Kategorier

Kontant Venstrekampagne skyder valgkampen i gang

Så skød Venstre med sin 'skræmmekampagne' eller 'oplysningskampagne' '“ alt efter temperament – valgkampen i gang.

Kampagnen, der hedder 'Helle og Villy – bag facaden' har selvfølgelig til hensigt overfor usikre midtervælgere at udstille oppositionens luftige politiske planer mht. finansiering og konkrete ubehagelige forslag, og den er omdiskuteret allerede næsten før, at den bliver søsat.

Søndag aften kunne de elektroniske medier vise livebilleder af kampagnen (ubetalelig TV-reklame i øvrigt) og det er så fulgt op med to helsidesannoncer i dagbladene mandag med billeder af Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal. Mandag eftermiddag er der desuden kommet bannerannoncering på nettet.

Diverse 'kloge' eksperter '“ ingen af dem med nogen større erfaring eller særlig viden på området efter hvad jeg kan bedømme – har allerede på førstedagen kunne fastslå, at der er tale om en 'tilsviningskampagne' og den eksterne RUC-lektor udi politisk kommunikation og tidl. Ny Alliance-spindoktor Rasmus Jønsson uddeler 'generøst' karakteren 4 til kampagnen før nogen har set den folde sig ud sådan for alvor. Man burde vel vente med at se nogle kampagnefilm og lidt flere annoncer før man fælder dom, og det kan virke noget besynderligt, at en akademiker i samarbejde med et emsigt medie, finder det seriøst at være så hurtig på aftrækkeren allerede inden hele målet er i sigte.

En socialdemokratisk folketingskandidat har på Facebook også været hurtig til at fastslå, at der er tale om en kampagne 'importeret fra USA ' og i stil med noget, som kunne være lavet af Karl Rove '“ den berygtede republikanske chefstrateg, der bl.a. med noget omdiskuterede metoder vandt to præsidentvalgkampagner for George W. Bush. At der også er tale om 'amerikaniseret form for valgkampagne' ja 'mudderkastning' har også en lektor i statskundskab ved KU, Karina Pedersen slået fast.

Som jeg ser Venstres kampagne, så går den ud på at afkræve svar fra oppositionen på helt reelle og aktuelle spørgsmål. Den angriber S-SF, men spiller udelukkende på den politiske bane. I øvrigt præcis som oppositionen gør, når den åler regeringen for at have ført landet ind i krisen og for ikke at have en plan, der får os ud af den. Er politiske angreb på oppositionen i sig selv mudderkastning? Er al kritik af politiske modstandere pr. definition 'amerikansk' eller 'negativ kampagne?' I så fald er det noget, der udøves af en enhver opvakt opposition til hver en tid. I så fald er det en integreret del af vores levende demokrati.

Men måske er negative kampagner kun noget, der retter sig mod annoncering på print, på nettet osv.?
Men hvor var så Lektor Pedersen og socialdemokraterne så henne, da fagbevægelsen søsatte deres kampagner mod regeringen? Hvor var man med stemplet med 'amerikaniseringen' (et dansk opfundet synonym for urent trav)?

Her er i øvrigt et medie, der har fået den banebrydende idé at interviewe en person (nej ikke en journalist….), Mads Fuglede, der i modsætning til de to andre nulboner ved, hvad han taler om.

“Amerikanerne er meget mere voldsomme og direkte, når de falder i kamp. Det er det rene vand i forhold til, hvad man ville opleve i USA, og jeg tror ikke engang, at man ville kalde det her for en skræmmekampagne”

Der er i øvrigt ganske meget i valgkampen, der er importeret fra USA. Fx får Thorning rådgivning fra nogle af Demokraternes topstrateger. Men denne 'amerikanisering' er selvfølgelig helt ok'¦
Men er der ikke noget med at de amerikanske kampagner er meget personlige? Fx da republikanerne 'swiftboatede' den demokratiske præsidentkandidat, John Kerry, der fik rokket så meget ved hans heltestatus som soldat under Vietnam-krigen, at det måske fik betydning for at nogle vælgere vendte ham ryggen ved præsidentvalget i 2004.

Faktisk kan jeg kun komme i tanke om et eneste angreb fra en siddende regering på oppositionen UNDER EN VALGKAMPAGNE, som kommer i nærheden af at være personlig i amerikansk forstand. Nemlig de almennyttige boligselskabers brug af Venstres formand Uffe Ellemann-Jensens privatbolig i en valgannonce få dage før valgdagen i1998. Det var da om noget mudderkastning på amerikansk forstået på den måde at den såede tvivl om Uffe Ellemann-Jensen personlige motiver for at deltage i politik, da annoncen påstod, at de borgerlige ville forgylde boligejere (herunder Uffe selv) på lejernes bekostning.

Der er intet personangreb i Venstres annonce. De to partiformænd er symboler på S-SFs politik. Ergo må det være i orden, at bruge dem (ikke nødvendigvis billederne) i annoncer, hvor man angriber partiernes politik. Men hvordan forholder det sig så med, at Venstre genbruger de billeder, som S-SF tidligere har brugt i deres annoncer for Fair Løsning?

Ja det er nu ret så omdiskuteret overalt. Fotografen, der ejer ophavsretten til billederne har i dag via sin advokat sendt Venstres partiformand statsminister Lars Løkke Rasmussen et brev, hvor han kræver, at Venstre nu stopper kampagnen.

Umiddelbart lyder det helt vanvittigt sløset, at landets regeringspartis organisationsfolk skulle have undladt at have sikret sig rettighederne til billederne, FØR de bruger dem i deres valgannoncer. Principielt er der jo tale om tyveri af andres ejendom, præcis som når Tøger Seidenfaden og Politiken i avisen optrykker Ritt Bjerregaards kommissærdagbog eller jægersoldaten Thomas Rathsacks erindringer uden deres samtykke. Der er vel to muligheder. Enten er der tale om en pinlig fodfejl, eller også har Venstrefolkene gjort det helt bevidst.

Ekstra Bladet har i dag talt med Venstres partisekretær Jens Skipper Rasmussen, der ifølge avisen møder kritikken fra fotografen med undren.

– Der må være en vis form for albuerum mellem de politiske partier. Vi har set en række tilfælde, hvor S og SF har brugt billeder af vores folk i pjecer – uden at vi har krævet betaling for billederne. Det er sket med for eksempel Claus Hjort Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen, siger Jens Skipper Rasmussen til Ekstra Bladet.

– Derfor handlede vi, som vi gjorde. Vi regnede ikke med, at vi gjorde noget forkert i forhold til de kotume regler, der er blandt de politiske partier, hvor vi har lånt billeder af hinanden.
Jens Skipper Rasmussen er klar til en dialog med den sure fotograf.

– Hvis fotografen er uenig, kan han kontakte mig, så må vi finde en løsning, lyder det fra Venstres partisekretær.

'Derfor handlede vi som vi gjorde', siger Skipper. Det lyder godt nok som en ren tilståelsessag. Men også et signal om, at Venstre har fået nok af at de røde tidligere har brugt 'deres billeder'.
Venstrefolkene vidste formentlig godt, at de ikke ville kunne få lov til at bruge billederne til deres valgannoncer mod S-SF. Så i stedet så 'lånte' de dem.

Hvis S-SF så angriber Venstre for billederne, ja så kan partiet henvise '“ det gør man så allerede – til tidligere eksempler, hvor oppositionen '“ dvs. deres støtter i fagbevægelsen – har 'lånt' billeder. Det får formentlig S-SF til at afholde sig fra at svinge sig op til den helt store forargelse. Det samme gælder de medier, S-folketingskandidater, journalister mv. der så IKKE samtidig protesterede over alle de billede- og ophavsretskrænkelser, der i årenes løb tilsyneladende er foregået uden megen ståhej.

Giver det i øvrigt mening, at partier er afskåret fra at bruge billeder af politikere i deres valgmateriale, som man selv bruger i sin agitation? For det vil jo afhænge af fotografens politiske sympatier om man vil få lov at bruge dem eller ej. Og hvis et parti selv 'låner' billeder af andre partiers fotografer uden at spørge om lov, så er det modsatte vel også i orden eller hvordan?

Mit udgangspunkt er dog, at privat ejendomsret skal respekteres. Og politikerne bør naturligvis vise, at de respekterer den ligesom alle andre af landets love, uanset om sanktionen er stor eller lille. Det er jo det, man forventer af os andre. Strengt taget gælder der vel for Venstre en særlig forpligtelse til at stå vagt om den private ejendomsret.

Måske var det en idé at lave et sæt spilleregler, hvor fotografer '“ som giver sig i kast med politiske partier '“ i stedet én gang for alle accepterer i deres kontrakt med de forskellige partier, at deres billeder også kan bruges af alle øvrige partier mod betaling. Så er der ligesom rene linjer. Er fotografer særligt følsomme mht. om deres kunst ikke må misbruges, så bør de nok holde sig fra de politiske partier. Det har aldrig været et sted for tøsedrenge. Så har man alt for fine fornemmelser, så bør man nok holde sig væk. Når det så er sagt, så er det fuldt forståeligt, at fotografen reagerer skarpt for at få betaling for sit arbejde, men indtil videre ligner han nu mest en aktivist for S-SF.

Hvad så med kampagnen? Virker skidtet? Aner det ikke. Jeg er ikke synsk som Rasmus Jønsson eller professor Kasper Møller Hansen, hvor sidstnævnte tilsyneladende mener, at det IKKE virker. Måske har han ret. Men man må dog formode, at Venstre har testet kampagnen på fokusgrupper af tvivlere med et positivt resultat. Ellers havde man jo nok fundet på noget andet. Men om indsatsen er nok? Det er tvivlsomt. Men et eller andet skal Venstre forsøge sig med, hvis de vil vinde valget.

Valget kommer i september: 70 pct. (op med 10 pct)
Valget kommer i oktober: 25 pct.
Valget kommer i november 5 pct.

Regeringsgenvalgschancer: 25 pct. (uændret)

P.s. Ser at S-partisekretær Lars Midtiby tordner løs i 18.30’ern om respekten for andres ophavsrettighedder. Hvor var han henne med den kritik, da Fagbevægelsen krænkede andres billedrettigheder? Påstår han virkelig i ramme alvor, at han ikke kendte til fagbevægelsens kampagner mod regeringen? Please give me a break! Send dog den mand ud og bank på nogle døre!

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

75 kommentarer til “Kontant Venstrekampagne skyder valgkampen i gang”

På den ene måde, kunne det være med overlæg, at Venstre lånte billederne – derved fik de langt mere omtale for de samme penge.

Men der er en hage ved det – når man nu går ind for ejendomsretten, så er handlingen lidt tvivlsom.

I Dansk Folkeparti er vi langt mere strikse med om vi rettighederne til billeder inden vi bruger dem agitatorisk.

Men sådan er der forskel på partier.

Jarl, meget enig i din analyse – bortset fra “skræmmekampagnen” vel består i, at man maler et dramatisk og reelt usandsynligt økonomisk katastrofebillede af Danmark i 2020 ledet af en SSF-regering? Tror du, hvis resultaterne udebliver, at man kunne finde på, at slå på Sohns fortid igen?

For så vidt angår sagen med billederne og ophavsret er det vel til at forstå – navnlig for borgerlige – hvorfor man ikke bare anvender nogle værker uden rettighedshavers tilladelse – og naturligvis betaling. Hvis man lægger al konspirations- og bloktænkning til side, så kunne det måske for fotografen, hvis det er ham, der er rettighedshaver, være et spørgsmål om kroner og øre, hvilket der må være nogen forståelse for i det blå segment. At FOA eller LO angiveligt også engang har anvendt billeder uden tilladelse, kan fotografen ikke bruge til lige så lidt, som politibetjenten kan, at “ham foran også kørte over for rødt”.

Venstres beregninger er baseret på de konkrete dele af planerne fra S+SF.

Enten kommer der mere, (såsom øgede ejendomsskatter) eller også går det katastrofalt.

Det bedste ville være, hvis S+SF blev mere konkrete. Det ville betyde at man kunne vælge mellem to forskellige planer. I dag kan man vælge mellem en plan og en skitse.

Et godt tidspunkt kunne være i forbindelse med finansloven for 2012. Her må regeringen være konkret, og det kan S+SF også være. Så kan vi få et valg mellem to forskellige forslag til finansloven.

Det interessante bliver udover at se resten af kampagnen at se hvilke modtræk de røde finder på.
Tvivler stærkt på at de vil udarbejde noget konkret, der kan give svar på de mange spørgsmål, men snarere prøve med andre midler..
Imidlertid er der en risiko for at venstre skyder sig selv i foden, en stemme på V eller K er jo på ingen måde en garanti for at der bliver ført borgerlig politik eller ansvarlig økonomisk politik, de ufatteligt mange nye skatter og afgifter eksempelvis multimedie, fedt og iværksætterskatten, samt det øgede antal offentligt ansatte er jo netop beviset på at de bør passe på med at spille kortet, selvom de fleste måske vil søge mod Liberal Alliance i protest, vil andre søge til de radikale eller til at stemme blankt.

@Jarl. Et oprigtigt spørgsmål. Hvor enig eller uenig man kan være med budskabet i annoncen, mener du så, at det er en god, slagkraftig politisk kampagne?

“Måske var det en idé at lave et sæt spilleregler, hvor fotografer '“ som giver sig i kast med politiske partier '“ i stedet én gang for alle accepterer i deres kontrakt med de forskellige partier, at deres billeder også kan bruges af alle øvrige partier mod betaling.”

1) Så der skal gælde et sæt spilleregler for politikere, men et andet sæt regler for alle andre 2) Det skal være fremover være i orden af tvangeksproriere folks ejendom, fordi Venstres reklamebureau ikke kan finde ud af, at købe de billeder de skal bruge i kampagner?
Den løsningsmodel skal du nok arbejde lidt på.

Økonomisk ansvarlighed. Man kan ikke “låne” sig til velfærd. Alt dette ønsker V at vise ved hjælp af “lånte” billeder, fordi “det har de andre også gjort”? Var tanken at udstille modpartens dobbeltmoral ved at demonstrere, at man heller ikke selv ejer nogen moral? Eller hur?

Der er nok varm luft i SSF-ballonerne til at punktere dem med et brag uden at skulle ty til direkte lovbrud. Det forekommer mig ynkeligt og desperat at lægge ud på de dybder.

@Jarl.

Du skriver: “Hvad så med kampagnen? Virker skidtet? Aner det ikke. Jeg er ikke synsk som Rasmus Jønsson eller professor Kasper Møller Hansen, hvor sidstnævnte tilsyneladende mener, at det IKKE virker. Måske har han ret. Men man må dog formode, at Venstre har testet kampagnen på fokusgrupper af tvivlere med et positivt resultat. Ellers havde man jo nok fundet på noget andet. Men om indsatsen er nok? Det er tvivlsomt. Men et eller andet skal Venstre forsøge sig med, hvis de vil vinde valget.”

Jeg er enig! Det er alt for tidligt at vurdere effekten. Det kan vi vel egentlig først når valgresultatet foreligger. Men selve det at såkaldte eksperter dels giver kampagnen ringe karakterer og dels påstår at den ikke vil have nogen effekt, vil formentlig virke negativt på kampagnens effekt. Disse vurderinger af kampagnen farver og modererer vælgernes påvirkning fra kampagnen. Det sammen gør det naturligvis at samtlige – også de nominelt borgerlige – alle som en har kaldt det for en skræmmekampagne.

Jeg tror desværre at kampagnens effekt udvandes af disse faktorer – Det lader jo heller ikke til at pressen forsøger at få et klart svar fra SSF på de stillede spørgsmål.

mvh.

5. Jeg synes det er en udmærket kampagne. Den udstiller faktisk de områder, hvor S-SF har valgt ikke at svare. Det er så op til vælgerne at afgøre om det vil påvirke deres valg.

Ved IKKE at angribe ville være at give op på forhånd. Det KLÆDER Venstre at komme i offensiven, og det er jo også derfor at modangreb fra S-SF bliver sat ind.

Garby. Jeg tror min kvote for hykleriske socialdemokratiske kampagnemedarbejdere, der er meget forargede over at Venstre laver det samme stunt som vennerne i fagbevægelsen tidligere har lavet i annoncer, der har angrebet politiske modstandere.

Hvor var din forargelse, da 3F brugte Claus Hjort-billedet i deres annoncer som strikkekone?

Jeg synes Venstre har båret sig forkert ad, men fri mig for jeres hykleri. Tak!

4. Re: Modtræk. De “røde” behøver ikke lave et decideret modtræk, men kan nøjes med at gøre som Villy Søvndal og afskrive kampagnen som ren “panik før lukketid”. Just let it pass.

Hvis S-SF giver sig i kast med at begynde at svare, så anerkender man jo Venstres præmis og lade dem styre debatten. Desuden er debatten fint nok kommet til at handle om ophavsret i stedet for … det som kampagnen nu handler om.

9. Handler debatten om ophavsret? Ja her og på Facebook. Men ikke i medierne. Der tager man fat på påstandene om hvad bom-penge skal koste bilisterne osv.

Vi får se om SSF følger de velmente råd.

8. Nu spurgte jeg ikke om det indholdsmæssige i kampagnen, men fair nok.

Jeg gider ikke beskyldes for at være hykler. Jeg har selv været med i kampagner hvor vi fik stoppet annoncer fra et fagforbund, fordi de havde brugt billeder af uden ophavsret.

I øvrigt så skriver jeg intet om at være forarget i mit svar.
Jeg er ikke forarget, jeg er allerhøjst forundret over at et stort professionelt parti kan bære sig såååå amatøragtigt ad. De får jo kampagnestaben ovre i LO til at virke som genier.

Jeg konstaterer bare, at dit forslag til en “løsning” af ophavsretsporblemet er helt ude i hampen. Så slå lige koldt vand i blodet og læs hvad jeg skriver, inden du starter med din præpubertære namecalling.

P.S. Hvorfor omtaler du mig i flertal?

11. Garby. Det er virkelig godt, at du som person har været med til det.

Men fagbevægelsen har set stort på disse ting i lang tid.

Så brugte man Skats logo, Venstres logi i kampagner, Venstres billeder osv osv. Altsammen vendt mod regeringen.

Så gør Venstre gengæld. Og så er der en hellig forargelse. Den deltager du som on-and-off S-kampagnemedarebjder så også i. Det er det, som jeg mener, er hykleri.

Nej min løsningsmodel er sikkert ikke god. Jeg mener bare, at når billederne bliver brugt i den offentlige debat så kan man godt argumentere for, at så er de ligesom alles eje. Hvor mange sendte royalties til Kurt Westergaard for brug af hans Muhammed-tegning?

Må jeg ikke godt blive fri for at blive kaldt det der, du skrev? Det overskrider mine grænser for god tone. Tak.

12. Jo men det var stort set historien i går. Det handler næppe om det emne de næste dage og uger, vurderer jeg. Det var for upræcist. Indrømmet.

Jarl Cordua, jeg accepterer vi er uenige om meget, og sikkert ikke nærmer os specielt ved jeg nu kommer med en kommentar, men jeg prøver alligevel.

Rent kommunikationsmæssigt tror jeg du vil nå langt bedre frem hvis du undlader udtryk som nulboner og så ellers undlader at inddrage irrelevante begreber. Tøger var ikke venstreorienteret, men måtte lide en del som søn af en tidligere chefredaktør for dagbladet Information, og på Wikipedia vil du faktisk kunne læse:

=== citat ===
Citat af Tøger Seidenfaden den 16. september 2005 i Kristeligt Dagblad
“Jeg har altid beskæftiget mig med, hvornår holdninger går ud over det ordentlige. Jeg har ikke skiftet side fra højre til venstre. Og jeg synes ikke, at det er så interessant, hvad der ligger lidt til højre eller venstre for midten. Det interessante er afgrænsningen over for det ekstreme eller problematiske”

Citat af Tøger Seidenfaden den 5. marts 2010 i Weekendavisen
“Under den kolde krig handlede det for mig om at påpege, hvornår især venstrefløjen kompromitterede sig. Dengang blev jeg opfattet som højrefløjsdebattør. I dag handler det om, hvor stærkt nationalkonservatisme og intolerance kommer tilbage. Det er kernen i Muhammedkrisen.”
=== citat slut ===

Tøger ville aldrig være blevet et ikon for den saglige debat hvis han nogensinde var henfaldet til fløjkrige. I den konkrete sag med Jægerbogen blev der efterfølgende indgået et forlig, hvilket du ikke kom ind på i din beskrivelse.

Så, rent sagligt betragtet, tror jeg du lige skal hæve overliggeren, for du skriver godt, så hvorfor ødelægge det med indsatte eksempler som alene fremmer demagogi… 🙂

17. Tak for de velmente råd. 🙂

Jeg har skrevet denne blog i snart fem år, og den har den stil, den har. Det er en del venstreorienterede læsere som hellere vil have at jeg skal skrive noget andet. Det gør de så i kommentarfeltet. Du kan fravælge produktet. Its a free country.

Jeg kan ikke se hvad Tøger Seidenfaden laver i denne kontekst. Jeg forholdt mig udelukkende til, at han stjal andres ophavsrettigheder og i øvrigt indrømmede det bl.a. ved at indgå forlig mv. herom.

Jeg er enig i, at han ikke – set over tid – kan placeres i den ene eller den anden boks. (Men mit gæt er han stemte på rød blok de sidste år af sit liv)

Jeg er enig: det står enhver frit at vælge eller fravælge ethvert produkt, men jeg synes nu alligevel at “venstrefolkene” er en noget mere spids hentydning end alene at forholde sig til ophavsrettighederne.

Behold du bare din stil. Men du vil nu nok trænge bedre igennem hvis du kritiserer med mere lødige ord.

Velbekomme, og god valgkamp. 🙂

Henrik Blunck, det må være en morsomhed, når du skriver, at Tøger Seidenfaden var et “ikon for den saglige debat”. Hvis der var nogen, der var infam og perfid over for politiske modstandere, så var det Tøger Seidenfaden og hans avis. Jeg synes, det er fantastisk, at så mange Tøger-troende ikke kan se det, men fred være med det.

På Politiken taler de jo også stadig om højrefløjens ubehagelige tone, selvom de selv over/undergår den med flere længder, bl.a. med Roald Als’ satiretegninger og skribenter som Kjeld Hybel blandt mange andre.

Med ovenstående in mente er forargelsen over Venstres “skræmmekampagne” også helt ude i hampen. Hvis det skulle være én af de værste valgkampagner, vi har oplevet i Danmark, har vi sandt for dyden opført os eksemplarisk hidtil. Jeg vil tværtimod mene, at Venstre går for forsigtigt til værks, men der er jo også stadig lidt tid inden valgdagen.

@8: Blot for at rette en eventuel misforståelse var det fagforbundet FOA, der brugte et billede af en strikkende Claus Hjort Frederiksen i en annonce og ikke 3F. Det var i forbindelse med offentliggørelsen af Lønkommissionens rapport om lønforholdene for offentligt ansatte forrige forår.

FOA havnede i præcis den samme situation som Venstre ved, at der ikke var lavet aftale med fotografen til det billede, der først blev brugt i annoncen. Den pågældende fotograf krævede en efter sigende en ikke helt ligegyldig betaling på den baggrund.

Derfor måtte det brugte bureauet frikøbe et nyt billede, der så blev indsat i annoncen…

Hej Jarl – Synes det er godt, at du er så “liberal”, så Google har valgt at placere en bannerreklame på din blog 🙂 – God valgkamp !!!

17. Henrik Blunck Hvordan passer det du skriver med at Tøger S. udnævnte sig selv til leder af oppositionen?

At Tøger S. skulle stå for saglig debat er ganske nyt for mig. Det har jeg aldrig før hørt nogen mene. Jeg ser ham tværtimod som en repræsentant for den følelsesladede debat.

23,24. Ja det er ikke mig, der har placeret dem. Men det er da altid noget at tjene LIDT penge på at nogle vil undersøge Enhedslistens politik. Feel free. Der ligger jo ikke nogen anbefaling 😉

25. Ã…h L. Rasmussen. Det bliver en lang valgkampagne med dig på slæb mht. at forsvare socialdemokraternes holdninger i et og alt… 😉

27
Haha – men du får mig altså ikke til “at forsvare socialdemokraternes holdninger i et og alt…”

Jeg har bare stadig ikke forstået, hvori det suspekte eller bemærkelsesværdige består, ved at den fotograf, der har samarbejdet med S om et billede, fortsætter samarbejdet, når billedet misbruges.

Det er Socialdemokraterne og SF, der har en dårlig sag, for det fremstår nu endnu mere tydeligt end før, at de vil gøre alt for at undgå at tale om politik. Det kan man godt forstå, når man ser bl.a. Henrik Sass Larsen og Ole Sohn hakke, stamme og tale sort på landsdækkende tv, men det burde ikke kunne lade sig gøre i en moderne medieverden.

31. Det er jo Ritzaus valg af vinkel (som du så er enig i…) De kunne ligeså godt have vinklet historien på, at fagbevægelsen har gjort noget der ligner, selvom at der også er forskelle i eksemplerne.

Men sådan er det jo med Ritzau 🙂 Jeg er ikke ligefrem forundret over, at Berlingske overvejer at fyre dem.

30

Nej, FOA og 3F “lånte” ikke noget. De TOG dem – fordi de var lagt til fri afbenyttelse. Derefter maltrakterede de dem ved manipulation i Photoshop, og så måtte de til lommerne. Brøden bestod altså ikke i, at benytte netop de billeder, men i at de forvanskede dem. Dermed er det ikke en direkte parallel til Venstres dobbelte tyveri af ophavsretbeskyttede billeder. Men ligesom fagforbundene måtte til lommerne, kan Venstre også se frem til en udgift – men næppe en helt nede på 26000 kr.

33

Helt enig i, at Ritzau er elendige. Man kunne håbe på, at ALLE medier fyrede dem – hvilket jeg faktisk tror vil glæde alle politiske partier. For ikke at tale om vælgere af alle kulører.

36
Jeg ved ikke, om fagbevægelsen var i god tro eller ej. Men jeg er ret overbevist om, at dens reklamebureau må have været klar over, at man ikke uden videre kan manipulere med pressefotos, uanset, at de er lagt til fri afbenyttelse. Det er ifølge Dennis Kristensen jo altså også bureauet, der måtte betale for Hjort i dragkostume.

@38

LOL – jeg sad og ledte efter nøjagtigt samme citat. Og også som reaktion på Hjorth’s udtalelse!

Glæder mig til det næste fremstød fra Venstre, omhandlende “moralsk habitus” 😉

For at vende tilbage til substansen i Jarls blogpost, så tror jeg personligt ikke, at Venstres nye strategi med at afkræve svar fra S+SF om deres økonomiske politik vil lykkedes. Jeg frygter virkelig, at det vil lykekdes S+SF at gå igennem en hel valgkamp uden at skulle stå til ansvar lufttige ‘Fair Plan’. Eksempelvis har Hverken DR eller TV2 gjort mine til, at ville kigge kritisk på denne ‘økonomiske plan’.

Så mon ikke det lykkedes S+SF at kunne snige sig gennem valgkampen med et budskab om, at “vi har vores gennemarbejdede plan og regeringen har sin nedskræingspolititk. Vælg selv hvad i foretrækker”. Godt for S+SF men uendeligt trist for Danamrk.

40. Det kan vel heller ikke være mediernes opgave at gå partiernes planer igennem. Hvor skulle de have kompetencen fra, til det.
Skal en DR-journalist sende planen ned til husets økonomiafdeling og få regnskabschefen til at regne tallene igennem, så man kan få en uvildig vurdering?

Både DR, TV2 og alle mulige andre medier har villigt lagt mikrofon og spalteplads til at Finansministeriet, DI, Finansrådet, CEPOS og alle mulige andre af VK-regeringens venner har kunne kritisere planen til hudløshed.

@42

“Det kan vel heller ikke være mediernes opgave at gå partiernes planer igennem. Hvor skulle de have kompetencen fra, til”

mener du fuldt seriøst, at medierne og Christiansborg-journalisterne ikke skal forholde sig (kritisk) til den økonomiske politik partierne lægger frem??? Hvad ‘kompetence’ angår så har alle MSM faste journalister på Christiansborg, som (officelt) ved noget om politik, herunder økonomisk politik. Læg så dertil den hær af politiske eksperter/kommentatorer som dagligt udtaler sig til medierne om politik.

hvis ikke medierne har folk, som ved noget om økonomisk politik, så kan de lige så droppe al politisk journalistik, da politik i sidste ende altid er et spørgsmål om økonomi.

@43: Venstre lagde ikke sag an mod nogen. Fotografen sendte en mail til FOA med et erstatningskrav for at have krænket hans ophavsret. Der er en væsentlig forskel.

Ingen i Venstre benægter vist at man krænker ophavsretten med den aktuelle kampagne, og jeg bemærker at både den nuværende og forrige partisekretær har tilkendegivet at man vil betale erstatning hvis man får et krav.

Erstatningsbeløbet er sikkert en lav pris at betale for al dén omtale.

Nu kan vi forhåbentligt komme videre og tale (mere) substans.

@47 Udfra princippet om, at hvilken som helst omtale er bedre end ingen omtale, så er det ganske rigtigt billigt.

Der var en gang en fyr, som også følte, at omtale var vigtig. Han hed Herostratos.

@46: Jeg tvivler på, at det er udslag af en strategi. Regeringspartierne har i det sidste års tid været mestre i, at få alt til at handle om, hvordan regeringen kludrer i processen. “Låne”-sagen er blot seneste eksempel. De konservative kom galt af sted med sloganet om, at man ikke kan låne sig til velfærd. Venstre har nu erkendt, at man heller ikke kan “låne” sig til valgsejr. Jeg anser det for særdeles klogt, at Venstre har valgt at trække stikket på fotosagen. Når noget er juridisk uholdbart, er det også politisk uholdbart. Jeg ved ikke hvem partiets advokat er, men hans rådgivning i denne sag har tilsyneladende – med al respekt – været bedre end din.

49. Jeg rådgiver ikke Venstre. Det var da noget underlig noget at påstå.

Har du lagt mærke til at Michael Kristiansen, Søs Marie Serup og jeg ALLE siger det samme: Venstre gjorde det med vilje. 😉

Vi er selvklart nogle, der har et forskelligt syn på sagen med annoncerne.

Men måske kan vi være enige i det dybt latterligt selvhævdende når Ekstra Bladet i dag kørte en overskrift på eb.dk der lød sådan:

Efter Ekstra Bladets artikler: Venstre trækker annoncer
Oh yes.

Hvad man dog ikke gør af alle mulige latterlige krumspring for at give “ekstrablads effekten” kunstigt åndedræt, så nogle flere køber lortet.

51

Hold da op! Anden gang på samme dag, at jeg må erklære mig enig med dig 🙂

Denne affære viser vel, at det symbiotiske forhold mellem politiske partier og medierne er betændt. Hvis du, Søs Marie Serup og Michael Kristiansen har ret, er det storslemt, at medierne hopper på at promovere en ulovlighed. I det lys er EB blot latterlige (som sædvanlig) med deres “hør hvor vi gungrer”, straks efter at de har ladet sig trække rundt i manegen af domptør Frederiksen.

Hvis Venstres insidere har ret i at det er med vilje, må ræsonnementet være at ‘det er nemmere at få tilgivelse end at få lov’.

Kampagnen var aldrig blevet til noget hvis de spurgte først – nu kan de nøjes med at betale et beløb der helt sikkert er mindre end eksponeringsværdien.

Umiddelbart lyder det smart – men går Venstre virkelig ind for at man gerne må begå lovbrud bare man tager sin straf?!

@50: Jeg ved da godt, at du ikke er rådgiver for Venstre. Med min bemærkning sigtede jeg alene til dit ovenfor anførte råd (eller skal jeg sige forslag) om, at man i tilfælde af angreb på fotos blot skulle svare igen med henvisning til modpartens egne tidligere krænkelser.

Og jo, jeg har bemærket, at andre kloge folk er fulgt i dit fodspor med beskyldningen om, at krænkelsen er forsætlig. Det er en grov beskyldning, der muligt er inkriminerende; men er det noget, der kan dokumenteres, så er det da fint, at det kommer til offentlighedens kendskab.

54. Det var ikke et råd. Det var en konstatering,at det var det Venstre gjorde.

Vi har jo lov at fortolke på, hvad der sker og hvad folk som Jens Skipper siger offentligt. Ikke mindst i et åbent demokrati sm vores.

En bruger på 180 Grader, Rasmus J, har fundet ud af, at Helle Thorning-Schmidt (eller hvem det nu er, der opdaterer den for hende fra Socialdemokraterne) på sin Facebook-profil – uden at spørge om lov, må man gå ud fra – i åre/månedsvis har haft en lang række billeder liggende af især Lars Løkke, men også bl.a. Pia Kjærsgaard og Lars Barfoed i forskellige, lidet smigrende, sammenhænge. Sosserne har dog nu opdaget miséren, og de har haft meget travlt med at slette billederne, men ovennævnte Rasmus J har gemt en del af dem. Se selv her: http://kortlink.dk/9azq

Nu er spørgsmålet så, hvad Journalistisk Venstreparti gør ved de oplysninger, som den gode 180 Grader-læser har fremskaffet?

57. Nå for søren.

Ja det kan jo hurtigt blive dyrt hvis fotograferne kræver betaling for deres job.

Er der nogen, der ved om man må bruge disse fotos på Facebook.

Før jeg bliver meget forarget, så ville jeg godt høre et par vurderinger på det?

Hvad siger Serup. Du er åbenbart inde i det juridiske? Kan vi få en hurtig vurdering? Har Thorning og sosserne et problem eller er det en bagatel?

57. Hvad er det helt præcist, du mener, at det afdækker? Hvem er Journalistisk Venstreparti egentligt?

@59

“Nu er spørgsmålet så, hvad Journalistisk Venstreparti gør ved de oplysninger, som den gode 180 Grader-læser har fremskaffet?”

Selvfølgelig intet. De har iøvrigt også travlt med at slå ring om Thorning-Schmidt i.f.m. at hun kvajede sig på et vælgermøde på Fyn, hvor hun kvajede sig i.f.m. et ‘trick’-spørgsmål fra en Per Mysling om hvad hun ville gøre med det hastigt voksende underskud på betalingsbalancen, (Mysling-gate). Selv ‘borgerlige’ JP skræpper med på forsvaret af Thorning-Schmidt.: “Thorning faldt ikke i en fælde”:

http://jp.dk/jptv/article2515526.ece

Enhver der har set videoen kan tydeligvis høre, at Thorning ikke svarer på spørgsmålene, og hun forstår heller ikke, hvad denne Per Mysling spørger om

@60 Thorning svarer uden om for ikke at rose betalingsbalancen mv for ikke rose regeringen.
Mysling stikker halen mellem benene da han ikke forstår ØMU-gæld.

Og du jens skal vist forestille dig at det var Pia kjærsgård(eller anden fra blokken) der svarede sådan for at forstå at Thorning ikke svarer forkert blot uden(hvad er slemt nok men helt almindeligt politikertricks)
Hjort Frederiksen er heller ikke i stand til svare på besværlige spørgsmål, svarer i øst når han spørges i vest. Det er ikke godt for mit blodtryk at opleve ham på tv 🙂

60

Var du den spøgelsesbilist, der udbrød: “Sikke en flok idioter – de kører alle i det gale spor!”

Jeg kan se på de efterfølgende reaktioner på mit indlæg #60 om Thorning-Schmidts uvidenhed om betalings-balancen, at rød bloks faste net-debat team er stået tidligt op idag 🙂

64. Det kræver en forudindtagethed af større dimensioner at fastholde, at HTS “kvajede sig” eller gik i en fælde.

Som Knud så rigtigt skriver er der nærmere tale om det sædvanlige politikerretoriker-kneb (de svarer jo ikke), hvilket også kan være irriterende – særligt hvis man har forberedt en fælde.

@65

Nu er Thorning-Schmidt ikke den eneste Per Mysling har stillet dette spørgsmål. På et andet møde stillede han Venstres Kristian Jensen nøjagtig det samme spørgsmål, og Kristian Jensen kunne korrekt svare, at der ikke var stigende betalingsbalanceunderskud og stigende udlandsgæld. Han begyndte ikke på al mulig tågesnak om ‘ØMU-gæld’.

TV2Fyn havde fået denne oplysning af Per Mysling, men valgte af uransalige grunde at klippe det ud af indslaget. Utroligt, at der stadig er nogen der stejler over betegnelsen ‘Journalistisk Venstreparti’.

66.

Og? HTS er ikke en del af de regeringsbærende partier. Det er Kristian Jensen.

Hvis man ikke ønsker at rose regeringen for betalingsbalancen og udlandsgælden men omvendt gerne vil tale om dårlig økonomi, er det oplagt at bringe ØMU-gælden på banen.

Jeg kan ikke se sensationen i “Myslinggate” – det er helt sædvanlig politikeradfærd. Det er muligt, at HTS til en økonomieksamen ville dumpe ved at svare udenom, men til en “politikereksamen” skal hun da for alt i verden fremhæve egne fortræffeligheder, modstanderens forfærdeligheder og helst uden at lyve – det gør hun her. Mysling derimod fremstår mindre begavet, idet han tilsyneladende ikke har forstået hvorfor, at HTS ikke svarer direkte på hans spørgsmål. Krause-Kjær har en glimrende kommentar om det på b.dk.

Hvis man skal uddrage noget af “Myslinggate”, så er det, at man skal passe på med viderekolportore “hearsay” som den skinbarlige sandhed. Det kommer hurtigt til at ramme én i nakken, særligt når man skriver om “ufiltreret uvidenhed”, ikke også Kurrild-Klitgaard? 😉

Og TV2, eller TV2Fyn er så medlem af Journalistisk Venstreparti eller? Lad os da endelig få nogle medier på bordet, så vi kan få identificeret bæstet.

@67 + 68

“Venstres Kristian Jensen? Ham der mente, at vi i Danmark skal følge Karl Marx's opskrift og 'œyde efter evne og nyde efter behov'?”

Det ændrer ikke ved, at han i modsætning til thornig-Schmdt vidste, at Danmark havde overskud på betalingsbalancen.

Og at “HTS er ikke en del af de regeringsbærende partier” er sgu da ingen undskyldning for, at hun er spejlblank når det kommer til landets økonomi. Hun bejler efter at blive landets statsminister, og i disse tider har vi altså hverken tid eller råd til en ‘Trainee’ på den post.

Per Mysling havde blot behøvet at stille sit trick-spørgsmål én gang til, i stedet for at sige til Thorning-Schmidt, at hun var gået direkte i fælden. Havde han gjort det, ville det stå lysende klart, hvorvidt statsministerkandidaten var uvidende eller ej. Det hjalp hende også, at chefredaktøren på Fyens Stiftstidende, Per Westergaard, stoppede ordvekslingen med Mysling, inden de kom helt ned i detaljerne.

Bortset fra det, mangler der stadig svar på det spørgsmål, Jarl Cordua stillede: Var det lovligt, at Thorning-Schmidt havde alle de (portræt-)billeder af især Lars Løkke liggende på sin offentligt tilgængelige Facebook-profil?

Under alle omstændigheder kan man konstatere, at det ikke er en historie, der har interesseret ét eneste medie indtil videre.

70. “Bortset fra det, mangler der stadig svar på det spørgsmål, Jarl Cordua stillede: Var det lovligt, at Thorning-Schmidt havde alle de (portræt-)billeder af især Lars Løkke liggende på sin offentligt tilgængelige Facebook-profil?”

Ved det simpelthen ikke. Efter min opfattelse er der en markant forskel på om man anvender billeder i en kampagne, der kører i diverse medier, og så på om billeder anvendes til satire eller lign. på en facebookprofil.

69. “Og at 'œHTS er ikke en del af de regeringsbærende partier' er sgu da ingen undskyldning for, at hun er spejlblank når det kommer til landets økonomi. Hun bejler efter at blive landets statsminister, og i disse tider har vi altså hverken tid eller råd til en '˜Trainee' på den post.”

Nej, det har du ret i, men, Jens, du mangler ligesom bevis for eller i det mindste at sandsynliggøre, at det er udtryk for, at hun er “spejlblank” når hun svarer som hun gør. DU og andre vælger den mindst sandsynlige tolkning, fordi den er politisk opportun. Fair nok, men vær åben omkring det og lad venligst være med at udråbe pressen til at være venstreorienteret alene fordi, den gengiver den faktiske ordveksling mellem Mysling og HTS og forholder sig kritisk.

@72

“du mangler ligesom bevis for eller i det mindste at sandsynliggøre, at det er udtryk for, at hun er 'œspejlblank'

Den ellers venstreorienterede sociolog og samfundsdebattør Henrik Dahl om HTS:

“Hun deltog i skrivegruppen omkring bogen ‘Epostler’. Og her stod det klart, at hun er, hvad jeg vil kalde en blank person. Hun kan ikke skrive eller improvisere. Hun har en meget begrænset almen viden, hun ejer ikke hverken nærvær eller større visioner.”

http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1552909.ece

@58: Det hverken kan eller vil jeg vurdere. Slet ikke, når du konsekvent staver mit navn forkert
🙂

Lukket for kommentarer.