I den sidste tid under VK-regeringen, hvor man vadede i dårlige sager og en ofte elendig håndtering af dem, så lod Helle Thorning-Schmidts spindoktor Noa Redington pressefolket på Christiansborg forstå, at det ville blive helt anderledes, når S kom til magten. Efter et magtskifte ville der komme helt styr på tingene og derfor også levere store planer for, hvad en ny regering ville herunder forkromede strategier mht., hvor magthaverne ville føre samfundet hen. Og naturligvis ville der være udarbejdet detaljerede drejebøger for en ny S-ledet regerings kommunikation. Intet ville således blive overladt til tilfældighederne, hvilket ifølge Redington især blev nødvendigt i begyndelsen af regeringsperioden. For hvis ikke regeringen kom godt fra start inden de første tre måneder, så ville det dårlige indtryk sætte sig hos vælgerne, og det ville blive meget svært at ændre på det. Som Redington formulerede det overfor journalister: First impression lasts.
Hvis Redington stadig har ret i sin analyse, så har han vel stadig til jul for at ændre det mildest talt elendige for ikke at sige talentløse indtryk som regeringen indtil videre efterlader sig. Hvad er der styr på i regeringen? Har den en politik? Har den en strategi for hvad den vil? Er der en ledelse, som man kan få øje på? Svaret kan man læse i de aktuelle meningsmålinger, der taler deres eget klare sprog.
S-SF-R er et fornuftsægteskab mellem tre partier, der alle gerne længtes efter at komme i regering, men hver især vil noget vidt forskelligt ikke mindst, når det gælder den økonomiske politik. Og det ses tydeligt. Måske er der tale om en slags opslidningskrig mellem de radikale og SF om, hvem der nu kan holde længst til at sidde i en regering, der får svært ved at levere på områderne mere velfærd og flere arbejdspladser. Krisen er langvarig, og der bliver derfor ikke noget noget at slå til Søren med de næste par år. Tværtimod. Thorning har allerede med sin 'kamelslugertale' på S-kongressen for nylig annonceret, at hun kommer til at skuffe kernevælgerne, som der tilsyneladende bliver færre og færre af.
Regeringens eneste lyspunkt indtil videre har været finanslovsaftalen med Enhedslisten, som gik nogenlunde glat igennem. Finansminister Bjarne Corydon beviste da, at man magter at regere.
Men ellers har den ene spektakulære personsag i regeringen afløst den næste. I sidste uge var der føljetonen om vækst- og erhvervsminister Ole Sohn, der hele tiden ikke vil svare klart på spørgsmålene, og som vil have alle til at tro, at han som DKP-formand fra 1987-91 var helt og aldeles uvidende om, hvordan det danske kommunistparti var finansieret. SFs formand udenrigsminister Villy Søvndal gjorde klogt i at holde afstand til Sohn. Og måske havde Søvndal en forudanelse, da han droppede Sohn som medlem af regeringens koordinationsudvalg for i stedet at give posten til opkomlingen skatteminister Thor Möger Petersen. Fra Christiansborg forlyder det, at forholdet mellem Sohn og Søvndal ikke har været det samme siden. Og hjerteligheden er næppe blevet meget større efter de sidste par ugers sohnske sort- og udenomssnak samt øh..bøh'¦svar til journalister, der har villet have ham til at forholde sig til de efterhånden ganske mange tidl. DKP og Land og Folk-ansattes udsagn, der i rigt mål modsiger Sohns gamle forklaringer om, at han fra første fløjt var modstander af at lade DKP finansiere af Moskva. Det kan også undre taget i betragtning af, at Sohn på dette tidspunkt havde været medlem af den kommunistiske bevægelse i hen ved 20 år. Det er i øvrigt altid morsomt at høre Sohns mærkeligt undvigende forklaring om, at grunden til at han som 15-16-årig meldte sig ind i DKU i Horsens, alene baserer sig på den tilfældighed, at der på dette tidspunkt desværre ikke eksisterede en SFU-afdeling i hjembyen'¦ Sohn vil gerne fremstille sagen, som om at der bare var tale om et valg mellem at drikke Hof eller Tuborg. Således et typisk sohnsk forsøg på at bortforklare, hvordan han kunne arbejde i en politisk bevægelse, der hyldede et af historiens mest brutale undertrykkende regimer. Yderligere er det morsom igen og igen at høre på Sohns og hans partifællers utrættelige bortforklaringer om, at han for længst 'har skrevet om og gjort op med sin kommunistiske fortid'. Det har Sohn ikke, uanset hvor meget spin og røgslør, der ellers bliver lagt ud. Han har skrevet et par bøger om nogle stakkels '“ og ret naive – partitro danske kommunister, som på tragisk vis gik til i Stalins fængsler. Men der findes ingen bøger eller artikler, hvor Sohn har skrevet om sin egen fortid, og hvad han foretog sig i DKP i mere end 20 år, hvor det i rigt mål er dokumenteret at han også hang ud med kommunistregimernes diktatorer. Det er en kendsgerning, som alle naturligvis bør forholde sig til.
I denne uge har Sohn-sagen fået lov at dø en smule ud indtil det tidspunkt, hvor Jyllands-Posten formentlig finder nye belastende dokumenter og vidneudsagn, der yderligere kan rive trævler af ministerens i forvejen flossede troværdighed. I stedet har løftebrudsdiskussionen fået endnu et boost.
Regeringen kan ikke honorere SFs klokkeklare valgløfte fra valgkampen, hvor Villy Søvndal kontrafej rejste rundt bag på hovedstadens busser med budskabet om at en ny regering ville nedsætte tog og busbilletterne med op mod 40 pct. SFs daværende forbrugerordfører, Pia Olsen Dyhr, fik sagt til Berlingske, at takstnedsættelserne ville være iværksat inden jul for ellers måtte journalisten ringe og skælde hende ud.
I går blev det så meldt ud fra regeringen, at det var der ikke råd til, hvorfor at taksterne nu i stedet bliver sat op!
Det vides ikke om Berlingske-journalisten har gjort noget ved sagen, men til gengæld kunne statsministeren bruge sit pressemøde til at forsøge at svare for sig. Trods statsministerens afvisning, så behøver vi dog ikke denne gang at diskutere hvorvidt, der er tale om et løftebrud, for det indrømmede SFs Anne Baastrup på TV2 News onsdag eftermiddag.
Den stadigt mere og mere rådvilde og alt andet en i karaktertrædende statsminister 'Bambi' Thorning-Schmidt måtte ud over at forholde sig til takstnedsættelserne også lide den tort at blive revet i næsen, at DSBs bestyrelse havde fortjent et ekstra-honorar for at arbejde over i forbindelse med foretagendets katastrofale krise. Hvilket uheldigt sammentræf! Man må da håbe på, at de en dag finder en eller anden i den historisk kostbare rådgiverkreds på Slotsholmen, som både forstår at tænke politik og har held til at trænge igennem til en politiker, der vil lytte til og handle på rådene.
Dagen blev i øvrigt fuldendt da den ellers så højtråbende SF-sygeplejerske Özlem Cekic måtte lægge sig fladt ned i diskussionen om 'fattige danskere' med Liberal Alliances kuglestøder Joachim B. Olsen. 'Ødsle' Cekic havde fundet en kvindelig kontanthjælpsmodtager,'Carina', der var alene med et barn, og som var 'fattig' selv efter at have et beløb på 16.000 kr. efter skat til rådighed pr. måned. Både Cekic og Socialministeren måtte gå til bekendelse og afvise, at 'Carina' var fattig. Taget i betragtning af at den sociale indignation er noget nær SFs eneste eksistensberettigelse, så er Cekic’ amatøragtige medieoptræden endt som en PR-katastrofe for partiet. Og det sker på et tidspunkt, hvor SFs vælgeropbakning i forvejen er i frit fald i meningsmålinger, som med dagens to sidste tabersager in mente, såmænd nok skal blive endnu ringere. Man kan så gætte på om smertegrænsen for SFs videre regeringsdeltagelse går ved 5 eller 4 pct.
Under alle omstændigheder så varer regeringens dårlige indtryk nok ved. I hvert fald indtil videre. Og man må så håbe for Noa Redington og hans chef, at rådgiverens skråsikre spådomme fra før valget, dermed ikke ender med at holde stik.
44 kommentarer til “First Impression Lasts”
Jeg vil lige gøre opmærksom på dette videoklip fra én af tv-duellerne på TV2 under den seneste valgkamp, hvor Lars Løkke bliver skældt hæder og ære fra af Helle Thorning-Schmidt – han får faktisk ikke lov til at sige så meget som ét eneste ord til sit forsvar – fordi han ikke har sørget for “bedre og BILLIGERE togdrift” til danskerne: http://kortlink.dk/a5dg Det ser ikke alt for kønt ud 2 1/2 måned senere med den seneste udvikling, altså DSB’s prisstigninger, in mente.
Jarl; SF’s regeringsdeltagelse går ved mindst ét år – det er den tid det tager at blive berettiget til ministerpensionen!
Jeg synes det er svært at gennemskue hvor meget det betyder at regeringen ser så ynkelig ud nu hvor det eneste de har fået sat i søen er vedtagelsen af den finanslov som blev fremlagt af Claus Hjort.
Sjovt nok er det Enhedslisten der vel har høstet mest goodwill på denne blå finanslov.
Den fortælling jeg hører rundt omkring blandt SFére og Socialdemokrater er at den utilfredshed man kunne forvente at høre især rettet mod Søvndahl den rettes i stedet for mod de radikale. Så sent som i dag hvor takstforhøjelserne blev gjort til en direkte udløber af de radikales manglende vilje til en bankskat.
Men behøver regeringen overhovedet at bekymre sig før de får begyndt at rulle politik ud og få den vedtaget?
Det politiske billede er jo ganske underligt for øjeblikket, de konservative er for alvor nede og røre ved spærregrænsen, DF er for første gang siden de blev dannet forsvundet fuldstændigt ud af mediebilledet og medmindre det er med vilje og som et led i en relancering af partiet ja så er det da ganske bemærkelsesværdigt og endelig har Venstre haft holdningerne: ja til skattestop, skattestoppet er på pause, vi forhandler gerne selv om det medfører skattestigninger og skatten skal ned indenfor bare et år som deres grundfæstede skatte politik så HTS er vist ikke ene om at se pjusket ud i nærbillede.
Men spørgsmålet er bare om man kan konkludere noget som helst seriøst ud over at der er 3 år til et valg.
Sagen om den fattige Carina får i hvert fald en til at undre sig over, hvad pokker de mange spindoktorer og rådgivere laver? Har de – eller SF-MFernes netværk virkelig ikke været i stand til at finde bedre eksempler. For de findes jo. Der er desværre en del mennesker, der hænger fast i et morads af for få penge, for få evner, for lidt selvtillid, for lidt viljestyrke.
HTS’s eneste trøst er at tænke på, hvor længe Lars Løkke var om at vænne sig til rollen som statsminister: hvordan de borgerlige politikere med stigende frustration efterlyste handling, visioner etc.
@ Jarl. Er Joachim B. pludselig kommet i familie med Ole B. i mere end een forstand?
@Bjarke. Regeringens problem er grundlæggende, at de sociale ydelser er til at leve for – bortset fra starthjælpen, hvis formål er udlændingepolitisk i betydningen: åbenhed må modsvares af lavere ydelser.
Nu forsvinder starthjælpen, og så får vi en masse Carinaer, bare fra udlandet.
Når visse familier på overførsel sidde hårdt i det, er årsagen ikke ydelserne, men f.eks. uoverskuelig gæld eller misbrug. Det ville tjene regeringen til ære at indrømme det, og så sætte ind her – bedre end VK gjorde
Carina har været på kontanthjælp siden hun var 16 år!
Det kunne være rart med lidt insidestuff om hvad der er rygende galt i SF.
Har Cekic kørt helt selv med sin historie uden hjælp fra partiapparatet ( og i givet fald hvordan kan SF risikere at denne vinderdagsorden bliver tabt på gulvet ) og hvordan kan det gå til at Jonas Dahl og Thor Möger med få timers mellemrum kommer med forskellige udmeldinger om Noxafgiften ?
Er forklaringen den meget enkle at Claus Perregaard mangler i kedelrummet eller ??
Eller at backbencherne stadig er tossede over at Thor Möger blev minister ?
Det er rigtigt at man ikke får to chancer for at gøre et første indtryk men når ( ikke hvis ) SF forlader regeringen vil der netop blive mulighed for en ny start.
Har Özlem Cekics lavet en “Naser Khader”?
@stoffer
Ja øh det var en slåfejl. Men det var da tættere på end i går på News, hvor han blev til Joachim Bol(d)sen…
Jeg er ganske enig med Jarl i, at den lidt firskårne Corydon er det eneste lyspunkt i regeringen. Han virker helt fejlcastet.
Jarl. Kan du ikke få lavet sådan en del knap til facebook på din blog, ville elske at dele dette indlæg med mine røde venner
7. Berlingske i søndags havde en længere artikel om Sohn-sagen, hvor det åbenbart blev beskrevet, hvor frustrerede og sure man er i SF over, at Sohn ikke kan kommunikere klart og tydeligt om en sag, der skulle være håndteret forlængst. Og at det har sat dybere skæl mellem Sohn og resten af folketingsgruppen end der var i forvejen. Alle bør se en synligt træt og groggy Ole Sohn i TV-lorry søndag (optaget fredag). Jeg tror aldrig, at jeg har set en vækst- og erhvervsminister så træt efter under tre måneder i regering og uden nogen større plan for, hvordan vi får gang i væksten.
Det er tilsyneladende Thor Möger Pedersen, der leder slagets gang i SF, selvom at han er handicappet af sin manglende demokratiske legitimitet og dermed gennemslagskraft i folketingsgruppen. Så hvergang der er “fuck-ups” i SF (det sker dagligt pt.) så er det åbenbart ham, man konsulterer for at få redet trådene ud, og så er det politisk ordfører Jesper Petersen, der er “the cleaning man” i pressen. Sådan ser det i hvert fald ud.
11. Jo. Hvor får man sådan en henne? Jeg er ikke så skideteknisk.
@Jarl
I hele denne løftebrudsdiskussion undre det mig at de Radikale er totalt fraværende i debatten.
Isoleret set er det vel også S-SF’s egen opgave, at stå på mål for de løfter de har afgivet i valgkampen. Men de Radikale er trods alt det næst-største regeringsparti og har tydeligvis haft massiv indflydelse på finanslovens udformning. Man burde vel kunne forvente at de ville forsøge at komme S-SF lidt til undsætning ved fx argumenterer for at bl.a. krav fra R gør det vanskeligt at opfylde en række af S-SF’s valgkampsløfter. Et hvis niveau af “en for alle” attitude kunne man vel forvente.
Uden selv at have gået R’s valgkampsløfter igennem en-for-en, så antager jeg at der også der bør være nogle som ikke er blevet opfyldt. De kunne selv blive de næste der skal forklare sig. Hvorfor er der ingen er interesseret sig for det?
Grundlæggende kan jeg ikke helt aflurer de Radikales kort- og langsigtede strategi, ved at være helt fraværende i debatten lige nu. Er deres strategi at lade S-SF slide sig selv helt op, og så kræve valg for så at gå til højre og efterfølgende danne regering med fx Venstre, Konservative (hvis de ikke ryger helt ud) og Liberal alliance? Eller vil de blive hængende i regeringen, men blot udnytte styrkeforholdet endnu mere til egen fordel i centrum-venstre regi?
14. Hvis jeg var de radikale, så ville jeg læne mig tilbage og se på, at SF var så nedslidt, at de vil gå ud af regeringen.
Det ville give en SR-regering meget mere spillerum bl.a. i forhold til de borgerlige og endda flere ministerposter.
Så det er ren vind-vind set med Vestager-briller. Og tiden arbejder for dem.
Hans Mortensen gør sig nogle iagtagelser ovre på Politiken, (hvor man heller ikke er så imponeret af SF og regeringen pt)
»En uprøvet nybegynder i politik som Joachim B. Olsen '“ som står på et standpunkt, som burde være håbløst '“ han har vundet den sag i løbet af et døgn. Det kan simpelthen ikke være ringere, set fra et SF-synspunkt. Jeg er dybt forundret «, siger Hans Mortensen til Politiken.
http://politiken.dk/politik/ECE1465803/forundret-sf-iagttager-partiet-staar-i-et-stort-magttomrum/
-> 10
Ja, Corydon har måske om sit partnerskab med statsministeren tænkt som Catherine Sedley, en af Jakob II's grimme men åndfulde elskerinder, der om denne usædvanlig talentløse konge engang skal have udtalt: »Jeg ved ikke, hvad det er hos mig, som fængsler ham. Min skønhed kan det ikke være, for jeg har ikke nogen, min forstand kan det heller ikke være, for han har ikke nogen. «
#15
Jeg giver dig umiddelbart ret i din analyse af de Radikales position i fht. SF, men tror at det kun giver kortsigtet gevinst.
Personligt er jeg mindre overbevist om at SF forlader regeringe på denne side af et folketingsvalg. Hvad skulle de samlet set vinde ved at stå udenfor? Isoleret set vil de naturligvis få friere rammer til at sige det de mener (i modsætning til nu hvor både S og R) lægger store beslag på det. Men præstige tabet ved at forlade en regering i utide tror jeg simpelthen ikke de kan klare. Der er for meget på spil for den nuværende ledelse – alså Søvndal, Sohn, Möger osv. De har investeret for meget i projektet til at give op før et folketingsvalg. Dernæst vil en “tidlig afgang” fra regeringen helt uomtvistelig stille krav til en ny ledelse. Og hvem skulle det så lige være?
Og så er jeg lidt tilbage til min undren over de Radikale. Hvis S-SF fastholder det imponerende høje rate af dårlig presse, riskerer R at blive trukket med i faldet, da der skal et folketingsvalg til før SF trækker sig fra samarbejdet. Og der kan i princippet gå fire år – altså rigtig lang tid hvor R kan blive fedtet ind i de dårlige sager.
“Carina har været på kontanthjælp siden hun var 16 år!”
Christ, i perioden 2005-2008 manglede cirka 60.000 personer på arbejdsmarkedet. Jeg troede bistandsklienter skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet, så hvorfor var der ikke en sagsbehandler der sendte denne Carina ud i et job?? Der må have været masser af jobs hun kunne få???
I gør nægtede Thorning at forholde sig til “Carina” og dennes situation.
I dag siger Thorning så i FT, at “Carina” ikke er fattig. Fint nok, Thorning.
Er det Bambi på vej ud på glat is nu?
Nu er der stemning og fest – pift! – pift! Københavnsk sosse mener, at “Øzlem fucker alting op”:
http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/article1666645.ece
Thor Möger kæmper for at overbevise pressen og alle os andre om, at SF har en “kompetent ledelse”. Det er der vist ingen uden for SFs topledelse, der mener.
http://politiken.dk/politik/ECE1466031/sf-topminister-vores-parti-har-stor-succes/
Som andre her undrer det også mig hvordan SF kunne tabe den her sag på gulvet. At Cekic kunne kan ikke undre, jvn. hendes udtalelser om Mcdonalds under valgkampen, så er hun ikke bange for at udtale sig populistisk om sager, hun ikke gider eller evner at sætte sig ind i. Som populist savner Cekic simpelthen en Lilli Gyldenkildes menneskekundskab og snusfornuft.
SF burde have taget den her sag op som hele partiets sag, og lavet nogle skudsikre gennemafprøvede cases til møderne med Joachim. Hvis de virkeligt havde forberedt sig, ville de have opdaget, hvor svært det er, at finde ‘skudsikre’ cases på dette område. Det er ikke nok at ‘klienterne’ skal være på røven, de skal også kunne samle sympati hos læsere og seere. Som adskillige rørende ‘human touch’ historier fra så forskellige kilder som Ekstrabladet og Information viser, så er det ikke så let, som det ser ud til.
Det er simpelthen arrogant og tæskedårlig dårlig politik af SF.
Som bekendt var de to ord, Helle Thorning-Schmidt brugte mest under valgkampen – ud over “regeringens skræmmekampagne” (der viste sig at være en oplysningskampagne med hold i virkeligheden) – “vækst” og især “kickstart”, altså den der knap, man skulle trykke på for at få gang i økonomien. Under dagens spørgetime blev hun så af Kristian Thulesen Dahl bedt om at svare på, om hun kunne bekræfte, at “den varige virkning (nettoresultatet) af regeringens kickstart er et tab på 4000 arbejdspladser”? Tre gange nægtede statsministeren at besvare spørgsmålet ved at tale sort, udenom eller om noget helt, helt andet. Kun gongongen (spørgetimens afslutning) reddede den totalt konfuse Helle Thorning-Schmidt. Se klippet her: http://www.ft.dk/webTV/Direkte.aspx og tast tidspunktet 13:51:50 ind i afspilleren. Det er som bekendt muligt at se transmissionen forskudt.
Øzlems eneste fejl i fattigdomsdebatten er vel at hun gik ind i en velfærdsdiskussion baseret på fakta. Alle garvede venstrefløjspolitikere kunne have fortalt hende at fakta er en meget dårlig ide, når man skal fremme venstreorienteret politik.
Havde hun holdt sig til at kritisere JBO for grimt menneskesyn og socialmassegrav havde hun jo vundet den kamp let.
Det må altså snart begynde at gøre ondt på borgerligt sindede vælgere, som stemte radikalt ved valget. Det kan godt være, at der var en udbredt opfattelse af, at nok-er-nok, men en decideret vækstdræbende afgiftspolitik, SF’ere på slap line og en regering i lommen på enhedslistens hovedbestyrelse var næppe drømmescenariet.
Og er det ikke noget nyt, at de Radikale er holdt op medat lytte til økonomer jf. vismændenes sønderlemmende kritik af regeringens energi udspil? (http://www.dors.dk/sw8810.asp). Det grænser vel nærmest til et løftebrud.
+1 til Rasmus (# 24)
Özlem Cecic m.fl. burde nok have benyttet sig af den taktik som mange (rigtig mange!) af de nye ministre bruger: at holde lav profil og undlade at svare, når pressen spørger. Næsten dagligt hører man forskellige variationer af: “Det var ikke muligt at træffe ministeren for en udtalelse”.
Eller følge Helle Thorning-Schmidts eksempel og erklære at: “Det hverken kan eller vil jeg kommentere”.
@ 10. Maria
Hæ-hæ-hæ! 😀
Indrømmet: lidt uden for emnet, men angående hvordan De Radikale på lange stræk synes at blive skånet for kritik, har det undret mig, at Margrethe Vestager, så vidt jeg har kunnet observere, slap for videre tiltale, da hun ved udnævnelse af ministre ikke kunne finde en eneste kvinde! Og det til trods for at hun håndplukkede uden for de folkevalgtes rækker! På sin matroniserende/ kokette facon slap hun afsted med belærende at svare, at hun var sikker på at hun havde sat det allerbedste hold! Tag dén, kvindelige R-politikere!
Her fortjener både Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal ros for (om ikke andet, hæ) deres ‘kønsblandede’ udnævnelser.
28. Det er da fuldstændig irrelevant om ministrene er mænd eller kvinder. Man kan bedømme den enkelte minister på a) om man er enig med ham/hende og b) om man finder ham/hende kvalificeret, men om det er en ham eller hende rager mig en høstblomst 🙂
“Ødsle” får endnu et kursus i basal økonomi hos LAs Joachim. Ødsle mener at kontanthjælpsmodtagere bidrager til samfundsøkonomien fordi de betaler skat…
Jamen altså…
http://www.youtube.com/watch?v=qqHP5G-BBQk&feature=share
Om ikke andet har Öslem da ført sandhedsbevis for at reel fattigdom findes, omend af den mentale slags…
Læseværdig analyse af Henrik Qball
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-46210413:qvortrup-cekic-forværrer-dyb-sfkrise.html
Til gengæld kan Thorning bruge onsdagens BNP tal til at vise, at Løkke afleverer en økonomi i tilbagegang. Økonomer forventer også negative tal for 4. kvartal og dermed igen recession, da de reviderede tal for 1. kvartal nok en gang viste at der var recession i årets start.
Skal man tilbage til Anker Jørgensen for at finde en så ringe præstation med to recessioner på 12 måneder?
#28
Det er bare lidt uheldigt, når partiet samtidig går ind for kvindekvoter i virksomhedsbestyrelser.
http://valg.radikale.dk/politik/ligestilling/
Og så tilmed på værste “besserwisser” maner, siger at det er “for virksomhedernes egen skyld”.
34. Det er der nu stærkt delte meldinger om i partiet. Flertallet i baglandet er imod.
#30
Den findes også i en anden variant
Set i The Times i dag :
“My favourite quote from The Times this morning came from a twentysomething healthcare assistant, who went on strike:
“The Government is in debt, but why should I have to pay for it?”
This brilliantly summarises the argument”
29: Faktisk er jeg helt enig med dig i, at det er irrelevant hvilket køn en minister har. Nu gik min kommentar også mere på, hvorfor de mange, der jublede over “Danmarks første kvindelige statsminister” og samme kvindes løfte om en 50-50 blanding af kønnene ved ministerudnævnelserne (hvilket hun heldigvis indså var urealistisk), lod Margrethe Vestager gå helt fri for kritik, da hun udnævnte udelukkende mænd.
KAN Margrethe Vestager virkelig gå på vandet? 😉
37. Vi radikale satser i hvert fald på at hun kan blive ved med at gå på vandet 😉
@38 Tomas Bech Madsen
Jamen, Vestager få da virkelig også brug for overnaturlige evner hvis hun skal have samfundøkonomien til at hænge sammen med de 3 røde partier 🙂
38. Gott mit uns 😉 Det hjælper at have et godt regeringsgrundlag samt de afgørende parlamentariske mandater. Og så tror jeg at sosserne lige så stille er på vej til den gamle Nyrup/Lykketoftske ansvarlige økonomiske politik. Fair Forandring (eller hvad det nu hed) er vist lagt i graven. Det er sgu også både i landets og Socialdemokraternes egen interesse
-> 37
Svaret er ja.
Der er formentlig tale om danmarkshistoriens mindste regering; den strækker sig fra Vestagers ene tinding til den anden.
Iøvrigt mener jeg, at man skal lade være med at bebrejde “Carina”, at hun mener hun er fattig. Altså helt seriøst.
Hun har jo bare stolet på, hvad alle røde har fortalt hende gennem mange år.
Ligesom alle andre der troede på de røde, altså før valget.
Det første, Michael Kristiansen sagde i gårsdagens udgave af Mogensen & Kristiansen, var “First impression lasts, siger man. Hvis det er rigtigt, så er regeringen tæt på stendød.” Mon ikke den gode Kristiansen har læst Jarls Blog?
Nye oplysninger om Ole Sohn, der – hvis det ikke havde været for sagen vedrørende Peter Arnfeldt, Troels Lund Poulsen, Venstre etc. – formentlig ville være tilstrækkelige til at vælte erhvervs- og vækstministeren: http://kortlink.dk/a7fc
I øvrigt mener jeg, man bør være opmærksom på, at når Ole Sohn altid har benægtet, at der har fundet direkte kontante overførsler sted fra Sovjetunionen til DKP i sin formandstid, mens han omvendt har indrømmet overfaktureringerne til Terpo Tryk, må det være af skattemæssige årsager. Han har formentlig været bange for, at Skattevæsenet/Skat ville gå direkte efter ham personligt og indkræve de penge, statskassen er gået glip af i den forbindelse.