Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Henrik Sass i 'Cordua & Steno' torsdag

Author icon

Skrevet af

Clock icon

august 22, 2012

Comments icon

3 kommentarer

Vi lægger ud med en debat om Venstrefløjens idépolitiske krise med fhv. MF   (VS) Preben Wilhjelm og Jens Jonathan Steen fra tænketanken CEVEA.

Ca.   kl.10.30 får vi besøg af Lennart Kiil fra énmandsorganisationen MANFO, der er i  opposition til den selvejende institution KVINFO, som bl.a. er finansieret af skattepenge, hvor vi skal diskutere behovet for ligestillingspolitik.

Kl. 11. kommer S-gruppeformand Henrik Sass Larsen i studiet for at tale om partiets visioner for fremtiden, og sidst i udsendelsen skal vi havde uddelt Ugens Fidusbamse.

I kan skrive ind til os med spørgsmål og kommentarer på Facebook 'Cordua & Steno' eller cs@radio24syv.dk

Hør hele 1. time her.

Hør hele 2. time her

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    3 Comments

  1. Frime

    sagde den 25. august 2012 kl. 09:01:

    Jarl. Sikke en skattebombe at vågne op til hertil morgen. Hvad er din vurdering af udviklingen?

    Det fremgår af afgørelsen at Helle Thorning selv har fået et brev om, at hun ikke må være sambeskattet med Stephen Kinnock når han ikke betaler skat i Danmark. Dette brev er ikke fremlagt – hvorfor vælger hun endnu engang kun at fremlægge en del af dokumentationen i stedet for at lægge det hele frem nu?

    Side 8 i afgørelsen fra SKAT København:
    “4. Følgevirkninger for din ægtefælle
    For indkomståret 2009 betyder det yderligere, at vi ændrer din beskatning, så du ikke længere er sambeskattet med din ægtefælle.
    (…)
    I SKATs brev af d.d. til din ægtefælle er denne gjort bekendt med, at du for indkomståret 2009 er skatteansat til ingen skattepligt og begrundelsen herfor.”

  2. Jarl Cordua

    sagde den 25. august 2012 kl. 09:17:

    1. Jeg kan ikke helt gennemskue de forhold, du fremdrager. Faktisk har jeg ikke studeret HTS og hendes mands skattesag, så prøv at være lidt mere specifik 🙂

    Jeg synes det umiddelbart er fantastisk, at det nu fremgår klart, at det er Helle Thornings og hendes mands skatterådgiver, juristen Frode Holm, der er ophavsmand til rygterne om Kinnocks påståede sexuelle præferencer og at det – åbenbart forkerte forhold herunder omkring deres ægteskab – er blevet brugt overfor SKAT for at afklare deres sag til deres fordel. (Spørgsmålet er så om det er relevant, men det må Frode Holm vel svare på, hvorfor han syntes det?)

    Der må sidde nogle i S, der har røde ører over at de tilsyneladende har rådet HTS at antage Holm til denne opgave.

    Politiken skriver i dag, at det er en fil hos SKAT som man skulle have fundet her i sommer, der skulle have bragt for en dag, at det er Holm, der overfor skattemyndighederne skulle have fremdraget forhold vedr. Kinnocks sexuelle præferencer. Lyder det sandsynligt at HTS i mere end to år ikke har anet nogetsomhelst om, hvad Holm har gjort gældende overfor SKAT under sagsbehandlingen?

  3. Frime

    sagde den 25. august 2012 kl. 11:07:

    2. Af Kinnocks afgørelse fremgår det, at Thorning har haft fejl i sine selvangivelser og derfor har fået et brev herom, jævnfør citatet ovenfor. Det var vel det som BT skrev om før valget i 2011. Men det undrer mig hvorfor hun så ikke også vælger at offentliggøre dette brev, som hun selv har fået om sine egne skatteforhold? (I stedet for kun at offentliggøre brevet til hendes mand). Det gælder da om at få det hele ud på samme tid.

    Derudover virker det også mystisk at Frode Holm tilsyneladende afgiver forkerte oplysninger over for SKAT. Dette er Thorning tidligere blevet kritiseret for i relation til sin ansøgning til Justitsministeriet. Jeg er enig i, at HTS må have vidst hvad Frode Holm har fortalt til SKAT.

Bottom border