Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Tyrkiet i Syrien, radikal fri hash, Merkel efter AfD-sejr, flere politiske embedsmænd og fremtidens tobak i Cordua & Steno

Author icon

Skrevet af

Clock icon

september 7, 2016

Comments icon

Ingen kommentarer

NATO-landet Tyrkiet har officielt holdt sig ude af borgerkrigen i Syrien. Lige indtil for nylig. Nu har de sammen med syriske våbenfæller invaderet grænseområdet i det nordlige Syrien og er nu i krig med USA’s våbenfæller de syriske kurdere i YPG. Vi får en forklaring fra Tyrkiet-kender og konsulent i Mellemfolkeligt Samvirke Pola Rojan Bagger.

Det er i Cordua & Steno mellem kl 10-12 på Radio24syv

De radikale har vendt på en tallerken: Nu vil de gerne have forsøg med fri hash. Vi møder MF Lotte Rod fra de radikale, og får en forklaring,

Politikere i den vestlige verden gør hvad de kan for at gøre det så besværligt og dyrt for tobaksnyderne at tænde op i cigaretter og piber, fordi det slider hårdt på folkesundheden. Tobaksfirmaerne ved at de lever på lånt tid mht. traditionelle tobaksprodukter. Nu forsøger de at hjælpe de nikotinafhængige ved at udvikle tobaksprodukter, der nedsætter de skadelige effekter. Men er sundhedsmyndighederne i det hele taget interesseret i at tale med tobaksproducenterne? Vi tager debatten med Morten Grønbæk direktør for Statens Institut for Folkesundhed og Thomas Jepsen fra tobaksproducenten Phillip Morris.

Kansler Merkel fik en ordentlig huskekage af vælgerne på hendes hjemmebane i den nordøsttyske delstat Mecklenburg-Vorpommern i søndags. Hendes parti CDU er nu kun det tredjestørste i landdagen i Schwerin efter SPD og det indvandrer og EU-kritiske parti AfD. Hvad får det af konsekvenser for tysk politik på landsplan? Vi får en analyse af Troels Heeger korrespondent for Berlingske i Berlin.

Er det hensigtsmæssigt, at departementscheferne fortsat   står for både den politiske rådgivning af regeringens ministre og den daglige drift i ministerierne? Var det ikke bedre at adskille ansvarsområderne og indføre statssekretærer altså politiske embedsmænd '“ ligesom i Sverige '“ der står for den politiske rådgivning af ministrene? Det vil alle have glæde af. Man får bedre politisk rådgivning af ministrene, som dog også skal gå sammen med ministrene. Det mener to tidligere departementschefer Jørgen Rosted og Peter Loft i en ny debatbog: Hvem har ansvaret? Revner og sprækker i det danske embedsmandssystem.

Har I spørgsmål, kommentarer og idéer til gæster og emner eller et bud på en modtager af Ugens Fidusbamse, så skriv til os på vores Facebookside Cordua & Steno.


Haarders kulturkanon, 2025-plan, højrefløjens borgerkrigsretorik og Nyholm om Cuba i Cordua & Steno

Author icon

Skrevet af

Clock icon

september 5, 2016

Comments icon

Ingen kommentarer

(Sendt 1. september 2016)

Regeringen har barslet med en ny 2025-plan og et nyt finanslovsforslag. Vi har regeringspartiet Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen i studiet sammen med Socialdemokraternes skatteordfører Jesper Petersen.

Justitsminister Søren Pind er gået til angreb på den yderste islamkritiske højrefløjs snak om udsigten til en borgerkrig med islam og deres    ofte noget drastiske forslag til effektive midler, der kan bekæmpe Islam, som de ser som en trussel mod demokratiet og den vestlige civilisation. For ikke at tale om hvad der bør ske de politikere, der har ansvaret for, at der nu bor flere muslimer i Danmark. Ikke alt er lige i øjet fra Pinds side, men han har en pointe, mener direktøren for tænketanken “Justitia” Jacob Mchangama.

JP-skribenten Per Nyholm er aktuel med en ny bog om Cuba, hvor han hudfletter venstrefløjen for ikke at evne at tage afstand fra det undertrykkende system, der har drevet landet økonomisk i sænk og ført befolkningen i armod.

Kulturminister Bertel Haarder har foreslået en kulturkanon. Hvad går den ud på? Han er også kirkeminister, og snart kan vi stemme ved menighedsrådsvalg, men det er der næsten ingen, der gør. Hvorfor fortsætte med det? Og hvordan kan den danske regering og landets kronprins have to forskellige holdninger til IOCs dopingpolitik overfor russiske atleter i forbindelse med de netop overståede lejre i Rio?

Har du spørgsmål og kommentarer til programmet og vores gæster eller fx har en idé til en modtager af Ugens Fidusbamse: Så skriv til os via Cordua & Stenos Facebookside.

Hør hele 1. time her bl.a. med Per Nyholm om Cuba her  

Hør hele 2. time bl.a. med Bertel Haarder her

Bottom border