Socialdemokraternes tidligere partisekretær fra 2002-2006 Jens Christiansen er netop udkommet med sin egen – helt frit fra leveren- analyse af socialdemokraternes øjeblikkelige problemer med at slå igennem overfor vælgerne. Det sker i bogen 'hvem vinder valget?', som den tidligere DSU-formand 1986-1990, folketingskandidat m.m. foreløbigt har fået 'solgt' med interviews til både Weekendavisen og Politiken. Essensen af Jens Christiansens analyse er, at sosserne efterhånden er degeneret til at være alt for optaget af spin og strategi. I stedet skulle de nu søge tilbage til partiets kerneværdier og eksempelvis droppe at gå ind for skattestoppet. Jens Christiansen vil gerne fremstå som velmenende og tager da selv et medansvar for den udvikling af partiet, som han selv i 2002 var med til at presse på for at få sat på skinner. Blandt andet fik S iværksat fokusgruppeundersøgelser m.v. af frafaldne socialdemokrater for at socialdemokraterne kunne lægge en ny strategi. Det skulle man måske ikke have brugt så megen krudt på. Den tidligere partisekretær får også lige fortalt, at de gamle elefanter i partiet Poul Nyrup Rasmussen, Svend Auken og Mogens Lykketofts store egoer skygger for den nye partileder og gør det svært for hende at manøvrere og være synlig. Helle Thorning-Schmidts 'klaviatur' er for lille, mener Christiansen sammenlignet med Anders Fogh, der fx kan spille både på miljøpolitiske og udenrigspolitiske tangenter. Får Jens Christiansen så ros for sin 'kærlige kritik' af Helle Thorning og hendes tropper? Det kan læsere af dagbladet Politiken lørdag forsikre sig om, IKKE er tilfældet. Tværtimod sprutter ledelsen i form af gruppeformand Carsten Hansen i raseri over Jens Christiansens nye bogudgivelse:
'Det handler om at score kasse, mens reden er varm', lyder nogle af de bitre ord fra Carsten Hansen, som forsætter i mere sarkastiske toner:
– Det er fantastisk så klog, man kan blive efter at have været partisekretær i et par år. Jeg er fuldstændig uenig med ham i, at vi ikke er synlige nok, og at vi ikke har den rigtige dagsorden.
De førnnævnte 'hanelefanter' er også på banen. Ikke mindst Svend Auken, der leverer et klassisk eksempel på sin særlige raffinerede retorik:
– Jeg kan ikke genkende noget af det og ønsker ikke at gå ind i det. Men det er jo blevet en genre for sig, at folk, som har haft svært ved at klare en opgave, de er blevet betroet, i bitterhed slår ud og giver andre skylden for deres fejl, siger Svend Auken.
Auken 'ønsker ikke gå ind i det', men ender alligevel med at karaktermyrde Jens Christiansen. Det er Auken, når han er allerbedst!
Lykketoft holder sig heller ikke tilbage:
– Det har jeg ikke behov for at kommentere. Men han kunne måske have gjort sig mere umage i den tid, han var partisekretær, siger Mogens Lykketoft også ganske giftigt helt i den auken’ske tradition.
Lykketoft og Auken siger nu åbent det, som mange socialdemokrater i ganske lang tid har gået rundt og sagt i krogene, at Jens Christiansen både var luddoven og inkompetent som partisekretær. Rigtigt eller forkert? Det kan jeg ikke vide, men det er i hvert fald et udbredt synspunkt blandt mange socialdemokrater, og som Jens Christiansen nok kunne forvente at få smidt i hovedet, når han kommer med en bog, som nogle oplever som rent “redepisseri”.
Læs Rasmus Lindboes anmeldelse af Jens Christiansens bog på K-Forum
8 kommentarer til “Karaktermordet på “redepisseren””
Kære Jarl. Læs bogen og lad os diskutere ud fra den. Jeg mener sådan set, at både Venstre og Socialdemokraterne er for optagede af spin og strategi. Og angående Svend Aukens og Mogens Lykketofts udtalelser, så er de jo stilmæssigt helt klassiske. Her har du bestemt ret. Min indsats som partisekretær fremgår af bogen.
vh
Jens
Hej Jens,
Det vil jeg gøre ved lejlighed. Tilykke med bogen i alle fald! 🙂
vh
Jarl
Klassiker nr. 2: “Kald altid folk du er uenige med for luddovne”.
– den er sikker hvergang.
🙂
Jens
Blandt partimedlemmerne og ledende kræfter lokalt har der i al fald været utilfredshed med Jens Christiansens organisatoriske evner, fx ifm. at få noget så simplet som et medlemssystems kontingentopkrævning til at fungere.
Måske man allerede dengang skulle have skabt den reelle todeling af posten, som det nuværende arrangement med Henrik Dam og Finn Stubtoft er udtryk for? Én politisk og én organisatorisk mand. Christiansens lidenskab har tilsyneladende mest været for førstnævnte.
Sammenlign med Venstre, der ganske vist havde en meget politisk-fokuseret partisekretær i Claus Hjort før 2001, men som samtidig formåede at opbygge en ganske effektiv organisation.
De fleste ungdomspartier har klogeligt valgt en løsning med en ansat forbundssekretær, som vi her kan sammenligne med en partisekretær; det burde fx Socialdemokratiet kunne lære af.
Kære Peter.
Jeg har indgående erfaring med central kontingentopkrævning. Det er ganske kompliceret, og det lykkedes os at implementere systemet med ganske få vanskeligheder. Det er korrekt, at der var store organisatoriske udfordringer da jeg var partisekretær. Medarbejderstaben blev halveret og jeg reducerede partiets budgetter med 60 pct. Den slags bliver man ikke populær af, slet ikke i den lokale partiorganisation. Men benhård styring var nødvendig for at reformere partiet og sikre økonomien. Og det gjorde jeg (i al ubeskedenhed).
@ Jens Christiansen
Jeg videregiver sådan set bare den stemning, jeg synes jeg er stødt på. Baggrunden for problemerne tror jeg ikke de lokale kræfter har sat sig ind i, hvilket måske igen kan sige noget om informationsniveauet oppefra og ned.
I interviewet i Weekendavisen peger du selv på, at man nok har fokuseret for meget på at gøre, som man hørte folk sige, fremfor at gøre det man selv synes var bedst: Tale ud fra værdier.
Partiets top, herunder den nye partisekretær, bruger megen tid på at tale om, at den eneste konkurrencefordel man i Socialdemokraterne organisatorisk set har ift. de borgerlige er hænder og hoveder – de socialdemokratiske partimedlemmer.
1) Er den strategi, som du nævner i interviewet i Weekendavisen, ikke fejlagtig idet den nedprioriterede medlemmerne til fordel for fokusgrupper etc., som du nu selv kritiserer?
2) Burde den reformation af partiet, som du mener at have gennemført, ikke i stedet have været en reform der aktiverede “den eneste ressource vi har” (~Henrik Dam Kristensen) fremfor at bruge pengene på fokusgrupper?
3) Det er omdiskuteret, hvordan lokale kræfter i et parti kan aktiveres bedre. Her kunne man sagtens have brugt en slat penge på, at undersøge mulighederne for forbedringer i fx andre lande. Penge man kunne have taget fra et fokusgruppe arbejde du – sammen med andre – i stigende grad kaster jord på.
Kære Peter.
Pengene man bruger på fx fokusgrupper er forsvindende små. Det rykker ikke noget. I min nye bog skriver jeg grundigt om moderne partiers demokratiske og organisatoriske vanskeligheder. Prøv at læs – og se hvad du mener. Jeg diskuterer gerne ud fra et kvalificeret grundlag.
vh
Jens
[…] Carsten Hansen, Svend Auken og Mogens Lykketoft den tidligere partisekretær Jens Christiansen ned under gulvbrædderne på grund af sin nye kampagnebog m.m., der åbenbart også indeholder nogen kritik af navngivne […]