Kategorier

Den politiske alkymist

Denne blogger har længe været imponeret af Villy Søvndals metamorfose, hvor han på få år er gået fra SFs venstrefløj med en mavesur, bagstræberisk 'nej og amen'- attitude til virkelig at have rykket sit parti ind mod midten '“ i hvert fald når det gælder i værdidebatten – og nu har nået Pia Kjærsgaards vælgertroppers forposter. “Den fri Villy” når nærmest for hver dag, der går, nye højder i meningsmålingerne.

For et par uger siden fik Hizb-Ut-Tahrir læst og påskrevet af Søvndal. Fis af Iran og Saudi-Arabien hed det. Det er formentlig kun promiller af befolkningen, der er uenige i budskabet. Hvor Helle Thorning-Schmidt tilsynladende har store problemer med at time sine budskaber optimalt, ja så rammer Villy plet hvergang. Eller også lader pressen ham ramme plet hvergang, for Villy er p.t. politisk alkymist. Alt hvad han siger og gør forekommer for Christiansborg-pressen at være genialt. Sandt er det i alle fald, at den snu mand fra Vestjylland begår meget få taktiske fejl og så har han forvandlet sig selv til en fortrinlig kommunikator. Villy optræder roligt, ydmygt og svarer altid selv på kritikpunkter før journalisterne stiller dem. Et eksempel på det sidste, kunne man se i denne uges Mogensen & Kristiansen, hvor de to værter med rette lod sig imponere og charmere af SF-formanden. Det var de ikke ene om.

Mange tidligere S-vælgere har de sidste tre valg stemt Dansk Folkeparti '“ hvor de på én gang både kunne få velfærdsstaten og et bolværk mod indvandringen. Hos SF kan man nu få kritiske holdninger helt uden pænt indpakningspapir til de mest rabiate indvandrere, hvor formanden også løber fra tidligere holdninger og bakker fuldt op om ytringsfriheden ved at forsvare JPs OPRINDELIGE ret til at trykke Muhammed-tegningerne i 2006:

'Jeg tog fejl', siger Søvndal i dag lørdag til Jyllandsposten, der skriver:

Morgenavisen Jyllands-Posten havde ret i at bringe 12 Muhammed-tegninger i 2005. Det siger SF’s formand, Villy Søvndal, som beklager sit sporskift under krisen og fortryder, at han optrådte på den arabiske tv-kanal, al-Jazeera. Først kaldte han tegningerne “befriende”, siden betegnede han dem som “stupide og ondskabsfulde”.

– Jeg står nu der, hvor jeg startede. Tegningerne var nødvendige, og jeg kan ærgre mig over, at jeg i kampens hede trak i land. Men der skete mange ting undervejs. Jeg blev i tvivl om, hvor det hele ville ende, da Jyllands-Postens Flemming Rose ville indgå et samarbejde med en iransk avis om at trykke satiretegninger over Holocaust, siger SF’s formand til netavisen Altinget

Derved er der et argument mere for at “løse” DF-vælgere kan overtales til stemme på Søvndal ved næste folketingsvalg. I Enhedslisten er de sikkert glade for, at de nu kan lukrere lidt på de venstrefløjsvælgere, som er utilfredse med Villys nyeste meldinger mod rabiate muslimer mv. De vælgere tæller jo alligevel i sidste ende med på den røde side. Det har i øvrigt været en kanonuge for den yderste venstrefløj, hvor Asmaa Abdol-Hamid i hvert fald det næste år ikke er folketingskandidat, formentlig i surhed over at et flertal i Enhedslistens hovedbestyrelse blandt andet gav hendes optræden skylden for valgnederlaget i november.

Søvndals melding kunne godt tyde på, at SF'ernes kampagnefolk har haft DF-vælgere i fokusgruppe, og nu går benhårdt efter dem. Det er også temaet i en meget interessant artikel i lørdagens udgave af dagbladet Information, hvor der spekuleres i SF'ernes motiver og muligheder for at få trukket nogle 'sort-røde' vælgere tilbage henover midten.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

18 kommentarer til “Den politiske alkymist”

Der må godt nok være nogen i SF, der føler tæppet revet væk under sig af deres egen partiformand. Hvis han virkelig mener, hvad han siger, og endegyldigt har reformeret sine holdninger, er det jo et jordskælvsagtigt opgør med årtiers socialistiske livsløgn.

Tænk engang at man i det herrens år 2008 skulle opleve at være mere på linje med en socialist end en tidligere borgerlig udenrigsminister. Jeg tror, min hjerne bryder sammen…

Ret beset har venstrefløjen jo traditionelt været mere imod religion end liberalister, som kun har været imod religion, når den har været direkte undertrykkende og/eller frihedsberøvende.

Så at Søvndal giver Hizb-Ut-Tahrir tørt på, er da langt mere forståeligt, end at Enhedslisten opstillede Asmaa.

Som jeg ser det, var det måske under Muhammed-kristen lidt politisk korrekt og opportunt at kritisere regeringen for dårlig håndtering af sagen. Mens det nu er ved at blive for meget af det gode, med fornyede demonstrationer, og angreb på demokratiet.

Der MÃ… da også være nogen på venstrefløjen, som kan se, at de ville være blandt de første til at stå foran en henrettelsespeleton, hvis (hypotetisk) Hizb-Ut-Tahrir eller noget tilsvarende kom til magten. Og så må der være grænser for, hvor langt sympatien går. Her viser Søvndal vel bare politisk tæft og fornemmelse for vælgerne?

#2
Ja, helt enig. Jeg hørte også programmet, da det blev sendt direkte. På trods af Ralf’s gentagne og mange gange aggresive angreb på Søvndal, ja så benægtede Søvndal, at han dengang agiterede imod ytringsfriheden og berettigelsen i tegningerne. Søvndal har altså ikke blot ændret kurs i løbet af det sidste halve år, men også indenfor den seneste uge.
Indrømmet, som god liberal kan jeg godt underholdes af Søvndal, men i den udsendelse var han virkeig på hælene. – men det var så også en fejl.

Underholdene er den sidste meningsmåling, der skubber S endnu længere ned under gulvbrædderne (eller væk fra taburetterne) også. Vi mangler bare, at S snart beder SF om mere plads. Det er hørt før fra den frelsene fløj =)

HTS har jeg til gengæld skiftet mening om – igen. Hun kan åbenbart bringes frem og “skinne” i en valgkamps tid. Men hun har tilsyneladende ikke stamina – og kan ikke holde niveauet igennem længere tid.
Hun bliver “stille” – og så kommer undskyldningerne…
Det virker lidt smartass- og flottenheimer-agtigt.

Hej Jarl

Flaks du bare lidt i dine spalter, også med Villy, og dine spin-doctores ikoner, “M og Co”

Vi andre kan jo holde os til mærkevarerne

Jan Chris’s kommentarer (2) er fuldstændig rigtige.
Da Karen Jespersen skiftede til Venstre var der ingen ende på forargelsen, men Søvndal kan åbenbart skalte og valte med sine meninger efter forgodtbefindende og som stemningen tilsiger ham. I samme radioudsendelse brugte han udtrykket ‘jeg tror’ langt over 25 gange. Ved han i det hele taget noget eller er det en ‘tro.’? I Politikens forbavsende gode artikel om Fogh og Bush 2802 kender man dog SF’s formadn igen. “Det er nederlagets mænd, der mødes. I dag er situationen den, at demokratiet i stort set hele Mellemøsten er presset tilbage …. jeg synes det er dybt beskæmmende for Danmark, at den danske statsminister er Bush’s allerbedste ven.” Ak ja, det er svært at skjule sine nedgroede tvangsforestillinger.

Jeg er ny mht skriblerier på blogs. Så bær over med mig.

Hvis SF er ved at blive et moderne socialdemokrati, Venstre har stjålet socialdemokratisk politik, Dansk Folkeparti er socialdemokrater med en meget skarp udlændingeprofil og socialdemokraterne trods alt er med endnu. Hvorfor dannes ikke partiet “Forenede socialdemokrater”.

Søvndal ikke vestjyde, men koldinggenser. Siden Jan Mølby har de ikke meget at være stolte af i den by, så de skal da have kendis-kredit når de kan tilkomme det 😉

Derudover er jeg glad for, at også du, Jarl, kan se at der er gået noget selvsving i den nu i pressen, hvad angår Søvndals evner og politiske rolle.

Jeg synes Information-artiklen er et godt eksempel på, hvad denne “hype” har medført.

På tre punkter synes jeg, at man lader kendsgerninger være kendsgerninger, og så ellers spekulerer frit og vævende. Det er ærgerligt, at journaliststanden i højere og højere grad opfører sig som ansvarsløse bloggere – men omvendt prisværdigt, at nogle bloggere og deltagere på blogosfæren tager kendsgerninger alvorligt). Men de tre punkter, som jeg synes man alt for let skøjter henover:

1. Dansk Folkepartis vælgere er den gruppe af vælgerne, der er mindst i tvivl om hvor de skal sætte deres kryds. I alle valgundersøgelser svarer 85-90% at de “helt sikkert” stemmer på DF. Denne kendsgerning overser journalister glat væk, når de taler om at tiltrække vælgere.

2. SFs vælgere er stadig – i det store hele – unge, veluddannede og rige. Det er stadig V og især S, hvis vælgerkorps mest præcist afspejler den danske befolknings sammensætning. Og hvis vi ser på politisk viden, så kan man i den senest udgivne danske valgundersøgelse fra 05-valget læse, at simulerede man det politiske vidensniveau til kun at være halvt så stort, skovlede S stemmer ind.

3. Det er i øvrigt interessant, at der skulle gå så mange måneder, førend at Epinions exit poll-tal, som Mandag Morgen bragte kort tid efter valget, blev alment interessante i de danske medier. De var de analyser der viste, at SF netto hev 0,7 point fra VKO, mens S hev 0,8 (og de Radikale i øvrigt et stort, rundt nul). Jeg mener dog, at disse tal er blevet udfordret af andre og senere analyser af bl.a. Gallup som forskellige partier har købt sig til.

Måske du med dine forbindelser i det politiske miljø ved mere om det, Jarl?

Alt i alt synes jeg at artiklen i Information er noget letkøbt, og desværre følger skabelonen for mange politiske artikler: Lad os kaste et fremtidsscenarie ud og få en række eksperter til at sige “ja, det kunne da godt være”.

@Peter Løhmann. Jo, Søvndal kan godt betegnes som vestjyde. Han er født og opvokset i Linde ved Struer. Ikke så forfærdeligt langt fra hvor jeg bor. Men modsat er man herude ikke så kede af, at Kolding får æren. 😉

Dit indlæg rammer plet. Det kan ikke udtrykkes meget bedre. Efter overgang til forhenværende har jeg fået masser af tid til at læse blogs, politiske artikler o.lign. De fleste skyder med spredehagl, så lidt skal man jo nok få ret i. Kendsgerningerne vejer ikke så meget.

Men det der i første omgang har slået mig allermest (som ny læser) er, at mange partsindlæg (efter min ikke professionelle mening), fremstår som værende analyser og dermed bør betragtes som yderst sandfærdige.

Mon det er efter devicen “Læserne kan og vil bedrages”.

Når jeg får øvet mig lidt mere, tror jeg på, at mine indlæg bliver bedre.

Jeg mener at erindre en artikel i Information (under eller lige efter) hvor Möger Petersen (Søvndahls kampagne mand ) omtale en undersøgelse blandt SF vælgere hvor det viste sig at en pæn del af disse ( og mange af de nye) rent faktisk ønskede en stram indvandringspolitik.
Desuden er det ikke noget om at Astrid Kragh ( et af SF nye lysende talenter) faktisk som SFU havde holdninger til indvandring og kriminalitet, der dengang adskilte sig fra den gængse partilinie.
Spørgsmålet er mere om det ikke er den unge genration af SF der er ved at slå igennem ?

@NielsC
SF fik tilgang af arkitekten bag den norske succes, søsterpartiet Sosialistisk Venstreparti, som jeg ikke lige kan huske navnet på. Jeg mener at hun som partisekretær er blevet tilskrevet en pæn del af æren med at modernisere SF, både hvad angår indhold og form.

Morten Homann forsøgte sig også på et tidspunkt, inden han stoppede, med lignende synspunkter, men blev tiet ihjel og kørt ud på et sidespor. Det skete også for den daværende “børnebande” under Holger K.s formandsskab.

Så måske Villy bygger sin opbakning i partiet på de unge folkesocialister?

Lukket for kommentarer.