CEPOS havde årsmøde i går. Her kunne det borgerlige Danmark fejre, at Netavisen 180Grader fuldt fortjent fik CEPOS-prisen for avisens vedholdende arbejde for at skubbe til holdningerne i samfundet.
Netavisens redaktør Ole Birk Olesen fejrede dagen blandt andet ved på årsmødet at interviewe undervisningsminister Bertel Haarder, der på regeringens vegne stillede op for at forsvare den velfærdsstatsudvidende politik, man har ført siden den trådte til i 2001.
Det blev et særdeles underholdende interview, hvor Birk undervejs henviste til Poul Nyrups skattereformer i 90'erne der nedsatte marginalskatten og planlagde et loft over væksten i de offentlige udgifter, som borgerlige regeringer siden har sprængt. Derfor kunne Birk konkludere, at det måske var bedre dengang, hvor vi havde en socialdemokratisk regering og en borgerlig opposition end i dag, hvor vi har en socialdemokratisk regering og en socialdemokratisk opposition.
Undervisningsministeren forblev i påfaldende grad i en defensiv rolle under interviewet, men provokeret af Birk gav Bertel Haarder ham '“ og i realiteten store dele af forsamlingen – igen. Haarder mente, at borgerlige hellere skulle bruge tiden på at kritisere socialdemokraterne mv. frem for at rakke den borgerlige regering ned. Seancen efterlod dog stadig et indtryk af en minister, som følte sig uretfærdigt hængt ud, ja nærmest såret – nu forsøgte at forsvare sine handlinger. Selvom Haarder svarede godt for sig, så efterlod det et indtryk af en irriteret minister, som på et tidspunkt også bevægede sig hen for at stå lige op og ned af Birk, og stod så med løftet og dirrende pegefinger tæt på interviewerens ansigt. Til trods for undervisningsministerens fysiske nærhed, så smilede Birk dog venligt tilbage, og den muntre stemning forblev intakt, selvom at Haarder nok fortjente en tudekiks for sin samlede optræden.
Dagbladet Information overværede også mødet, og man kan her læse en aldeles glimrende reportage derfra.
online pharmacycialislevitrasomaviagra
Bemærk i Informations artikel, at Asger Aamund i sit i øvrigt aldeles fortrinlige indlæg på årsmødet ikke kunne lade være med at prale af, at han havde “måttet træde til” og levere regeringens sidste mandat – da Malou Aamund sprang fra Ny Alliance til Venstre '“ efter at den var kommet i mindretal. Vist var bemærkningen sagt med et glimt i øjet, men i krogene ved den efterfølgende reception blev det diskuteret hvorvidt, Aamund rent faktisk havde vredet armen om på datteren. Erhvervsmanden efterlod i hvert fald det indtryk hos mange, at det havde han.
11 kommentarer til “Irriteret og defensiv Haarder på CEPOS-årsmøde”
Ha ha, jeg gad godt se video af optrinnet… Og resten af årsmødet 🙁
Og hvorfor tror Bertel, at CEPOS skal bakke den borgerlige regering op? CEPOS arbejder jo for “frihed, ansvar, privat initiativ og en begrænset statsmagt”. Anders Fogh laver ikke andet end at svine liberale synspunkter til.
Bertel har da misforstået hvad en tænketank er. Det er ikke et heppekor til visse partier, men nogen der uafhængingt skal komme med oplæg til debat om forskellige ting og bruge eksperter, og have en åben diskussion.
Bertel skal dog have ros for at dukke op, og det er svært at se hvad han kunne gøre anderledes. Jeg har læst nogle bøger fra ham, og han er klart mere liberal end regeringens linje, men som minister må han jo bakke 100% op, så han kommer naturligvis i forsvarsposition og Ole Birk er jo ret fri i forhold til.
Han skulle da have en mega tudekiks. Det er direkte ynkeligt at høre på.
Taget i betragtning af, at Venstres ledelse selv var initiativtagere bag CEPOS, kender de formodentligt godt deres opgave.
Det er rent spil for galleriet, hvis Bertel bliver mopset er min vurdering. Jeg kan godt forstaa hvis Bertel er forvirret af, at kritisk teori nu er blevet den borgerlige regerings hjaelper.
Men Fogh elsker med garanti disse Nyrup sammenligninger, da det blot soliderer ham paa midten af dansk politik. Det maa Bertel saa bare snart forstaa.
Er realiteten ikke, at Bertel Haarder altid bliver hidsig, når han debatterer? Jeg kan næsten ikke huske at have set ham noget sted (valgmøder, tv-debatter, i Folketingssalen), uden han er faret i flæsket på sine modstandere og for at være helt ærlig: Jeg elsker ham for det. Jeg synes, det er fantastisk, når der endelig findes politikere, der tør vise deres følelser og ikke bare tillægger sig en facade som 99% af deres kollegaer.
#1: Man kan høre optrinnet på CEPOS’ hjemmeside. Ole vs. Bertel he:
http://www.podhandle.dk/showsingle.asp?epid=1140&iid=39
#5: Hvad mener du med at Venstres ledelse står bag CEPOS? Det lyder lidt konspiratorisk.
[…] vs Olesen Via et link ovre hos Jarl fandt jeg debatten mellem Bertel Haarder og Ole Birk Olesen fra Cepos årsmøde, en debat som nu er […]
@ Thomas
Det tror jeg skam ikke. I Hans Mortensens nye bog om Venstres forvandling, gør Fogh og Hjort det rimeligt klart fra start af, at Venstre har brug for en borgerlig tænketank.
Og folk som Hr. Duckert spytter ikke penge i noget, som ikke er velkordineret med Hr. Schur og andre pengemænd bag Venstre.
Intet af det er hverken spekulationer eller konspirationer. Det er skidesmart af Venstre, og de andre partier er bare voldsomt meget bagefter på den front.
9. Der er ingen tvivl om, at Venstre-toppen er glad for CEPOS.
Jeg tror dog ikke Dans tese om, hvem der finansierer foretagenet holder vand.
Mit bedste bud er, at det er DI, der er hovedsponsor. Ligesom DI er hovedsponsor for K og V ved valgene.
Uffe Ellemann Jensen, Søren Pind og Edith Thingstup var med til at stifte Cepos, så Venstre er helt klart med http://www.cepos.dk/om-cepos/personer-tilknyttet-cepos/stiftere/
Og jeg giver JanChris ret i, at Bertel har temprament og derfor er han for sej. Jeg er kristen og så engang en debat om muhammedtegningerne, hvor en af Rothstein-brødrene sagde at vi skulle huske at kristne også blev vrede, fx jesus-sandalerne og demonstrationerne ved Jens Jørgen Thorsen filmene. Bertel farede op og fik næsten råbt at i Holland så vi et mord og der var trusler mod Kurt Westergaard, så det kunne slet ikke sammenlignes, der sad jeg og klappede 🙂
Det kan godt være Cepos passer godt til at regeringen kan sige “vi er dog ikke så liberale/konservative som dem”, men jeg vil mene at den nuværende situation hvor skatten for mange er over 50% og der laves mange love for at vi ikke kan passe på os selv, og med Dansk Folkeparti der på velfærdsområdet er socialdemokrater, så er det synspunkt der er lidt mere borgerligt end regeringen ikke så synligt i debatten, så jeg tror mange føler sig repræsenteret af Cepos. Anders Samuelsen, Søren Pind og Jacob Jensen skal dog roses for at kæmpe kampen lige nu, da sidstnævnte kom med et forslag blev Lars Barfoed, en af dem der også kunne være med på listen før, populist.