Kategorier

Matlok om AfD, trafikpolitisk debat, Socialdemokratismen i Norden 2014 og Mads Holger i Cordua & Steno torsdag

Det Euro-skeptiske tyske parti Alternative für Deutschland AfD stormer frem ved delstatsvalgene i “de nye forbundslande”. Det sker på bekostning af det liberale FDP. Nu er tiden kommet til Hamburg, hvor det gamle liberale borgerskab tilsyneladende er ved at omfavne AfD ved det kommende delstatsvalg i den rige gamle hansestad. Vi har Siegfrid Matlok i telefonen på torsdag i Cordua & Steno på Radio24syv til en analyse.

Der investeres på livet løs i disse år i kollektiv trafik. Og vi har en trafikminister, der gerne blander sig i DSBs mindste dispositioner. Vi får folketingets tungeste trafikpolitikere i studiet til en debat om fremtidens trafikpolitik Venstres Kristian Pihl Lorenzen og Socialdemokraternes Rasmus Prehn.

Mads Holger med efternavnet Madsen er nyslået folketingskandidat for de Konservative. Hvorfor vil han i Folketinget?   Mød ham i 2. time.

Anne Sofie Allarp er tidligere international sekretær for Socialdemokraterne. Nu har hun skrevet en samtalebog med tre markante nordiske topsocialdemokrater om deres politiske visioner for fremtiden. Mød hende sidst i programmet.

Husk at I kan skrive til os med spørgsmål og kommentarer til os og vores gæster og gerne med et bud på en kandidat, der kan modtage vores vandrepokal Ugens Fidusbamse.

Hør med i Cordua & Steno hver torsdag mellem kl. 10-12 på Radio24syv.

Hør hele 1. time med Ugens Fidusbamse, Matlok om AfD og trafikdebat her

Hør hele 2. time med Mads Holger og Anne Sofie Allarp her

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718