I mandags så jeg en kedsommelig halvtimes dokumentar-udsendelse “Bag valget” om folketingsvalget 07 på DR1. Set-uppet er skåret over den samme læst som den fremragende ny-klassiker 'Kandidaterne' fra 1998 som Michael Kristiansen og Jakob Kvist lavede om præsidentvalget mellem Uffe og Nyrup. “Bag Valget” er dog en slags billigudgave med lidt heftigere klipning og masser af infantile 'bum'-effekter, når der skiftes scener. Resultatet er himmelråbende ringe, og det er tydeligvis lavet af folk uden hverken særlig interesse eller viden om politik eller politiske kampagner.
TV2 lavede en lignende udgave, som blev bragt dagen efter valget, der dog var en anelse bedre. Her var det mest dramatiske indslag dér, hvor en irriteret Helle Thorning-Schmidt nægtede at kommentere sossernes dårlige meningsmålinger overfor en journalist og endte med at forlange kameraer og båndoptagere slukket.
Mest interessant fra DRs reportage fra FV07's campaign-trail var scenen, hvor Anders Fogh i sin kampagnebus blev interviewet af Jyllands-Postens politiske reporter Anders Langballe. Baggrunden for interviewet var, at udenrigsminister Per Stig Møller '“ endelig og befriende klart '“ fik fortalt Naser Khader, at hans krav om at få gennemgået påstandene, der blev fremført i TV-dokumentaren “Den hemmelige Krig, kunne han godt glemme:
– Khader tror hverken på den danske regering, forsvaret eller soldaterne, men alene på sin gode ven Guldbrandsen, der lavede filmen og nu laver en film om ham selv. Mon ikke han efterhånden skulle udvise mere kritisk sans i forhold til sine venner end til regeringen, forsvaret og soldaterne, hvis store indsats og sandfærdighed jeg ikke vil så tvivl om. (Iflg. Ritzau 5. november 2007)
Jyllandsposten spørger så i bussen om Foghs holdning. Hans svar lyder:
– Jo men altså, Per Stig Møllers udtalelser dækker da også min holdning. Men jeg tror, at jeg har udtrykt mig tilstrækkelig klart om den sag.
Der er altså tale om en presset statsminister, som helst ikke vil grave dybere grøfter i forhold til Naser Khader, men dog bakker klart op om sin udenrigsministers utvetydige holdning. Hvilket må være det samme som, at Fogh er enig i synspunkterne.
Men så sker der ting og sager. Politiken.dk skriver:
Interviewet trykkes først torsdag morgen på avisens forside. I mellemtiden har en vred statsminister krævet af journalisten, at han trækker den omtalte del af interviewet tilbage. Hvis ikke, vil statsministeren kræve et dementi.
Avisen har i interviewet på forsiden fjernet statsministerens opbakning til udenrigsministerens kritik af Naser Khader.
—-
Man kan forklare sig frem og tilbage. Der kan trækkes på skuldre og lades som ingenting, og man kan jo altid bare benægte. Men det der står tilbage er, at Jyllands-Postens redaktion – der ellers er så berømte og feterede for deres enestående forsvar for ytringsfriheden under Muhammed-krisen '“ tilsyneladende nu lod sig presse til at fjerne citater fra statsministeren.
Den 4. statsmagt? Demokratiets vagthund? Vi er sat i verden for at gå magten efter i sømmene?
Please, give me a break!
Ja, så er det ulig noget nemmere at klandre Henrik Qvortrup for brugen af en betalt anonym kilde i en af hans historier om Khaders brug af sort arbejde i privaten.
Hvor er proportionerne henne? Hvad siger hyklerne over på redaktionen i Viby?
Læs JPs leder onsdag om sagen
13 kommentarer til “Magtens skødehund”
Det hører så med til historien, at JP faktisk skrev om det her i en anden artikel før valget…
Mht det andet så tror jeg – uden at være journalist – det er noget, der foregår 100 gange om dagen. Hvis man ikke lod kilder rette sig selv, så tror jeg, de ville nægte at tale med det medie igen. Er det godt nej? Men ingen grund til at lave det her til en debat om JP.
@1:
Der er da netop grund til at rejse en generelt debat om grænsen mellem (selv)censur og journalistisk-tekniske bagateller, JP eller ej og uanset om den slags sker et utal gange om dagen.
Det hele bliver jo netop meget principielt og grundlæggende, når en avis som JP har manifesteret sig selv som selve ytringsfrihedens grundfjeld blandt danske medier, og så samtidig gribes i en flovmand som den her.
Og nej, du har ret, det skal ikke være en debat om JP per se, men netop ovenstående for demokratiet så grundliggende et princip.
Øhh, helt præcist hvad er problemet ?
Hvorfor er det en flovmand ?
Det der er sket er da vist ganske almindelig praksis.
Og JP bestemmer da fuldstændigt suverænt hvad de vil skrive og ikke-skrive. Er der noget der indikerer at de ikke turde skrive historien ?
, altså selv-censur af frygt for konsekvenserne.
Og som nævnt så skrev de jo om situationen i en efterfølgende artikel – hvor det havde mere relevans ind i forside-historien.
Og at de tidligere har markeret sig som ytringsfrihedens grundfjeld, er da for så vidt ligegyldigt her, men betyder jo ikke at de skal skrive udførligt om alt hvad de hører og ser.
Jeg kan overhovedet ikke se problemet. Man kan være uenig i deres vægtning, men så må man jo købe en anden avis.
Anders Fogh Rasmussen siger til journalisten:
“Per Stig Møllers holdning dækker også meget godt min, men jeg føler at jeg har udtalt mig nok om den sag.”
Det vigtige er ordene ‘jeg føler at jeg har udtalt mig nok om den sag.’ Dermed er ordene omkring hans holdning sagt uden for citat.
Som sagt, så gjort: Det blev altså alligevel til en diskussion om teknik og journalistskoleetik og ikke om substansen i det grundlæggende problem(?)…
@NZF,
Det er jo ikke så sært med det her debatoplæg:
“Men det der står tilbage er, at Jyllands-Postens redaktion – der ellers er så berømte og feterede for deres enestående forsvar for ytringsfriheden under Muhammed-krisen '“ tilsyneladende nu lod sig presse til at fjerne citater fra statsministeren.”
Enig med Superman og Kasper.
6. Ja her er vi så helt uenige.
Jeg synes det er rimeligt klart, at JP ligger under for pres fra statsministeren.
Jeg har svært ved at se Jyllands-Postens brøde i denne sag.
Den bringer det påståede selvcensurerede citat først kommende søndag (11/11) i en anden artikel og skriver samtidig om Foghs forsøg på at kræve dementi på trods af båndoptagelser. En opførsel folk normalt tager afstand fra. Det gør avisen for at underbyge, at også Fogh havde svært med sit temperament i valgkampen.
Det kan jeg altså ikke få til at være “Magtens Skødehund”. I øvrigt ganske sjovt at forløbet bliver en stor sag her 10 dage efter, at JP selv skrev om det. Hvis der var det mindste skummelt i forløbet, havde JP nok ikke selv skrevet om det som de første.
Læs i øvrigt JP ´s leder i dag om sagen.
Journalisten, Anders Langballe, har gode kilder i Venstre, og han har tidligere været landskasserer i VU og med i opløbet om at blive landsformand efter Troels Lund Poulsen – dengang under navnet Anders Pedersen (AP). Det blev dog aldrig til et kampvalg. Jeg mener at huske, at han som VU ´er var med i Uffes bus i 1998.
Så kunne man jo være ond og spekulere i, at han undlod at skrive det for fortsat at være en betroet journalist i Venstre-kredse.
8. Det bliver en “sag” nu, fordi nævnte DR-dokumentaren fanger hele situationen med Anders Langballe og statsministeren.
Anders Langballe har – blandt andet – bragt en forsvarschef til fald 😉 Det ligner slet ikke ham at ligge under for pres fra magthaverne.
Men man må dog alt andet lige konstatere, at JP efter at Fogh henvendte sig fik ham bragt ud af en slem kattepine i forhold til NA ved at slette citatet.
4. Nej, det er da ikke uden for citat, når en person siger “jeg føler at jeg har udtalt mig nok om den sag”. Det er ganske enkelt noget sludder.
Iøvrigt er statsministeren at betegne som en professionel kilde, som nok ved hvornår han skal sige: “Uden for citat…”
Anders Fogh har naturligvis fortrudt citatet af politiske årsager, fair nok at gøre JP opmærksom på det. Om citatet bliver droppet pga. presset eller fordi det ikke passer ind i historien er umuligt at afgøre. Der er mindst tre personer, der ved det: 1.) JPs chefred., 2.) den redigerende 3.) JPs nyhedsredaktør på vagt og 4.) måske journalisten.
mvh
Bevares, man kan som læser være utilfreds med dispositionen hos JP om at udelade citatet.
Men så er den vist heller ikke meget længere.
Vi har ingen mulighed for at vurdere at JP er bukket under for selv-censur.
Det er vist kun blevet en “historie” fordi nogle folk hos Politiken og DR har haft et ønske om at miskreditere JP.
Lige et spørgsmål om Anders Langballe: Er han i familie med Jesper Langballe, der jo i øvrigt selv var journalist på Jyllands-Posten i sin tid?
12. Ikke hvad jeg ved af. Men jeg kan ikke forestille mig det.