Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Borgerligt frontalangreb på KVINFO, oprør mod teknologien, Hønge om SF som regeringsparti igen, den store stemmetaber Løkke, og Folkekirkens faldende medlemstal og stigende indtægter i Cordua & Steno torsdag

Author icon

Skrevet af

Clock icon

marts 22, 2017

Comments icon

Ingen kommentarer

Kulturminister Mette Bock (LA) har frataget videncenteret KVINFO opgaven med at drive bibliotek. Folketingsmedlem Laura Lindahl (LA) har erklæret krig mod organisationen, som hun mener repræsenterer 'statsfeminisme'. Den holdning deler debattør Majbritt Maria Nielsen, som peger på, at neutraliteten, og dermed den demokratiske legitimitet er væk hos KVINFO. Hun gæster sammen med Tonny Skovgaard, bestyrelsesformand i KVINFO, programmet i 1. time.

Det er kl. 10.05 på Radio24syv

Jarl Frijs-Madsen fra Copenhagen Institute for Futures Studies forudser, at begejstringen for den teknologiske udvikling står for fald, og at vi i fremtiden vil se en politisk modbevægelse, som arbejder for at begrænse teknologien. Vi taler med ham sidst i 1. time.
På fredag udkommer bogen 'Oprør fra udkanten- Folketingsvalget 2015', som er skrevet af valgforskerne Rune Stubager og Kasper Møller Hansen. De konkluderer, at Lars Løkke Rasmussens dårlige image var 'massiv dødvægt' for Venstre og var lige ved at koste blå blok sejren ved valget i 2015. Vi taler med Rune Stubager, som vil afsløre flere af bogens tankevækkende konklusioner. Det er i 2. time.

Under overskriften 'Kom bare an '“ magt skræmmer os ikke' proklamerede Karsten Hønge mandag i BT, at SF '“ under de rigtige omstændigheder '“ er klar til at gå i regering igen. Hør mere om den udmelding i 2. time.

Til sidst skal vi tale om den danske folkekirke, som styrtbløder medlemmer, men oplever voksende indtægter. Politikerne kræver, at alle andre i den offentlige sektor skal skære ind til benet, så hvor længe kan politikerne fastholde kirkens særstilling, når den folkelige opbakning er i frit fald, spørger religionssociolog, Brian Arly Jacobsen i et indlæg i Politiken. Han debatterer med LA's kirkeordfører Leif Mikkelsen og medlem af Kirkeudvalget for S, Daniel Toft Jakobsen sidst i 2. time.

Har I lyttere idéer, kommentarer, spørgsmål eller bud på Ugens Fidusbamse, så skriv til os via Cordua & Stenos Facebookside.

Hør hele 1. time bl.a. med debat om KVINFO  her

Hør hele 2. time bl.a. med debat om Folkekirken her

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128
Bottom border