Den første test for det nye SF’s formandskab bliver finanslovsforhandlingerne. Regeringen har valget mellem at lave en dyr finanslov uden reformer med Enhedslisten. Det vil være populært i baglandet, men ikke løse regeringens problemer med en gabende tom statskasse, så langt øjet rækker.
Eller så kan man indgå et forlig med Venstre, som tilsyneladende har budt sig til mod at få indflydelse på, hvad de sparede midler fra en reform af SU og kontanthjælp skal gå til.
Læs min analyse af SF post-Villy.
En kommentar til “SF-top blev slidt ned på kun ét år”
Set udefra kan man godt undre sig over det rent ud hvidglødende had, som dele af SF nærer mod Thor Möger. Mandens forbrydelse består jo blot i at eksekvere den linje, som frem for alle Villy Søvndal lagde: stenene skulle ryddes af vejen i forholdet mellem S og SF, så man kunne danne regering sammen.
Men præcis dette forhold er også forklaringen på hadet mod ham.
Aage Frandsen, Holger K., Trine Pertou Mach og de andre kunne dårligt gå til angreb på Villy Søvndal, som indtil fornylig var ekstremt populær i SF.
Så man gik løs på Thor Möger, der sikkert har mange kvaliteter – men karisma er ikke den fremmeste..
Jeg tror ikke, Cordua har ret i, at S arbejder på at få SF ud af regeringen. Sammen med SF vil S på en god dag have 35-40 % af stemmerne, hvilket giver en helt anden styrkeposition i forholdet til de Radikale.
Men de Radikale vil ikke vise SF nogen nåde. De håber inderligt, at Aage Frandsen, Holger K. m.fl. genvinder deres gamle styrke og selv trækker SF ud af regeringen. Og de hjælper dem gerne med det helt rigtige påskud til at gøre det.
Det er nok den egentlige forklaring på Henrik Sass’ mindeværdige udtalelse om, at det da må være et rigt parti, som har råd til at undvære Thor Möger.