Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Game, set and match, Corydon

Author icon

Skrevet af

Clock icon

november 12, 2012

Comments icon

5 kommentarer

Finansminister Bjarne Corydons sans for det politisk-taktiske spil har endnu engang vist sig intet at fejle. Med den nye finanslovsaftalen er det lykkedes Corydon at forhandle regeringens støtteparti Enhedslisten helt i bund forstået på den måde, at ingen af Liste Øs oprindelige krav er blevet til noget. Enhedslisten har fået indflydelse, men slet ikke i det omfang, som man satte næsen op efter. Det udstiller Johanne Schmidt-Nielsen og co. selv ved nærmest at undsige den aftale, de selv har skrevet under på, da de går ud af forhandlingslokalet. Et mildest talt bizart optrin, hvor selv de mest tungnemme kan se, hvor frustreret Liste Ø-forhandlerne må være over ugen uformåenhed mht. at presse regeringen.

Corydon mestrede at spille Liste Ø ud mod Venstre. Støttepartiets trusler har man aldrig taget alvorligt, hverken i regeringskontorerne eller blandt de borgerlige. Derfor bød Venstre sig til i et forløb, der i begyndelsen lignede det man så med skatteaftalen i sommer. Og netop den forhistorie skal man have in mente for at forstå, hvorfor finanslovsforhandlingerne forløb, som de gjorde.

Enhedslisten var aldrig i tvivl om, at regeringen kunne lave en aftale med Venstre, hvis  ikke de bed til bolle.  Vejen til  et forhandlingsresultat  næsten uanset med hvem,  var banet med den såkaldte jobakutplan.  Den  skaffer som bekendt ikke nye jobs, men  har dog formået at  formilde fagbevægelsen og de oprørske dele af S og SF, som så ikke i samme grad under forhandlingerne kunne bruges til at mobilisere et stormløb mod regeringen for indrømmelser til venstrefløjen.

Nu fremstår Enhedslisten som dybt splittet med sig selv, partiet taber pusten  i de seneste meningsmålinger og regeringens levetid synes  sikret valgperioden ud. Corydon kan gentage spillet igen og igen de næste par år. Skulle Enhedslisten føle sig fristet til at “kravle op i træet”, så står Venstre '“ og de konservative – parat, da regeringen alligevel ikke bliver væltet.  At Venstre var villige til at  indgå en finanslovsaftale  kommer selv fra Johanne Schmidt-Nielsens egen mund, hvorfor det også bliver sværere for regeringen at beskylde Venstre for at ligge i hængekøjen. Skulle Venstre blive angrebet for at ligge i hængekøje kan de fremover henvise til Johanne Schmidt-Nielsens udtalelser.

Nye forhandlinger  bliver aktuelle  lige om lidt, når regeringen skal forholde sig til,  hvordan den vil  gennemføre yderligere reformer, der  holder Danmark på en fortsat stram økonomisk kurs, som denne finanslov '“ set i historisk perspektiv '“ også er klart et udtryk for.   Og ingen forestiller sig at andre end netop Venstre kan lægge stemmer til reformer, når det gælder SU og kontanthjælp, som skal generere et provenu på x milliarder til statskassen.

Corydon og resten af regeringen lykkedes dog næsten, at få isoleret Venstre, da den har lavet delaftaler både med K og LA. Kun i allersidste øjeblik sprang DF fra en reform af fængselsvæsenet, hvorved Venstre ikke længere er et eneste parti, der ikke er med i delaftaler.

I regeringen lever synspunktet, at Venstre dummede sig ved ikke at gå med til en skatteomlægning, der fjernede fedt og sukkerafgifterne m.m. for en lille forøgelse af indkomstskattestigning i bunden. Det er ikke analysen i Venstre, hvor man tværtimod glæder sig over, at man ikke skal tage medansvar for skattestigninger.   Det gør det noget nemmere at komme igennem Venstre landsmøde i den kommende weekend, hvor man uden tvivl vil bygge videre på kritikken af regeringen  for at stå uden idéer til, hvordan man skaber varig beskæftigelse i Danmark. Selv har Venstre sendt tidl. finansminister Claus Hjort Frederiksen i byen med en analyse af situation en, der matcher mange økonomers, der går ud på, at vejen frem til bedre konkurrenceevne går over mange års løntilbageholdenhed, lavere skatter og stramme offentlige finanser. Den analyse deler man formentlig også blandt dem, der bestemmer i regeringen, men her kan man ikke sige det højt uden at lægge sig ud med fagbevægelsen og det hårdt prøvede vælgerkorps i centrum-venstre, som stadig bilder sig ind at øget offentlig velfærd og forsørgelse er vejen frem til mere vækst og beskæftigelse. Produktivitetskommissionens konklusioner vil formentlig matche Claus Hjort Frederiksens, hvor efter Venstre kan indhøste yderligere troværdighedspoint, mens et par af regeringspartierne endnu engang skal ud og forklare sig overfor vælgere, der ikke forstår, hvorfor regeringen nu igen fører en anden politik end den, som man gik til valg på for 14 måneder siden.

Både regeringen og Venstre kan så glæde sig over at to af de mest iøjnefaldende sten i vejen for øget beskæftigelse (i hvert fald hvis man måler i medieomtale) i form af fedt og sukkerafgifter, nu er røget på historiens mødding. Dem behøver man så ikke længere slå hinanden oveni hovedet med. Men der er rigeligt med andre væksthæmmende skatter og afgifter, som man kan tage fat på at afskaffe.

Enhedslistens største forhandlingsresultat må være at de (i øvrigt færre og færre) såkaldt 'udfaldstruede' har ret til kontanthjælp uden at der modregnes i de enkeltes aktiver mod til gengæld at man tager et eller andet efteruddannelseskursus af nogle ugers varighed.   For et år siden kunne Enhedslisten sikre de ledige et halvt år ekstra på dagpenge. Prisen for Liste Øs stemmer er således faldet dramatisk.

Om et halvt år gentager forhandlingscirkusset igen, og her har regeringen allerede meddelt at denne særlige ordning med forlængelse af kontanthjælpen ikke bliver forlænget. Så man har købt sig lidt tid. Og måske vil verden til den tid endnu engang erfare, at arbejdsmarkedsreformen virker efter hensigten.

Men på den korte bane må man komplimentere finansministeren for at have håndteret finanslovsforhandlingerne overordentligt dygtigt. Og Enhedslistens studenterpolitikere skulle måske overveje at taget et kursus hos fagbevægelsen i forhandlingstaktik.

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    5 Comments

  1. Jan Christensen

    sagde den 12. november 2012 kl. 12:34:

    Men Corydon har jo ikke været en god forhandlingsleder, når det parti, han indgår finansloven med, er rasende og skuffet over resultatet. En god forhandlingsleder sørger for, at alle parter forlader bordet med en god følelse i kroppen. Det var da absolut heller ikke god reklame for regeringen, at hovedbudskabet i nyhedsudsendelserne i går aftes ikke var, at regeringen havde været i stand til at lave en finanslovsaftale med sit støtteparti, men derimod at selvsamme parlamentariske grundlag var rasende. At Enhedslistens ageren så udstiller partiets inkompetence er en anden sag.

  2. Jarl Cordua

    sagde den 12. november 2012 kl. 13:25:

    Jeg synes, at Corydons rammer har været uhyre begrænsede. Så på de givne vilkår så har han da fået maksimalt ud af det. Jeg ved godt, at Hans Engell mener noget andet. Men det er nok fordi, han tænker politik som i de gode gamle dage på Christiansborg, hvor der altid kunne findes ekstra penge et eller andet sted til at formilde forligpartnerne. Hverken Engell eller hans avis anerkender i øvrigt at der er behov for arbejdsmarkedsreformer. Hans analyser bærer heller ikke præg af en anerkendelse af den økonomisk alvorlige situation, som landet befinder sig i. Det er mere spillet, som Engell er optaget af. Fred være med det.

  3. Claus T.

    sagde den 12. november 2012 kl. 15:07:

    “Og Enhedslistens studenterpolitikere skulle måske overveje at taget et kursus hos fagbevægelsen i forhandlingstaktik.”

    Ja – eller bare tage en snak med Dansk Folkeparti!
    Når VKO-samarbejdet holdt i mere end 10 år, skyldes det i høj grad, at DF fra begyndelsen gjorde sig selv klart, hvad VK ville gå med til, og hvad de ikke ville acceptere.
    Det betød i praksis, at VK bestemte EU-politikken og den økonomiske politik, mens DF tog sig af symbol- og udlændingepolitikken.
    Det er egentlig underligt, at Enhedslisten ikke har kunnet tage ved lære af dem. Der er da ellers nok af sager, som ligger lige til højrebenet for dem: hvis DR kan være en rød klud i ansigtet på DF, hvorfor kan TV2s politiske redaktion så ikke være en blå klud i ansigtet på Enhedslisten?
    Eller hvad med biblioteker, vindmøller, efteruddannelse af pædagoger osv. osv.?
    Forslaget om “røde vismænd” er måske det nærmeste, de er kommet. Men end ikke den kunne de følge til dørs. Hvor svært er det egentlig at skaffe 25 mio. til en, lad os sige, “uafhængig institution, der skal undersøge globaliseringens effekter på småbørnsfamilier”?

  4. Kasper Lauest

    sagde den 14. november 2012 kl. 19:41:

    @Claus T.
    Det er jo også en anden økonomisk virkelighed nu. Denne finanslov er markant strammere end nogen finanslov vedtaget under VKO – inklusive dem der kom efter finanskrisen.

    @Jan Christensen.
    Mon ikke du såfremt liste Ø havde været glade (som følge af et for dem bedre forhandlingsresultat), så havde klaget over en uansvarlig finanslov? Finansministerens fornemmeste rolle må trods alt være at lave en finanslov der i så høj grad som muligt flugter med regeringens eget udspil. Det må i meget høj grad siges at være lykkedes – Enhedslistens indrømmelser er minimale. Jeg har meget svært ved rent objektivt at kunne kritisere Corydon på den baggrund. I det hele taget har regeringen i Corydon og Vestager nogle knivskarpe tænkere og benhårde forhandlere der er et kæmpe aktiv for regeringen. Kan nogen upartiske analytikere hævde at Venstre har nogen der er i nærheden af at kunne måle sig med dem? Jeg tvivler.

  5. kaj møldrup christensen

    sagde den 14. november 2012 kl. 20:38:

    Bjarne Corydon har udført godt, solidt politisk håndværk sammen med resten af regeringen. Finansloven peger fremad på mange felter. Det bør ALLE i Enhedslisten være tilfredse med og bakke resultatet op. De 9 revolutionære teoretikere løber Lars Løkke Rasmussens ærinde med deres usaglige kritik.
    Venstre burde kritiseres sønder og sammen for partiets manglende mod på at tage et politisk ansvar og lysten til at dase videre i hængekøjen.

Bottom border