Hos regeringen og på Slotsholmens embedsmænd har man på det seneste måttet tage bestik af, at Peter Christensen i det christiansborgske forhandlingsspil i al ubemærkethed er blevet en stærk figur i Venstre og dermed oppositionen. Da forhandlingerne i januar brød sammen om energi- og klimapolitikken var det netop med Christensen i hovedrollen, da han efter få minutter ved forhandlingsbordet køligt og bestemt afviste en chokeret klima- og energiminister Martin Lidegaards udspil til forhandling. Situationen viste, at Peter Christensen '“ modsat mange af hans mere konfliktsky kolleger '“ ingen problemer har med at kortslutte den gode stemning i et fyldt forhandlingslokale, hvis det tjener et højere formål.
Læs hele analysen, som jeg skriver for ugeavisen “Kommunen”.
11 kommentarer til “Venstres chefforhandler”
Interessant!
Og ikke mindre interessant set i lyset af, at han synes at have været næsten totalt fraværende i medierne.
Men ok, de '“ medierne '“ har jo haft så rigeligt at se til med alle disse indkøb af hæve- sænkeborde og rygekabiner i diverse ministerier.
🙄
@ Jarl
Det forekommer mig risikabelt at Peter Christensen har fået en så central rolle i Venstre, når man tænker på, at han var den, der med størst stædighed insisterede på, at Thorning “spekulerede” i at betale mindre skat. Hvorfra havde han denne viden, hvis ikke han var medvidende om enten læk af skattesagen eller presset på Skat København for at omgøre skattesagen (eller begge dele)?
Når først kommissionen begynder at udspørge de centrale personer, vil Peter Christensen være en af de mest interessante at udspørge, ligesom pressen må forventes at gå hårdt til ham.
Ved at give Peter Christensen en så central rolle, og nu så også hive Troels Lund Poulsen tilbage i varmen, ser det ud til, at Løkke sætter alt på ét bræt. Tre gode gamle venner – enten overlever de alle tre i toppen af dansk politik, eller også siger de farvel sammen?
Er det mon strategien?
Interessant med Peter Christensen. Nævnte ham for en ven, der ikke rigtig vidste hvem han var, men forklarede lidt om ham, og så kom tilbage – er han mon Løkkes afløser en dag? Det afviste jeg for han er ret kantet og provokerende i sin fremfærd i forhold til den post. Men på den anden side – skulle Helle mod forventning genvinde magten, så Venstre skal finde ny leder, så vil vælgerne en dag være træt af en Thorning der altid prøver at fremstå positiv men kommer med tomme ord, så vil Peter C være modsætningen, mere ærlig, direkte og tør lave dårlig stemning. I USA er Obama en mere venstreorienteret præsident end amerikanerne normalt ville vælge, men da Bush mod slutningen var meget upopulær, tørstede amerikanerne efter noget helt andet. Uanset spekulationer er Peter C spændende at følge fremover, i debatter er han sjældent kedelig.
2. Ja strategien for Løkke er at køre Venstre i sænk en gang for alle. Rune, du har fattet det! Ufatteligt at ingen før du har indset det…
Dragsdahl. Er du i familie med den forsvarspolitiske kommentator?
Kære Jarl
Det var ikke det, jeg skrev, og det ved et begavet menneske som dig også godt. Jeg skrev, at trekløveret tilsyneladende sætter alt på et bræt – enten sejrer de sammen, eller også går de ned sammen. Sådan ser det i hvert fald ud udefra, når Løkke ikke lægger afstand til to personer med centrale roller i skattesagen. Loyalitet over for gamle venner, kunne man også kalde det. Eller blind tillid fra Løkke til Troels Lund Poulsen og Peter Christensen, hvis Løkke ikke selv har været indblandet.
Jeg kan ikke se, hvordan du får det til, at jeg skriver, at strategien er at køre Venstre i sænk? Jeg skriver blot, at strategien tilsyneladende er at holde sammen som gamle venner, og så må det briste eller bære.
Hvad vurderer du selv?
PS: Vi er kun 20-25 Dragsdahl’er i Danmark, så selvfølgelig er vi dét. Vores mest kendte fælles slægtning er Henrik Scharling, som i sin tid skrev Nødebo Præstegaard. Jeg kan dog ikke se, hvad det har at gøre med Peter Christensen? 😉
5. Jeg læser dit indlæg som noget tendentiøst vrøvl, hvor du lægger ind som forudsætning at Løkke er i klemme på en eller anden måde, så han skal tage hensyn til PC og TLP. Jeg tror dog man skal være et stykke ude på venstrefløjen for at abonnere på den slags fantasiforestillinger. Det er sådan noget sludder man kan læse på debatsiderne i Information eller Politiken. Dit indlæg er måske bare en anelse mere raffineret.
Du afslører fx. dig selv når du mener at PC har “en central rolle”. Han var imiderltid ikke skatteminister, da lækagen foregik og han har faktisk formået at holde sig helt ude af sagen.
Mht. dit efternavn: Ren nysgerrighed. Måske er du opflasket med at være politisk fordomsfuld. Bare en tanke.
Kære Jarl
Alt hvad der kunne krybe og gå af kommentatorer fremhævede i december 2011 Peter Christensens ageren som et centralt aspekt af sagen. Peter Christensen udmærkede sig i efteråret 2010 ved at være den politiker, der mest ihærdigt insisterede på, at Thorning spekulerede i Skat. Peter Christensens insisteren var uhørt, og derfor er det naturligt, at mange – ikke kun i Information og i Politiken – i december 2011 stillede spørgsmålet, om han vidste noget, andre ikke vidste.
Det har intet at gøre med, hvornår han var skatteminister.
PS: Det er under dit sædvanlige niveau, Jarl, når du begynder at analysere min mulige opvækst etc. Du er gået helt galt i byen. Min far var modstandsmand under besættelsen, og fordomsfuldhed er nok det sidste, jeg er vokset op med. Min familie rummer både Ayn Rand, venstrefløj, kristne og ateister, og der er højt til loftet.
Så det er vist snarere dig, der har fordomme om navnet Dragsdahl… 😉
7. Du er her på bloggen for at lege propagandist, hvilket er gennemskuet for længst. Det er godt at høre at du har en bred baggrund.
Jeg mener fortsat at det er vrøvl at PC har en “central rolle i sagen”. Det har Troels Lund og naturligvis Peter Arnfeldt. PC er en biperson. Men da du tydeligvis er overbevist om at Løkke og co. er en bande forbrydere, så er der næppe meget at gøre ved det.
Dit niveau kender jeg. Det er agitatorens uden de finere nuancer. Jeg synes nu du ligger fint i tråd med dit berømte/berygtede familiemedlem.
Undskyld jeg blander mig, men…
“Med andre ord, hvis Peter Christensen ikke havde insiderviden, så opførte han sig stadig yderst upassende for en politiker…”
Og hvad så? Hvordan gør det ham til en central sag af skattesagen?
@7
“Peter Christensens insisteren var uhørt…”
Uhørt? Man skal da tilhøre den ortodokse venstrefløj for at mene det. Ud fra en politisk vinkel var det da yderst relevant at få afklaret om vor kommende statsminister betalte sin skat med glæde eller bevidst gik efter at udnytte skattehuller.
Hvis Venstres ordfører på området ikke gik i kødet på den sag, kunne man da med rette kritisere ham for ikke at passe sit arbejde. Derfra og til at insinuere at han skulle have haft insider-viden om skattesagen er der godt nok lidt af et spring. Hele Danmark talte om skattesagen dengang, så selvfølgelig talte Venstre også om den.
@10
Med fare for at blive part i et godt slagsmål, så gik Peter Christensen nok lidt videre en blot at spørge til skattesagen:
“fakta er simpelt hen, at Helle Thorning-Schmidt har spekuleret i at undgå dansk beskatning for sin mand. Det er blevet afsløret af medierne”
og
“Det er helt utroligt, at man kan have en politiker, som mener, at alle andre danskere skal betale mere i skat, og så selv bruger usandheder for at undgå dansk beskatning”
Det er måske bagklogskabens klare lys, men det virker lidt skarpt formuleret 🙂