Kategorier

3F-formand, 'Comeback Kid', M. Løkkegaard og trafikdebat i Cordua & Steno torsdag

'Danmarks Stærkeste Fagforening' hedder det i reklamerne for fagforeningen 3F har fået ny formand. Han hedder Per Christensen og han kommer forbi kl. 10.05 i Cordua & Steno torsdag på Radio 24Syv til en snak om fagbevægelsens udfordringer.

Hvad virker? Trafikinvesteringer eller gadelukninger og betalingsring? Vi blænder op for kommunalvalget i Cordua & Steno med en debat om løsningerne på trafikproblemerne i Storkøbenhavn. I panelet sidder overborgmester Frank Jensen (S), Enhedslistens Morten Kabell og Lars Dueholm fra Liberal Alliance.

Anders Samuelsen har netop udgivet en erindringsbog 'Comeback Kid' om et liv i rutsjebanen politisk og personligt. Vi har LA-lederen i studiet til en snak om bogen, og hvad der ledte frem til, at LA er den politiske succes, som partiet er i dag.   Det er kl. 11.05

Morten Løkkegaard var engang mr. News, men for nogle år siden skiftede han kurs og blev Venstre-politiker og blev valgt ind i Europaparlamentet. Hvad har han fået ud af det? Og hvordan ser han på den krise som EU, står i dag, og de ændringer som man p.t. diskuterer i EU om bl.a. direkte valg af EU’s præsident? Det er kl. 11.30.

Luk op for Cordua & Steno torsdag kl. 10-12 på Radio 24Syv og følg med i programmets tilblivelse og i debatterne på Cordua & Stenos Facebookside, hvor man også kan nominere en kandidat til Ugens Fidusbamse til en person, der har markeret sig på fornuftig vis i dansk politik.

Hør hele 1. time her

Hør hele 2. time her

Kategorier

FN, lobbyisme og kvinders bidrag til økonomien i Cordua & Steno torsdag

Torsdag er det FN-dag, men DFs Christian Langballe, der netop er vendt hjem fra FNs årlige generalforsamling i New York, er ikke begejstret for organisationen. Debat om FNs rolle mellem Langballe og tidl. udenrigsminister Per Stig Møller kl. 10.05 i 'Cordua & Steno'Radio24Syv.

Samfundet bruger flere penge på at uddanne kvinder end mænd, men otte ud af ti kvinder bliver ansat i den offentlige sektor. På bundlinjen koster kvinderne samfundet mere end de bidrager med. Det koster på konkurrenceevnen. Det hævdede cand. scient. i økonomisk geografi Mads H. Odgaard for nylig i en kronik. Han er gæst kl. 10.30.

Alle virksomheder skal inden 1. november oprette en digital postkasse for at få post fra det offentlige. Hvad er nu det for noget bureaukrati, som politikerne har besluttet? Erhvervsordfører Kim Andersen fra Venstre kommer i studiet for at diskutere sagen.

Hvordan foregår lobbyisme i Danmark i 2013? Hvilke grundregler skal man følge for at få succes som lobbyist, og hvilke aktører får succes mht. at påvirke de politiske beslutninger. Det har journalisterne Susanne Hegelund og Peter Mose sat sig for at undersøge i en ny bog, 'Lobbyistens lommebog '“ politikere under pres', som udkommer i næste uge. Hør med ca. kl. 11.30

Undervejs skal vi drøfte den politiske situation, der dramatisk har ændret sig siden sidst vi sendte live, og vi skal også uddele Ugens Fidusbamse til en værdig modtager.

Hør hele 1. time med Langballe, Per Stig Møller og Mads H. Odgaard her

Hør hele 2. time med Kim Andersen, Susanne Hegelund og Peter Mose  her

Kategorier

Hans Hedtoft, Kirsten Hammann og forsvarets fremtid i Cordua & Steno torsdag

Skal det danske forsvar i fremtiden fortsat råde over tre værn, eller kan vi lave nogle samarbejdsaftaler med fx de nordiske lande om territoriel håndhævelse og overvågning til vands og fra luften? Debat mellem DFs forsvarsordfører Marie Krarup og Socialdemokraternes John Dyrby Paulsen. Det sker kl. 10.05 i Cordua & StenoRadio24Syv.

Den prisbelønnede forfatter Kirsten Hammann har skrevet en science-fiction-roman ' En dråbe i havet' om en dansk kvindes magtesløshed overfor krig og nøden i 3. verdenslandene. Hammann er gæst i studiet til en snak om hvor meget vi alle enkeltvis bør engagere os i verdens problemer og om hendes syn på politik i øvrigt.

Socialdemokraten Hans Hedtoft var statsminister i to perioder lige efter krigen. Han huskes især for at føre Danmark ind i Nato og for sin pludselige død i 1955 i Stockholm midt under en session i Nordisk Råd. Vi taler om Hedtoft og hans tid med tidl. chefredaktør Bent Falbert forfatter til bogen '41 Statsministre'.

“Tivolihallen' – en af de klassiske frokostrestauranter i København '“ dannede for snart 20 år siden rammen for et såkaldt forsoningsmøde efter, at Venstre og de konservative var kommet op at toppes om en finanslovsaftale. Her spiser vi frokost med den tidligere konservative generalsekretær Peter Sterup og taler om stedet og dansk politik før og nu.

Hør hele 1. time her

Hør hele 2. time her