Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Nyt kampfly, Esben Lunde Larsen og Euroens fremtid i Cordua & Steno torsdag.

Author icon

Skrevet af

Clock icon

august 13, 2015

Comments icon

Ingen kommentarer

De gamle F16-fly er ved at være skrotmodne og flymekanikerne råber vagt i gevær både over materiellets tilstand og at de er for få til at Danmark kan medvirke i internationale operationer som den der finder sted i øjeblikket Irak mod IS.   Men den nye forsvarsminister har netop igen udskudt beslutningen om, hvilket jagerfly det danske forsvar skal have fremover. Vi tager debatten med to ordførere fra to partier, der tilhører forsvarsforligskredsen. Det er Venstres Peter Juel-Jensen og SFs Holger K. Nielsen.

Det sker i Cordua & Steno i dag torsdag kl. 10-12 på Radio24syv.

Hele balladen omkring den truende exit af Grækenland, der indtil videre er skudt til hjørne, har sat spot på Euroens svagheder. To økonomer har vidt forskellig holdning til Euroens fremtid. Den ene mener, at man styrer mod en katastrofe, den anden mener, at Euroens fremtid er sikret. Vi tager debatten med Euro-modstanderen Lars Christensen og Euro-tilhængeren Robert Spliid.

Den nye forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) kom i ilden umiddelbart efter regeringstiltrædelsen fordi han sagde, at han tror på Vorherre. Kristendom er åbenbart uforeneligt med videnskab, mente nogle på parnasset åbenbart. Men hvad går hans politik i øvrigt ud på? Det vil vi forsøge at afdække, når ministeren kommer på besøg sidst i 2. time.

Har du spørgsmål, idéer eller kommentarer så skriv til os på Cordua & Steno's Facebookside også gerne med forslag til en værdig modtager af Ugens Fidusbamse.

Hør hele 1. time bl.a. med debat om nye jagerfly her

Hør hele 2. time med debat om euroen og senere samtale med forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) her

 

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128
Bottom border