Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Afskaf kommunerne, økonomien i Femern-forbindelsen og krigen i Østukraine i Cordua & Steno torsdag

Author icon

Skrevet af

Clock icon

februar 26, 2015

Comments icon

Ingen kommentarer

Økonomien skrider i projekt Femern-forbindelse. Det er pludselig blevet ni mia. kr. dyrere og flere kritikere er betænkelig ved den økonomiske holdbarhed i projektet. En af dem er tidl. vej og trafikchef i Vejdirektoratet Knud Erik Andersen, der også har udgivet en debatbog om hele grundlaget for at gennemføre forbindelsen. Mød ham i Cordua & StenoRadio24syv torsdag kl. 10-12.

Blækket var dårligt tørt på Minsk (II) aftalen, der skulle sikre våbenhvile mellem parterne i krigen i Østukraine, før det stod klart at oprørerne med russisk støtte fortsatte erobringstogtet mod de våbenmæssigt underlegne ukrainere. Hvordan bevarer man så freden? Måske ved, at de store vestlige lande '“ uafhængigt af FN og EU '“ indsætter fredsbevarende styrker? Det taler vi om med Ivan Nester Nielsen, formand for Dansk-Ukrainsk Selskab.

Vore dages storkommuners størrelse gør dem ikke driftsøkonomisk fornuftige, og ingen interesserer sig længere for demokratiet i kommunerne, hvor beslutningerne alligevel mest træffes på Christiansborg. Vi skal i stedet tilbage til mindre kommuner, der laver mindre, men til gengæld har mere selvstyre. Det mener debattør Niels Westy og folketingskandidat for Liberal Alliance. Over for ham står Jens Ive borgmester i Rudersdal kommune for Venstre, der også er medlem af Kommunernes Landsforenings bestyrelse.

Vi skal også uddele Ugens Fidusbamse til en værdig modtager. Har du et forslag eller kommentarer eller spørgsmål til vores gæster så skriv til os via Cordua & Stenos Facebookside.

Hør hele 1. time om Femern-forbindelsen og Ugens Fidusbamse her

Hør hele 2. time om krigen i Ukraine og debat om kommunernes størrelse her


Islam uden vold, morderens miljø og verdens ulighed og velstand i Cordua & Steno torsdag

Author icon

Skrevet af

Clock icon

februar 18, 2015

Comments icon

2 kommentarer

Tiden er kommet til at muslimerne selv får pillet volden ud af Islam, mener den nyslåede folketingskandidat for De konservative Naser Khader. Han er gæst i Cordua & Steno torsdag på Radio24syv – et program, som i denne uge er præget af weekendens religiøst motiverede mord i København. Hør med mellem kl. 10-12.

Hvorfor begik en 22-årig dansk-palæstinensisk mand de to mord? Hans baggrund var grov kriminalitet med tilknytning til Nørrebros hårdkogte bandemiljø og radikal islam, som formentlig motiverede hans ugerninger. Hvad er det for miljøer, og hvad kan vi gøre for at bekæmpe uvæsnet? Vi spørger sociolog Aydin Soei og imam Fatih Alev. I Lyttere er også velkommen til at ringe ind med spørgsmål!

Uligheden i verden er ude af kontrol og det går ud over væksten, mener U-lands-organisationen IBIS og opfordrer bl.a. til bedre skattelovgivning. Cepos mener, at IBIS fokus i stedet for omfordeling skulle være på om velstanden blandt fattige stiger. Debat mellem Lars Koch fra IBIS og Martin Ã…gerup fra Cepos.

Vi skal også uddele Ugens Fidusbamse. Har du et bud eller har du spørgsmål eller kommentarer til vores gæster, så skriv til os på Cordua & Stenos Facebookside.

Hør hele 1. time med Ugens Fidusbamse og Naser Khader her

Hør hele 2. time om morderens baggrund og debat om ulighed i verden her


K.K. Steincke, det historieløse samfund og V om LA-udspil i Cordua &Steno torsdag

Author icon

Skrevet af

Clock icon

februar 11, 2015

Comments icon

Ingen kommentarer

Liberal Alliances job- og vækstudspil har kapret den politiske debat på det stillestående Christiansborg, der kun venter på, at valget udskrives. De røde slår syv kors for sig, mens DF træder vande eller taler sort. Men hvad siger de i det muligvis kommende regeringsparti Venstre? Vi får besøg af Venstres kommunalordfører Jacob Jensen i 1. time. Det er i morgen torsdag i Cordua & StenoRadio24syv kl. 10.05.

K.K. Steincke var en markant socialdemokratisk politiker. Som socialminister stod han fader til den berømte socialreform i 1933, der lagde en af grundstenene til vores velfærdsamfund. Siden er han dog også blevet en kontroversiel skikkelse, fordi han som justitsminister gjorde sig til talsmand for racehygiejne og fik vedtaget lovgivning, der indførte tvangssterilisering af bl.a. mentalt svage og socialt udsatte borgere.
I 2. time, som er optaget på forhånd, taler vi med cand. scient. pol. og forfatter Jacob Christensen om Steincke og hans politiske virke.

Danmark i disse år er udsat for en kollektiv  »dementgørelse « – ja samfundet har simpelthen mistet evnen til at erindre og bliver gradvis mere og mere historieløst. Selv blandt den politiske og kulturelle elite er historieløsheden omfattende. Denne kulturpessimistiske diagnose står at læse i lektor og forfatter Michael Böss' bog 'Det Demente samfund – historieløshed i nutidskulturen', der også er et opgør med 'funktionalismen' i dansk politik, hvor både højre og venstre side af det politiske spektrum fører 'den nødvendige politik. Böss er gæst sidst i 2. time.

Har I lyttere spørgsmål og kommentarer til programmet og måske et bud på en modtager af Ugens Fidusbamse, så skriv til os via vores Facebookside Cordua & Steno.

Hør hele 1. time bl.a. med Jacob Jensen (V)   her

Hør hele 2. time med Jacob Christensen om K.K. Steincke og Michael Böss om det demente samfund her

Bottom border