Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Danmarks fremtid i EU, Peter Sommer og Ytzen om Vietnam i Cordua & Steno torsdag

Author icon

Skrevet af

Clock icon

februar 4, 2016

Comments icon

Ingen kommentarer

Tidligere TV dramachef i DR Ingolf Gabold er i studiet hos Torben Steno og gæstevært Mads Holger. (Jeg er i New Hampshire. Gabold mener/indrømmer at DR i deres TV-serier har været politiske og især 1864 var vendt imod DFs “Neonationalisme”

Det er kl. 10.05 på Radio2syv.

Efter folkeafstemningen i december, der blev et stort nej til en afskaffelse af Danmarks EU-retsforbehold, så har roen sænket sig over temaet. Men hvordan ligger det nu lige med det klokkeklare løfte som nejsigerne gav om at Danmark kunne få en ligeså god aftale om EUROPOL, hvis vi stemte nej i stedet for ja? Vi for besøg af   DFs Søren Espersen og ELs Søren Søndergaard.

Sanger og musiker, Peter Sommer, der i brede kredse er bedst kendt for hittet Valby Bakke. Det er nu også blevet navnet på hans restaurant i hjembyen Silkeborg. Modsat mange andre sangere er han ikke bare venstreorienteret, for Sommer har stemt på alt mulige partier – også borgerlige partier. Hvordan ser han på politik og samfundslivet? Cordua & Steno taler med ham i 2. time, der er optaget på forhånd.

Vietnam var 40 år ødelagt af mange års krig. Efter et par årtier med kommunisme indførte man liberale reformer og overgik til en form for kapitalisme efter singaporeansk forbillede, og er nu blandt de hurtigst voksende økonomier i verden. Vi taler med Politikens mangeårige Asien-kender Flemming Ytzen om Vietnam, hvor kommunistpartiet fastholder magten om landet, men hvor ledelsen '“ som det vil ske i foråret '“ med tiden bliver skiftet ud.

Hør hele 1. time med Mads Holger, Ingolf Gabold, Søren Espersen og Søren Søndergaard her

Hør hele 2. time med   Peter Sommer og Flemming Ytzen her

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128
Bottom border