Kategorier

Multikulturalismens fælder, for få flygtninge i job, Merkels knæfald for Erdogan og Morten Østergaard i Cordua & Steno torsdag

Dansk Folkepartis EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth om mulighederne for at få en aftale om Europol.

Kulturel forskellighed kan være berigende, hvis der er nogle demokratiske rammer for, hvordan folk med forskellige og konfliktende værdier kan leve sammen.   Men i Danmark og Sverige   har multikulturalisme i vidt omfang dannet rammen for det politiske establishment, medierne og venstrefløjens bortforklaring af problemerne. Det er temaet i en ny bog om 'Multikulturalismens fælder'. Her en af bidragsyderne Jens-Martin Eriksen, som i et essay 'er indvandrerne racister' ser på, hvad der sker når medierne filtrerer og tabuiserer nyheder, hvorefter folk mister tilliden til, hvad der skrives. Og hvad får man i stedet? Rygter og radikalisering på ekstremistiske blogs? Så fremmer den politiske korrekthed og mediernes tabuisering af indvandreres forbrydelser i virkeligheden i sidste ende racismen? Jens-Martin Eriksen er gæst sidst i 1. time.

88 pct. af flygtningene er ikke i job efter 2 år. Hvordan skal velfærdssamfundet hænge sammen på sigt, når så få flygtninge kommer i job og i stedet skal forsørges, mens stadigt flere flygtninge kommer til landet? Bør politikerne ikke bare indse, at det er slut med velfærdsforbedringer i meget langt tid frem? Debat mellem Mattias Tesfaye MF (S) og Hans Andersen MF (V).   Det er først i 2. time.

Tyskland er på den anden ende, efter at kansler Angela Merkel godkendte at der kan rejses tiltale mod den tyske satiriker Jan Böhmermann, som Tyrkiets præsident Erdogan kræver straffet for sit smædedigt, der blandt andet omtaler størrelsen på præsidentens ædlere dele og intime samkvem med husdyr. Antageligt er der en paragraf i tysk straffelovgivning, der forbyder borgerne at gøre grin med andre landes repræsentanter. Men har Merkel nu lavet et knæfald for Erdogan og ofret ytringsfriheden for, at han holder flygtningene på sin side af det ægæiske hav? Vi spørger Siegfried Matlok tidl. chefredaktør af Der Nordschleswiger.

Den radikale leder Morten Østergaard flirter med tanken om en regering med Socialdemokraterne, hvor de borgerlige også er med. 'Der er brug for en åben diskussion om, hvorfor der i dag ikke er nogen, der kan forestille sig, at man har en regering, der ikke har sit afsæt i enten den ene eller anden yderfløj', mener Morten Østergaard. Sidst det skete at to borgerlige partier forsøgte sig med det var i 1994, hvor 'Rødkløver-regeringen' blev dannet Det kostede dog først CD og siden Kristeligt Folkeparti livet. Så hvorfor forsøger han at genoplive en idé, som kun er interessant for borgerlige partier med hang til politisk harakiri? Østergaard er gæst sidst i programmet.

Husk at du kan skrive os med tips, idéer og kommentarer på Cordua & Stenos Facebookside. Lytterne kan også komme med et bud på en modtager af Ugens Fidusbamse, der går til en politiker eller organisation, der er kommet med et fornuftigt forslag eller et modigt forfriskende synspunkt.

Hør hele 1. time med Kenneth Kristensen Berth og Jens Martin Eriksen her

Hør hele 2. time med Hans Andersen, Mattias Tesfaye, Siegfried Matlok og Morten Østergaard her

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718