Kategorier

Lidegaard om Zahle og Påskekrisen og Kurrild-Klitgaard om Edmund Burke i Cordua & Steno nytårsdag

For 100 år siden under den 1. Verdenskrig var den radikale C. Th. Zahle regeringschef. Han blev den sidste konseilspræsident og den første med titel af statsminister. Hans exit som regeringsleder blev også dramatisk, da kong Chr. X afskedigede ham – uden at Zahle-regeringen havde et flertal imod sig. Resultatet blev en alvorlig regeringskrise, der fremprovokerede store demonstrationer som for altid ændrede forholdet mellem kongehus og folkestyre.   

Nytårsdag kl 10.05 på Radio24syv kan man høre vores optagede samtale med en kender af perioden, nemlig ingen ringere end Politikens ansvarshavende chefredaktør Bo Lidegaard om Zahle, hans tid og hans afgang, som vi i dag kender som Påskekrisen 1920.

1700-talsfilosoffen Edmund Burke betragtes som den engelske konservatismes stamfader. Men hvor konservativ var han egentlig? Og giver det mening at tage ham til indtægt for danske konservatives synspunkter i dag? Vi får besøg af professor i Statskundskab ved Københavns Universitet Peter Kurrild-Klitgaard.

Under den kolde krig på en dansk ø geografisk beliggende bag jerntæppet voksede en ung bornholmer op. I 1.g meldte han sig ind i Venstres Ungdom og blev siden aktiv i venstrepolitik bl.a. i København. Hør Torben Stenos interview med Jarl Cordua om medværtens politiske baggrund, og hvad der har dannet hans verdensbillede.

Alle lytterne ønskes et godt og lykkebringende nytår.

Kategorier

Cordua & Steno '“ jul i Polen

Tag juledag med Cordua & Steno til den nye EU-præsident Donald Tusks hjemland Polen, der foruden at være Danmarks ukendte naboland også er et pænt stort eksportmarked. Det er kl. 10-12 juledag på Radio24syv.

Chefanalytiker Lars Christensen Danske Bank har i flere år levet af at analysere bl.a. Polens økonomi, men han er også blevet begejstret og glad for polakkerne som folkefærd, og ikke mindst den positive udvikling landet har været igennem siden kommunisternes fald for mere end 25 år siden.

Gdansk ved Østersøen er foruden at være Tusks hjemby '“ også stedet for den legendariske uafhængige fagforening Solidaritet omkring det daværende Lenin-skibsvært. Vi tager med den danske guide og oversætter Michael Hardenfelt på rundtur i byen, der indtil 1945 hed Danzig og hører om dens omtumlede historie.

Redaktionen rykker i 2. time videre til Polens hovedstad Warszawa for at danne os et indtryk af en by, der under 2. verdenskrig blev totalt jævnet med jorden.

Steen Hommel er Danmarks ambassadør i Warszawa. Hør ham fortælle om et frit, succesfuldt og selvbevidst folk på vej frem politisk og økonomisk, men som også fortsat er præget af sin grumme fortid.

Cordua & Stenos redaktion ønsker alle lytterne en rigtig glædelig jul

 

 

Kategorier

Russisk kollaps, Løkke, Pape og Samuelsen i Cordua & Steno torsdag

Tirsdag overrakte vi Lars Løkke Rasmussen årets Bismarckpris på hans kontor på Christiansborg. Hør hele vores interview med Venstres formand og få hans reaktion på at modtage prisen. Det er i 1. time af Cordua & Steno torsdag kl. 10.05 på Radio24syv.

Ruslands valuta, Rublen, styrtdykker og virksomhederne begynder at trække valuta hjem. Er Rusland ved at segne økonomisk under Vestens sanktioner og oliepris-faldet? Vi spørger chefanalytiker  Lars Christensen fra Danske Bank.

De konservative fremlægger torsdag deres økonomiske 2020-plan. Er der krudt nok i den til, at det trængte parti kan få fut i den stillestående vælgeropbakning i meningsmålingerne? Vi spørger partiets formand Søren Pape, som er gæst først i 2. time.

Det er slut med, at Liberal Alliance skyder på vennerne i blå blok '“ Venstre og de konservative '“ og udstille dem som socialdemokrater og det der er værre. Forklaringen er ifølge Anders Samuelsen, at LA er ikke længere en 'iværksættervirksomhed', der har behov for at positionere sig aggressivt overfor rivaliserende partier. Mød Samuelsen sidst i programmet.

Husk at lytterne kan skrive til os på Cordua & Stenos Facebookside med kommentarer og forslag til programmet '“ også gerne med forslag til årets sidste Fidusbamse.

Hør hele 1. time   med Lars Løkke og Lars Christensen her

Hør hele 2. time med Søren Pape og Anders Samuelsen her