Tågen er ved at lettet efter det dramatiske møde i Venstres hovedbestyrelse, der sluttede tirsdag nat i en forbrødring mellem formanden Lars Løkke Rasmussen og næstformanden Kristian Jensen. Hvad sker der nu? Vi taler om det hele med Løkkes tid. særlige rådgiver og politisk kommentator på BT Søs Marie Serup.
Vi står over for en spændende juni med VM i fodbold fra Brasilien. Men hvorfor er ikke alle længere så glade for værtskabet til VM og senere OL? Vores Sydamerika Niels Westy udreder de politiske, sociale og økonomiske forhold i det kæmpestore land netop nu.
Torsdag er det Grundlovsdag, og derfor synes vi, det er passende, at dvæle lidt ved hovedforfatteren på Junigrundloven 1849, nemlig Ditlev Gothard Monrad, hvis politiske liv bød på en stor nedtur, da han som konseilspræsident (datidens statsminister) bar hovedansvaret for at Danmark gerådede ud i en katastrofal krig med Preussen og Østrig det skæbnesvangre år 1864, som i år markeres. Til at vejlede os rundt i 1800-tallets politiske kringelkroge har vi allieret os med dr.jur. og professor i retshistorie Ditlev Tamm.
Hør med i Cordua & Steno i morgen torsdag på Radio24Syv mellem 10-12
Husk at I kan skrive til os via Cordua & Stenos Facebook-side.
Hør hele 1. time med Søs Marie Serup om Venstre før, under og efter Odense her
Hør hele 2. time med Niels Westy om Brasilien og Ditlev Tamm om D.G. Monrad her