Kategorier

Kornfede uddannelser, hemmelige puljer II og kirkelig begravelser af ikke-medlemmer i Cordua & Steno torsdag

Det vrimler med hemmelige puljer, som kun de indviede kan søge eller også skal man som organisation sørge for at gøre sine hoser grønne hos de ansvarlige politikere. Ikke mindst op til finanslovsforhandlingerne, hvor der deles gaver ud af politikerne fra 'Satspuljen'. Men er det et effektivt eller retfærdigt system? Vi tager debatten med Pernille Rosenkrantz-Theil fra Socialdemokraterne og Venstres Jan E. Jørgensen.

Det er i 1. time af Cordua & Steno på Radio24syv kl. 10.05

– Der er ingen, der skal bilde mig ind, at de institutioner, der i dag er kornfede, ikke også kan stramme op. Uddannelsesområdet skal holde for ligesom alle andre områder, sagde uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V) forleden til Politiken. Ministeren skal som en del af regeringens besparelser finde 3,3 milliarder kroner på sit område.

– Jeg kan næsten ikke finde ord for det. Det er helt ved siden af skiven, siger de radikales uddannelsesordfører, Ida Auken i en kommentar.

– Det burde være en ret smal sag at finde de her besparelser. De danske universiteter er ekstremt bureaukratiske. Det vil fremme forskningen, hvis man skiller sig af med alle de folk, som forstyrrer forskningen, mener Henrik Dahl fra LA. Han peger på det administrative personale og de såkaldte prodekaner, som mål for besparelser.

Vi tager debatten med Ida Auken og Henrik Dahl.

Flygtninge-strømmen mod Europa er voldsom og Schengen-samarbejdets åbne grænser er truet. Tyskland, der har taget op mod 800.000 kræver nu en fair omfordeling af flygtninge, hvis de åbne grænser skal bevares. Fredag mødes en regeringslederne fra en fraktion af EU-lande '“ de såkaldte Visegradlande '“ Tjekkiet, Slovakiet, Polen og Ungarn i Prag for at diskutere situationen. Disse lande har meldt ud, at de gerne vil tage flygtninge, men kun hvis de er kristne.

Vi får en analyse af Nyhedsmagasinet Ræsons Østeuropa-redaktør Ota Tiefenböck.

Nogle præster i Folkekirken begraver ikke-medlemmer, når de pårørende beder om det. Men kan man det? Er det at respektere de afdødes ønsker? Hvorfor give ikke-kristne en kristen begravelse? Og er det rimeligt at præsterne udsteder fribilletter til ydelser, som disse mennesker, mens de var i live og ved deres fulde fem, nægtede at være med til at finansiere?   Vi tager debatten med provst Rebecca Rudd, Helsingør, sognepræst Peter Nejsum, Brønshøj og sognepræst, MF for Dansk Folkeparti, Christian Langballe.

Husk at skrive til os på Cordua & Stenos Facebookside med spørgsmål og kommentarer til programmet og dets gæster og også gerne forslag til Ugens Fidusbamse.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718