke tøve et sekund, og selv socialdemokrater lægger ikke skjul på, at Vestagers stil giver dem myrekryb. Men de radikale selv hygger sig voldsomt med den nye placering med Vestager som den politiker, alle venter på.”
Margrethe Vestager har i flere år haft et ry som en meget besværlig forhandler. Især skulle hun være ekstremt detalje-fokuseret.
Ja, det skal nok blive festlige forhandlinger – endda på Mors dag – mellem VKO og De Radikale.
P.S: I det følgende lydklip fra 2008 fortæller Hans Engell lidt om Vestagers svagheder som politiker og person: http://kortlink.dk/5w8g
“I torsdags stemte de imod at hæve folketingsmedlemmers pensionsalder. I dag foreslår de det selv. De Radikale er dermed vendt på en tallerken i de igangværende 2020-forhandlinger med regeringen.”
Hvad har de egentlig gang i? Nu er DF vist også med på idéen…
😉
52. Man kan vel sige, at Vestager “got them by their balls”. Og det betyder som bekendt”: That their hearts and minds will follow”.
Så bliver det ikke bedre for de radikale! 😉
#34
Da DF gik med i genopretningspakken i maj 2010 gik deres mandattal ned fra 26 til 21 i meningsmålingerne. Det var først i august de var tilbage på 26 (var det samtidig med Thornings sjuskesag?)
http://www.b.dk/berlingskebarometer
DF har jo aldrig oplevet egentlig tilbagegang, så jeg er ikke sikker på at de kan klare det på en rimelig måde.
55
Netop derfor skal vi nok vente til September med valget for Kjærsgaard skal lige have udlændingestramningerne til at bundfælde sig.
Hvis der bliver lavet en 2020 aftale snart med et valg i starten af juni risikerer hun at hendes sukkerknalder helt drukner i en hektisk valgkamp.
De 2-3 mandater ( indrømmet , rent gæt ) det vil beyde kan VKOLA godt komme til at mangle på valgnatten.
56.
Det er som om de fleste overser, at regeringen er NØDT til at udskrive valg for at gennemføre deres 2020 plan. Forhandlingerne med R omhandler kun ændringer af velfærdsaftalen, der er forudsætning for planen. Men når forlig opsiges, kan de først ændres efter et valg. Dvs regeringen kan ikke komme videre med 2020, før et nyt forlig er indgået efter et valg.
Med andre ord står regeringen nu i den situation, at enten skal forhandlingerne om et nyt velfærdsforlig trækkes i laaang tid, så valget ikke bliver muligt inden sommerferien. Eller også skal de bryde sammen, så regeringen kan forsvare at måtte tilbage i tænkeboks for at finde reguleringer af forslaget til 2020 planen, der så kan fremlægges efter ferien.
Ellers skal en aftale i hus MEGET hurtigt, og der skal straks udskrives valg, hvis man vil videre med nyt velfærdsforlig/tilbagetrækningsaftale og 2020 planen som valgoplæg.
Konspirationsteorier kan være spændende at lege med en gang imellem. Her er én.
Hvad nu hvis RV er sendt i byen i fuld forståelse med S+SF, fordi man har indset, at en tilbagetrækningsreform er bidende nødvendig. Så står S+SF tilbage med “rene hænder”.
Man kan samtidig tilføje DF en ordentlig begmand m.h.t. efterlønnen. Det kunne jo flytte lidt stemmer til S+SF.
OG RV får en af deres store mærkesager gennemført.
OG LA mister deres store trumfkort.
Summa summarum……………..
58. Konspirationsteorien lider af den afgørende brist at S/SF er i vildrede omkring hvad de skal basere den kommende valgkamp på. De kan dårligt med troværdigheden i behold gå til valg på “fair løsning” eller noget der ligner, når DRV er bundet op på et forlig med VKO.
Som skrevet tidligere er den eneste farbare vej i en sådan situation at “opgive” efterlønnen. Om så S/SF rent faktisk vælger den farbare vej er ikke til at sige. Som jeg tidligere har skrevet havde det i mine øjne været en indlysende rigtig strategi at melde åbent ud overfor Løkkes nytårstale og indgå i et bredt forlig om en tilbagetrækningsreform. Det havde reelt annulleret regeringens eneste rigtig stærke kort pt (udover udlændingepolitikken) og løst et afgørende problem for en kommende S-ledet regering. Man ville demonstrere økonomisk ansvarlighed og Løkke ville med stor sikkerhed tabe valget grundet normal metaltræthed.
57
Om en 2020 aftale kan træde i kraft i Juni eller september har næppe den store betydning.
Hvad med dette scenarie.
Der laves et forhandlingsforløb som resulterer i en aftale i slutningen af maj.
At ulejlige danskerne med et valg i feriemånederne (slut)juni og juli er utænkeligt og selvom mange også har fri i august kan en solbrun Løkke dukke op i starten af august og udskrive valget.
Så har DF haft et par måneder hvor de har kunne få deres vælgere til at tænke på alt muligt andet end partiets løftebrud.
Summa summarum?
Fagbevægelsen og arbejdsløshedskasserne er vokset op sammen med Socialdemokraterne, der i mange år kørte parløb med LO. Det er et gammelt krav hos De Radikale, at de vil have nedlagt de selvstændige arbejdsløshedskasser og erstattet dem med én startsanerkendt, der skal være billigst mulig og ikke have partipolitiske bindinger, ligesom de vil af med alt, der minder om organsationstvang.
Efterlønnen blev indført af en socialdemokratisk regering og nu har de (igen) gjort den til et kardinalpunkt. Der har været debat om regeringens tal og virkningen af efterlønnens død, men principielt er De Radikale enige med regeringen om, at efterlønnen skal afskaffes.
I gamle dage var både S og SF mere skeptiske over for militærudgifterne, og der var mere enighed mellem dem og De Radikale om indvandrerpolitikken. I dag taler man ikke meget om dæmpning af militærudgifterne, til gengæld har der været debat om, hvordan S-SF vil få økonomien til at hænge sammen.
I marts 2008 udtalte Villy Søvndal (SF) sig kritisk om islamisterne i Hizb-ut-Tahrir. Margrethe Vestager svarede: 'Jeg kan se, at Villy Søvndal har forladt oppositionen, og at Statsministeren allerede har budt ham velkommen på sin side i værdikampen', hun menter, at SF-formanden skadede integrationen ved at køre frem med “en os-mod-dem-retorik, der er ligeså kold som regeringens.'
'Det er gratis omgange, og det eneste nye er, at nu er det ikke kun SF’s økonomiske politik, der er uansvarlig, men også deres retorik,' sagde De Radikales Margrethe Vestager og fortsatte: 'I dag ser SF åbenbart en potentiel brandstifter i hver en 12-årig, hvor vi ser en potentiel læge, tømrer eller ingeniør.'
I et interview med WeekendAvisen i september 2009 sagde Henrik Sass Larsen (S): »Da jeg boede i Taastrupgaard, var der ingen indvandrere i opgangen. I dag er der kun indvandrere. Der var ingen indvandrere i min skoleklasse. I dag er der kun indvandrerbørn på den skole. … De mennesker, jeg kender og taler med, lever sammen med flygtninge og indvandrere, som fucker deres liv op: i sportsklubben, i skolen, i alle mulige sociale sammenhænge. Og det er de rasende over. Men de får at vide, at det må de ikke være, at de skal holde op med at være racister. Den holdning irriterer mig helt grænseløst, og den kommer ofte fra De Radikale. De mangler i den grad social empati. «
Man kan være enig eller uenig med ham, det forekommer mig dog lidt vanskeligt at få øje på samarbejdsvilje i de udtalelser.
I januar 2009 fortalte Jyllands-Posten: “Socialdemokraterne og SF har indledt et tæt parløb i dansk politik. Men samarbejdet må ikke blive så tæt, at det udelukker Det Radikale Venstre fra at indgå i en regering efter næste valg. Det mener et klart flertal (64 pct.) blandt både SF’s hovedbestyrelsesmedlemmer og lokalformænd rundt omkring i landet. Kun 33 procent ønskede en ren S-SF-regering.
Da S og SF i 2009 fremlagde deres politiske oplæg Fair Forandring – det med de 12 minutter – fik man vide, at det ikke var til forhandling. De Radikale kunne tilslutte sig, eller være ude af et samarbejde, før det var begyndt.
I 2010 var Sass Larsen igen ude med riven. I sin bog Farvelfærd beskyldte han De Radikale for at være blinde over for de integrationsproblemer, som nogle danskere lever med. “Når de så brokker sig og siger, at det giver problemer i daginstitutionerne, skolerne, med kriminalitet og arbejdsløshed osv., så får de at vide, at de er racister, og at de bare skal tage sig sammen. Mens de, der siger det, sidder i Gentofte eller et andet sted og drikker kaffe,” lød det fra ham.
Bortset fra, at der er nærmes antagonistiske politiske modsætninger mellem S/SF og R, er nogen af personerne i det herlige teater så tilpas arrogante og/eller provokerende, at de støder hinanden fra sig. Også når Ole Sohn forleden kvajede sig ved at sige, at der er kun én økonomisk politik i en ny regering, og den er fastlagt.
Tryk avler modtryk, og når Vestager er arrogant, har hun i rigt mål og til overflod sine grunde til at være det.
@59
“Konspirationsteorien lider af den afgørende brist at S/SF er i vildrede omkring hvad de skal basere den kommende valgkamp på”
Hvilket allerede nu illustreres af denne historie i Politken: “Sohns »panikmelding « skaber ballade i SF”:
http://politiken.dk/politik/ECE1276540/sohns-panikmelding-skaber-ballade-i-sf/
61.
Hvad ville du have? At S-SF under stor medieopmærksomhed lancerer fælles udspil med ordene: “Her er voresd bud, nu venter vi bare på at de radikale ændrer det hele, så det passer præcist til deres politik”? Eller at R skulle have fremlagt deres økonomiske forslag med tilsvarende ord?
Lad dog nu for pokker alle partier – helt uanset hvilken “blok”, de lige nu bekender sig til – have deres egen politikm og gå efter den. Når samarbejde, bredt eller smalt, er nødvendigt, skal de politiske håndværkere i gang. Det er vist det, man kalder politik, og det er der ikke nogen grund til at køre op.
Hvis noget er et problem, er det da snarere, at det må være meget svært for en SF’er at svare på spørgsmålet: “Hvorfor skulle man stemme på jer og ikke S? Hvad er forskellen?”.
Konspirationsteorien kan da godt holde lidt endnu. S+SF+fagforeningsbossernes udmelding en en del af et godt spin. 🙂
De er jo nødt til at melde sådan ud.
62. Nu skal man jo ikke tro på alt hvad aviserne skriver. 😉
Du har ret i, at det “illustreres” .. (godt ord). Men det BEVISER jo ingenting.
Får vi valg nu?
Måske. Det afhænger af:
1. Der bliver en aftale mellem VKO og Rad.
2. Målinger i kølvandet af en aftale rykker ikke ved denne weekends billede mht meningsmålingerne dvs. Løkke skal – efter en aftale er indgået – selv tro på, at han kan vinde valget nu. Ellers venter han.
Der er selvsagt rigtig mange ubekendte i denne ligning. Jeg vurderer chancen for en aftale til 60-40, og for at et valg bliver udskrevet i denne eller næste uge til 40-60.
Overlever Løkke? Jeg vurderer sandsynligheden nu 30-70.
Så alle holder selvsagt øje med enhver meningsmåling. Både de almindelige, og dem der vurderer en evt. indgået aftale.
@65,
Mht Løkkes valgchancer. Vil Thorning, selv hvis de radikale springer fra en aftale i sidste øjeblik, på nuværende tidspunkt kunne vinde en valgkamp, hvis den kommer til at handle om økonomi?
Hvilket tema vil hun selv foretrække?
66. Økonomi er vel det område, hvor S-SF har de dårligste svar hvilket jo NETOP er forklaringen på at de radikale fortsat forhandler med Claus Hjort.
Jeg tror Ritt Bjerregaard i weekenden har fat i noget meget centralt i de rødes strategi. De – og dvs. Thorning og Sass har simpelthen undervurderet de radikale. Og det kan godt undre, for i det 20 århundrede er det vist kun sket én gang at S-SF har kunnet regere uden de radikale. Det var i 1966-68 under det “røde kabinet”, der i øvrigt førte til VKR-regering. Ikke engang Staudning kunne regere uden de radikale.
Er det Thornings og Sass noget begrænsede parlamentariske erfaring under normale tilstande, som viser sig her? Ritt siger jo noget i retning af, at Thorning har dummet sig ved at have behandlet Vestager lidt for “stedmoderligt”.
Thornings valgkampstema? Det er modtanden mod afskaffelsen af efterlønnen og besparelser i det offentlige. Og økonomi. S-SF mener jo selv, at de er bedre til at styre landet økonomi og henviser til at regeringen har siddet på hænderne i 10 år, hvor de har givet skattelettelser til de rigeste.
Det budskab appellerer formentlig til ca. 45 pct. af befolkningen. Men de skal lige have de sidste 5,1 pct. med…for at få flertal og dem, leverer de radikale.
@67
“for i det 20 århundrede er det vist kun sket én gang at S-SF har kunnet regere uden de radikale. Det var i 1966-68 under det 'œrøde kabinet'”
Og i 1971-73.
68. Tak Jens! Du har ret. Det var en “uafhængig” grønlænder Knud Hertling, der reddede flertallet hjem i 1971 for de røde (og uden de radikale). Det havde de ikke brug for i 1966, men denne tekniske forskel ændrer ikke på, at du har ret.
@64 -> Toft
Vil du benægte der hersker dyb forvirring i rød blok?? Der kommer meldinger ud i disse dage som stritter i alle mulioge retninger. Både fra S+SF og fagbevægelsen.
70. Nej det har du meget ret i.
Konspirationsteorien vakler noget på det udsagn. Det må jeg medgive dig.
67. Helt enig. De seneste dage er det vel også blevet mere og mere tydeligt, at et stort tema også hedder “en ny regering for enhver pris.”
Hvilken politik (mest økonomisk) der skal føres er næsten underordnet. Bare Thorning bliver statsminister, så er alt andet ligegyldigt. Om S+SF så skal i forbund med f….. selv. 😉
@72
“Hvilken politik (mest økonomisk) der skal føres er næsten underordnet”
Jeg har svært ved at se hvordan S+SF skulle kunne foretage bare den mindste forringelse af Efterlønnen, når de har bundet sig så hårdt op på fagbeægelsen, og dens økonomiske rescourcer. hvad er det fagbevægelsen foreløbig har brugt på at få et regeringsskifte?? 100 mio??
@72
Er der noget nyt i det? Fogh regeringen overtog jo også Nyrup regeringens 2010 plan uden at rette et komma.
74. Kære Thomas Haugaard Jensen. Du er én af de mest trofaste partisoldater, jeg nogensinde er stødt på. Ligegyldigt hvad Thorning og kompagni finder på af mærkværdigheder, har de din fulde opbakning. At den og den har gjort noget lignende i fortiden, er jo ikke noget som helst argument for, at det er klogt og rigtigt.
@74
Da Fogh-regeringen kom til havde den globale økonomi ikke lige været ramt af en finanskrise, og behovet for strukturelle reformer var heller ikke nær så påtrængende som de er nu. Fogh kom til på løfter om stram udlændingepolitik, skattestop, hårdere retspolitik, bedre sygehuse og stod samtidig overfor en upopulær Nyrup-regering, (Efterlønssagen, slap udlændingepolitik, tabt EURO-afstemning ect).
@75
Jeg er faktisk ikke en tro parti soldat, jeg er derimod 100 % enig med Ritt når hun skriver at så længe såvel de røde som de blå kun fører sig frem på symbol politik så er det lidt ligemeget hvem der har magten.
Det vil undre mig hvis HTS ikke bliver den næste Statsmedister men nogen katastrofe vil jeg ikke mene det vil være såfremt det glipper.
@76 Du mener altså at det er oplagt at en borgerlig regering videre fører en socialdemokratisk økonomisk politik?
@77
“Du mener altså at det er oplagt at en borgerlig regering videre fører en socialdemokratisk økonomisk politik?”
Grundlæggende, ja. I et land hvor mere end 50 % af vælgerne er på overførselsindkomst er det umuligt at føre ‘ægte’ borgerlig økonomisk politik. Læg så dertil, at der findes 800.000+ offentligt ansatte, som heller ikke bryder sig om at høre om “velfærdsreformer” og “skattelettelser”, og så har du grunden til, at en borgerlig regering grundlæggende er nødt til at føre socialdemokratisk politik, (+/- 0,5 %).