Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Otto von Bismarck i 'Cordua & Steno' torsdag

Author icon

Skrevet af

Clock icon

oktober 2, 2013

Comments icon

Ingen kommentarer

Dansk suverænitetsafgivelse til Den Europæiske Patentdomstol blev slagnummeret i statsministerens åbningstale forleden. Hvis ikke enten Enhedslisten eller Dansk Folkeparti retter ind, så skal vi til folkeafstemning den 25. maj næste år. Nikolaj Villumsen fra EL og DFs Pia Adelsteen kommer forbi for at forklare, hvorfor de er imod suverænitetsafgivelse på dette punkt, når nu erhvervslivet og resten af folketinget mener, at det er afgørende vigtigt.

De konservative er de seneste år blevet mere EU-skeptiske, og senest anbefaler partiet nu ikke længere at Danmark tilslutter euroen.   Udviklingen har fået nogle konservative til at kvitte partiet. En af dem er økonomen Robert Spliid, der i mange år var medlem af partiet. Vi taler med ham kl. 10.35.

Jernkansleren Otto von Bismarck regnes af mange for det 19. århundredes største statsmand. På under 10 år og i kraft af bl.a. tre krige samlede han Tyskland og gjorde det til kontinentets stærkeste magt. I anledningen af Tysklands genforeningsdag torsdag har vi professor emeritus Per Øhrgaard i studiet hele 2. time for at tale om Bismarck og hans tid.

Husk at du kan følge med på Cordua & Stenos Facebookside, hvor vi gerne læser dine spørgsmål, kommentarer og bud på en kandidat til Ugens Fidusbamse.

Vi høres ved hver  torsdag mellem kl 10-12  i 'Cordua & Steno' på Radio24Syv

Hør hele 1. time med Ugens Fidusbamse her

Hør hele 2. time med Per Øhrgaard om Bismarck her

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128
Bottom border