Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

De tilbagelænede hygge-danskere og Festivalen For Den Politiske Sang IV i Cordua & Steno torsdag

Author icon

Skrevet af

Clock icon

juni 10, 2015

Comments icon

Ingen kommentarer

Folkemødet i Allinge på Bornholm fylder i år fem år, og det markerer vi naturligvis i programmet, hvor vi undervejs traditionen tro får Bornholms Regionsborgmester Winni Grosbøll S igennem på en telefon om, hvad der gør Folkemødet til noget særligt i år.

Hør med i Cordua & StenoRadio24syv torsdag mellem kl. 10-12.

  -Danskerne er efter krisen faldet hen i en hyggetilstand, hvor det store flertal hverken evner eller har lyst til at give den en skalle, så vi kan få gang i økonomien igen. Mens andre folkefærd for længst har knoklet sig ud af krisen og verdensøkonomien atter buldrer derudad, sidder danskerne ubekymret tilbagelænet og venter på, at nogle andre kommer og løser det for os. Men kig nu ud i verden, for pokker '“ vi bliver overhalet og risikerer snart at være helt tabt af ræset! Det mener Børsens chefredaktør Anders Krab-Johansen, der er aktuel med en ny bog med titlen 'Vi vinder, når vi vågner '“ Kunsten at forblive et rigt samfund'. Vi får besøg af forfatteren først i 1. time.

Intet Folkemøde uden Festivalen For Den Politiske Sang i Cordua & Steno, som i år udkommer i sin fjerde udgave. I år i stærkeste musikpolitiske opstilling med Rasmus Prehn MF(S), Søren Espersen MF (DF) og Karen Ellemann MF(V). Festivalen i bedste DDR-tradition går ud på at de tre gæster og de to værter vælger, motiverer og afspiller et stykke politisk musik, som de øvrige så får lov at kommentere på.   Det er i 2. time.

Hør hele 1. time med Børsens Anders Krab-Johansen og siden Winni Grosbøll her

Hør hele 2. time med Festivalen For Den Politiske Sang IV her

 

 

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128
Bottom border