Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Søren Pape, regeringskrise, fremtidens landbrug og tyske valg i Cordua & Steno torsdag

Author icon

Skrevet af

Clock icon

februar 24, 2016

Comments icon

Ingen kommentarer

De konservative har i denne uge fejret 100 års fødselsdag. Og så har de udtalt deres mistillid til Miljø-og fødevareminister Eva Kjer Hansen. Det har udløst en regeringskrise, som i skrivende stund ikke er afklaret. Vi glæder os til en samtale med De konservatives formand Søren Pape Poulsen om hans   tanker ved de konservatives jubilæum og aktuelle position i dansk politik.

Naturligvis skal vi også diskutere de seneste dages dramatiske begivenheder i dansk politik, hvor 'det borgerlige projekt' ifølge Lars Løkke Rasmussen er kommet i fare.

Hør med i Cordua & Steno i morgen torsdag fra kl. 10.05

Det er regeringens landbrugspakke '“ som hele blå blok støtter '“ der har udløst regeringskrisen. Og uenigheden om den afspejler også at der findes flere forskellige holdninger til landbrugsdrift. Hvad skal vi med dansk landbrug i fremtiden? Vi tager en debat om fremtidens bæredygtig landbrug med Per Kølster, der er formand for Økologisk Landsforening og Peter Kiær, der er medlem af bestyrelsen for foreningen Bæredygtigt Landbrug. Det er først i 2. time.

Strømmen af flygtninge fortsætter til Europa og navnlig til Tyskland, hvor opholdsstederne nu brændes ned, mens bøller jubler. Flere delstatsvalg i Tyskland her i foråret kan rokke ved kansler Merkels '“ og dermed EU’s '“ kurs om en fælles løsning af problemerne. Vi taler med Berlingskes korrespondent i Berlin, Troels Heeger.

Premierminister David Camerons aftale med Bruxelles skal reelt nu til afstemning til juni, hvor UK skal stemme om fortsat medlemskab af EU. Men hans egne stritter imod. Ikke mindst hans rival og måske kommende Tory-leder og nuværende London-borgmester den flamboyante Boris Johnson. Er Camerons opgave uoverstigelig? Vi spørger Politikens Europa-korrespondent Michael Seidelin.

Har lytterne spørgsmål eller kommentarer eller idéer til programmet eller vores gæster, så skriv til os på vores Facebookside Cordua & Steno. Også gerne med idéer til Ugens Fidusbamse.

Hør hele 1. time med bl.a. Søren Pape her

Hør hele 2. time bl.a. med debat om fremtidens landbrug her

 

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128
Bottom border