Kategorier

Ny Fogh-biografi kommer til efteråret

Der har længe manglet en egentlig biografi over tidl. statsminister Anders Fogh Rasmussen. Vist har Anne Sofie Kragh udmærket beskrevet Foghs barndom og ungdom i sin biografi 'Fogh '“ Historien om en statsminister', der kom for nogle år siden. Imidlertid afstod biografien fra at behandle mandens politiske meritter.

Det bliver der formentlig rådet en del bod på til oktober, hvor den nye Fogh-biografi udkommer på forlaget Gyldendal. Forfattere er de to Berlingske-journalister Bjarne Steensbeck og Troels Mylenberg, som specifikt fokuserer på Foghs politiske liv ca. fra den tid han overtager formandsposten i Venstre i marts 1998 og frem til hans afgang fra dansk politik i foråret. Forfatternes ambition er også at beskrive, hvordan Danmark ændrede sig i årene under Foghs regeringer.

Fogh medvirker i øvrigt selv i bogen med et større interview. Desuden leverer den kendte historiker Søren Mørch et bidrag til bogen med et portræt af Fogh '“ det bliver nr. 26 i rækken af Mørchs portrætter af danske statsministre siden systemskiftet i 1901.

Forfatterne kommer omkring blandt andet magtovertagelsen i november 2001, baggrunden for Irak-krigen, opbruddet i maj 2007 med Ny Alliances tilsynekomst, skatteballaden med Bendtsen i månederne forud for folketingsvalget i november 2007 og ikke mindst hvad der skete omkring Foghs afgang fra dansk politik. Hvor længe havde han planlagt det og hvem vidste hvad og hvornår?

Der skulle i øvrigt også være en del nyheder i biografien. Blandt andet skulle der fremkomme overraskende nyt, der ryster lidt op i det ellers dominerende billede af Fogh, som alt andet end livsnyder.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

16 kommentarer til “Ny Fogh-biografi kommer til efteråret”

Jeg har længe set frem til en dybdegående biografi om Fogh, men mine forventninger til denne bog er ikke særlig store. For det første mener jeg ikke, Troels Mylenberg er en særlig dygtig journalist, i hvert fald ikke ud fra de artikler, jeg har læst af ham, efter han er kommet til Berlingske Tidende.
Hvad angår Bjarne Steensbeck, hørte jeg ham sige til Jeppe Nybroe på BT.TV, at Fogh altid havde stået fast i værdipolitikken. Den påstand er simpelthen dokumenterbar forkert, så hvis standarden i resten af bogen er på samme niveau, er der ikke meget at se frem til.
Jeg gør mig heller ikke nogen illusioner om, at bogen vil komme ind på spørgsmålet om, hvorvidt det er rimeligt, at en dansk statsminister udelukkende lader sig genvælge med henblik på at kunne rejse gratis rundt i verden på første klasse på skatteborgernes regning for at finde et bedre job.
Endelig forventer jeg ikke, at bogen vil bringe det aspekt på banen, at Foghs betingelsesløse støtte til USA og dermed dansk krigsdeltagelse formentlig ikke har noget som helst med ideologi eller idealisme at gøre, men blot skyldes, at Fogh allerede ved sin tiltræden som statsminister havde regnet ud, at han ville få brug for USA’s støtte, når han efter planen skulle have en international toppost nogle år senere.

Den biografi vil jeg se frem til at læse. Men mon ikke, at det egentlig er for tæt på Foghs afgang, at der forfattes en biografi der skal have en holdbarhed, der overstiger et par år?

@Jan

Uden pis:
Det lyder som om, at du skulle skrive den biografi i stedet – den ville nemlig være ligetil og uden sminke.

Generelt:
Når man læser på diverse internetforums, finder man ud af, at der virkelig sidder nogle potentielle journalistiske hardhittere ude bag tastaturerne. Hardhittere der burde sidder på borgen for Berlingeren m.fl. aviser i stedet for Bjarne, Mylle og hvad de ellers hedder.

En bog jeg vil være spændt på. Har ikke læst så meget fra de to herrer, jeg nogle af de bedste forfattere af politiske bøger herhjemme er Hans Mortensen, Hans Engell og Mikkel Faurholdt.

Men læses skal den, og især med de ting den går tæt på. Og så kom NA altså først frem i maj 2007.

@ Jan

“(…) udelukkende lader sig genvælge med henblik på at kunne rejse gratis rundt i verden på første klasse på skatteborgernes regning for at finde et bedre job.”

Er det en påstand du kan dokumentere?

1. Der skal ikke meget til før du dømmer folk ude, Jan. Tænk at du stadig læser med her ud fra de kriterier, du anlægger.

Bjarne S og Mylenberg er sindssygt dygtige og ret erfarne journalister. Det ved alle og enhver.

2. Skulle man vente med denne biografi? Ja det er vel lidt ligesom årgangsvin, men til gengæld er interessen stor lige nu.

4. Ja det var i maj 2007. Tak!

Jon Herstad, jeg er ikke i stand til at se ind i Foghs hoved, og jeg har heller ingen lydoptagelser eller dokumenter, der endegyldigt beviser min påstand. Derimod har jeg Michael Kristiansens ord – han har sagt det mindst to gange i Mogensen & Kristiansen – for, at Fogh allerede inden valget i 2007 havde truffet den beslutning, at han – i tilfælde af en valgsejr – ville bruge al- (eller i hvert fald det meste) af sin energi på at sikre sig et internationalt topjob. I den forbindelse var Fogh sig selvsagt helt bevidst, at han kun kunne realisere drømmen ved at have et stort embedsmands- og diplomatkorps til rådighed, ud over muligheden for at rejse og bo på første klasse rundt omkring i verden. Udgifterne betød i den sammenhæng ikke noget, for som Fogh sagde: “Jeg gjorde det for Danmark”. Her er der vel at mærke tale om den samme mand, der i 2001, inden han blev statsminister, sagde: “Hvis de samme ministre sidder for længe, betragter de efterhånden statsapparatet som deres egen personlige ejendom. Det fører nemt til magtmisbrug og magtfordrejning.”
Generelt synes jeg, det er sørgeligt, at Danmarks vigtigste mand, statsministeren, i mindst to år kan neglicere sit embede og bruge – formentlig – flere hundrede millioner på sit eget selvrealiseringsprojekt, uden at noget som helst medie stiller spørgsmålet om rimeligheden derved. Samtidig er jeg nærmest målløs over, hvordan man omvendt kaster sig over ministre (Løkke, Pind, Bendtsen, Espersen, Carina Christensen etc.), der gør sig skyldige i uretmæssige udgifter på skatteborgernes vegne for beløb, der kun udgør få procenter eller sågar promiller af de midler, Fogh i bogstavelig forstand fik brændt af under sit ego-trip.
Jarl Cordua, selvom du synes, Mylenberg og Steensbeck er “sindssygt dygtige”, kunne det jo godt være, andre havde en anden holdning. Der er vel ikke tale om en eviggyldig sandhed. Nu har jeg selv muligheden for at læse Berlingske Tidende hver dag, og netop Mylenberg holdt jeg særlig øje med, efter han blev ansat på avisen. Det, der slog mig i hans artikler, var, at der aldrig stod noget, jeg ikke vidste i forvejen, og meningen med at læse aviser er vel ellers netop at få noget nyt at vide. Så vidt, jeg husker, har hans bøger heller ikke fået særlig gode anmeldelser, men han er da sikkert en flink fyr…
I øvrigt skal jeg nok lade være med at skrive flere indlæg på din blog, så du fremover kan nøjes med konsensus-kommentarer, der ikke generer dine venner.
Selvom jeg har forståelse for, at man også må tage imod nogle tæsk, når man selv er mand for at dele hårde slag ud, er jeg lidt skuffet over din opfordring, når man tager i betragtning, at jeg flere gange har gjort dig opmærksom på videoer, artikler og radioudsendelser, hvori du eller din blog optrådte, og endda selv stillet nogle af dem til rådighed for dig.

6. Kære ven,
Du må skrive, hvad du vil. Jeg er bare uenig og synes din kritik er noget letbenet.

D’herrer du omtaler er nu ikke “mine venner” selvom at jeg respekterer deres arbejde,
Jeg kan virkelig ikke tage mig af, at du nu pludselig er blevet skuffet/fornærmet over mit svar. Hvis jeg skulle det, så ville det vist være tiden at droppe bloggen.

Jeg takker ikke desto mindre for din omtale, dine tips mv!

Jarl! Det bliver Mørchs 26’ende potræt, og ikke 27’ende som du skriver :).

Med hensyn til om det er for tidligt at skrive en biografi om Fogh, så kan man jo passende se på et foregående eksempel, nemlig Thomas Larsen, Michael Kristiansen og Michael Ulvemans biografi om Poul Schlüter, der udkom i 1992, året før, Schlüter gik af. Jeg har netop genlæst den, og i mine øjne holder den stadig relevant den dag i dag, både med hensyn til det personlige og det politiske. Der er ikke mange ting som bagklogskabens og perspektiveringens klare lys dømmer ude, og som ikke er blevet bekræftet i efterfølgende værker.

Så det kan bestemt godt lade sig gøre at skrive en politisk biografi tæt på hovedpersonens embedstid. Vel især også når der er en længere embedsperiode at analysere. Men det bliver spændende at læse resultatet.

Hov hov Jarl, pas nu på ikke at rose noget som Thomas Larsen har været involveret i 😉

Lukket for kommentarer.