Kategorier

Danmark nedprioriterer tysk, skiltedebat, fagforeningers 22 forslag samt armenske folkedrab i Cordua & Steno torsdag

I ugen, hvor Merkel besøgte Thorning-Schmidt kom det frem, at tysk er hipt – alle andre steder '“ end i det danske uddannelsesvæsen. Erhvervslivet efterspørger ellers tysksprogede eksperter til at erobre flere markedsandele på Danmarks største eksportmarked, hvor der er et uudnyttet potentiale især med manglende eksport til de sydtyske forbundslande med størst økonomisk vækst. Hvorfor er det kommet så vidt? Hvad bør vi gøre ved det? Debat mellem tidligere undervisningsminister Bertel Haarder og uddannelsesordfører Jeppe Bruus fra Socialdemokraterne.

Det er i 1. time af Cordua & Steno på Radio24syv

Skiltet med både dansk og tyske stednavn for Haderslev/Hadersleben blev fjernet af ukendte gerningsmænd. Det kommer ikke op igen. Hvad har skiltedebatten gjort ved stemningen mellem dansk og tysk i Sønderjylland/Nordslesvig og resten af Slesvig? Vi får en analyse af tidligere chefredaktør Siegfried Matlok fra avisen 'Der Nordschleswiger'.

Interesseorganisationerne melder efter tur ind med forslag til politikerne om, hvordan de synes, at Danmark skal se ud i fremtiden. De to store forbund LO og FTF har præsenteret 22 forslag til politikerne under overskriften 'Sammen skaber vi værdi'. Vi har LOs formand Harald Børsting i studiet.

For 100 år siden blev op mod 1,5 millioner armenere dræbt af Tyrkiets forgængere i det daværende Ottomanske rige. Forleden fastslog Pave Frans '“ på linje med historikere '“ at der var tale om det 20. århundredes første folkemord. Regeringen i Ankara har i de seneste uger haft travlt med at udsende kraftige protestskrivelser mod alle regeringer og parlamenter, der beskriver begivenhederne dengang som folkemord. For at gøre os klogere på sagen '“ dengang og nu '“ får vi besøg af historiker og forfatter til bogen 'Det Armenske Folkedrab', Matthias Bjørnlund.

Har man kommentarer eller spørgsmål til programmet og vores gæster eller et forslag til en værdig modtager af Ugens Fidusbamse så skriv til os på Facebook Cordua & Steno.

Hør hele 1. time bl.a. med Bertel Haarder og Jeppe Bruus her

Hør hele 2. time med Harald Børsting og Matthias Bjørnlund her

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718