Der var engang, da landet standede i våde, stormen susede, og alting var gråt og trist. Nationen nærmede sig statsbankerotten, intet initiativ viste sig, og fagforeningerne satte alting i stå. Anker Jørgensen smed tøjlerne og en parfumesælgende ulvesmilende charmør ved navn Poul Schlüter med indbygget Højben-effekt tog over. Det var i september i det Herrens år 1982. Regeringen skulle bare sidde nytåret over, så ville det se pænt ud i årbøgerne, lod Schlüter sine ministre forstå. Men den borgerlige regering sad i ti og et halvt år.
Læs min anmeldelse af bogen “På ret kurs – Et tilbageblik på systemskiftet i 1982” på Netavisen 180Grader.
3 kommentarer til “Dengang da en borgerlig regering turde mene noget”
Gid fanden havde de utysker, der kalder regeringsmagtens udskiftning mellem fløjene for “systemskifte”! Vi har ikke haft et systemskifte siden 1901, forstaa det nu!
Grrr!
Kristoffer Mogensen
Jeg skal love for, at utilfredsheden med Fogh i visse borgerlige kredse har frembragt en idylisering af Schlüter-perioden. Men så lad da tage et kig på den:
Skatterne steg under Schlüter, og bl.a. gennemførte han det oprindeligt socialdemokratiske forslag som eks. realrente-beskatningen og en væsentlig indskrænkning af rentefradragsretten.
På alle værdipolitiske områder blev han tvunget til at føre centrum-venstre politik. Bedst kendt er selvfølgelig de sikkerhedspolitiske dagsordner, men det såkaldt ‘alternative flertal’ stemte også Schlüter-regeringen ned på områder som miljø, skole, ulandsbistand, udlændingepolitik og retspolitik.
Af borgerlig politik kan vel egentlig kun nævnes afskaffelse af dyrtidsreguleringen og så stram indkomstpolitik iøvrigt, samt en relativ stram styring af væksten i de offentlige udgifter.
Generelt har Fogh med sit VKO-flertal ført en borgerlig politik.
System opgør i stedet for værdikamp. Vi er nogle der drømmer om et nyt valgtema 🙂
Vh Jens