Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Anders Bondo, offentlighedslov og CO2-kvoter i 'Cordua & Steno'

Author icon

Skrevet af

Clock icon

februar 27, 2013

Comments icon

Ingen kommentarer

Danmarks Lærerforenings formand  Anders Bondo Christensen  er gæst først i 2. time. Han er i gang med at forhandle lærertidsplaner med Kommunernes Landsforening, og forhandlingerne er netop brudt sammen. Vi skal tale folkeskolens fremtid med lærerformanden. Det er torsdag  kl. 10.05 i  Cordua & Steno  på  Radio 24Syv.

Regeringen og VK vil ændre offentlighedsloven, der regulerer hvad journalister kan få indsigt i. Journalister og LA, EL og DF raser. Vi tager debatten med Pia Adelsteen (DF)  og Jan E. Jørgensen (V) kl 10.30.

Konkurrenceevnepakken skal finansieres med reformer af kontanthjælp og SU. Engang var det helt utænkeligt at SF ville medvirke til det. Vi får i 2. time kl 11.05 tidl. MF (SF)  Leif Hermann  i studiet for at få hans forklaring – og syn – på sagen.

Markedet for CO2-kvoter, der regulerer erhvervslivets udslip af kuldioxid i EU, er kollapset. Det går ud over klimaet mener bl.a. MEP (S) Britta Thomsen, der kræver handling fra EU-kommissionen fx ved at fjerne kvoter fra markedet. I dansk erhvervsliv foretrækker man de lave priser på CO2-kvoter for ikke at øge virksomhedernes omkostninger. Det er  kl. 11.30.

Har du spørgsmål og kommentarer til vores gæster eller har et bud på en værdig modtager af Ugens Fidusbamse, så skriv til os via Facebook-siden 'Cordua & Steno' eller csATradio24syv.dk.

Hør hele 1. time med Anders Bondo, debat om offentlighedslov og Ugens Fidusbamse her

Hør hele 2.time med Leif Hermann og Britta Thomsen her

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128
Bottom border