Torsdag er det FN-dag, men DFs Christian Langballe, der netop er vendt hjem fra FNs årlige generalforsamling i New York, er ikke begejstret for organisationen. Debat om FNs rolle mellem Langballe og tidl. udenrigsminister Per Stig Møller kl. 10.05 i 'Cordua & Steno' på Radio24Syv.
Samfundet bruger flere penge på at uddanne kvinder end mænd, men otte ud af ti kvinder bliver ansat i den offentlige sektor. På bundlinjen koster kvinderne samfundet mere end de bidrager med. Det koster på konkurrenceevnen. Det hævdede cand. scient. i økonomisk geografi Mads H. Odgaard for nylig i en kronik. Han er gæst kl. 10.30.
Alle virksomheder skal inden 1. november oprette en digital postkasse for at få post fra det offentlige. Hvad er nu det for noget bureaukrati, som politikerne har besluttet? Erhvervsordfører Kim Andersen fra Venstre kommer i studiet for at diskutere sagen.
Hvordan foregår lobbyisme i Danmark i 2013? Hvilke grundregler skal man følge for at få succes som lobbyist, og hvilke aktører får succes mht. at påvirke de politiske beslutninger. Det har journalisterne Susanne Hegelund og Peter Mose sat sig for at undersøge i en ny bog, 'Lobbyistens lommebog '“ politikere under pres', som udkommer i næste uge. Hør med ca. kl. 11.30
Undervejs skal vi drøfte den politiske situation, der dramatisk har ændret sig siden sidst vi sendte live, og vi skal også uddele Ugens Fidusbamse til en værdig modtager.
Hør hele 1. time med Langballe, Per Stig Møller og Mads H. Odgaard her
Hør hele 2. time med Kim Andersen, Susanne Hegelund og Peter Mose her