Kategorier

Nær spærregrænsen

Kun 2,7 procent. Så lille var opbakningen til De Konservative i en Megafon-måling, som TV2 og Politiken for nylig offentliggjorde. Spærregrænsen er dermed atter i sigte for partiformand Lars Barfoed og hans stærkt decimerede konservative flok. Om mindre end et år venter det kommunalvalg, der risikerer at blive hans skæbnetime. Et katastrofevalg til november, hvor K mister borgmesterposter i yderligere en række københavnske højborge, kan blive den anledning, som får baglandet til at kræve hans afgang. Det store spørgsmål lyder dog i givet fald umiddelbart herefter: Til fordel for hvem?

Læs hele min analyse  her, som jeg skriver for Ugeavisen “Kommunen”.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

6 kommentarer til “Nær spærregrænsen”

Det er så sørgeligt!
Jeg tror ikke på liberalismen i rendyrket form, nu er jeg dog ikke så naiv, at jeg tror, at hverken Venste eller LA reelt mener, at de kan indføre ægte liberalisme i Danmark, så derfor kunne jeg måske nok godt acceptere at stemme på et af disse, men nej, jeg er konservativ og hvorfor så det?

– Jeg tror ikke på Gud. Gud er menneskeskabt og ikke omvendt.
– Kongehuset skaber meget opmærksomhed og goodwill i udlandet, og den markedsføring kan næppe købes billigere/bedre på anden vis.
– Fædreland, ja, jeg er dansker, omend ikke altid stolt af det!

Det var 1 ud af 3. Så er K på den baggrund det rigtige parti for mig? – Det vil jeg nu stadig mene, det er. De har historien og kulturen med sig og vigtigst af alt, så er K en stødpude mellem socialismen og liberalisme.

Men jeg er meget enig i dine synspunkter. Vi har ingen billetsælgere. Værre er det dog, at konservative sejre er blevet markedsført som nederlag eller også har særligt DF været gode til at fremstå som sejrherren.

Jeg savner en fræk dreng i klassen, en sådan kunne skabe lidt positiv opmærksomhed. Det kræver dog, at der kommer en ægte værdidebat, for jeg tror af hele mit hjerte, at de fleste danskere snarere er konservative end liberale, det er sådan de lever og tænker, men desværre ikke dér de sætter deres kryds.

Jarl, hvad er det der foregår i Fredericia, hvor Venstres morfinist borgmester nu også er havnet i en bilagssag a la Løkke, med private småindkøb, iTunes etc., på de kommunale kreditkort?

Michael. Jeg kender ikke til sagen ud over det jeg har læst i pressen. Og det med bilagssag har jeg endnu ikke set.
Du skriver at han er “morfinist”. Er det ikke lige stærkt nok, at betegne borgmesteren som det? Morfinist er jo sådan en som Sherlock Holmes med sprøjte og elastik.

morfinist, (morfin + -ist), person, som er forfalden til nydelsen af morfin.
Fra Den Store Danske Encyklopædi… Bilagssagen var i Nyhederne på TV2 i aftes:
“Fredericias borgmester Thomas Banke er blevet sygemeldt efter rod i regnskaberne (…) der har været rod med 31-årige Thomas Bankes bilag, siden han tiltrådte som borgmester i 2010. Han har – uden at aflevere bilag – brugt kommunens kreditkort til alt lige fra benzin, togbilletter, vin, restauranter og indkøb på nettet.”

Michael. Han har erkendt at have et problem. Men at betegne ham som morfinist er underlødigt, synes jeg. Jeg har ført nu læst om sagen. Ja. Det gør ham sårbar for kritik. Men de påstår jo at alt er betalt løbende tilbage. Men det er utroligt uklogt at blande privatøkonomi og kommunens kreditkort sammen. Både henset tiil Løkkes sag eller Mona Sahlins såkaldte “Tobleroneaffære”. Det er faktisk lidt utroligt at Banke ikke har haft øje for det. Samlet set så er det nok spørgsmålet om vælgerne genvælger ham som borgmester. Det tvivler jeg på, at de gør.

Ja, det er da underligt at han ikke selv har kunnet se problemet med manglende bilag etc. Hvad mon regnskaberne i Venstres Ungdom, hvor Banke var landsformand, gemmer på?

Lukket for kommentarer.