Kategorier

Lars Barfoed i 'Cordua & Steno' torsdag

“Danmark i Krig” er en ny bog om nyere dansk forsvars- og sikkerhedspolitik, hvor en af bidragyderne er Peter Viggo Jakobsen, der er lektor på Forsvarsakademiet. Vi tager en samtale med ham om bogens tema og aktuel dansk forsvarspolitik i øvrigt. Det er kl. 10.05 torsdag i 'Cordua & Steno'Radio 24Syv.

De konservatives formand, Lars Barfoed har travlt med at markere det lille tidligere regeringsparti. P.t. ligger man lidt under valgresultatet, men tendensen i meningsmålingerne er positiv. Han er gæst kl. 10.30.

Folketingsåret går på hæld, og der sker en masse i dansk politik netop nu. Vi samler op og kommenterer det hele fra kl. 11.05, hvor vi også skal uddele Ugens Fidusbamse til en værdig modtager.

Kunstnere er som tommelfingerregel venstreorienterede. Men sådan er det ikke med billedkunstneren Elmer. Hør hvem han stemmer på og hele vores samtale med ham kl. 11.30.

Hør hele 1. time med Peter Viggo Jakobsen og Lars Barfoed her

Hør hele 2. time med Ugens Fidusbamse og billedkunstneren Elmer her

Kategorier

Lars Løkke i 'Cordua & Steno' torsdag

Ytringsfrihed – også med hensyn til at krænke andres religiøse følelser, Ja, det er en forudsætning for religionsfrihed. Men hvorfor render Vesten så rundt og undskylder for fx karikaturtegninger af profeten Mohammed? Det har chefjurist hos Cepos Jacob Mchangama  lavet en engelsksproget film om. Mød ham kl. 10.05 i 'Cordua & Steno'Radio 24Syv

Venstres formand Lars Løkke Rasmussen rider på en meningsmålingsbølge. Hver 3. dansker vil lige nu stemme på Venstre. Men hvad vil han egentlig med magten? Løkke er gæst  i studiet kl. 10.30.

Folkeskolen er i disse dage under revision. Filosoffen Peter Kemp mener, at den danske folkeskole skal efterstræbe et pædagogisk ideal, hvor eleverne skal være verdensborgere, og hvor vores kulturelle arv sættes i forhold til de udfordringer, vi møder fra en økonomisk globalisering, en nødvendig bæredygtighed i produktionen, der forsøger at lukke øjnene for globaliseringen. Mød ham først i 2. time.

Fyr Villy Søvndal! Det skriver tidl. landsformand for Europabevægelsen og menig Socialdemokrat Erik Boel i Berlingske onsdag. Udenrigsministeren er ude af stand til at levere en vision for dansk udenrigspolitik. Hør med kl. 11.40.

Undervejs skal vi også have uddelt Ugens Fidusbamse og vendt den aktuelle politiske situation. Har du spørgsmål eller kommentarer til programmet og vores gæster så skriv til os via Facebookside Cordua & Steno.

Hør hele 1. time med Jacob Mchangama og Lars Løkke her

Hør hele 2. time med Peter Kemp, Ugens Fidusbamse og Erik Boel her

Kategorier

Valgkamp, S-krise og samfundsydelse i Cordua & Steno torsdag

Danske valgkampe kører i tre uger, hvorefter de ligger i dvale i årevis. Sådan er det ikke i udlandet, hvor kampagnerne også kører mellem valgene. Det påpeger Alexander Tolstrup, der er aktuel med en ny bog om valgkampe og de nyeste tendenser inden for feltet. Han er gæst kl. 10.05 torsdag i 'Cordua & Steno'Radio24Syv.

Socialdemokraterne er i partiets største vælgermæssige krise i 100 år. En hovedårsag er, at partiet forsømte at udvikle en troværdig politik i de år, hvor man var i opposition. Det mener socialdemokraten Kasper Fogh, der i en årrække var spindoktor for fhv. overborgmester Ritt Bjerregaard. Hør med kl.10.30, hvor vi analyserer krisen i S og om det nye dagpengetiltag vil hjælpe partiet fremad.

Og så kommer vi heller ikke udenom at tale lidt om den ny samfundsydelse, når vi i 2. time uddeler Ugens Fidusbamse og kommenterer Ugens politiske begivenheder.

Forfatteren Simon Pasternak er bl.a. kendt som medforfatter af historiske noirkrimier, der foregår i 70'ernes og 80'ernes Danmark. Nu er han aktuel med en anden krimi 'Dødszoner', der foregår i et helt anderledes bizart historisk miljø, nemlig i den tyskbesatte del af Hviderusland midt under 2. verdenskrig. I 2. time er han gæst i vores serie om kunstneres forhold til politik.

Hør hele 1. time her

Hør hele 2. time med Ugens Fidusbamse her.