Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Lærer-lockout, centrum-venstres nye mission og Søren Gade i 'Cordua & Steno' torsdag

Author icon

Skrevet af

Clock icon

april 3, 2013

Comments icon

Ingen kommentarer

Lærer-lockouten er i gang. Analyse af konflikten og hvad det kan betyde for fremtidens konflikter på det offentlige arbejdsmarked får vi af arbejdsmarkedsforsker Ph.D. Mikkel Mailand fra Københavns Universitet kl. 10.05 i Cordua & StenoRadio 24Syv.

“DeltagerDanmark” er en ny bog, der udkommer   torsdag, og som er skrevet bl.a. af en række yngre politikere tilknyttet Centrum-venstretænketanken CEVEA mv. Bogen formulerer en vision, der skal engagere tusindvis af danskere til opfyldelse af en historisk mission, hvor borgerne skal genvinde magten over deres egne liv m.m. Hør med kl. 10.30, hvor vi får S-folketingskandidat Peter Hummelgaard og tidl. MF for SF, nu medlem af S,  Nanna Westerby i studiet.

Landbruget vil  øge sin  afsætning  via nye eksportmarkeder. Hvordan skal det ske? Og hvad med miljøet? Hør med når vi får besøg af Landbrug & Fødevarers adm. direktør Søren Gade. Det er i 2. time ca. kl. 11.30.

Inden da skal vi også dvæle ved de mange aktuelle begivenheder og naturligvis uddele Ugens Fidusbamse til en værdig modtager.   Har du et forslag til en fidusbamsekandidat eller spørgsmål og kommentarer til vores gæster før eller under udsendelsen så skriv til os via Facebook 'Cordua & Steno'.

Hør hele 1. time med Mikkel Mailand og siden Peter Hummelgaard og Nanna Westerby her.

Hør hele 2. time med Ugens Fidusbamse og siden Søren Gade her

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128
Bottom border